Q&A
  1. 1

    Hvorfor har Danmark brug for en 2025-plan?

    Økonomisk vækst giver os flere muligheder – både som samfund og hver især. Vækst betyder flere penge til den gennemsnitlige familie hver måned, og samtidig giver det råd til flere offentlige investeringer i vores børn og fremtid.

    Større vækst er nødvendig, hvis vi vil have råd til forskning og uddannelser i verdensklasse og til de gode børnehaver, skoler, veje og sygehuse, som er med til at gøre Danmark til et godt land at leve i.

    Derfor skal vi have styr på økonomien. Hvis vi ikke lægger en langsigtet og ambitiøs vækstplan nu, vil det bremse vores økonomiske udvikling i mange år frem.

    Gode og stabile vilkår for at drive virksomhed vil få flere udenlandske virksomheder til at vælge Danmark, når de skal udvide forretningen og få flere danske virksomheder til at bevare arbejdspladser i landet.

    Læs mere
  2. 2

    Hvor skal pengene komme fra?

    Alle forslag i DI’s 2025-plan er fuldt finansieret. En stor del af finansieringen i DI’s plan kommer fra det finanspolitiske råderum, som vi skønner til at udgøre 30 mia. kr. i 2025.

    DI foreslår derudover en lang række arbejdsmarkedsreformer, som bringer flere ind i arbejdsmarkedets fællesskab og samtidig skaber et yderligere råderum på 42½ mia. kr.

    Reformerne sikrer, at der er et samlet råderum på 72½ mia. kr. Det giver både plads til at lette skatterne og til at investere i vores samfund, så vi kan fastholde vores position som et rigt og innovativt samfund.

    DI prioriterer at lette skatter og afgifter med i alt 35 mia. kr. Det vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og øge arbejdsudbuddet.

    DI foreslår også et massivt løft i de offentlige udgifter til forskning, uddannelse, infrastruktur og digitalisering på 19½ mia. kr. i 2025, så vi er klar til at skabe fremtidens vækst. Prioriteringen vil øge produktiviteten og sætte danske virksomheder i stand til at udnytte den hurtige digitale og teknologiske udvikling.

    Derudover foreslår DI en omlægning af bilafgifterne. Omlægningen er provenuneutral på langt sigt, men vil over en periode på ca. 10 år give et mindre provenu, fordi afgifterne indkræves i løbet af bilens levetid frem for ved indregistreringen af bilen i Danmark.

    Når ovenstående prioriteringer er på plads, så er der stadig mulighed for at øge udgifterne til det offentlige forbrug med ca. 12 mia. kr. Det kan f.eks. gå til at øge udgifterne til sundhed, ældrepleje og børnepasning.

    1) Inkl. finansieringsbidrag på ca. ½ mia. kr. fra færre byrder og bøvl samt en mere effektiv vand- og spildevandssektor.
    2) Det løft i det offentlige forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 23½ pct. af BNP i 2025, balance på den offentlige saldo og samtidig opfylder DI's målsætning om privat beskæftigelse. Inkl. ca. 1/4 mia. kr. til forbedring af den primære saldo.
    Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2018 og DI
    Læs mere
  3. 3

    Er der job til alle dem, DI vil have ud på arbejdsmarkedet?

    Ja, der er historisk få ledige i Danmark, som står klar til at tage et job. Og virksomhederne har brug for flere medarbejdere for at kunne følge med bestillingerne på danske produkter og services, lige fra møtrikker over termostater til vedligehold af vindmøller.

    Virksomhederne skaber også job, når flere mennesker er parate til at tage et job. F.eks. blev de 60-årige i job, da efterlønsalderen steg i 2014 – og samtidig blev der skabt nye job til endnu flere. Der var altså plads på arbejdsmarkedet til at opsuge den ekstra arbejdskraft, som blev stillet til rådighed, da efterlønsalderen steg.

    Læs mere
  4. 4

    Tager udlændingene ikke bare job fra ledige danskere?

    Nej, der er kommet mange nye job i Danmark. Ledigheden er på det laveste niveau i otte år. Og hver måned kommer der endnu flere i arbejde. De danske medarbejdere er generelt dygtige, og det sætter virksomhederne pris på. Men i nogle tilfælde kan virksomhederne ikke finde nok medarbejdere med de kvalifikationer, de mangler. Derfor har Danmark også brug for at kunne tiltrække dygtige udlændinge.

  5. 5

    Vil DI skære i den offentlige sektor?

    Nej, DI foreslår at man bruger flere penge – ikke færre penge – på det offentlige. I alt godt 30 mia. kr. mere end i dag.

    For virkeligheden er jo, at virksomhederne og deres medarbejdere nyder godt af, at vi har en stærk offentlig sektor. Gode skoler, offentlig forskning af høj kvalitet, en stærkt infrastruktur og effektive sygehuse er bare nogle af de ting, der gør Danmark til et godt sted at bo og drive virksomhed.

    Men vi har kun råd til at udvikle den offentlige sektor, hvis vi også gennemfører reformer, der kan skaffe finansieringen. Og det er heller ikke lige meget, hvordan vi fordeler pengene. Hvis vi vil være rigere i 2025 uden at sende regningen videre til de næste generationer, bør politikerne bruge flere penge på forskning og uddannelse inden for områder, hvor virksomhederne har behov for dygtige medarbejdere. På infrastruktur, så vi effektivt kan flytte os selv og varer rundt i landet. Og på digitalisering, der gør den offentlige sektor bedre.

    Læs mere