Da FN’s 193 lande i september 2015 vedtog 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, var der tale om en historisk aftale. For første gang nogensinde var samtlige regeringer enige om en fælles retning for en bæredygtig udvikling af verden, og samtidig forpligtede alle 193 lande sig til at bidrage til at nå målene inden 2030.

Der er tale om meget ambitiøse mål, som skal mødes med lige så ambitiøse handlinger. For at afskaffe sult og fattigdom. At mindske uligheden i verden.  At sikre rent drikkevand, uddannelse, arbejde, ligestilling, sundhed og gode sanitære forhold for alle. At bekæmpe klimaforandringerne og bygge miljørigtige bysamfund. At sikre fauna og biodiversitet på land og i vand. Og vi har formentlig kun set toppen af isbjerget, når det handler om klimaforandringerne. Alt tyder på, at de potentielt vil få store konsekvenser for verdens økosystemer, økonomier og levestandarder. De spås at udgøre en af de største globale udfordringer nogensinde.

Private virksomheder, NGO’er, forskere og organisationer har taget verdensmålene til sig, og mange ser dem som et nyt grundvilkår. Virksomheder formulerer nye visioner og sætter ambitiøse og forpligtende mål for en mere bæredygtig verden. Det stimulerer til innovation, partnerskaber, nye teknologiske løsninger og styrket konkurrencekraft.

Men hvis vi skal nå verdensmålene, kræver det handling fra forbrugere og virksomheder, men også systemiske løsninger på meget komplekse udfordringer. Derfor har virksomheder i høj grad brug for politisk opbakning.

Snart står Danmark over for et valg til Folketinget, og det er en god lejlighed til at sætte en ambitiøs kurs for landet. Derfor opfordrer vi til, at verdensmålene for bæredygtig udvikling skrives ind som en central del af det næste regeringsgrundlag. Lad os sammen have mod og vilje til at formulere en ambitiøs vision for, hvordan Danmark – både hjemme og ude i verden - kan skabe forandringer, der begrænser brugen af ressourcer og reducerer klimapåvirkningen- og samtidig skaber social og økonomisk vækst.

Danmark ligger i det absolutte førerfelt, når nationerne måles på, hvordan det går med at nå verdensmålene.  Samtidig er danske virksomheder kendetegnet ved styrkepositioner, der i høj grad understøtter bæredygtighed. Vi er i verdensklasse, når det gælder eksempelvis grøn energi, vandteknologi, sundhed, fødevarer og energieffektive produkter.

Men vi er ikke i mål endnu. Selvom vi som nation kan sole os i gode resultater, og selvom vi som erhvervsledere kan glæde os over, at vores produkter efterspørges i hele verden, så er det en kendsgerning, at ingen lande – heller ikke Danmark – er i nærheden af at opfylde alle verdensmålene. Derfor bør vi i fællesskab se på, hvor langt vi er fra mål og finde en ny måde at drive vores samfund på, så det bedre imødegår verdens store udfordringer.

Ud over de grønne styrkepositioner, har vi som nation et tillidsbaseret samfund med en stærk kobling mellem den offentlige og private sektor. Vi er et samfund præget af åbenhed og dialog, som ofte krystalliserer sig i effektive partnerskaber på kryds og tværs mellem arbejdsgivere, fagforbund, NGO’er og offentlige myndigheder.

Danmark er – uanset politiske uenigheder og forskellige ståsteder – et konsensusland, der investerer i fælles velfærd og er blandt de mest lige samfund i verden. Vi har socialt og miljømæssigt formået at indrette samfundet i nogenlunde balance - samtidig med, at vi er blandt verdens rigeste befolkninger. Det er værd at spejle sig i, og det er en helt unik styrke, som vi skal forstå at udnytte ved at vise, at vi på tværs af politiske skel, erhvervsliv og civilsamfund formår at håndtere verdens store udfordringer.

Tænk, hvis vi i fællesskab kunne skabe en helt ny fortælling om Danmark! En fortælling, der bygger på erfaringerne med den danske arbejdsmarkedsmodel i konsensusland. En fortælling om en nation, der tør  tænke i nye og bæredygtige baner, og som samtidig bevarer sin velstand. Det kan vi godt. Men det forudsætter, at alle er parate til at arbejde sammen på tværs af politiske skel.

Vi tager som topledere i civilsamfund  og erhvervsliv ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det fokus kan og skal også udfolde sig politisk. Offentlige indkøb til en årlig værdi på 300 milliarder kroner bør kunne bruges til at forny offentlige løsninger samtidig med, at vi understøtter dansk erhvervslivs konkurrencedygtighed i forhold til verdensmålene. Tænk hvis vi havde  en samlet plan for offentlige indkøb, der var koblet til FN’s Verdensmål. Det kunne eksempelvis føre til en langt mere systematisk indsats med energi-optimering af tusindvis af offentlige bygninger. En indsats som både vil gavne klimaet, spare penge og udfordre virksomhederne til at udvikle smart teknologi, der styrker vores internationale konkurrence.

Et andet forhold er lovgivning. Love skaber fælles rammer og ensartede konkurrencevilkår, både nationalt og internationalt, og i nogle tilfælde er der behov for at indføre paragraffer for at stimulere til et mere bæredygtigt miljø. Danskerne er for eksempel europamestre i at producere affald pr. indbygger. Det skyldes, at forbrugerne ikke har de rette incitamenter eller muligheder for at skille sig af med affaldet, og fordi de kommunale affaldsordninger er uensartede og ikke fordrer til genbrug og cirkulære forretningsmodeller.

Som ledere i den private sektor bliver vi hver dag holdt ansvarlige for den økonomiske bundlinje. Det er og bliver en væsentlig del af jobbeskrivelsen. Det nye er, at markedskræfterne i stigende grad holder os ansvarlige for, hvordan vi negativt eller positivt påvirker vejen til verdensmålene. Erhvervslivet er på vej ind i en virkelighed med flere bundlinjer, og det er entydigt godt for verdens udvikling. Vi er stolte af at tage det medansvar.

Vores opfordring er derfor: Lad os erkende, at den virkelighed vi er vokset op med, grundlæggende er under forandring. Vi er i fællesskab nødt til at se med nye øjne på, hvordan vi håndterer det som samfund.

Det kræver et samlet, entydigt og ambitiøst politisk engagement, og uanset hvilke partier, der senere i år skal formulere det næste regeringsgrundlag for Danmark, vil vi opfordre til, at det bliver med bæredygtig udvikling som udgangspunkt.

Kronikken er bragt i Jyllands-Posten fredag 19. april