DI på Folkemødet

Min egen mor bor på plejehjem, men hvis hun stadig boede hjemme og modtog hjemmehjælp, så ville jeg da ønske, at hun i samråd med familien selv kunne vælge, hvem der skulle hjælpe med at gøre rent og lave mad. Om det skulle være en offentlig eller privat leverandør.

Det valg synes jeg, at alle danskere skal tilbydes. Og jeg fristes til at spørge: Hvad kan man dog have imod, at danskerne tilbydes mere end én leverandør af forskellige velfærdsservices?

Valget er den enkeltes. Ingen skal tvinges til noget. Hvis min mor ønskede en privat leverandør af mad eller hjemmehjælp, så mener jeg, at hun skulle have lov til det.

Selvbestemmelsen er heldigvis en rettighed i dag i Danmark.

Men den rettighed står de ældre nu til at miste. Regeringen arbejder på en stor velfærdsaftale, hvor flere kommuner via frikommuneforsøget får mulighed for at indrette ældreplejen som de vil – herunder også at fratage de ældre retten til frit valg.

Sammen med Ældre Sagen opfordrer vi i dag regeringen til at garantere, at de ældre beholder de rettigheder, som de har i dag. Det er godt for både samfundet og de ældre.

Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå logikken i, hvorfor danskerne skal acceptere kun ét kommunalt tilbud, når det kommer til ældreområdet. Flere leverandører skaber flere valgmuligheder og bedre kvalitet, uden at prisen bliver højere.

Det frie valg og selvbestemmelsen må ikke kun være for de ressourcestærke. Det bør være for alle!

Det bør være en grundlæggende ret i et moderne velfærdssamfund.