Historisk ISS-kontrakt kan vise vejen for andre

Udviklingen i offentlig konkurrenceudsættelse kan til tider fremstå som om, at den foregår i slowmotion. Nogle offentlige aktører er blevet bedre med tiden, andre halter stadig slemt efter.

I slutningen af året skete der dog noget, der fremover kan booste argumenterne for at lade private kræfter overtage offentlige opgaver. Danmarkshistoriens største offentlige facility management-outsourcingaftale er blevet til virkelighed i forbindelse med, at servicegiganten ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har skrevet kontrakt.

I ISS Danmark glæder adm. direktør Flemming Bendt sig ikke bare over indgåelsen af den enorme aftale. Han håber også, at den kan blive et pejlemærke for andre offentlige organisationer, og at den kan være med til at skabe et kursskifte, som for alvor får sat gang i konkurrencen om de offentlige opgaver.

– Man kan ikke undervurdere den her aftale. Den er ikke bare stor. Den er et brud med den traditionelle outsourcing-model. Den viser, at man kan tænke offentligt-privat samarbejde på en helt ny måde, siger han og tilføjer:

– Jeg håber, at aftalen kan være med til at åbne øjnene hos andre offentlige organisationer. Det her kan blive en referenceaftale, som andre kan bruge som inspiration.

Det er ikke uden årsag, at ISS-direktøren bruger store ord om kontrakten. Den er nemlig stor. Aftalen løber mindst seks år og har en samlet kontraktværdi på omtrent tre milliarder kroner. Den omfatter ni serviceområder, der blandt andet inkluderer facility management på mere end 500 etablissementer hos Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Det er dog ikke kun størrelsen af aftalen, der er usædvanlig. Den måde, kontrakten er blevet til virkelighed på, udgør i sig selv noget nyt, og det er parternes indstilling til samarbejde og problemløsning også.

Traditionel konkurrenceudsættelse handler om, at det offentlige udbyder en konkret opgave, og at private aktører byder ind med en pris. Den aktør, der byder den laveste pris, løber ofte med kontrakten. Men den nye aftale mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS er kommet til verden på en anden måde.

Visionær tilgang skabte fælles vision

– Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har haft en visionær tilgang til opgaven fra start. I alt tre virksomheder blev prækvalificerede i udbuddet, og alle tre indledte i fællesskab med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse en dialogrunde, hvor vi formede en fælles vision for det partnerskab, der skulle gælde, siger han.

Arbejdet med at formulere rammerne for samarbejdet gik i gang i december 2016 og var tilendebragt knap et år senere. I forløbet valgte én aktør at springe fra, og i sidste ende blev det ISS, der løb med kontrakten. Den aftale, der var frugten af samarbejdet og dialogen, endte med at blive noget helt andet end det, man traditionelt forbinder med offentlig konkurrenceudsættelse. Aftalen kan blive starten på et paradigmeskift, mener ISS-direktøren.

– Hvad er det vigtigste for Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen? Det er grundlæggende, at de kan udføre deres kerneopgaver. Det er for eksempel at soldater er beredte, veltrænede og har det grej, de har brug for. Det er det, de skal koncentrere sig om, siger han og tilføjer:

– Forsvaret koncentrerer sig om sine kerneopgaver. Og så hyrer de professionelle ind til at vedligeholde bygningsmassen, sørge for at der er ryddeligt og rent og sørge for, at deres medarbejdere får noget at spise.

Læs også: Staten glemmer at fortælle om sine udbudsplaner

Langt mere ansvar og albuerum til kontraktvinder

Aftalen er også et opgør med de kontrolmekanismer, der traditionelt har hersket inden for offentlig konkurrence­udsættelse. De har ofte haft karakter af rigide kontrolpunkter – for eksempel i form af længden af slået græs og højden af hække. Sådan er det ikke i den nye aftale.

– Vi skal i stedet drive det på den mest hensigtsmæssige måde. Vi skal sætte ind der, hvor det giver mening for kunden og brugerne. Vi prioriterer måske, at kontor­arbejdspladserne står knivskarpt, eller at kantinen får en opgradering. Det betyder måske mere for brugeroplevelsen, end at hækken lige er et par centimeter for høj, siger Flemming Bendt.

ISS får i den nye aftale altså langt mere ansvar, end det traditionelt har været tilfældet. Virksomheden har stadig kontrollerbare mål, den skal opnå, som for eksempel målepunkter (KPI) for ”oppe-tid” på kritiske installationer, men brugerevalueringer er samtidig et helt centralt element i aftalen.

Der er en yderligere fordel ved, at opgaveløseren får større ansvar og albuerum. Det er, at innovationen kommer i spil. Aftalen mellem ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse betyder, at hvis ISS via nytænkning finder veje til besparelser, effektiviseringer eller ekstra indtægter for staten, så får ISS ganske enkelt en bid af fortjenesten.

Den nye aftale mellem staten og ISS bygger blandt andet på erfaringer fra andre aftaler – deriblandt den, ISS har haft med staten om facility management i Forsvaret i Vestdanmark.

Det ændrer dog ikke ved, at den nye aftale går et skridt videre end noget, der er set herhjemme. Flemming Bendt håber, at andre offentlige organisationer vil blive inspireret af det store skridt, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har taget.

– Når man taler om det offentlige, så taler man om tre lag: Stat, regioner og kommuner. Det, vi ser her, er staten, der måske har en lidt mere moden og langsigtet tilgang til, hvordan man outsourcer. Det er helt klart et skridt i den rigtige retning, siger han og tilføjer:

– Når det er sagt, så er der stadig lang vej endnu. Nogle gange kan det desværre føles som om, udviklingen går i den forkerte retning. Fordelene ved en aftale som den, ISS har indgået med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, er dog åbenlyse. Jeg håber og tror, at den vil vise vejen for andre. 

Læs også: Godt med mere konkurrence om offentlige opgaver

Dansk Industri har længe kæmpet for at få den offentlige konkurrenceudsættelse op i gear, og der er stadig et godt stykke til, at det helt store gennembrud manifesterer sig i alle ender og kanter af det offentlige – især i kommuner og regioner. 

Branchedirektør for DI Service, Jakob Scharff, mener, at det offentlige nu har fået et pejlemærke, som det kan styre efter. Aftalen mellem ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bør inspirere andre.

– Der er ganske meget at lære af den her case. Jeg tror, der er mange i den offentlige sektor, der er parate til at lytte og lære. Hvis nu vi gør det her på den rigtige måde, så er der altså store gevinster at høste, siger han.

Selv om aftalen mellem ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er et eksempel på, hvordan både offentlige organisationer og det private erhvervsliv kan nyde godt af et tæt og moderne samarbejde, går udviklingen for langsomt.

– Den nye aftale ligger i forlængelse af de rammer, der blev skabt via den udbudslov, som kom for et par år siden. Den har åbnet for dialogsporet i samarbejdet mellem offentlig og privat. Den har også åbnet for, at man trækker markedserfaringer ind og får virksomhedernes bud på løsninger, siger han og tilføjer: