Hvad er planen?

Når Danmark i dag er et velstående land, er det ikke mindst, fordi vi har været dygtige til at handle med andre lande. Fordi lederne og medarbejderne i danske virksomheder er innovative og dygtige til at gribe nye muligheder, så de kan vinde ordrer og eksportkroner i den globale konkurrence. Og fordi vi som samfund løbende har sørget for, at flere danskere er blevet aktive deltagere på arbejdsmarkedet.

Vi skal videre ad dette spor, hvis Danmark også fremover skal være et af de mest velstående lande i verden.

Virksomhederne har brug for endnu flere dygtige mænd og kvinder, som kan forme fremtidens ideer og føre dem ud i livet. Som samfund har vi brug for, at endnu flere arbejder – så vi får råd til at investere mere i uddannelse, forskning, infrastruktur og digitalisering. Derfor vil DI have flere af dem, der i dag er på offentlig forsørgelse i job.

Danmark skal leve af vores gode ideer. Derfor skal vi investere mere i forskning, uddannelse infrastruktur og digitalisering, så danske virksomheder kan blive ved med at udvikle værdifulde produkter til verdens markeder.

Betingelsen for at få afsat sine produkter er, at prisen er god. Derfor skal det være billigere og mindre bøvlet at drive virksomhed i Danmark. Danmark skal ikke være det billigste land, men vi skal ikke spænde ben for os selv ved at have højere skatter og afgifter end vores konkurrenter.

Anm: Summer kan afvige på grund af afrunding.
Kilde: DI-beregninger

  1. Mere produktive og innovative virksomheder og medarbejdere

    Velstand øges med 51 mia. kr.

    Lavere selskabsskat mv. øger velstanden med 25½ mia. kr.

    Jo højere selskabsskatten er, jo færre penge har virksomhederne til nye maskiner, produktudvikling eller andre investeringer. DI foreslår, at selskabsskatten skal være på niveau med landene omkring os, så selskabsskatten ikke svækker danske virksomheders konkurrenceevne unødigt. Vi vurderer, at selskabsskatten gradvist skal sættes ned, så den bliver 13 pct. i 2025. Selskabsskattelettelsen kan i sig selv øge velstanden med knap 25 mia. kr. i 2025, hvoraf en mindre del vedrører øget beskæftigelse, som er indregnet under punktet ’Flere i job i private virksomheder’. DI ønsker også at lette eller afskaffe en række forskellige afgifter for erhvervslivet og vi foreslår, at folketinget ophæver begrænsningen på at udnytte underskud og fjerner kildeskatten for udenlandske investorer og meget mere.

    Investeringer i forskning, uddannelse, infrastruktur og digitalisering skal løfte velstanden med 7 mia. kr.

    Vi skal sørge for, at Danske virksomheder også i fremtiden kan stå stærkt i den internationale konkurrence. Det kræver, at vi kan udvikle nye, gode produkter og at virksomhederne kan ansætte dygtige medarbejdere. Derfor foreslår DI, at vi øger udgifter til forskning fra 1 til1½ pct. af BNP, og at vi sætter flere penge af til vores uddannelser.

    DI foreslår, at vi skal investere i ny og forbedret infrastruktur, så virksomhederne nemt kan transportere sine varer rundt og så deres medarbejdere nemt kan komme på arbejde. Det styrker virksomhedernes evne til at konkurrere og skabe vækst.

    Der er også store gevinster at høste ved at digitalisere den offentlige administration. Over de næste syv år vil DI øge investeringerne i infrastruktur og digitalisering med i alt 30 mia. kr.

    Mindre bøvl, lavere afgifter og effektiv forsyning skal øge velstanden med 4 mia. kr.

    Der skal selvfølgelig være regler for virksomhederne. Men nogle gange er der langt fra de gode intentioner på Christiansborg og i Bruxelles til hverdagen ude på arbejdspladserne. En del af kravene er mere bøvlede end nødvendigt, og i nogle tilfælde er sagsbehandlingstiderne for lange. Derfor forslår DI at lette erhvervslivets byrder med 6 mia. kr. i 2025. Så kan vores virksomheder bruge kræfterne på at udvikle og sælge deres produkter i stedet.

    DI arbejder også for, at lette en del af de afgifter og andre politisk bestemte omkostninger, som gør det sværere for virksomhederne at drive en sund forretning. Det er vigtigt for virksomhedernes evne til at konkurrere, at der ikke er særlige ekstraomkostninger ved at drive forretning i Danmark i forhold til landene omkring os.

    Alle virksomheder har brug for energi og vand. De fleste skal også af med noget affald. Derfor er en stabil og omkostningseffektiv forsyningssektor grundlæggende for vækst, beskæftigelse og produktivitet. Man er allerede er kommet langt med blandt andet elsektoren. DI arbejder for, at tilsvarende potentialer bliver indfriet i vand- og spildevadssektoren.

    Lavere indkomstskatter og forbrugsafgifter øger produktiviteten med 15 mia. kr.

    DI foreslår, at vi fjerner loftet over beskæftigelsesfradraget og fjerner topskatten. Det vil betyde, at de beskæftigede i Danmark vil få mere ud af at dygtiggøre sig og yde en ekstra indsats. Forslagene vil især give et øget udbud af højtlønnet og dermed relativt højproduktiv arbejdskraft. Det bidrager også til et løft i den gennemsnitlige produktivitet.

  2. Flere i job i private virksomheder

    Velstand øges med 71 mia. kr.

    Færre skal parkeres på varig offentlig forsørgelse. Det øger velstanden med 24 mia. kr.

    Vi har i Danmark indrettet os, så personer, der midlertidigt eller permanent mister evnen til at forsørge sig selv, modtager en indkomst fra det offentlige. Og mange er med god grund på offentlig forsørgelse. Men der er et potentiale for at gennemføre yderligere reformer, der skaber et mere gennemskueligt forsørgelsessystem og flytter borgere fra de mange forskellige offentlige ydelser over i job.

    DI foreslår, at tildelingen af førtidspension ensrettes ved at oprette en central visitation til ordningen. Samtidig foreslår vi, at førtidspensionssatsen gradueres, så man alene får en sats, der svarer til den reduktion, man har, i arbejdsevnen. DI foreslår også, at sygedagpengeperioden begrænses, så flere kommer hurtigere tilbage i job.

    Kontanthjælpsmodtagere kommer tættere på arbejdsmarkedet. Det øger velstanden med 19 mia. kr.

    DI foreslår, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan arbejde fuld tid, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, de faktisk godt kan arbejde. Vi foreslår, at kontanthjælpssatserne for unge under 30 skal være på niveau med satserne for SU. Og vi foreslår, at alle kontanthjælpsmodtagere skal have en plan for, hvordan de kommer i job eller i uddannelse.

    Lavere skat på arbejde og investeringer øger beskæftigelsen og velstanden med 19 mia. kr.

    DI foreslår, at vi fjerner loftet over beskæftigelsesfradraget og fjerner topskatten. Det vil betyde, at de beskæftigede i Danmark vil få mere ud af at arbejde en ekstra time eller tage lidt mindre ferie. DI foreslår også, at selskabskatten og en række afgifter skal være lavere. Det vil først og fremmest gøre det billigere at drive virksomhed og mere attraktivt at investere i danske virksomheder, men det vil også øge beskæftigelsen lidt.

    Samlet set vil DI’s skatteforslag øge beskæftigelsen med ca. 21.000 personer, hvilket vil øge velstanden med ca. 19 mia. kr.

    Lavere topskat og en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil især give et øget udbud af højtlønnet og dermed relativt højproduktiv arbejdskraft. Derfor giver DI’s skatteforslag også et løft i den gennemsnitlige produktivitet, som er indregnet under ’Mere produktive og innovative virksomheder og medarbejdere’.

    Flere medarbejdere fra udlandet skal øge velstanden med 9 mia. kr.

    Vores virksomheder har hårdt brug for arbejdskraft, og det er tiltagende vanskeligt at finde medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Derfor foreslår DI, at det skal være nemmere at rekruttere medarbejdere fra udlandet. Det skal blandt andet ske ved at nedsætte indtjeningskravet i beløbsordningen fra 408.000 kr. til 325.000 kr.