DI's 2035-plan

DI foreslår, at Folketinget vedtager en lempelse af den danske selskabskattesats med to procentpoint over de kommende to år, sådan at satsen igen matcher niveauet blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i EU’s indre marked og i særdeleshed satserne i Danmarks nærområde. Samtidig bør partierne indgå en aftale om at gennemføre yderligere lempelser frem mod 2035 for at holde den danske sats konkurrencedygtig med omverden. DI har i sin 2035-plan afsat finansiering af til, at selskabsskatten kan sænkes yderligere til 15 pct., hvis det bliver nødvendigt.

En lempelse med to procentpoint vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på godt 5 mia. kr. En yderligere lempelse af selskabsskatten til 15 pct. frem mod 2035 vil give anledning til et yderligere mindreprovenu på knap ca. 12 mia. kr., når der tages højde for provenueffekten af samtidig at afvikle FoU-fradraget, jf. nedenfor.

DI vil gerne kvittere regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Et stærkere erhvervsliv, som bl.a. indebærer, at FoU-fradraget frem mod 2028 forhøjes til 120 pct. op til et loft på 1 mia. kr. (FoU-omkostninger over dette niveau kan alene fradrages med 110 pct.). Imidlertid mener DI, at der er behov for at finde yderligere midler til en styrkelse af fradraget, således FoU-fradraget hæves til 130 pct. (uden loft), sådan som oprindeligt foreslået af Socialdemokratiet i 2017.

Der pågår pt. en voldsom international konkurrence om at tiltrække og fastholde forskningsaktiviteter. Det er afgørende for Danmark, at vi ikke falder yderligere tilbage i feltet på dette punkt.

En forhøjelsen af det permanente FoU-fradrag til 130 pct. (uden loft) skønnes at medføre et offentligt mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr.

Som anført ovenfor, har DI afsat finansiering til en lempelse af selskabsskatten til 15 pct. i 2035. Hvis denne lempelse gennemføres, fordrer det en sideløbende afvikling af FoU-fradraget, idet den effektive selskabsskat ellers vil kunne falde under de 15 pct., som er den aftalte globale minimumsbeskatning, jf. OECD-landenes aftale herom.

DI anbefaler, at regeringen sætter et reduktionsmål for administrative byrder i dansk lovgivning, der som minimum svarer til EU Kommissionens reduktionsmål på 25 pct for EU-lovgivning.

Formålet er at styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder ved at mindske den stigende mængde af rapporteringskrav, der afføder omkostningstunge administrative byrder for erhvervslivet, frem mod 2030. 

Mængden af regulering har været stødt stigende de sidste 20 år, og mange af reglerne indeholder administrative byrder for danske virksomheder, der er dyre at håndtere og som dermed mindsker virksomhedernes vækst og konkurrenceevne. I 2024 alene opgjorde Erhvervsstyrelsen at den årlige omkostning for virksomheder til bøvl og byrder steg med 10 mia. kr.

Selvom regelmængden i høj grad skyldes nye lovgivningskrav fra EU, er der fortsat en del der stammer fra dansk lovgivning. Her er danske politikere ansvarlige for at gribe i egen barm, og sikre, at ny dansk lovgivning og fremtidig implementering af EU-lovgivning reducerer de administrative byrder for virksomhederne mest muligt.

Indførelsen af et reduktionsmål vil betyde, at regeringen skal arbejde målrettet på løbende at reducere mængden af administrative og undgå nye administrative byrder for virksomhederne, når der vedtages ny erhvervsrettet regulering i Danmark. På den måde sikres det, at niveauet af administrative byrder ikke fortsat stiger ukontrolleret, men i stedet vil reduceres med 25 pct. frem mod 2030. En sådan 25 pct. reduktion vil frigive 12-14.000 årsværk i erhvervslivet.

Udgangspunktet for reduktionsmålet kan baseres på Erhvervsstyrelsens kommende samlede vurdering af lovgivningsbyrden i Danmark, der forventes at udkomme i 2026.

Som led i målsætningen om et nationalt byrdereduktionsmål på 25 pct., vil vi også arbejde videre med følgende konkrete forslag for at nå i mål med målsætningen:

1)  Let de 10 største byrder under hvert ressortområde
For at komme i mål med byrdereduktionsmålsætningen på 25 pct., forslår DI, at hvert ministerie – med inspiration for 00’ernes byrdelettelsesarbejde - identificerer de 10 største administrative byrder inden for deres område, og systematisk arbejder på at reducere dem, og fremlægger handleplaner, der kan nedbringe byrderne.

2)  Indfør en solnedgangsklausul i erhvervsrettet lovgivning
Lovgivning med væsentlige løbende omkostninger for virksomheder bør have en solnedgangsklausul – dvs. den ressortansvarlige myndighed skal evaluere reguleringen hvert femte år og vurdere, om formålet stadig står på mål med omkostningerne. Love, der er byrdefulde, og ikke virker efter hensigten, skal dermed som udgangspunkt trækkes tilbage.

3)  Nye lovforslag skal beskrive potentiale for regelforenkling ved overlappende lovgivning
Ved udarbejdelsen af lovforslag, bør lovbemærkningerne afsnit om lovforslagets konsekvenser suppleres med en vurdering af, om lovforslaget har (markante) overlap med eksisterende lovgivning. Det er vigtigt, at der henvises til de relevante lovkomplekser eller paragraffer – for herved at sikre, at Folketinget i højere grad lettere kan forholde sig til, om det nye lovforslag skal sammenskrives med eksisterende, eller om eksisterende lovgivning skal saneres. Dette vil bidrage til at reducere dobbelt- og overregulering og dermed gøre det danske lovkompleks mere overskueligt for virksomheder og borgere til gavn for retssikkerhed og håndhævelse.

4)  Lav frikommuneforsøg inden for erhvervsrettet lovgivning
5 udvalgte kommuner kan tilbydes metodefrihed til at reducere administrative byrder ved implementering af lovgivning.

5)  Giv ministerkredsen for byrdelettelser det formelle ansvar for byrdelettelser
DI foreslår, at den nye ministerkreds for byrdelettelser og EU-regler, med erhvervsministeren som formand får det formelle ansvar for at sikre fremdrift og reelle byrdelettelser for virksomhederne, heriblandt årligt at afrapportere på indfrielsen af målet om at reducere byrderne med 25 pct. Ministerkredsen bør årligt give status.

DI har i sin økonomiske plan reserveres en pulje på i alt to mia. kr. til at dække mindreprovenuet fra en gennemgribende forenkling af skattereglerne med henblik på at reducere virksomhedernes administrative byrder herved – med særlig fokus på mindre virksomheder og iværksættere. De foreslåede initiativer ligger bl.a. i forlængelse af den gennemførte Iværksætterpakke, der indeholder vigtige skridt i den rigtige retning, men som med fordel kan følges op af yderligere initiativer. Det gælder f.eks. i forhold til at udbrede de nye, enklere regler for tildeling af medarbejderaktier til endnu flere virksomheder samt i forhold til at sænke den såkaldte ”skattemur”, som professionelle investorer møder i forbindelse med børsnotering af de virksomheder, de har investeret i.    

Et særligt fokus kan med fordel også rettes mod en yderligere sanering af punktafgifter i forlængelse af den vedtagne afskaffelse af afgifterne på slik og chokolade samt kaffeafgiften med virkning fra 1. juli 2026. DI har således identificeret en række mindre punktafgifter, som med fordel kan afskaffes – bl.a. med afsæt i det Saneringsudvalg, som afleverede sine anbefalinger til regeringen i efteråret 2017. Det gælder f.eks. afgiften på konsum-is samt de emballageafgifter, som foreløbig er suspenderet i to år (grundet indførelsen af et nyt emballagegebyr), men som DI forslår afskaffet permanent. 

En omfattende forenkling af skatteregler og punktafgifter vil reducere virksomhedernes administrative omkostninger, give danske husholdninger et større realøkonomisk råderum samt – i nogle tilfælde – bidrage til at flytte grænsehandel tilbage til Danmark og danske butikker. Det vil samtidig understøtte regeringens ambition om at reducere antallet af administrative medarbejdere i staten og nedbringe de administrative byrder for virksomhederne. En samlet saneringspakke kan med fordel tage udgangspunkt i DI’s katalog med over 60 forslag til et enklere skattesystem: 60+ skridt mod et simplere skattesystem - Dansk Industri.

Udmøntningen af saneringspuljen skønnes med nogen usikkerhed (afhængig af endelig udformning) at ville øge beskæftigelsen med mindst 350 fuldtidspersoner og øge BNP med mindst 0,4 mia. kr. i 2035.

Eftersom lavere punktafgifter først og fremmest vil komme danske husholdninger til gode via lavere forbrugerpriser, finder DI det naturligt at kæde den foreslåede sanering af punktafgifter sammen med en række af de foreslåede besparelser på f.eks. den tilbageværende grønne check, mediechecken mv. Med finansiering her fra kan den samlede saneringspakke blive endnu større.

DI anbefaler, at regeringen løfter de offentlige investeringer i forskning og innovation til 1,5 pct. af BNP frem mod 2035. En stigning i det offentlige forskningsbudget på 1,5 pct. af BNP, vil medføre en merudgift på godt 15 mia. kr. og give en økonomisk ramme, der vil styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe gode arbejdspladser og nye løsninger på vores samfundsudfordringer.

Det første skridt på vejen mod et forhøjet forskningsbudget bør være at få stoppet modregning af EU-hjemtaget i offentlige forskningsbudget, således at forskningsinstitutioner og virksomheder har stærkere incitamenter til at indgå i EU-programmerne for forskning og innovation. Dette er særligt vigtigt i lyset af, at de europæiske investeringer i forskning og udvikling forventes at stige betydeligt i den kommende budgetperiode for EU, hvilket ellers vil medføre en reduktion i det danske statslige forskningsbudget.

Ligeledes er det nødvendigt, at der på den korte bane investeres mindst 1 mia. kr. årligt i forskning og udvikling inden for forsvar og sikkerhed, som en del af forsvarsforliget. Dette løft bør ske uden reduktion i det øvrige statslige forskningsbudget. Forskningsløftet kan f.eks. ske inden for radar- og satellitteknologi, navigationsteknologi, droneteknologi, kvanteteknologi, cybersikkerhed, rumteknologi og øvrige områder, der vurderes relevante for forsvaret og dansk erhvervsliv.

Forskning, innovation og iværksætteri er forudsætninger for en klimaneutral fremtid. Derfor bør der afsættes 1,5 mia. kr. til at øge de grønne forskningsbevillinger, jf. initiativ om Løft det grønne offentlige forskningsbudget. Forskning i grønne løsninger er helt centrale for, at vi på sigt kan opnå klimaneutralitet, beskytter vores natur og miljø og forløser det danske potentiale for at bidrage til nedbringelse af de globale udledninger af drivhusgasser.

På sigt skal der investeres i alle led af forsknings- og innovationskæden fra den dybe grundforskning til test- og demonstrationsfaciliteter.

I DI’s 2035-plan er de særskilte puljer til forskning i fremtidens grøn løsninger (1½ mia. kr.) og forskningen på forsvarsområdet (1 mia. kr.) finansieret inden for det samlet løft af det offentlige forskningsbudget til 1,5 pct. af BNP.

Vi står overfor en ny teknologisk revolution, som vi lige nu kun kan ane konsekvenserne af. Det er helt afgørende, at Danmark bliver en del af den udvikling. Digitale teknologier er centrale for vores lands konkurrencekraft på tværs af brancher. Og selvom Danmark i dag er et af de mest digitaliserede lande i verden, så halter vi alvorligt efter andre lande, når det kommer til offentlige investeringer i udvikling af fremtidens kritiske digitale teknologier. Det er afgørende, at dette ændres, hvis Danmarks konkurrencekraft skal kunne bibeholdes.

Inden for rammerne af det nuværende forskningsbudget bør der investeres mindst 2 mia. kr. årligt i udviklingen af kritiske digitale teknologier, såsom AI, kvanteteknologi, cybersikkerhed, rumteknologi mv. som en del af de årlige forskningsreserver. Det kan ske inden for rammerne af forskningsreserven og de allerede fastlagte forskningsprioriteringer fra 2026 til 2030.

Formålet med initiativet er at fremme innovation, teknologiudvikling og -modning i et samspil mellem videninstitutioner og virksomheder med henblik, at der kan introduceres nye danske løsninger på markedet. Midlerne skal bl.a. udmøntes målrettet de digitale teknologier gennem Innovationsfondens programmer Grand Solutions, Innobooster mv.

For at opretholde Danmark som et innovativt produktionsland, er det endvidere nødvendigt som en del af denne prioritering at investere mindst 200 mio. kr. årligt inden for forskning i robot- og produktionsteknologi. Midlerne skal findes inden for eksisterende finansieringsramme på 1 pct. af BNP (forskningsreserven).

For at forbedre Danmarks og Europas konkurrenceevne, opbygge kapacitet inden for fremtidens nøgleteknologier og styrke Danmarks internationale position inden for kunstig intelligens foreslås det, at der afsættes 5 mia. kr. frem mod 2030, som medfinansiering til etablering af en AI-gigafabrik i Danmark.

Gigafabrikken skal etableres i et partnerskab mellem EU, erhvervslivet og staten, og investeringen skal fungere som løftestang for yderligere kapital fra både private aktører og EU. Det samlede investeringsbehov for en AI-gigafabrik er på nuværende tidspunkt estimeret til ca. 30 mia. kr.

En AI-gigafabrik vil udgøre en strategisk og central infrastruktur, der samler massiv regnekraft og muliggør udvikling og træning af avancerede AI-modeller i en hidtil uset skala. Den vil give danske forskere, iværksættere og virksomheder adgang til AI-infrastruktur i verdensklasse, understøtte innovation og udvikling af fremtidens løsninger og bidrage til øget digital robusthed og teknologisk suverænitet – både i Danmark og i EU.

DI anbefaler, at det i den kommende kommunale udligningsreform sikres, at kommunerne får en øget økonomisk tilskyndelse til at fastholde og tiltrække private arbejdspladser. Konkret foreslår DI, at der indføres en kontant kommunal ’jobpræmie’ på omkring 7.700 kr. pr. privat arbejdsplads i kommunen. Finansieringen af jobpræmien kommer primært fra afskaffelsen af den nuværende ordning, hvor 14,24 pct. af selskabsskatteprovenuet fordeles til kommunerne. En mindre del af finansieringen kommer fra, at DI samtidig foreslår, at  22 pct. af kommunernes indtægter fra dækningsafgift fremover skal tilfalde staten.

Der er således tale om en provenuneutral omlægning for både staten og for kommunerne under ét.

Omlægningen vil sikre, at den enkelte kommunes økonomiske tilskyndelse til at bevare og tiltrække private arbejdspladser bliver meget mere direkte end i dag – og samtidig bliver det lettere for kommunerne at budgettere. Samtidig vil den delvise udligning af provenuet fra dækningsafgiften, som følger af omlægningen, understøtte DI’s lokale indsats for at få sænket og i sidste ende afskaffet dækningsafgiften i de 32 kommuner, der stadig opkræver den.

DI foreslår, at Folketinget afskaffer NOx-afgiften, hvilket vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på omtrent 100 mio. kr.

Virksomhedernes NOx-udledning er i dag reguleret via diverse miljøkrav, hvorfor NOx-afgiften reelt er udtryk for dobbeltregulering. Samtidig indbringer afgiften et relativt beskedent provenu til statskassen relativt til de administrative omkostninger, som svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Størstedelen af NOx-udledningen stammer i dag fra biler og er primært et problem i byer med meget trafik. Den igangværende udskiftning af bilparken til nul- og lavemissionsbiler vil derfor i meget høj grad løse problemet med NOx-udledningen.

DI foreslår at afskaffe den såkaldte ”arbejdsskadeafgift”, der de facto er en skat på danske arbejdspladser. Afgiftens størrelse varierer alt efter branche og er højest på arbejdspladser inden for industri, byggeri og landbrug, mens arbejdspladser inden for f.eks. kontor slipper væsentligt billigere. Af samme årsag har afgiften en geografisk slagside, idet den især rammer arbejdspladser uden for de større byer.

Den enkelte virksomhed kan ikke påvirke sin afgift ved at f.eks. reducere antallet af arbejdsskader – kun ved at skifte branche. Afgiften stiller derfor danske virksomheder svagere i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter, hvilket kan føre til tab af danske arbejdspladser i landkommunerne.

Et bredt flertal af Folketingets partier indgik i september 2022 en politisk aftale om et forbedret arbejdsskadesystem, som bl.a. indebærer, at afgiften fra 2031 reduceres. En permanent afskaffelse af arbejdsskadeafgiften vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på yderligere ½ mia. kr. i 2035.

DI foreslår, at Folketinget på kort sigt løfter afløftningsprocenten for momsudgifter til erhvervsrelaterede restaurationsydelser fra 25 pct. til 50 pct. - med den hensigt på sigt at normalisere afløftningsprocenten helt (100 pct. afløftning). At fordoble afløftningsprocenten til 50 pct. vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca.1,3 mia. kr., hvilket finansieres indenfor rammerne af DI’s 2035-plan.

Siden sin indtræden i EF i 1972 har Danmark haft en undtagelse fra de almindelige momsregler i forhold til virksomheders adgang til at afløfte momsudgifter i forbindelse med erhvervsrelaterede restaurationsydelser. Hvor momsudgiften, forbundet med øvrige erhvervsudgifter, typisk kan afløftes helt (100 pct.), så gælder det (i Danmark) kun for en fjerdedel af momsudgiften til strengt erhvervsrelaterede restaurationsydelser. En normalisering af afløftningsreglerne, så de er i overensstemmelse med EU’s momsdirektiv, vil styrke den danske hotel- og eventbranche i forhold til at tiltrække konferencer og events til Danmark. For alle øvrige virksomheder vil det desuden medføre en administrativ besparelse, idet den nuværende uensartede behandling øger de administrative byrder, f.eks. i forbindelse med erhvervsrelaterede hotelovernatninger, der inkluderer morgenmad.

Som led i aftalen om iværksætterpakken fra juni 2024 blev et bredt politisk flertal i Folketinget enige om en markant lempelse af begrænsningen på at udnytte fremførte underskud med virkning fra 2025. DI kvitterer for denne lempelse og anbefaler, at Folketinget fortsætter ad dette spor og frem mod 2030 helt udfaser virksomhedernes begrænsning på at udnytte tidligere års underskud, hvilket vil gøre selskabsbeskatningen mere symmetrisk. På sigt vil forslaget give anledning til et beskedent offentligt mindreprovenu på ca.100 mio. kr. om året, men den kortsigtede effekt (ved en umiddelbar afskaffelse) kan være mere end ti gange større. Hvis finanspolitiske hensyn kræver det, kan udfasningen ske gradvis over en længere årrække, således det årlige tab af skatteprovenu bliver mere moderat.

Med virkning fra 2012 indførte Folketinget en begrænsning på virksomhedernes mulighed for at nedbringe årets skattepligtige overskud ved at fratrække tidligere års underskud. Begrundelsen var blandt andet, at skattemyndighederne ikke havde tilstrækkelig styr på virksomhedernes opbyggede underskud. Siden er der kommet digital underskudsregistrering, og begrænsningen har flere gange været kritiseret af fagøkonomer, herunder af både Produktivitetskommissionen (2014), regeringens Vækstteam for life science (2017) samt IMF (2018). Begrænsningen rammer virksomheder, der i en periode – f.eks. opstartsfasen – opbygger underskud, fordi de efterfølgende er begrænset i at modregne disse underskud i de overskud, der kommer, når investeringen giver afkast. Det skader virksomheder med store investeringer f.eks. inden for biotek og life science, der i dag risikerer at skulle betale selskabsskat, før de reelt har leveret et overskud, set over hele virksomhedens levetid.

DI anbefaler, at Folketinget udvider virksomhedernes fradrag for egne lønomkostninger til udvidelse eller omstrukturering til også at omfatte eksterne omkostninger. Udvidelsen vil skabe symmetri mellem interne og eksterne omkostninger, og give anledning til et offentligt mindreprovenu på godt 300 mio. kr.

I 2017 vedtog Folketinget – med tilbagevirkende kraft til 2008 – at give virksomheder fuldt fradrag for deres interne lønomkostninger i forbindelse med udvidelse eller omstrukturering af virksomheden. Der var tale om en politisk genopretning af den hidtidige praksis, som Højesteret samme år havde endelig underkendt ved at tiltræde skattemyndighedernes skærpede praksis. Dette efterlader dog fortsat virksomhederne uden adgang til fradrag for tilsvarende eksterne omkostninger (f.eks. konsulentbistand). Dette skaber ulige vilkår til ugunst for især mindre virksomheder, der ikke har samme muligheder for at internalisere sådanne omkostninger sammenlignet med større virksomheder, men som nødvendigvis i højere grad må købe sig til hjælp udefra.

DI anbefaler, at der afsættes 500 mio. kr. til at forenkle og forbedre virksomhedernes afskrivningsmuligheder for afholdte lønomkostninger, herunder adressere den problemstilling for softwareudviklende virksomheder, som er opstået med afskaffelsen af straksfradraget med virkning fra 1. januar 2025 (vedtagelse af L25 i efteråret 2024).

Afskaffelsen af straksfradraget for softwareomkostninger har medført en markant forringelse af likviditeten for innovative danske virksomheder, der udvikler eller har baseret sin forretning på software. Hvor sådanne virksomheder indtil 2025 har haft adgang til at strakafskrive deres udviklingsomkostninger, er de nu henvist til gradvis at afskrive omkostningerne (med 25 pct. saldoafskrivning) påbegyndende det år, hvor softwaren bliver sendt på markedet eller tages i anvendelse af virksomheden selv. Den manglende mulighed for at straksafskrive udviklingsomkostningerne efterhånden som de afholdes, belaster ikke alene virksomhedernes likviditet i udviklingsfasen, men bidrager også til at virksomhederne de facto afskæres fra at nyde godt af FoU-skattekreditten, der netop ellers skulle understøtte sådanne mindre, innovative virksomheder i opstartsfasen.

For at rette op på problemet, har regeringen med FFL26 foreslået en delvis genindførelse af straksfradraget (lønomkostninger til egenudviklet software med et loft på 5 mio. kr.). Forslaget er en fin første genopretning, men udgør ikke en samlet løsning imod et skattesystem, der understøtter virksomhedernes investeringer i markedsnær innovation.

DI foreslår derfor, at der afsættes yderligere 500 mio. kr. (varigt mindreprovenu) til dels at sikre virksomhe-dernes mulighed for at straksafskrive udviklings- og innovationsomkostninger; dels at indføre en helt generel adgang for virksomheder til at straksafskrive alle lønomkostninger efterhånden som de afholdes – i hvert fald for virksomheder til og med regnskabsklasse C (mellem), der i forvejen har adgang til at straksafskrive sådanne udgifter rent regnskabsmæssigt. Ved samme lejlighed bør kriterierne for skattekreditten justeres, således at skattekreditten løsrives fra det eksisterende, snævre FoU-begreb, og i stedet gives generelt som innovationsomkostninger.

En hel generel adgang til at straksafskrive udviklings- og lønomkostninger vil både udgøre en markant administrativ lempelse for særligt mindre virksomheder – men vil samtidig bidrage afgørende til at forbedre virksomhedernes likviditet i opstart- og udviklingsfasen. Da der først og fremmest er tale om en skatteudskydelse, vurderer DI, at en god samlet løsning kan findes inden for en samlet ramme på 500 mio. kr.

For at fremme incitamentet til at placere fri opsparing i unoterede virksomheder, anbefaler DI, at regeringen følger endeligt op på anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen (2014) og nedsætter en arbejdsgruppe med det eksplicitte formål at forberede gennemførelsen af en kapitalskattereform efter Nordisk forbillede. Målet bør være en simpel, konsolideret kapitalindkomstbeskatning, hvor der alene er særregler for de i alt ca. 25.000 såkaldte hovedaktionærer med høj, unoteret aktieindkomst. Skatten på positiv nettokapitalindkomst bør i denne forbindelse sænkes til maksimalt 30 pct. (fladt), og tilsvarende bør rentefradraget gradvis sænkes til 25 pct. (fladt). Endelig bør diverse særordninger afskaffes.

For at sikre at enkelte småsparere ikke skat betale mere i skat af deres investeringer, foreslår DI, at den eksisterende Aktiesparekonto bevares men reformeres efter norsk forbillede. Ændringen vil betyde, at afkastet på kontoen (både realiseret og urealiseret) ikke beskattes, så længe pengene bliver på kontoen. Først når der hæves mere på kontoen, end der er indskudt, beskattes gevinsten (som kapitalindkomst). Samtidig bør indskudsloftet hæves, ligesom der bør åbnes for, at kontoen kan anvendes til andre typer investeringer, herunder i unoterede aktier. 

DI vurderer, at den samlede reform kan indrettes således, at den på sigt er provenuneutral; men at det af hensyn til implementeringen kan være gavnligt på kort sigt at afsætte ca. 1 mia. kr. til reformens gennemførelse. I 2035 er der er afsat ½ mia. kr. til formålet. Alternativt kan dette råderum helt eller delvist anvendes til andre justeringer, der forbedrer vilkårene for iværksætteri.

Beskatningen af personlig kapitalindkomst er ét af de mest komplicerede områder i dansk skattelovgivning. Det skyldes dels, at indkomst fra aktier beskattes separat fra øvrig kapitalindkomst, dels at beskatningen i begge tilfælde er kraftigt progressiv. Endelig har tidligere forsøg på at adressere problemet blot betydet, at der er tilføjet flere særregler. Alt i alt betyder det, at den enkelte investor har meget svært ved at gennemskue, hvordan afkastet fra en given investering vil ende med at blive beskattet. Problemet er løbende blevet påpeget af bl.a. De Økonomiske Vismænd, og Produktivitetskommissionen anbefalede i 2014 at der nedsattes en arbejdsgruppe for at analysere problemstillingen og forberede en løsning.

DI anbefaler, at Folketinget nedsætter den generelle udbyttekildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer fra 27 pct. til 15 pct., sådan som anbefalet af Ekspertudvalget for en flerårsaftale om skattevæsenet (april 2022). Desuden bør Danmark – som flere andre EU-lande – helt ophæve kildeskatten på udbytter til institutionelle investorer, der som hovedregel er afskåret fra at opnå kredit for den betalte danske kildeskat ved opgørelsen af deres skyldige skat (i det land de er baseret), jf. Produktivitetskommissionen anbefaling herom.

Forslagene skønnes med nogen usikkerhed at give anledning til et samlet offentligt mindreprovenu på omkring 1,5 mia. kr.

Som mange andre EU-lande, opkræver Danmark kildeskat på danske virksomheders udbyttebetalinger til udenlandske porteføljeinvestorer (investorer, som ejer under ti pct. af den danske virksomhed). Denne kildeskatteopkrævning er med til at fragmentere EU’s indre (kapital)marked, og DI arbejder derfor på EU-niveau for helt at ophæve denne kildebeskatning (mellem lande i det indre marked), sådan at beskatningsretten fremover alene ligger hos investorens bopælsland.

Danmark kan dog med fordel på egen hånd fjerne kildeskatten, hvor den i dag volder de største problemer – nemlig på institutionelle investorer, som i mange tilfælde ikke kan afløfte den danske kildeskat i deres hjemland. Dette svarer til vilkårene i f.eks. Norge, Sverige og Frankrig, og vil hjælpe danske virksomheder med at tiltrække risikovillig kapital. Dermed kan den nyligt indførte kildeskat på danske investeringsinstitutters udbytte fra danske aktier også rulles tilbage. En afskaffelse af kildeskatten på institutionelle investorer følger anbefalingen fra Produktivitetskommission (2014), og må antages at ville .føre til en stigning i udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark, hvilket vil have en positiv effekt på dansk erhvervsliv og økonomi generelt.

Når danske virksomheder udbetaler udbytter til udenlandske porteføljeinvestorer, indeholdes som udgangspunkt en kildeskat på 27 pct. Langt de fleste aktionærer er dog berettiget til kun at betale 15 pct., hvorfor de er henvist til at anmode de danske skattemyndigheder om refusion fra 27 pct. til 15 pct. Ved at sænke den generelle udbyttekildeskat til 15 pct., vil kun de meget få aktionærer med krav på en lavere sats end 15 pct. skulle anmode om refusion. Dermed vil Danmark markant kunne reducere omkostningerne til behandling af disse refusionsanmodninger, ligesom kontrollen alt andet lige kan styrkes. Statens renteomkostninger vil endvidere blive lavere, da behandlingen af anmodningerne kan foregå hurtigere. Eneste provenutab herved vil komme fra tabet af den utilsigtede merindtægt, Danmark i dag har, når udenlandske aktionærer ikke anmoder om den refusion, de har krav på (pga. besværet). Denne merindtægt må dog omvendt antages at bidrage til et lavere investeringsniveau i dag, sammenlignet med en situation, hvor refusionen foregik automatisk og hurtigt. Nedsættelse af kildeskatten til 15 pct. var én af anbefalingerne fra Ekspertudvalget for en flerårsaftale om skattevæsenet (2022).

DI anbefaler, at regeringen igangsætter et strategisk arbejde med henblik på at tilpasse danske særregler i selskabsskattelovgivningen til international standard i takt med den voksende internationale koordinering og standardisering af skatteregler. Målet skal være, at nye internationale regler ikke blot bliver lagt oven i danske særregler, men reelt erstatter dem.

Sideløbende hermed bør Danmark opprioritere arbejdet med at indgå nye dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) og forbedre eksisterende aftaler. Øverst på listen står en forhandling med Spanien om en ny DBO, efter at Danmark ensidigt opsagde den hidtidige aftale i 2008. Mere generelt bør regeringen sætte sig det mål, at Danmark inden 2035 ligger på niveau med Sverige, Norge og Finland med hensyn til antallet af DBO’er.

Såfremt en sådan tilpasning måtte resultere i et mindreprovenu, kan finansieringen her til hentes inden for den saneringspulje på to mia. kr., som DI har afsat.

DI anbefaler, at EU-Kommissionen arbejder for, at der kommer større sammenhæng i reglerne om international virksomhedsbeskatning på tværs af medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til styrket europæisk konkurrenceevne.

Det gælder først og fremmest i forhold til at sikre en ensartet implementering på tværs af EU’s 27 medlemslande af den internationale aftale om modernisering af de internationale regler og principper for landenes beskatning af grænseoverskridende virksomhed, som blev aftalt i 2021 mellem landene i OECD’s Inclusive Framework, I forlængelse heraf bør EU-Kommissionen og medlemsstaterne genoptage arbejdet med at forhandle udformningen af fælles EU-selskabsskatteregler.

For at styrke kapitalmarkedsunionen bør Kommissionen tillige igangsætte en konsekvensanalyse, der ser på muligheden for snarest at ophæve kildebeskatningen af udbytter på porteføljeaktier (dvs. under ti pct. ejerandel) på tværs af EU-lande, således at beskatningsretten samles i bopælslandet. Endelig støtter DI Kommissionens bestræbelser for at få vedtaget et endeligt, destinationsbaseret momssystem, som kan forsimple samhandlen, understøtte vækst og reducere virksomhedernes efterlevelsesomkostninger.

Den danske regering skal sikre en europapolitisk linje, der understøtter virksomhedernes konkurrencekraft. Den geopolitiske virkelighed præget af sikkerhedstrusler, ændrede alliancer, kritiske afhængigheder samt øget usikkerhed udfordrer virksomhedernes konkurrencekraft. Det kræver, at EU’s industripolitiske indsats i højere grad koordineres med henblik på at sikre, at den rent faktisk leverer bedre rammevilkår og styrker  vores virksomheders konkurrencekraft.  Eksempelvis er en lang række af de krav, som følger af EU-lovgivning stadig unødigt komplekse og omkostningstunge at efterleve, og derfor bør der saneres i overregulering og administrative byrder skal reduceres målrettet. For ikke at hæmme europæiske virksomheders konkurrencekraft yderligere bør kompleksiteten samlet set begrænses. Det bør både ske ved kun at  påføre virksomheder nye krav, hvis der er et klart påvist behov for det, at sætte tempoet mærkbart op, når der skal godkendes nye produkter og løsninger til EU-markedet; og dertil bør fokus på ensartet gennemførsel og kontrol af EU-regler styrkes på tværs af EU og ved EU’s ydre grænser.  Disse initiativer er afgørende for at styrke Europas konkurrencekraft i forhold til andre regioner i verden.

En forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne kan blandt andet ske gennem:

• For lovgivning, der er trådt i kraft bør Omnibus-tilgangen udbredes, og Kommissionen skal systematisk forpligtes til at forfølge disse mål og sætte aktivt ind, såfremt målene ikke nås.
• For at sikre et vedvarende fokus på at reducere byrder i ny lovgivning bør der ske en vedvarende ændring i udformning af EU-lovgivning. Denne ændring skal bygge på målet om at reducere administrative byrder med 25 pct. samt på principperne om, at nye krav ikke må modarbejde lovgivningens oprindelige formål samt at der ikke må indføres ny lovgivning, hvis der allerede findes tilsvarende krav på området.
• EU’s kommende budget for 2028-2034 skal bruges som et aktivt redskab til at styrke Europas konkurrencekraft. I EU-kommissionens nuværende budgetforslag udgår en ny konkurrenceevnefond et centralt element, som vil gøre det lettere for virksomhederne at søge om EU-midler og giver langt bedre mulighed for at kanalisere pengene derhen, hvor de gør størst forskel. Samtidig er der lagt op til regelforenklinger. Det er særdeles vigtigt, at vi fra dansk side holder fast i at prioritere konkurrencekraft og forenklinger gennem hele forhandlingsperioden.
• Tempo på godkendelser i EU skal være en topprioritet på EU's dagsorden og tiden på at sætte nye biosolutions eller nye grønne løsninger på markedet skal markant reduceres.
• Kommissionen bør indgå og støtte internationale samarbejder om at styrke europæiske virksomheders IP-rettigheder ligesom Kommissionen bør vedtage lovgivning, der sikrer virksomhedernes IP-rettigheder, og ikke fratager dem rettighederne eller forkorter længden af beskyttelsen.

Regeringen bør gøre det til en strategisk målsætning at styrke det indre marked, som et helt essentielt ben i at styrke Europa i konkurrencen med store markeder som det amerikanske eller kinesiske. Det overskyggende fokus bør være på at sikre ens implementering eller fjerne  de regler, som i dag begrænser virksomheders handel på tværs af grænser og dermed reducerer forbrugerens muligheder.

Alt for ofte løber europæiske virksomheder ind i nationale særregler, f.eks. særlige krav til emballage, mærkning af produkter eller forbud mod bestemte stoffer. I dag svarer de eksisterende barrierer til en toldsats på omkring 49 pct. – en reduktion på blot to procentpoint vil kunne udligne effekten af de amerikanske toldsatser. Samme udfordring gør sig gældende inden for løsninger, der understøtter den grønne omstilling. Et velfungerende indre marked er afgørende for at få skala på de mange innovative grønne løsninger, som vi har brug for at opfylde klimamålene og i sidste ende blive klimaneutrale. De følgende initiativer kan styrke EU’s indre marked:

• Kommissionen skal sikre, at medlemslandene effektivt implementerer og håndhæver eksisterende EU-regler. Kommissionen bør gå længere for at sikre et bedre indre marked med færre byrder – og bør derfor i højere grad sanktionere medlemslande, som ikke efterlever reglerne.
• Kommissionen skal speede processen for harmonisering af standarder op, så virksomheder kan undgå unødvendige omkostninger til produktudvikling og dokumentation af regelefterlevelse, når de agerer globalt.

Den danske regering skal styrke indsatsen for at øge hjemtaget af EU-midler. Herunder skal regeringen fra 2026 fastsætte et konkret mål for at øge hjemtaget af direkte finansiering forvaltet af EU-Kommissionen, de såkaldte konkurrenceudsatte midler, der ligger udenfor Danmarks ’landekonvolut’. 

Derudover bør regeringen bl.a. arbejde for, at:

• EU-Kommissionen afbureaukratiserer ansøgningsprocesserne, kommunikerer tidligt og tydeligt om tematiske fokus for ansøgningsrunderne og optimerer tiden i ’Time-to-Grant’.
• Etablere et ’one-point entry’ med overblik over samtlige midler og muligheder hos dansk embedsværk, der skal mindske kompleksiteten for danske ansøgere og virksomheder.

Adgang til finansiering og kapital er et afgørende konkurrenceparameter for virksomheder og et afgørende element for, hvordan EU's medlemslande kan styrke og fremskynde den grønne og digitale omstilling, øge konkurrenceevnen og samtidig reducere EU's strategiske afhængighed af andre lande og regioner.

Danmark og danske virksomheder har mulighed for at hjemtage og søge om midler i EU’s konkurrenceudsatte fonde, der skal støtte innovation, teknologiudvikling og vækst i EU’s medlemslande. Men der er et betydeligt uforløst potentiale for danske virksomheder.

I det kommende EU-budget fra 2028-2034 er der lagt op til en stor Europæiske Konkurrenceevnefond. Den har potentialet til at forenkle adgangen til EU-finansiering og mobilisere private investeringer for at accelerere Europas grønne og digitale omstilling. DI støtter etableringen af fonden som et centralt instrument til at styrke konkurrenceevne, produktivitet og bæredygtig vækst. Et centralt forudsætning herfor er, at tildelingskriterierne baseret på excellence, og ikke fordeles ud fra geografiske eller sociale hensyn. En samlet og tilgængelig fond vil give langt større effekt end fragmenterede nationale og europæiske programmer.

Der bør arbejdes for, at ECF kommer til at fungere som en reelt one-stop-shop med ensartede regler og hurtigere, enklere procedurer, så virksomheder - også SMV’er - kan fokusere på at innovation frem for administration. Samtidig skal fonden reducere risikoen ved strategiske investeringer og mobilisere privat kapital, så offentlig finansiering omsættes til global konkurrenceevne for Europa.

Regeringen skal arbejde for, at EU fortsat driver en offensiv handelspolitik, hvor europæiske virksomheder sikres de bedst mulige adgangsforhold til de globale markeder. EU’s handelspolitik skal fremme den grønne omstilling globalt, men hvis vi i forhandlinger står fast på krav og forpligtelser til tredjelande, der kommer fra et andet udgangspunkt end os selv, så bliver det svært at komme i mål med nye aftaler. I stedet risikerer vi at skubbe disse lande i armene på andre handelspartnere, der ikke stiller samme krav. EU’s handelspolitik skal tilbage til først og fremmest at levere aftaler, der sikrer bedre markedsadgang. Derigennem vil den grønne omstilling naturligt fremmes, når europæiske grønne løsninger og industrivarer bliver både billigere og nemmere at handle.     

1. Først og fremmest skal de færdigforhandlede handelsaftaler med Mercosur-landene og Indien godkendes og ratificeres hurtigst muligt. Det samme gælder moderniseringen af aftalen med Mexico samt den EP-godkendte modernisering af aftalen med Chile. Sideløbende skal forhandlingerne med Australien og Indonesien afsluttes, ligesom der skal sættes skub i forhandlingerne med Thailand. Udover at sikre bedre afsætningsmuligheder for danske og europæiske virksomheder, så vil nye aftaler og internationale partnerskaber også i højere grad diversificere adgangen til materialer og kritiske råstoffer nødvendige for den grønne og digitale omstilling.
   
   
2. Fra dansk side skal vi støtte op om en videreførelse af EU-US Trade and Technology Council, som skal sikre fælles transatlantisk fodslag, når det gælder regulering af nye teknologier, grønne løsninger og forsyningssikkerhed. Det sjette og foreløbigt sidste møde blev afholdt den 4.-5. april 2024. Konkrete aftaler her kan være med til at lette danske virksomheders adgang til det vigtige, amerikanske marked. I det multilaterale spor skal WTO reformeres, og tvistbilæggelsessystemet genoprettes, så organisationen effektivt kan håndtere handels- og investeringspolitiske udfordringer. Derudover skal igangværende WTO-forhandlinger intensiveres, hvor aftalen om digital handel er særlig vigtig.
   
   
3. EU bør også kigge mod Stillehavsområdet og tilslutte sig den regionale handelsaftale CPTPP (Comprehensive and Progressive agreement for Trans-Pacific Partnership), da op imod 90 pct. af den globale vækst fremover forventes at ske uden for Eurozonen - og fortrinsvis i Asien, hvor flere af de 11 lande, som har tiltrådt aftalen ligger.

De mange forstyrrelser i globale forsyningskæder viser, hvor afgørende det er, at danske og europæiske virksomheder har adgang til flest mulige markeder, således de nemt kan få nye og flere underleverandører og derigennem minimere deres risici.

Regeringen skal arbejde for at dansk udviklingspolitik i endnu højere grad integrerer udviklingspolitik og økonomisk diplomati. I geopolitiske usikre tider efterspørger landende i det globale syd øget samhandel og investeringer. Danske virksomheder spiller en nøglerolle i denne ambition og kan de bidrage til bidrage til jobskabelse og vækst lokalt, hvis udviklingspolitikken formår at inddrage dem og give dem de rigtige rammer.
Skal regeringen lykkedes med at styrke integrationen af økonomisk diplomati og udviklingspolitik, er der behov for følgende tiltag indenfor den eksisterende bistandsramme på 0,7 pct. af BNI.

En omprioritering fra multilateral til bilateral bistand
Fordelingen mellem multilateral og bilateral bistand skal gentænkes, så en større del af bistanden prioriteres til bilaterale landeprogrammer og indsatser med partnere i det globale syd. Landeprogrammerne skal inddrage danske virksomheders kompetencer samt have fokus på at støtte rammerne for dansk virksomhedsdrift som for eksempel adgang til kvalificeret arbejdskraft, effektive værdiæder og bedre lokale rammevilkår. Samtidig skal den multilaterale bistand gives med en tættere kobling til danske prioriteter og større dansk engagement i bestyrelser, advisory boards mm. samt flere indstationerede danskere samt med krav om, at udbud under den danske støtte kommer med krav til levetidsomkostninger og bæredygtighed.

Krav til bæredygtighed og levetidsomkostninger
Dansk bistand skal gives med et krav om hensyntagen til bæredygtighed. Samtidig skal krav om bæredygtighed og holdbarhed være en integreret del af alle udbud med dansk udviklingsbistand, herunder de projekter der finansieres gennem IFDK og DSIF. Danske embedsmænd, med viden om danske løsninger, skal i højere grad være med i beslutningerne om udbuddenes konstruktion, så der sikres fokus på bæredygtighed. Slutteligt bør Danmark presse på for, at de samme regler kommer til at gælde for EU- og FN- udbud.

Reform af de danske erhvervsinstrumenter
De danske erhvervsinstrumenter skal løbende justeres, så det sikres, at de bedst muligt imødekommer danske virksomheders behov for adgang til medfinansiering, der kan være med til at reducere risiko. Instrumenterne skal udgøre en bredere palette i form af midler til projektudvikling samt forskellige typer lån, egenkapital og garantier, der i pris og risikovillighed matcher det miljø, der er i udviklingslande. Samtidig skal samarbejdet mellem Impact Fund Denmark og danske virksomheder være tættere. Det kræver, at Impact Fund Denmark skal sætte klare målsætninger for inddragelse af danske virksomheder i investeringer, herunder også dansk teknologi i IFDK’s investeringer. Samtidig skal de administrative processer i IFDK lettes, der skal tilbydes lavere rentesatser og længere afdragsperioder.

Kriser, der truer den menneskelige levevis, er gennem de seneste år blevet både flere og større. De står nu i kø for at blive løst. Kriserne viser, at Danmark står sikrest, hvis vi gør os uafhængige af fossile brændsler. Vi må tænke innovativt for at imødekomme kriserne, og mange danske virksomheder er allerede i gang. Nogle af de løsninger, der kan hjælpe Danmark med at nå sine grønne mål, kaldes ‘biosolutions’.

Hvis vi skal realisere potentialet, kræver det et opgør med især forældet europæisk lovgivning, der spænder ben for den fortsatte udvikling af biosolutionssektoren. Danmark har nemlig en unik mulighed for at skabe grundlaget for det næste danske væksteventyr, hvis vi opdaterer lovgivningen.

DI foreslår, at regeringen i en samlet vækstplan (national strategi) tager de nødvendige initiativer, så biosolutionssektoren kan realisere sit erhvervs- og klimamæssige potentiale. En sådan strategi skal blandt andet inkludere udfordringerne inden for forskning og udvikling (F&U), uddannelse og test-/demonstrationsanlæg samt ikke mindst markant hurtigere godkendelser af innovative løsninger.

DI anbefaler, at der afsættes 150 mio. kr. i 2027, stigende til 300 mio. kr. årligt fra 2028, til at indgå et partnerskab med øvrige relevante aktører om at etablere en biosolutionfacilitet med 5-6 fermenteringstanke i industriel skala. Pengene finansieres inden for rammerne af de offentlige investeringer i forskning, der løftes til 1,5 pct. af BNP, jf. forslaget om, at de offentlige forskningsinvesteringer i forskning og innovation skal øges til 1,5 pct. af BNP. Værdien af etableringen af en biosolutionsfacilitet vil være tofoldig: Dels vil Danmark kunne bidrage til en markant reduktion af produktionsomkostninger, som vil bane vejen for den grønne omstilling af europæisk fødevareforbrug. Dels vil Danmark besidde rettighederne og den tekniske indsigt, der kan kopieres i hundredvis til resten af verden. Det kræver en offentlig up-front investering, som kan føre til en samlet investering på 2-3 mia. kr. i et Offentligt-Privat Partnerskab mellem staten, fonde og private investorer.

 DI foreslår, at Folketinget at den eksisterende elafgift på momspligtige virksomheder (svarende til EU’s mindstesats for erhverv på 0,4 øre/kWh) udvides til også at omfatte ikke-momspligtige virksomheder. Samtidig bør den nuværende refusionsordning for virksomheder afskaffes til fordel for en model, hvorefter virksomhederne i udgangspunktet afregner den endelige elafgift. Forslaget skal ses i sammenhæng med DI’s forslag om permanent at lempe den almindelige elafgift til EU’s mindstesats (som er 0,8 øre/kWh for private husholdninger).

Udvidelsen af den lave erhvervs-elafgift til også at omfatte ikke-momspligtige virksomheder vil særligt gavne en lang række kulturvirksomheder, såsom museer og zoologiske haver, som grundet deres momsfritagelse i dag er afskåret fra den refusionsordning, der omfatter samtlige momspligtige virksomheder. Det vil endvidere bane vejen for en afskaffelse af refusionsordningen til fordel for en model, hvorefter alle virksomheder fra starten opkræves den endelige elafgift af deres forbrug. Det sidste vil for samtlige danske virksomheder udgøre ikke blot en administrativ besparelse, men samtidig forbedre deres likviditet. 

En udvidelse af den eksisterende elafgift på momspligtige virksomheder (svarende til EU’s mindstesats for erhverv på 0,4 øre/kWh) til også at omfatte ikke-momspligtige virksomheder vurderes at ville give anledning til et mindreprovenu på ca. 300 mio. kr. i 2035.

Det eksisterende ambitionsniveau for Infrastrukturplan 2035 (IP2035), skal fastholdes. Imidlertid er de afsatte midler disponeret ud på projektniveau og grundet ekstraordinære uforudselige fordyrelser, som følge af ugunstig prisudvikling, tilpasses projekter på en uhensigtsmæssig måde, bl.a. ved manglende udbygning af delstrækninger, fjernelse af indbyggede naturhensyn, undvigelse af objektivt nødvendige tilpasninger mv.

DI anbefaler derfor, at den økonomiske ramme for IP35 øges med 0,5 mia. kr. årligt. for at imødekomme de forøgede omkostninger og for at kunne fastholde acceptable, konkrete løsninger.

Trafikale forbindelser giver styrket mobilitet, skaber nye muligheder og bringer os tættere sammen, fx når landsdele forbindes af broer, veje eller jernbaneskinner. Endvidere giver flere forbindelser mellem øst-vest robusthed ved at nedbringe sårbarheden ved nedbrud af en fast forbindelse. Det er også en mulighed for diversificering af mobiliteten herunder også for militær mobilitet (dual-use). Derfor er der behov for øget finansiering til nærmere, dybdegående analyser. I første omgang strategiske analyser og sidenhen egentlige miljøkonsekvensvurderinger for de projekter man politisk vælger at gå videre med. Det kan dreje sig om blandt andre følgende forbindelser: Als-Fynforbindelsen, 3. Lillebæltsforbindelse og fast forbindelse over Kattegat. Andre hensyn: Ekspres-tunnel i København, Østlig ringvej i København, Næste metroprojekter i København, Havnetunnel i Aarhus, højklasset kollektiv i større danske byer).

Der afsættes i alt 2 mia. kr. frem mod 2035. Heraf afsættes 1 mia. kr. i (2028) til Miljøkonsekvensvurdering (MKV) af en fast forbindelse over Kattegat. Øvrige midler afsættes som en pulje til løbende udmøntning efterfølgende.

I regi af den politiske aftale om vejen til grøn luftfart indførtes en flypassagerafgift fra 2025. Midlerne fra afgiften er fordelt på en række politisk opsatte målsætninger om fx en grøn indenrigsrute i 2025, grøn indenrigsluftfarten i 2030 og en øvrig grøn pulje. Herudover afsættes over halvdelen af midlerne til en forhøjelse af ældrechecken. DI og Dansk Luftfart mener, at finansieringen af ældrechecken må findes andetsteds, og at flypassagerafgiftsniveauet herefter omtrent halveres. De resterende midler fra afgiften skal omprioriteres og bruges til at understøtte dansk produktion af power-to-x-baseret flybrændstof.

DI og Dansk Luftfart har sammen med en række øvrige aktører, herunder Luftfartens Klimapartnerskab, foreslået regeringen at samle midler til indenrigsluftfarten og bruge dem på at understøtte etableringen af en dansk produktion af bæredygtige brændstoffer. Bæredygtige flybrændstoffer er fundamentet for luftfartens grønne omstilling. Brændstofferne har tillige den fordel, at de forudsætter store mængder grøn energi, hvorfor der er en oplagt sammenhæng til energisektorens udbygning af både land- og havvind. Herudover vil danskproducerede brændstoffer medvirke til at sikre både Danmarks og EU’s brændstofforsyningssikkerhed, som i dag er i høj grad er udfordret af importeret flybrændstof fra Kina, Indien og USA.

DI anbefaler derfor, at de resterende midler fra flypassagerafgiften svarende til 0,6 mia. kr. årligt fra 2027 prioriteres til at understøtte dansk produktion af bæredygtige flybrændstoffer.

DI foreslår, at regeringen enten afskaffer kilometerafgiften for lastbiler eller som minimum fastholder den nuværende lave takstniveau på 2025-niveau, og at Danmark udnytter mulighederne i EU-reglerne for 0-afgift for el-lastbiler. Den nuværende afgift rammer især industriproduktion, byggeri og landbrug i yderområderne.

Derudover mener DI at indtægter fra kilometerafgiften og erhvervstransportens andel af statens indtægter fra EU-kvoter på diesel (ETS2) bør gå tilbage til den grønne omstilling af den tunge transport. Danmark bør arbejde for en revision af EU-reglerne, så grønne drivmidler som biodiesel og biogas kan få rabat på km-afgiften på samme vis som el-lastbiler. Forslaget finansieres delvist af midler fra ETS2.

DI afsætter penge til, at kilometerafgiften kan fastholdelse på 2025-niveau indtil der kan indføres kørselsafgifter for alle køretøjer, jf. forslag om bilbeskatningen skal være grønnere.

Regeringen skal afsætte særskilt ekstra råderum til at lave en ny Grøn Fond. Det er forventningen, at størstedelen af det grønne råderum vil blive benyttet i forbindelse med Aftale om et grønt Danmark, og den grønne omstilling kræver flere investeringer. Med det nye råderum er der mulighed for at skabe en Grøn Fond 2, som kan sætte fokus på at få lavet de rigtige tiltag i dag, som også har effekt på langt sigt, og kan bidrage til opnåelsen af mere langsigtede klimamål som klimaneutralitet samt bidrage til grøn omstilling på energi og miljø. Der er under 20 år til, at vi skal være klimaneutrale, og der er brug for at træffe beslutninger allerede nu. Oprettelsen af en ny fond vil give mulighed for et bredere fundament af opbakning end nuværende aftalekreds. Der skal afsættes minimum 3 mia. kr. årligt fra 2030.

Det nye grønne råderum skal ligesom midlerne i Grøn Fond kunne bruges inden for en række områder, som vil styrke Danmarks grønne omstilling. DI foreslår, at midlerne bl.a. skal udmøntes til at styrke cirkularitet, vandteknologi og udvikling og fremme af nye grønne omstillingsteknologier som PtX og pyrolyse, jf. særskilte forslag nedenfor.

Regeringen har fastsat et klimamål for 2035 på 82 pct. og lægger op til at afsætte 4. mia. kr. årligt fra 2034 til at nå målet. DI er enig i tilgangen om, at der afsættes den nødvendige finansiering på forhånd, da det kan sikre en hurtig indsats, så virksomhederne kan få vished om virkemidlerne og vilkår.

DI mener, at støtten til CO2-fangst og -lagring bør øges med 3,3 mia. kr. inden 2035. Beløbet skal ses i lyset af, at der i DI’s 2035-plan indgår andre initiativer, som nedbringer CO2-udledninger og samlet set opfylder 82 pct.-målsætningen.

Såfremt CCS skulle vise sig dyrere, skal en større andel af de 4 mia. kr. anvendes til CCS lige som der skal afsættes yderligere midler, hvis der skal opnås en højere pct. reduktion end 82 pct.

Det er samfundsøkonomisk mest fornuftig, at opnå reduktionerne via tilskud og særligt til CCS, da anvendelse af CCS-teknologi er forbundet med meget lave skyggepriser sammenlignet med andre virkemidler.

Dertil anbefaler DI, at eventuelle ubrugte midler i CCS-puljen, som er en pulje på 28,7 mia. kr. til CO2-fangs og -lagring udbydes igen, så det kan sikre reduktioner frem mod 2035 eller før.  

EU Kommissionen offentliggjorde i februar 2024 en strategi for Industrial Carbon Management, som peger på at CO₂-fangst, anvendelse, og lagring skal øges markant for at nå klimaneutralitet inden 2050. I Danmark har vi en unik mulighed for at lagre i vores undergrund. Skalering af CCS er afgørende for at placere Danmark som europæisk hub for CO₂-lagring.

Regeringen skal frem mod 2035 gradvist løfte det grønne offentlige forskningsbudget med 1,5 mia. kr.om året.

Midlerne skal bl.a. gå til et helt nødvendigt, markant løft af de tekniske og naturvidenskabelige områder, som er primære vækstlag for ny grøn teknologi. De ekstra midler skal investeres i hele fødekæden fra grundforskning til strategisk forskning til test og demonstration.

Der er behov for en fokuseret satsning på forskning, som kan understøtte udviklingen af nye robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov for energi, fødevarer og transport. Dette drejer sig både om grønne løsninger, der skal bidrage på den korte bane, men også de grønne løsninger, der skal bidrage til opnåelse af klimaneutralitet, både i Danmark og globalt. F.eks. bør der afsættes 150 mio. kr. om året frem mod 2035 til at støtte forskning og innovation i udviklingen af nye energilagringsteknologier. Samtidig bør arbejdet med at udvikle test af teknologier i f.eks. testzoner fortsættes, da det understøtter danske styrkepositioner i energieffektivitet, sektorkobling og elektrificering.

Der er behov flere midler til udvikling og test af nye teknologier til lagring og konvertering, som grøn brint og Power-to-X. Teknologier til energilagring vil spille en nøglerolle i fremtidens energisystem, og det er derfor vigtigt, at Danmark fortsat forsker, udvikler og demonstrerer nye teknologier til lagring og konvertering af energi.

EU’s har lagt en ny vej ud med EU-taksonomi, energieffektivitetsdirektiv, bygningsdirektiv og ESG-lovgivning, hvor mange bygherrer, banker, pensionskasser, realkreditinstitutter og større virksomheder kommer til drive en bredere, grønnere og mere vidtrækkende omstilling igennem den måde, som de låner penge ud og foretager investeringer på. Derfor er effektiv innovation, samarbejde, digitalisering af byggeriet afgørende for, om vi kan lykkedes med den grønne omstilling.

BUDP skal kunne understøtte, at flere nye teknologier eller produkter i bygge- og anlægssektorens værdikæde finder vej til markedet. Det ”ideelle” BUDP-projekt er enten drevet af bygge- og anlægssektorens værdikæde eller har en klar deltagelse fra branchen, når universiteter, GTS-institutter eller andre ikke-industrielle aktører leder projekterne.

På den måde sikres, at bygge- og anlægssektoren og dets marked samt følgeerhverv udvikles med den grønne omstilling.

DI anbefaler, at:

1. Bygge- og anlægssektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram (BUDP) oprettes. BUDP skal understøtte, at der igangsættes udviklingsprojekter om mindre ressourceforbrugende bygge- og anlægsmetoder. BUDP skal yde tilskud til fortrinsvis udvikling og demonstration, aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører samt styrke samspillet med internationale aktiviteter og programmer inden for bæredygtigt byggeri.
2. BUDP bygges op samme vis som EUDP, MUDP og GUDP.
3. Der afsættes 100 mio. kr. i 2026 til etablering af BUDP.

Pengene finansieres inden for rammene af de offentlige investeringer i forskning og innovation og løftes til 1,5 pct. af BNP frem mod 2035.

DI anbefaler desuden, at der til Forskningsreserven 2027, som en del af Innovationsfondens brede opslag inden for grøn forskning, teknologi og innovation – Danmarks Innovationsfond, ligeledes prioriteres forskning og innovation inden for bæredygtigt byggeri. 

DI foreslår, at der indføres et pejlemærke for elektrificeringsgraden på mindst 45 pct. i 2035. Dette skal understøttes ved at sikre den nødvendige udbygning af elnettet igennem en stor politisk elinfrastrukturaftale. Elinfrastrukturaftalen skal dels sikre, at Energinet kan og skal udbygge elnettet i forhold til behovet i pejlemærket. Dertil skal aftalen sikre, at pejlemærket indgår i Energistyrelsens netmodel, så netvirksomhederne sikres de rette regulatoriske rammer for udbygning af distributionsnettet til det fremtidige behov. Samtidig er det afgørende, at elnet udnyttes bedst muligt. Derfor skal netmodellen også tage højde for, at netvirksomhederne bør videreudvikle fleksible netprodukter og tarifmodeller, så pejlemærket understøttes af fleksibel udnyttelse af nettet.

Stabil forsyning af og konkurrencedygtige priser på energi er en nødvendig forudsætning for at vores mange tusind eksportvirksomheder kan være konkurrencedygtige i et globalt marked. En vigtig forudsætning for udbygningen med den grønne strøm, der kan bidrage til både forsyningssikkerheden, lavere energipriser og samtidig bidrage til den grønne omstilling frem mod 2040 er at vi får sat skub i elektrificeringen. Imidlertid har fremgangen i Danmarks elektrificeringsgrad været relativ beskeden de seneste 20 år, og i 2024 lå vi under EU-gennemsnittet.

Et elektrificeringspejlemærke på 45 pct. i 2035 er både ambitiøst og realistisk. I 2024 var elektrificeringsgraden i Danmark på 22 pct., og under de nuværende politiske rammer forventer den danske regering en elektrificeringsgrad på 40 pct. i 2035. Det betyder, at der er et gab på 5 procentpoint op til DI’s anbefaling. I lyset af den nuværende elektrificeringsgrad og forventningen til niveauet i 2035, er der tale om en ambitiøs målsætning – men dog fortsat realistisk.

DI’s analyser viser, at en elektrificeringsgrad på 45 pct. i det endelige energiforbrug forventelig vil placere Danmark indenfor top 10, når det kommer til elektrificeringsdagsgraden i EU. Men i lyset af at Danmark i dag ligger under EU-gennemsnittet for elektrificering, er der et behov for en realistisk og troværdig målsætning.

I DI’s 2035-plan specificeres ikke alle de virkemidler, som sikrer, at hele den identificerede manko på 5 procentpoint i 2035 indfries. Men en væsentlig barriere for elektrificeringen er begrænsningerne i elnettet. En tilstrækkelig kapacitetsudbygning af elnettet samt udnyttelse af fleksibilitetspotentialer er en absolut nødvendig forudsætning for at lykkedes med ambitionerne for elektrificering. Dette understøtter Energistyrelsens analyseforudsætninger, som Energinet skal basere deres netinvesteringer på, dog ikke på nuværende tidspunkt.

DI foreslår, at Folketinget permanent nedsætter elafgiften på husholdninger til EU's mindstesats (0,8 øre/kWh) i forlængelse af den foreslåede midlertidige nedsættelse i perioden 2026-27. En nedsættelse af elafgiften til EU’s mindstesats medfører en markant afgiftsbesparelse, som vil fylde relativt mest for lavindkomstfamilier. Det vil endvidere overflødiggøre de særordninger, der i dag vedrører elopvarmede huse og opladning af elbiler.

Forslaget skal ses i sammenhæng med DI’s forslag om at nedsætte elafgiften på ikke-momspligtige virksomheder til EU’s mindstesats for erhverv (0,4 øre/kWh), jf. afsnittet om fremtidssikring af Danmarks konkurrencekraft.

En permanent nedsættelse af elafgiften på private husholdninger til EU’s mindstesats vurderes at ville give anledning til et mindreprovenu på knap 9 mia. kr. i 2035. Heraf kan ca. 2½ mia. kr. henføres til opladning af elbiler og ca. 300 mio. kr. til Ikke-momspligtigt erhverv. DI foreslår, at denne del af lempelsen finansieres ved indføre en særlig udligningsafgift på el-biler, således at finansieringsbehovet nedbringes til 5,9 mia. kr. (Jf. DI’s forslag om en grønnere bilbeskatning).

DI har i september 2023 fremlagt en omfattende strategi for Energieffektivitet 2.0, der viser de store gevinster ved yderligere energieffektiviseringer. Med 39 konkrete politiske anbefalinger peger strategien på, hvordan det uudnyttede potentiale for at nedbringe det samlede danske energiforbrug med 10-15 pct. opnås - f.eks. gennem bedre økonomiske rammer og samarbejdsmodeller for offentlige investeringer i energirenoveringer, der sikrer opfyldelse af nye EU-mål for offentlige bygninger, inkl. også Forsvarets bygninger.

DI’s strategi for Energieffektivitet 2.0 kan læses her.

DI foreslår at synkronisere produktionsstøtte til PtX produktion, med kapacitetssalget for syvtalsstrækningen af det kommende brintrør. Det starter i Q1 2026 og løber indtil Q1 2027. Produktionsstøtten skal ikke nødvendigvis udmøntes i denne periode, men afgørelsen på udbuddet vil være vigtig. Udmøntningen kan ske efterfølgende i 2027 eller 2028. Udbuddet vil have større værdi, hvis en enkelt aktør vinder hele puljen, end hvis det deles blandt fx 5 aktører. Igennem en opdateret bilateral aftale, den danske og tyske stat i mellem, er det ligeledes en anbefaling at afholde støtten på begge sider af grænsen, så risici også minimeres for de aftagende tyske industrivirksomheder. Dette kan gøres i gennem en dobbeltsidet auktionsmekanisme, der håndteres af den europæiske Hydrogen Bank.

Der afsættes 1,25 mia. kr. i produktionsstøtte frem mod 2035.

Rammevilkårene for etableringen af de kommende brintrørsstrækninger, herunder til Idomlund og Fredericia, skal afklares hurtigst muligt i gennem dialog med markedet, og med baggrund i resultaterne fra det kommende kapacitetssalg for syvtallet. For aktørerne er den vigtigste faktor at kende de forhold de skal forpligte sig til, som eksempelvis tarifsætning og bookingkrav.

Prisen skal beregnes særskilt af Energinet, men med udgangspunkt i realistisk benchmark med budgetrammen for den nuværende syvtalsstrækning. DI afsætter 350 mio. kr. årligt hertil fra 2027 og frem, svarende til det forventede statslige bidrag til driftstilskud.

Den 3. februar blev der truffet politisk beslutning om at etablere Energiø Bornholm. DI har været stor fortaler for projektet, og afsætter i 2035-planen de fornødne midler til at sikre udbygningen af Energiø Bornholm.  

Energiø Bornholm forventes at levere grøn strøm svarende til elforbruget i 3 millioner husstande. Dens største betydning ligger dog i det visionære og innovative bidrag til klimaet, industrien og sikkerhedspolitikken. Projektet markerer Danmark som en frontløber i arbejdet for et grønnere, sikrere og mere uafhængigt Europa, især i forhold til fossil energi fra blandt andet Rusland.

Energiø Bornholm fungerer som katalysator for fremtidige energiøer, særligt i Nordsøen, hvor EU og landene bag Hamborg-deklarationen har sat mål om at udnytte 300 GW havvind inden 2050. Danmark har allerede en stærk position internationalt inden for grøn industri og vindenergi.

Europa er stadig afhængig af russisk olie og gas, men øget selvforsyning er en topprioritet for både EU-Kommissionen og energikommissæren. Energiø Bornholm har derfor en konkret rolle som knudepunkt, der forbinder elnettene i Østersøen, samtidig med at projektet baner vejen for udbygning af havvind og elhandel – især i Nordsøen.

DI påpeger, at samfundsøkonomiske analyser bør omfatte alle de værdier, Energiø Bornholm skaber gennem sin innovative karakter, herunder forsyningssikkerhed, overplanting og PtX-produktion.

DI afsætter 1,6 mia. kr. til udbygning af Energiø Bornholm fra 2026 og frem til 2035, som afspejler aftalen med Tyskland og støtten fra Connecting Europe Facility.

DI foreslår desuden, at der udbydes 3 GW havvind ved opførelsen af Energiø Bornholm. Der er indgået en politisk aftale med Tyskland, hvor Danmark står for risikoafdækning svarende til ca. 30 pct. og Tyskland for 70 pct. DI er indstillet på, at der fra 2036 og frem skal afsættes det nødvendige driftstilskud m.m. til etablering af 1 GW havvind.

DI anbefaler, at regeringen afskaffer den værdibaserede registreringsafgift for eldrevne person- og varebiler.

DI foreslår, at dette skal ske som en provenuneutral omlægning, hvor mindreprovenuet fra registreringsafgiften modsvares:

1. Forhøj den løbende ejerafgift for elbiler og omlæg afgiften så den bliver vægtbaseret.
2. Indfør en årlig vejbenyttelsesafgift for alle køretøjer. Vejbenyttelsesafgiften er kun en overgangsordning, indtil der kan gennemføres intelligente kørselsafgifter (roadpricing).

For fossildrevne personbiler medfører omlægningen ingen ændringer bortset fra, at de også vil blive omfattet af den nye vejbenyttelsesafgift.

Forslaget vil i 2030 medføre et mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr., mens det i 2035 vil være provenuneutralt. Den lempelse, som elbilerne vil få, som følge af en permanent lempelse af elafgiften, neutraliseres ved at indføre en særlig udligningsafgift på elbiler (jf. DI’s forslag om permanent nedsættelse af elafgiften på private husholdninger til EU’s mindstesats).

DI anbefaler, at der nedsættes en kommission, der frem mod 2030 skal analysere muligheder og effekter samt fastlægge rammerne for, hvordan nationale kørselsafgifter for alle køretøjer kan introduceres i Danmark.

Som et led i en samlet omlægning af afgifterne fra køb til brug, anbefaler DI, at der indføres kørselsafgifter for alle køretøjer, herunder lastbiler, varebiler og personbiler. Trafikanterne skal samlet set ikke betale mere i afgifter, end de gør i dag, og kørselsafgifter skal heller ikke øge statens indtægter.

DI anbefaler, at det politiske arbejde derfor intensiveres ved at nedsætte en kommission med henblik på hurtigst muligt at indføre nationale kørselsafgifter. En kommission skal bl.a. sikre en passende overgangsordning for at undgå evt. dobbeltbeskatning.

Hovedformålet med at indføre kørselsafgifter er at bekæmpe trængsel og skal derfor følges op med investeringer i alternativer til privatbilen for at sikre mobiliteten. Afgifter skal være enkle og tage hensyn til geografisk skævvridning og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Trængslen stiger fortsat hvilket giver øgede samfundsmæssige omkostninger. Seneste opgjorte tal er knap 33 mia. kr. for 2023. DI vurderer, at dette er steget til 34,7 mia. kr. i 2024. Der skal nedsættes en kommission, der skal analysere muligheder og effekter samt fastlægge rammerne for, hvordan nationale kørselsafgifter for alle køretøjer kan introduceres i Danmark. Kommissionen skal som det første arbejde videre fra det aktuelle storskala-forsøg som afrapporteres ved medio 2026.

Omkostningerne til en kommissionen og storskalaforsøgt, bør afholdes inden for ministeriernes eksisterende økonomiske rammer.

DI anbefaler, at regeringen sænker afgifterne på grønne biobrændstoffer for hurtigere at nedbringe vejtransportens CO2-udledning. Det er afgørende for at reducere CO2-udledningen for de dele af den tunge transport, der pt. er svær at elektrificere. Derfor forslår DI, at energiafgiften fjernes på HVO, som det allerede praktiseres i Sverige.

Den foreslåede justering kan gennemføres provenuneutralt.  

DI anbefaler, at regeringen fremskynder omstillingen til grønne lastbiler ved at understøtte køb af grønne lastbiler og etablering af ladeinfrastruktur hos virksomheder. Vi foreslår konkret, at puljen til grøn omstilling af den tunge transport forhøjes med 1,1 mia. kr. frem mod 2030. Derudover foreslår vi, at regeringen tillader, at virksomheder straksafskriver investeringer i lastbiler, der kører på el, brint og biogas, samt investeringer i ladeinfrastruktur, herunder tilslutningsafgiften. Endelig foreslår vi, at regeringen afsætter 0,1 mia. kr. årligt frem mod 2035 til destinationsladere og om nødvendigt til offentlige ladestandere til lastbiler, hvor det kommercielle lademarkedet ikke kan dække behovet.  . Forslaget finansieres at statens indtægter fra ETS2.

DI afsætter i perioden 2027-2035 i alt 2 mia. kr.

DI anbefaler, at regeringen arbejder for at banetransporten er baseret på 100 procent vedvarende energi i 2035. Dette indbefatter fortsat elektrificering af hovednettet samt investeringer i alternative drivmidler på de regionale strækninger.

Der afsættes 2,5 mia. kr. frem til 2035, til den fortsatte elektrificering.

DI anbefaler, at der indføres en toppris for den danske CO₂-afgift, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr. ton CO₂ i 2030 samt hvis kvoteprisen frem til og med 2035 stiger med mere end 10 pct. Dette vil skabe større sikkerhed for virksomhederne. Etablering af topprisen skal også videreføres efter 2030, da såvel EU’s CO2-kvotepris som den danske CO2-afgift forventes at indgå i post-2030 klimaindsatsen.

I forbindelse med den brede aftale om grøn skattereform er der aftalt forhøjelser og udvidelser af den danske CO₂-afgift for industri mv. Aftalepartierne blev desuden enige om, at der med aftalen skulle indføres en CO₂-bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer en tilstrækkelig høj kvotepris. Bundprisen skal sikre, at der opnås de skønnede CO₂-reduktioner i aftalen samt vished om den samlede CO₂-beskatning.

For at sikre virksomhedernes rammevilkår, og dermed give mere sikkerhed for investeringsbeslutninger, bør der også indføres en toppris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr. ton CO₂ i 2030. Topprisen skal videreføres efter 2030 og skal sikre, at danske virksomheder ikke unødvendigt mister konkurrencekraft, men i stedet laver en reel grøn omstilling. Det forventes, at kvoteprisen også vil stige frem mod 2035, og i 2035 vil DI indføre en toppris, der aktiveres, hvis kvoteprisen i 2035 overstiger kvoteprisen i 2030 plus 10 pct. (825 kr.).

En bund- og toppris vil sikre, at der skabes et mere stabilt prissignal for virksomhederne, som de kan planlægge og investere efter. Bund- og topprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor uanset kvoteprisen i 2030 være 1.125 kr. pr. ton CO₂ for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. pr. ton CO₂ for mineralogiske processer mv., mens den i 2035 vil være hhv. 1.250 og 950 kr. pr. ton CO_2.

Med den seneste revision af EU’s CO₂-kvotesystem vil der ske en række ændringer i de kommende år. Således øges ambitionerne generelt, ligesom søfart, anden industri, bygninger og vejtransport bliver omfattet af en CO₂-pris på EU-niveau. De aftalte evalueringer af Grøn Skattereform aftalen skal indtænke CO₂-kvoteudviklingen og bidraget herfra til den danske klimaindsats og en fremtidig ensartet CO₂-beskatning i Danmark.  

Ovenstående vil også i tiden frem mod 2035 sikre klare rammevilkår og ensartede konkurrencevilkår med andre europæiske virksomheder. Med aftalen om et EU 2040 klimamål på 90 pct. vil CO2-kvotesystemet få en central rolle. I forbindelse med EU-Kommissionens forslag til revision af ETS i Q3 i 2026 vil det også være naturligt at trykteste den danske CO2-afgift og sikre en sammenhæng.

Aftalepartierne fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 bør enes om generelt at afgiftsfritage brugen af certificeret CO₂-neutral bionaturgas med virkning fra 2025.

Afgiftsfritagelsen forventes at give anledning til et mindreprovenu på 0,7 mia. kr. i 2035. DI har peget på en samlet løsning på tværs af produktionstilskud og de biogasforbrugende virksomheders kommende CO₂-afgift, der kan overholde EU’s statsstøtteregler. I dag beskattes ledningsført biogas som naturgas, hvilket er et stort problem for virksomheder, der ønsker at træffe et grønt valg gennem anvendelse af mulighederne i det kollektive gasnet.

For mange virksomheder vil adgang til grøn biogas være et nøgleelement i bestræbelserne på at gennemføre og dokumentere en klimaomstilling af deres produktion. Særligt har mange energiintensive virksomheder behov for høje temperaturer til deres proces, som ikke umiddelbart kan varetages med elektricitet. Her er elektrificering derfor ikke et fuldgyldigt alternativ for at lykkes med en grøn omstilling.

Den danske udbudsordning for biogas blev godkendt af EU-Kommissionen i december 2024 og der er endnu ikke afholdt udbud. Det skyldes formentlig, at regeringen er bevidst om, at udbudsbetingelserne er forringet i en grad, så der ikke kan forventes bud. I stedet har DI foreslået, at der indføres et iblandingskrav på boliggassen stigende til 100 pct. biogas i 2030. Gasleverandørerne skal pålægges at opfylde en sådan pligt.

Efterspørgselssiden bør stimuleres ved at gennemføre en generel fritagelse for CO₂-afgift og minimering af energiafgift for al brug af biogas leveret via det kollektive gasnet. Afgiftsminimeringen bør omfatte alle anvendelser af biogas i industrien, den tunge transport og til rumvarme. Sparede udbudsmidler kan bidrage til finansiering af afgiftslettelsen.

Den grønne omstilling af den gasfyrede boligopvarmning bør ud over afgiftsfritagelsen og nuværende incitamenter til fjernvarme og varmepumper stimuleres med krav til gasleverandører om at levere en stigende andel ustøttet grøn gas. Det vil være aggressivt men muligt at kræve 100 pct. grønne gasleverancer fra nye biogasanlæg så tidligt som 2030. Indfasning fra 2028 vil gøre det muligt at levere fra nye biogasanlæg og dermed undgå en overflytning af eksisterende biogasproduktion fra andre kundesegmenter. Der må forventes en økonomisk merbelastning af rumvarmeforbrugerne, og politiske hensyn kan tilsige en indfasningsperiode. Forslaget belaster ikke statsfinanserne udover afgiftsfritagelsen.

Den lange godkendelsesproces af udbud hos EU-Kommissionen har forsinket udbygningen med biogas væsentligt, og der er brug for hurtige beslutningsprocesser i forhold til ovenstående og med stejl indfasning af yderligere biogas for at nå politiske mål.

Smartere ressourceforbrug gennem cirkulær økonomi kan bidrage til at øge dansk konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, fremtidssikre ressourcer og reducere Danmarks globale klimaudledninger. Særligt afgørende er det at finde veje til at genbruge og genanvende kritiske råstoffer, så importafhængighed af tredjeverdens lande reduceres. Det er særligt i elektronikaffaldsstrømme, at de kritiske råstoffer gemmer sig, men også indenfor andre områder som genanvendelse af plast, tekstil og byggeaffald er der brug for nye løsninger for at bevare værdifulde ressourcer.

DI og BCG’s samarbejdsprojekt fra oktober 2025 peger på en nødvendig udbygning af infrastruktur i Europa særligt indenfor energi, transport og digitalisering for fremadrettet at styrke Europas konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed. Det vil kræve voldsomt store mængder ressourcer herunder kritiske råstoffer og byggematerialer. Og her kan vi ikke gøre, som vi plejer. En af nøglerne er en effektiv genanvendelsesindustri i Europa, som skal levere mange af de nødvendige ressourcer uden at forøge afhængighed af import fra eksempelvis Kina og samtidig sikre ressourceudnyttelse med omtanke for natur og klima.

Investeringsbehovet er estimeret til 200 milliarder EURO frem mod 2040 i Europa, hvis vi skal sikre den nødvendige genanvendelsesindustri. Det er store investeringer, som har store potentialer. Ved brug af genanvendte materialer i stedet for virgine i udbygningen af den nødvendige infrastruktur sikres et mindre aftryk på klima, natur og biodiversitet. Der er op mod 70 pct. lavere CO2 aftryk ved brug af genanvendte materialer og samtidig vil det gøre det lettere at levere på EU mål for at opnå ønsket naturkvalitet inden 2040, da mindre træk på jordens ressourcer kan reducere tab af biodiversitet.

Danmark kan høste en konkurrencefordel ved at gå foran, ved at prioritere en omstilling og ved at bidrage med udvikling af den nødvendige teknologi. Der er brug for flere indsatser. Herunder nationale ambitioner for omstilling til cirkulær økonomi i en national strategi, smartere implementering af producentansvarslovgivning med færre administrative byrder, indsats til samtænkning af data om produkter, affald og producentansvar samt ikke mindst national indsats for at tiltrække EU midler til fyrtårne indenfor sortering og genanvendelsesteknologi og anlæg (særligt indenfor elektronik, plast, byggematerialer og tekstiler).

DI foreslår, at der prioriteres 500 mio. kr. frem mod 2035 til fyrtårne for sortering og genanvendelse, som skal suppleres af EU midler samt til at styrke indsats for cirkulær økonomi i Miljøministeriet og Erhvervsministeriet.

Der er med deludmøntningen af Grøn Fond afsat midler i 2024-2027 til oprensning af generationsforureningerne, men der er behov for en længerevarende indsats, der sikrer oprydning i de store generationsforureninger. Det danske fokus på at oprense forureningerne giver innovation af nye metoder, som kan anvendes i hele verden.

DI vurderer, at opgaven med generationsforureningerne er så stor, at der er et behov for en yderligere indsats på min. 100 mio. kr. årligt i perioden 2028-2035.

Danmark har et stærkt potentiale for også fremover at være verdensledende inden for vandteknologi, men området er udfordret af skærpet global konkurrence, behov for innovation og pres på eksporten. Samtidig står vi over for nationale udfordringer med miljøfarlige stoffer, klimaneutralitet og vandmangel af rette kvalitet i visse egne. Derudover betyder den øgede opmærksomhed på beredskab og forsyningssikkerhed samtidig, at det er afgørende at udvikle løsninger, der kan sikre stabil og robust vandforsyning – både i hverdagen og i mødet med klimaforandringer og uforudsete hændelser.

DI anbefaler, at der etableres en national satsning på vandteknologi baseret på en målrettet innovations- og eksportpulje. Puljen skal fremme udvikling, demonstration og skalering af nye løsninger og understøtte brede partnerskaber mellem virksomheder, forsyningsselskaber, forskning og myndigheder. Samtidig bør der investeres i proaktiv international branding af Danmark som førende inden for vandteknologi, og en særskilt indsats under Invest in Denmark skal bidrage til at tiltrække investeringer og internationale samarbejder.

Puljen skal understøtte centrale initiativer som House of Water og Water-KIC, så sektoren konsolideres og videreudvikles som et innovativt og eksportorienteret økosystem. Den samlede indsats bør mobilisere både offentlige og private midler og udnytte nationale og europæiske finansieringsmuligheder, så Danmark fastholder og styrker sin globale position og samtidig leverer løsninger på nationale og internationale vandudfordringer.

DI anbefaler, at man fra statslig side afsætter 100 mio. kr. årligt frem mod 2030 for at realisere denne nationale satsning på vandteknologi, der samler innovation, vækst, eksport, branding og fremtidssikring af forsyningssikkerhed i den danske vandsektor. Af de afsatte midler bør halvdelen af puljen reserveres til en målrettet understøttelse af en revideret eksportstrategi for dansk vandteknologi.

DI anbefaler, at regeringen prioriterer implementering Aftale om et grønt Danmark.

Med aftalerne om et Grønt Danmark er der sat retning for en ambitiøs grøn omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, der hviler på en historisk omlægning af det danske areal og indførsel af CO₂e-afgifter på udledninger fra husdyr. Målsætningerne skal bl.a. realiseres gennem investeringer, der skal fremme biosolutions og plantebaserede fødevarer, udvikle nye teknologier, grønne tiltag og produktionsomstilling samt en grøn udvikling af den eksisterende animalske produktion. Dermed er der skabt potentiale for udvikling og udbredelse af nye danske klimateknologier og -løsninger. Med de rette investeringer kan danske teknologier, tilgange og processer i hele værdikæden fra råvarer til produkt kan spille en afgørende rolle for værdiskabelse og bæredygtige løsninger globalt.

Som del i implementeringen af aftalen og med afsæt i Vækstteam for fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv samt biosolutions anbefalinger (forventes primo 2026), skal det understøttes, at Danmark også i fremtiden har et stærkt, konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret landbrugs- og fødevareerhverv. Det skal ske ved at sikre en omkostningseffektiv understøttelse af innovation og kommercialisering gennem en samling af eksisterende fonde til én superfond, investere i missionsdrevet forskning på fødevareområdet, byrdelettelser og regelforenkling i DK og EU, styrke indsatsen for eksportfremme og markedsafgang. Den endelige profil for anbefalingerne er endnu ikke klar, men DI afsætter 100 mio. kr. hertil.

For at fremme cykelpendling foreslår DI to justeringer, der skal gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at stille en cykel til rådighed for deres medarbejdere til brug for pendling, svarende til de regler, der i dag gælder for arbejdsgiverbetalt pendlerkort (til kollektiv transport).

1. Arbejdsgivere bør få adgang til at afløfte hele momsudgiften til køb eller leje af en pendlercykel, også selv om medarbejderen har mulighed for at anvende cyklen privat i begrænset omfang uden for arbejdstiden
2. Der bør indføres en skattefri bagatelgrænse på 5.000 kr. årligt (beregnet ud fra nyværdien af cyklen) i forhold til beskatningen af medarbejdere, der får stillet en arbejdsgiverbetalt pendlercykel til rådighed. For den del af værdien, der overstiger 5.000 kr., foreslår DI, at der anvendes samme procentsats, som ved fri bil (firmabil), således at medarbejderen årligt er skattepligtig af 22,5 pct. af den del af cyklens nyværdi, der overstiger 5.000 kr. Der gives samtidig mulighed for, at arbejdsgiverbetalt pendlercykel kan tilbydes som led i en bruttolønsordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder aftaler en mindre lønnedgang, som led i at arbejdsgiveren stiller en pendlercykel til rådighed for medarbejderen.

Forslagene anslås samlet at give anledning til et offentligt mindreprovenu på omkring 100 mio. kr.

DI anbefaler, at de nuværende tilladelser til indvinding af olie og gas i Nordsøen forlænges, og at det statslige provenu herfra placeres i en ny grøn sikkerhedsfond. Med de nuværende licenser står hovedparten af produktionen til at ophøre i 2042, hvor den såkaldte eneretsbevilling udløber. Øvrige licenser udløber frem mod 2047. Med dette tiltag vil produktionen kunne fortsætte til og med 2050 i overensstemmelse med den politisk vedtagne slutdato for dansk olie- og gasproduktion i Nordsøaftalen fra 2020.

Med forlængelsen vil Danmark bidrage yderligere til Europas energisikkerhed og reducere afhængigheden af olie og gas fra lande uden for Europa. Forlængelsen vil desuden give øgede indtægter til staten og udnytte den etablerede infrastruktur i Nordsøen bedst muligt.

Provenuet fra koncessionsforlængelser reserveres til en grøn sikkerhedsfond, som skal bidrage til at finansiere kulstofoptag, der som minimum modvirker den øgede udledning der vil opstå, når koncessionerne forlænges. Forslaget sikrer, at Danmarks olie- og gaspolitik ikke overimplementeres i forhold til de nuværende politiske målsætninger, og at udfasningen sker på en måde, der understøtter både Danmarks konkurrenceevne, energisikkerhed og klimaambitioner frem mod 2050.

Som en del af de nye NATO-mål har Danmark forpligtet til at investere 1,5 pct. af BNP i samfundssikkerhed og beredskab. Denne målsætning bakker DI op om. I dag investerer Danmark på en række områder i samfundssikkerhed og beredskab, og en stor del af disse investeringer vil kunne indgå i opfyldelsen af den nye 1½ pct.-målsætning. DI forventer, at der er behov for afsætte substantielle midler til yderligere initiativer til beredskab. I DI’s 2035-plan er derfor afsat en betydelig reserve, som bl.a. kan anvendes til fremtidige investeringer i beredskab.

DI arbejder på en plan for, hvordan midlerne skal udmøntes, men nogle af de væsentlige nye investeringer vil være i sikring af kritisk infrastruktur, cybersikkerhed, klimasikkerhed, stand by kontrakter,  kapacitetssikring ved særlige hændelser, øget overvågning, kabelsikring- og overvågning og general øget aktivitet på eksisterende beredskabsområder. Det kan eksempelvis være effektiv behandling af sikkerhedsgodkendelser.

Øgede investeringer i forsvar og beredskab er en enestående mulighed for at skabe vækst og innovation. Derfor er det vigtigt, at man har blik for at fremme dialogen med erhvervslivet, så vi kan finde fælles løsninger. Ved at afsætte forskningsmidler til avancerede teknologier kan Danmark sikre sig strategiske fordele både nationalt og internationalt til gavn for øget samfundsresiliens.

Derfor anbefaler DI, at der på den korte bane investeres mindst 1 mia. kr. årligt i forskning og udvikling inden for forsvar og sikkerhed, som en del af forsvarsforliget. Dette løft bør ske uden reduktion i det øvrige statslige forskningsbudget. Forskningsløftet kan f.eks. ske inden for radar- og satellitteknologi, navigationsteknologi, droneteknologi, kvanteteknologi, cybersikkerhed, rumteknologi og øvrige områder, der vurderes relevante for forsvaret og dansk erhvervsliv.

I DI’s 2035-plan er de særskilte puljer til forskningen på forsvarsområdet (1 mia. kr.) finansieret inden for det samlet løft af det offentlige forskningsbudget til 1,5 pct. af BNP.

Beskyt og invester i danske havne. Danske havne er kritisk infrastruktur for Danmarks forsyningssikkerhed, da de håndterer 80 procent af mængderne for vores forsyninger. Derfor er det en udfordring, at mange kommuner vælger at bygge boliger og andre anlæg, der ikke er afhængige af den kajnære beliggenhed, på havnearealer, fordi det begrænser landets samlede mulighed for at opretholde den nødvendige mobilitet af varer, personer generelt og militære køretøjer i en krisesituation. Derudover er det en udfordring, at danske havne ikke er gearet til det aktuelle nationale trusselsbillede med øget forekomst af oversvømmelser, øgede cybertrusler og en øget militær trussel. Der er behov for at beskytte og opgradere danske havne, så Danmark står stærkest muligt i en krisesituation.

DI anbefaler derfor, at regeringen i en kommende havnestrategi beskytter danske havnearealer af national interesse, og at den afsætter 2 mia. kr., som disse havne kan søge med henblik på at sikre den nødvendige modstandsdygtighed og kapacitet. Midlerne kan være målrettet investeringer i klimasikring, cybersikkerhed og backup-systemer ved strømnedbrud. De kan også anvendes til at sikre, at der via havne kan etableres alternative forbindelser for gods- og passagertransport ved nedbrud som fx hvis hhv. Storebælts- og Øresundsbroen kommer ud af drift, at havne kan understøtte militære formål og investeringer i baglandsinfrastrukturen, så den understøtter effektiv adgang for både jernbanegods, vejgods, passagerer og militære køretøjer.

Den fysiske tilstand af Banedanmarks baner og de regionale lokalbaner vurderes som fortsat nedadgående. Banedanmark vurderer selv, at der kan mangle op mod 28 mia. kr. i vedligehold for at bringe jernbanenettet op på en acceptabel standard. Endvidere er det tydeligere, at der er et udtalt behov for at investere i mere klimatilpasning, større robusthed samt korrekt dimensionering, så jernbanen også understøtter militær mobilitet. Investeringer i den størrelsesorden kan dog ikke gennemføres i det ønskede tempo pga. kapacitetsbegrænsninger hos entreprenører og hensynet til daglig togdrift. Det må derfor blive efter princippet om det muliges kunst og dermed med et lavere investeringsniveau end optimalt.

DI anbefaler derfor, at der afsættes ekstra 1 mia. kr. årligt frem mod 2035 til statslige investeringer i akut vedligehold, prioriterede signalarbejder, klimatilpasning og robusthed samt dimensionering til militær mobilitet. Udover disse midler skal der fortsat også afsættes forøgede midler til de almindelige løbende drift- og vedligeholdelsesarbejder for at bibeholde en fremtidssikret jernbane.

Regeringen har lanceret klimatilpasningsplan 1, som tager de første skridt til at forebygge oversvømmede bygninger og infrastruktur fra såvel regnvand, stigende grundvand som havvand. DI foreslår, at der oprettes en lånemekanisme til etablering af billigere lån til at sætte tempo på den nødvendige klimatilpasning ud over midlerne til sandfodring og andre presserende klimatilpasningsprojekter frem til 2035. Lånemekanismen skal accelerere arbejdet og sikre ens og forudsigelige udgifter for lodsejere og kommuner  til at gennemføre kystsikring. Klimatilpasningsplan 1 og de kommende delplaner skal bl.a. sikre en klar prioritering mellem naturbeskyttelse og klimatilpasningsbehov, og så skal den indebære en model for finansiering af fremtidige klimatilpasningsinvesteringer, understøttet af en lånemekanisme.

Lånemekanismen til klimatilpasning skal bruges til at sætte fart i den nødvendige klimatilpasning herunder ved at understøtte særligt udsatte områder, hvor supplerende midler kan være nødvendige. Men generelt betales klimatilpasning ud fra et nytteprincip, understøttet af lånemekanismen. DI anbefaler, at nytteprincippet tydeliggøres, så det bliver mere anvendeligt i byområder, herunder at der skal betales efter f.eks. grundstørrelse eller bebygget areal.

Det er afgørende, at Danmark opfylder sine NATO-forpligtelser, da det bidrager til den kollektive sikkerhed og stabilitet i Europa og globalt. Ved at levere på vores forpligtelser styrker vi alliancens samlede kapacitet, hvilket er nødvendigt i en tid med øgede sikkerheds-trusler og geopolitiske spændinger.

NATO er altafgørende for sikkerheden i et lille land som Danmark, og derfor skal vi vise, at vi er pålidelige og et ansvarligt medlem af alliancen.

For at sikre større resiliens er det i samfundets interesse, at en højere grad af forsvarsproduktionen på sigt skal ske i Danmark, herunder i samarbejde med NATO-allierede. Det er derfor et stort problem for den danske forsvarsindustri, og derigennem en effektiv oprustning, at regeringen ikke har opdateret sin strategi for den danske forsvarsindustri, der stammer tilbage fra  2021. Det er afgørende, at det tydeligt identificeres, hvad Forsvarets behov er, og at den danske industriproduktion og industrikapaciteter i højere grad indgår i Forsvarets prioriteringer, således at der kan komme et mere strategisk og langsigtet fokus på etablering af industrikapacitet og en relevant forsvarsindustri.

I DI 2035-plan er der afsat midler til, at Danmark fra 2030 og frem kan anvende 3,5 pct.af BNP på forsvar.

Folkeskolen er en grundpille i udviklingen af Danmark, og det skal den også være i fremtiden – både intellektuelt og økonomisk. Det kræver, at folkeskolen er en tryg ramme, der sikrer høj faglighed og social læring, hvor alle elever udvikler deres talenter og opnår deres fulde læringspotentiale. Til gavn for dem selv og deres fremtid, men også til gavn for samfundet, erhvervslivet og Danmark.

Fundamentet under folkeskolen slår dog revner. Folkeskolens opgave er først og fremmest at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, men én ud af ti består ikke dansk og matematik. Dermed er der en meget stor andel af eleverne, der ikke kan komme direkte ind på en ungdomsuddannelse, hvilket har afgørende betydning for deres fremtid. Andelen af dygtige elever bliver også mindre, hvorved Danmark mister de talenter, der skal drive samfundet frem med innovative løsninger.

DI mener, at minimum 95 pct. af eleverne på en årgang skal afslutte folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik. Regeringen bør vedtage en national målsætning herom, som skal være nået i 2035, ligesom alle kommuner skal forpligtes til at udarbejde handleplaner og igangsætte målrettede indsatser for at løfte kommunens gennemsnitskarakter i dansk og matematik med 0,5 i 2029 og 1,0 i 2035. Det er afgørende, at et fagligt løft kommer både eleverne i bunden, midten og toppen til gavn.

DI anbefaler, at:

• regeringen vedtager en national målsætning om, at minimum 95 pct. af eleverne på en årgang skal afslutte folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik i 2035.
• Alle kommuner skal forpligtes til at udarbejde handleplaner og igangsatte målrettede indsatser for at løfte kommunens gennemsnitskarakter i dansk og matematik med 0,5 i 2029 og 1,0 i 2035 sammenlignet med 2025. Det skal ske ved at løfte eleverne fagligt i både bunden, midten og toppen.

DI har i forbindelse med kommunalvalget 2025 fremlagt ti konkrete anbefalinger til en styrket folkeskole samt seks anbefalinger til at styrke fagligheden i matematik, som kommunerne kan lade sig inspirere af.

Arbejdsmarkedet har brug for stærke digitale og teknologiske kompetencer. Gennem de seneste år har vi bl.a. set en voldsomt vækst i brugen af AI på meget store dele af arbejdsmarkedet, der blot vil tage til de kommende år. Det er derfor afgørende, at vores børn og unge lærer at mestre, forstå og forholde sig kritisk til teknologi, og at folkeskolen tilsvarende tilpasser sig den nye teknologiske virkelighed.

Teknologiforståelse på skoleskemaet
Folketinget har besluttet, at teknologiforståelse fra skoleåret 2027/2028 kan udbydes som et nyt valgfag i folkeskolen, og at teknologiforståelse som faglighed skal integreres i dansk, matematik og natur/teknologi. DI mener ikke, at dette er tilstrækkeligt, når vi skal sikre et reelt løft af hele den unge generation og arbejder derfor for, at teknologiforståelse bliver et obligatorisk fag i folkeskolen. I lyset af længere udsigter til obligatorisk teknologiforståelse er det afgørende, at alle kommuner prioriterer at oprette valgfaget på alle folkeskoler, så alle elever i udskolingen får mulighed for at styrke deres teknologiske kompetencer.

Hvis teknologiforståelse skal lykkes som en ny faglighed i folkeskolen, kræver det, at lærerne har de nødvendige kompetencer til at undervise i fagligheden. Derfor skal der uddannes ca. 1.000 lærere i folkeskolen til at undervise i teknologiforståelse som valgfag og efteruddannes ca. 10.000 dansk-, matematik- og natur/teknologilærere, så de kan integrere teknologiforståelse i fagene. En styrkelse af lærernes kompetencer inden for teknologiforståelse kan ligeledes bidrage til at bane vejen for teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen.

DI anbefaler, at:

• Alle kommuner prioriterer oprettelse af teknologiforståelse som valgfag på alle folkeskoler, og at regeringen afsætter 200 mio. kr. årligt i 2027-2031 til efteruddannelse af lærere i teknologiforståelse.

Et forsøgsprogram for AI i folkeskolen
AI har de seneste år vundet hurtigt indpas i folkeskolen. AI rummer et stort potentiale for at styrke læring og for at udvikle nye innovative tilgange til folkeskolens undervisning. Debatten om brugen af AI har dog overvejende været centreret omkring snyd og tab af grundlæggende færdigheder. Der er brug for, at vi i stedet nytænker, hvordan AI kan spille en meningsfuld og positiv rolle i folkeskolen. Det er nemlig ikke en løsning at forbyde AI i folkeskolen, når AI allerede er en integreret del af det arbejdsmarked, som eleverne møder senere i livet.

De enkelte kommuner og skoler er i dag i høj grad overladt til selv at definere, hvordan AI skal integreres og håndteres i skolen, men på et begrænset vidensgrundlag. Der er derfor behov for, at staten igangsætter et praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver undervisning i og brugen af AI. Det skal danne grundlag for erfaringer, der kan udbredes til alle folkeskoler, og politiske beslutninger.  

Et forsøgsprogram bør som minimum afprøve, hvordan AI bedst integreres i lærernes forberedelse (bl.a. udarbejdelsen af undervisningsplaner, differentierede undervisningsmaterialer mv.), undervisningens didaktik og pædagogik (bl.a. som sparrings- og støtteværktøj for eleverne), undervisningens indhold (f.eks. undervisning i AI-genererede tekster i dansk og AI-genererede billeder i billedkunst) og evaluering og bedømmelse (bl.a. folkeskolens afgangsprøver). 

DI vil i 2026 nedsætte en ekspertgruppe, der ud fra et aftagerperspektiv skal vise retningen for, hvilke kompetencer uddannelsessystemet skal give fremtidens medarbejdere i lyset af AI.

DI anbefaler, at:

• Staten gennemfører et praksisnært forsøgsprogram for anvendelsen af AI i folkeskolen, og at der afsættes samlet 150 mio. kr. hertil i 2027-2028.

Med den politiske aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) har regeringen og aftalepartierne taget ansvaret på sig og truffet de nødvendige beslutninger, som fremtidssikrer de danske ungdomsuddannelser. Et bredere gymnasium hjælper de unge med at blive klogere på deres drømme og ruster dem langt bedre til arbejdsmarkedet.

Med den nye gymnasieuddannelse, epx, kan unge nemlig kombinere det boglige med det praktiske. På den måde får de unge både erhvervsfaglige færdigheder og de kendte almene fag i gymnasiet, hvilket giver dem et langt bedre grundlag at stå på. Det er samtidig vigtigt, at epx giver eleverne de nødvendige faglige niveauer med henblik på både at forberede mod erhvervsuddannelserne, men også de videregående uddannelser.

Foruden etableringen af epx har regeringen og aftalepartierne også besluttet at de treårige gymnasiale uddannelser skal reformeres. Man vil bl.a. styrke det faglige niveau og se på hvordan studieretningsstrukturen kan understøtte at flere unge vælger sprog og naturvidenskab frem for samfundsvidenskab, som knap 40 pct. på stx vælger i dag. DI deler ønsket om, at søgningen mod naturvidenskab og sprog skal stige. Derudover anbefaler DI, at htx som selvstændigt teknisk gymnasietilbud skal bevares de steder, hvor der er i dag er bæredygtige miljøer.

Etableringen af epx og ændring af de treårige gymnasiale uddannelser skal bl.a. føre til at flere unge bliver introduceret til bredden af det danske arbejdsmarked, og dermed også det faglærte arbejdsmarked, samt at flere unge bliver bedre klædt på til deres næste uddannelsesvalg. 43 pct af alle studenter starter nu på 3. sabbatår. DI ønsker, at ændringerne af de gymnasiale uddannelser vil vende denne udvikling, så flere hurtigere starter på en uddannelse efter gymnasiet.

Som følge af epx-reformen står det danske ungdomsuddannelseslandskab over for store forandringer. Frem mod 2030 vil der ske en større strukturel omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, hvor man flere steder i landet vil opleve både fusioner og fissioner af uddannelsesinstitutioner. Det skal resultere i et bredere udbud af uddannelser på færre institutioner for at sikre det faglige og sociale miljø på alle uddannelser samt økonomisk bæredygtighed på tværs af uddannelserne i en tid med faldende demografi.

Det er vigtigt for DI, at omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet understøtter, at alle unge og voksne har adgang til både erhvervsuddannelser, voksenuddannelser og gymnasiale uddannelser i hele landet, hvilket skal sikres i en kommende institutionsreform. Omlægningen bør føre til et større samspil mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser – f.eks. gennem campusdannelser, Samtidig er det vigtigt, at virksomhederne til trods for de demografiske udviklinger fremover også har adgang til at uddanne lærlinge og rekruttere faglært arbejdskraft i hele landet – også i de små og mellemstore byer. Det gælder desuden også muligheden for, at der udbydes gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser på engelsk. 

Ungdoms- og voksenuddannelser skal have et tæt samarbejde med erhvervslivet – både lokalt og nationalt. Det er derfor en prioritet for Dansk Industri, at vores medlemmers stemme fortsat står stærkt i institutionernes bestyrelser.

Som del af universitetsreformen er det hensigten, at flere kandidatstuderende enten skal træde tidligere ud eller have større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder studerende på 1¼ årige kandidatuddannelser og studerende med studierelevant beskæftigelse i løbet af erhvervskandidatuddannelsen. Det stiller højere krav til bacheloruddannelsernes kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans.

DI foreslår derfor, at der investeres i et generelt taxameterløft på de akademiske bacheloruddannelser. Investeringen skal bl.a. bruges på at hæve kvaliteten af uddannelserne og fremtidssikre uddannelserne i lyset af den teknologisk udvikling, herunder kunstig intelligens. Uddannelsestaxameterne på tværs af de akademiske bacheloruddannelser bør hæves med 10 pct., hvilket der afsættes ¼ mia. kr. årligt fra 2027 og frem.

DI ønsker generelt at flytte balancen mellem stipendier og direkte investeringer i uddannelser. Derfor bliver kvalitetsløftet delvist finansieret af DI’s forslag om at genindføre mindrereguleringen af SU med henblik på at omfordele midler fra forsørgelse til uddannelseskvalitet.

Derudover bør der afsættes 25 mio. kr. årligt til særlige sproguddannelsesindsatser med fokus på tysk og fransk, som giver supplerende kompetencer til studerende fra andre videregående uddannelser. En del af midlerne finansieres af regeringens kvalitetsmidler til indsatser på fremmedsprogsområdet.

Innovative life science-virksomheder udvikler løbende løsninger, der kan forbedre behandlingen af patienterne, reducere indlæggelser, opspore og forebygge sygdomme og øge patienternes livskvalitet.

Inden for en række sygdomsområder er der særligt gode muligheder for at forebygge og behandle sygdom, så de ramte borgere kan bevare en gennemsnitlig tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med en prioriteret indsats på sygdomsområder som fx svær overvægt, depression, demens og kvinders sundhed er det muligt at reducere fravær og afgang fra arbejdsmarkedet – og dermed øge arbejdsudbuddet.

Der skal afsættes separat og særskilt finansiering på 1 mia. kr. årligt i 5 år til denne indsats i en periode med henblik på at kunne dokumentere arbejdskraftseffekterne og dermed dynamiske effekter af en målrettet sundhedsindsats. Den særlige indsats kan eksempelvis se via det kommende Prioriteringsråd, der skal nedsættes med implementeringen af sundhedsreformen.

Med sundhedsreformen er det aftalt, at der skal etableres et nationalt center for sundhedsinnovation.

DI foreslår, at centeret tilføres flere midler mhp. at styrke skaleringen af de mest lovende løsninger med dokumenteret effekt samt en missionsdrevet udfordringsbaseret tilgang til udvikling af nye løsninger på sundhedsvæsenet største udfordringer i et offentligt-privat samarbejde. Fokus skal være på frigørelse af arbejdskraft vha. forebyggelse, hurtig diagnosticering og effektiv behandling i det nære sundhedsvæsen.   

DI foreslår, at der afsætter 2 mia. kr. til offentlig startkapital til et nationalt center for sundhedsinnovation, der over de næste ti år skal omstille og transformere det danske sundhedsvæsen. Det skal ske med udvikling og ibrugtagning af nye sundhedsløsninger, der skal reducere arbejdskraftsudfordringen i sundhedsvæsenet og sikre danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling af høj kvalitet. 

Det danske sundhedsvæsen er allerede i dag presset af mangel på sundhedsfagligt personale, og det vil kun blive værre frem mod 2035. Det kan sundhedsvæsenet, som det er indrettet i dag, ikke håndtere, uden at det vil gå udover bl.a. ventetider, behandlingskvalitet, patientsikkerhed og lighed i sundhed.

DI foreslår, at forslaget bliver finansieret inden for den afsatte ramme til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regeringens sundhedsreform.

DI foreslår, at regeringen, Danske Regioner og KL prioriterer yderligere 1 mia. kr. årligt i fire år til en national indsats for at styrke omstillingen til mere behandling i eget hjem , herunder finansiering af patienternes brug af app’s anbefalet af Nævn for Sundhedsapps. Pengene skal findes indenfor rammerne af eksisterende sundhedsreform. Initiativet skal reducere danskernes behov for at møde fysisk op på sygehusene inden for en række sygdomsområder, så flest mulige konsultationer, behandlinger og kontroller på sygehusene i stedet klares lokalt og/eller med telemedicinske løsningerne.

Derudover foreslår DI, at borgernes egne sundhedsdata sammen med de øvrige sundhedsdata benyttes aktivt til at forebygge, opspore, diagnosticere og behandle især kroniske og forebyggelige sygdomme.

Et mere nært og mere tilgængeligt sundhedsvæsen kræver øget digitalisering og øget brug af telemedicinske løsninger. Danskerne skal i fremtiden opleve et nært sundhedsvæsen med digital adgang til sundhedsfaglige råd og vejledning, fjerndiagnosticering og -monitorering samt sygdomsbehandling af høj kvalitet understøttet af specialistkompetencerne på hospitalerne. Samtidig skal patienternes og borgernes egne sundhedsdata (indsamlet med akkrediterede sundheds-apps, wearables og PRO-måleredskaber) i højere grad benyttes.

Når offentlige myndigheder afprøver, om markedet kan levere bedre, billigere og mere bæredygtige løsninger på deres udfordringer, er det med til at udvikle velfærdssamfundet til gavn for borgerne. Det sker bare alt for sjældent i dag. På kommunernes område er det f.eks. kun ca. 27,9 pct. af de udbudsegnede opgaver, der rent faktisk konkurrenceudsættes. Det betyder, at man går glip af de innovative og konkurrencedygtige løsninger, som markedet og virksomhederne kan tilbyde. Vi har brug for et styrket offentlig-privat samarbejde, så vi kan frigive både hænder og økonomi i den borgernære velfærd.

Regeringen forpligte offentlige institutioner til at konkurrenceudsætte – ikke udlicitere – åbenlyst udbudsegnede opgaver som rengøring, vinduespolering, kantinedrift osv. En konkurrence gennem udbud vil sikre en løbende effektivisering og innovation i opgavevaretagelsen, og samspillet mellem den offentlige og private sektor kan være med til at udvikle velfærden. Kommunerne kan samtidig, i en tid med mangel på arbejdskraft, koncentrere sig om at levere kernevelfærd, mens private omvendt bidrager med ekspertise, stordriftsfordele og ny teknologi, der kan hjælpe til at frigøre vigtige hænder. DI vurderer, at forslaget vil frigive 1 mia. kr.

Trods presset økonomi og mangel på arbejdskraft bruger kommunerne store mængder tid og ressourcer på at løfte praktiske opgaver i ældreplejen, som private leverandører har bedre forudsætninger for at tage sig af.

DI foreslår:

1. en liberalisering af markedet for madservice, så kommunerne ikke skal drive egne storkøkkener med henblik på at levere mad til borgere i eget hjem, men alene stå for visitation og vejledning. Det vil bane vejen for en åbning af markedet, så 98 kommunale udbudsprocesser, tilsyn og kvalitetsstandarder erstattes med én samlet godkendelsesordning, så vi får flere konkurrencedygtige leverandører, der også får mulighed for at konkurrere på prisen. Forslaget frigiver 44 mio. kr. i 2030.
2. Kommuner skal ikke stå for rengøring i borgernes eget hjem: I 2023 leverede kommunerne over 6 mio. timers rengøring i ældres eget hjem (praktisk hjælp). Opgaven kan med fordel varetages af det private marked, mens kommuner og det social- og sundhedsfaglige personale kan koncentrere sig om kerneopgaven i form af pleje og omsorg. Der forventes en administrativ besparelse på ca. 1,8 mia. kr.

DI anbefaler, at regeringen indfører en nationale og lovfaste kvalitetsindikatorer i velfærden, der skal dække ældrepleje daginstitutioner og folkeskole m. m.

Det skal bygge på få, fælles nationale indikatorer for borgernes tilfredshed, medarbejdernes trivsel, faglige resultater og offentliggøres på en enkel, let tilgængelig platform, så pårørende, borgere, kommuner og regioner kan sammenligne kvaliteten på tværs af tilbud.

Regeringen bør pålægge kommuner og regioner, at indberette data på de udvalgte indikatorer og samtidig forpligte sig til årlig offentliggørelse af kvalitetsindikatorer i velfærden på institutions og enhedsniveau. Ordningen bør udvikles i samarbejde med KL, Danske Regioner, faglige miljøer, relevante organisationer.

Det kommunale anlægsloft medfører, at kommunerne på nogle områder ikke investerer tilstrækkeligt i at vedligeholde og udbygge den kommunale infrastruktur. Det medfører, at kommunerne på udvalgte områder ikke realiserer de samfundsmæssige gevinster, som offentlige investeringer i infrastruktur tilvejebringer for både borgere og erhvervsliv.

DI anbefaler derfor, at det kommunale anlægsloft løftes med 1 mia.kr. årligt, der afsættes som en statslig pulje på 1 mia. kr. årligt. for herved at kunne påbegynde arbejdet med at indhente efterslæbet og bringe vejnettet op på en god standard. Den statslige pulje kan evt. betinges af tilsvarende kommunal medfinansiering, forudsat at kommunerne gennemfører løbende og konsekvent kapitalbevarende vejvedligehold, som også sker på statens veje.

Der er behov for at sikre et mere sammenhængende netværk af busforbindelser med høj frekvens, regelmæssig drift og gode forbindelser til jernbanenettet samt til gennemførelse af en takstreform, som gør det mere attraktivt for flere at vælge kollektiv transport.

Gode og sammenhængende bus- og togforbindelser i hele landet er en forudsætning for, at alle danskere reelt har adgang til job, uddannelse og velfærd – uanset hvor de bor. De seneste års nedskæringer og forringelser i den kollektive transport betyder, at det bliver vanskeligere for virksomheder at rekruttere medarbejdere i landdistrikterne, og det øger uligheden mellem landsdelene og svækker sammenhængskraften i samfundet.

Bedre kllektive transportmuligheder vil endvidere forventes at flytte flere over i bus og tog, hvorved der opnås en bedre udnyttelse af infrastrukturen. Kollektiv transport har en bedre energi- og ressourceanvendelse end privatbilisme, og dermed forventes klimapåvirkningen fra den samlede transport mindsket.

DI anbefaler, at styrke det kollektive transporttilbud, ved at afsætte 1 mia. kr. årligt i årene 2026-2035. På grund af forbedringer i den statslige jernbane og indkøb af nye tog, forventes de statslige udgifter driften af det rullende materiel at falde over de kommende år. DI foreslår derfor, at midlerne herfra holdes i sektoren og anvendes til at investere i at styrke den kollektive trafik, så det bliver mere attraktivt for flere. I 2035 er statens merudgift ved forslaget forudsat at udgøre ca. 0,5 mia. kr. 

Velfærdsteknologi, kunstig intelligens og automatisering er arbejdsbesparende teknologier, som kan frigive betydelige mængder af arbejdstid i f.eks. sundhedssektoren og ældreplejen. For at realisere disse samfundsgevinster er det imidlertid centralt, at vi får klare rammer og ensartede fortolkninger på tværs offentlige myndigheder. Det vil øge retssikkerheden og skabe mere ensartet rammevilkår for erhvervslivet. 

I dag sker der vurderinger i de enkelte kommuner og regioner, om en teknologisk løsning lever op til reglerne om f.eks. GDPR. Desværre når de alt for ofte frem til forskellige konklusioner. Det koster unødige mængder tid og administrative ressourcer i såvel den private og den offentlige sektor og hæmmer mulighederne for skalering. Denne juridiske usikkerhed skal vi have fjernet, så borgere og medarbejdere kan få gavn af ny velfærdsteknologi og digitale løsninger.

DI anbefaler derfor, at der etableres én indgang for juridisk godkendelse af ny velfærdsteknologi og digitale løsninger i regi af et fælles databehandlersekretariat. Dette kan bygge videre på de gode erfaringer med et frivilligt fælleskommunalt databehandlersekretariat.

DI anerkender, at der stilles ambitiøse krav til effektiviseringerne i den offentlige sektor, hvor ny teknologi og særligt kunstig intelligens spiller en afgørende rolle i at realisere disse gevinster. Derfor forslår DI, at der oprettes en investeringspulje på 5 mia. kr. målrettet de nødvendige opjusteringer inden for it og kompetencer, der skal gøre det muligt at indfri det fulde potentiale ved AI og andre arbejdsbesparende teknologier. 

Midlerne skal anvendes inden for blandt andet digital infrastruktur, dataintegrationer, licenser og kompetencer, og skal sikre, at stat, kommuner og regioner kan implementere kunstig intelligens bredt, effektivt og sikkert.

De 5 mia. kr. skal udmøntes over 3 år, således, at der de næste 3 år tilføres 1,67 mia. kr. årligt til de eksisterende IT-udgifter

Regeringen har med deres mål for administrative besparelser i kommunerne og regionerne, det statslige arbejdsprogram og beskæftigelsesreform lagt op til at finde direkte besparelser på administration på ca. 7 mia. kr. 2030, opgjort ift. 2026-niveauet. DI støtter disse initiativer.

Samtidig har regeringen sat sig et mål om, at kunstig intelligens skal frigøre 30.000 årsværk i det offentlige. I DI’s 2035-plan, at det lagt til grund, at knap halvdelen af denne reduktion sker indenfor administration og sagsbehandling, svarende til besparelser på godt 8 mia. kr. årligt i 2035. Besparelserne på administrative opgaver ved større anvendelse af kunstig intelligens skal ses i lyset af, at DI opretter en investeringspulje målrettet kunstig intelligens. 

Samlet set er der lagt op til besparelser på administration på ca. 15½ mia. kr. i 2035, hvoraf den sidste halve milliard kommer fra konkrete anbefalinger til administrative opgavebortfald.

I tråd med Pensionskommissionens anbefalinger foreslår DI, at en række nuværende særydelser til (primært) pensionister afskaffes, samt at ældrechecken i højere grad målrettes mod pensionister med begrænsede midler. Konkret foreslår DI:

1. Mediechecken og den grønne check afskaffes (dette omfatter også den supplerende grønne check til forsørgere).
2. Eksisterende særregler vedrørende pensionisters (nedsatte) betaling af ejendomsværdiskat samt vedrørende rabatten i ejendomsværdiskat for boliger købt inden 2. juni 1998 gradvist udfases.
3. Udfas varmetillægget til pensionister.
4. Fjern rabat på gebyr for udstedelse af pas til ældre.
5. Boligydelsen reguleres med prisudviklingen fremfor lønudviklingen.
6. Endelig foreslår DI, at ældrechecken i højere grad målrettes mod pensionister med begrænsede midler. Det bør ske ved at indføre en ny formuegrænse på 2 mio. kr. i nettoformue i stedet for den nuværende formuegrænse på 99.200 kr. (2024-niveau) i likvid formue. For borgere med en nettoformue over 2 mio. kr., tilbydes ældrechecken som et lån. Samtidig flyttes udbetalingstidspunktet fra januar til april, således at udbetalingen kan baseres på nye data i stedet for på 13 måneder gammel data som i dag.

Samlet skønnes ovenstående at give anledning til et samlet merprovenu på ca. 1,2 mia. kr. For delvis at modvirke de fordelingsmæssige konsekvenser af forslagene, kan de med fordel sammentænkes med DI’s foreslåede sanering af punktafgifter og lempelse af elafgiften, idet begge disse forslag vurderes især at gavne lavindkomstgrupper.

DI foreslår en sanering af en række udvalgte tilskudsordninger, som skal skaffe finansiering til investeringer i klima, velfærd og et mere konkurrencedygtigt Danmark. Konkret foreslår DI:

1. At egenbetalingen på højskoler øges ved at reducere det offentlige driftstilskud med 20 pct.
2. At der sker en beskæring af mediestøtten med 1 mia. kr. årligt.

Samlet skønnes ovenstående at give anledning til et samlet merprovenu på ca.1,2 mia. kr.

Budgetloven og de tilhørende sanktionsmekanismer er et godt redskab til at holde styr på de offentlige udgifter. De sikrer en bedre økonomistyring i hele den offentlige sektor både lokalt og centralt. Det er vigtigt at holde fast i sanktionsmekanismerne for kommuner og regioner.

Den nuværende satsregulering betyder, at overførselsindkomsterne som udgangspunkt reguleres med lønudviklingen i den private sektor med to års forsinkelse. I normale tider, hvor lønningerne og priserne udvikler sig nogenlunde stabilt, og lønningerne stiger mere end priserne, vil den nuværende mekanisme ikke skabe udfordringer for købekraften blandt modtagere af overførselsindkomster.

Imidlertid har vi de seneste år oplevet, at inflationen pludseligt kan stige markant, herunder priserne på fødevarer. I en sådan situation vil der typisk gå lidt tid, inden lønningerne også stiger og tilpasser sig det nye prisniveau. I denne periode vil lønmodtagere opleve en nedgang i realindkomsten – de kan købe færre varer, end de er vant til. Men pga forsinkelsen i reguleringen af indkomstoverførslerne på to år, så vil faldet i realindkomst for modtagere af overførselsindkomster være mere længerevarende.

DI ønsker derfor, at den nuværende reguleringsordning erstattes med en alternativ satsregulering, der skal sikre en hurtigere tilpasning af overførselsindkomsterne, når priserne pludselig stiger, så vi ikke igen står i en situation med behov for at udbetale særlige fødevarechecks. Den nye metode skal sikre, at den langsigtede regulering af overførselsindkomsterne forbliver uændret. Forslaget vil altså hverken give eller tage penge fra modtagere af overførselsindkomster, men blot ændre på timingen af udbetalingerne.

Konkret foreslår DI, at overførselsindkomsterne fremover reguleres efter de pris- og lønforudsætninger, som danner grundlag for finanslovsforslaget for det kommende år. På denne måde vil overførselsindkomsterne hurtigere blive tilpasset de aktuelle priser og lønninger, når der sker pludselige prisstigninger (eller -fald). Ved reguleringen skal der samtidig laves en niveaukorrektion for, hvorledes pris- og lønforudsætningerne i det foregående år afveg fra den efterfølgende observerede lønstigningstakt (to år tidligere), så den langsigtede regulering fortsat flugter med den nuværende anvendte satsregulering.

DI kvitterer for den politiske aftale om reform af personskat, som nu er endelig implementeret. Reformen betyder, at mange danskere får styrket tilskyndelsen til at yde en ekstra indsat takket være en lavere marginalskat. Dette gælder dog ikke dem, der rammes af den nye top-topskat, som det tværtimod bliver dyrere for virksomhederne at fastholde i Danmark.

For yderligere at øge arbejdsudbuddet og styrke danske virksomheders internationale mulighed for at tiltrække og fastholde de største talenter foreslår DI, at der prioriteres i alt ca. 9 mia. kr. til fortsatte personskattelettelser frem mod 2035. Dette er tilstrækkeligt til at finansiere en reduktion og på sigt at afskaffe den nye mellemskat, topskatten og top-topskatten, hvilket vil øge arbejdsudbuddet med knap 10.000 personer og øge velstanden med godt 18 mia. kr. Annulleringen af top-topskatten koster blot ca. 550 mio. kr.

Der er dog også andre skattepolitiske stilleskruer, som kan øge arbejdsudbuddet, herunder:

Genindførelse af fuldt fradrag for høje lønninger
Siden 2023 har virksomheder ikke kunnet fradrage den del, den ansattes bruttoindkomst, der overstiger ca. 8,7 mio. kr. (2026-niveaau). Denne del af lønnen beskattes derfor de facto med knap 68 pct. inklusive den nye top-topskat. Det er derfor afgørende, at fradragsloftet afskaffes hurtigst muligt, hvilket vil reducere skatteprovenuet med knap 200 mio. kr. Velstandseffekten vil være ca. 60 mio. kr.

Reduktion af det skrå skatteloft, sådan at de øverste marginalskatter bliver ens i hele landet
Det skrå skatteloft sætter i dag en grænse for, hvor høj marginalskatten kan være for personer, der tjener over den nye mellemskattegrænse (den gamle topskattegrænse) – uanset kommuneskatten. Loftet er dog ikke lavt nok til at hindre, at der for personer med indkomster over dette niveau stadig er op til ca. 1,5 procentpoint forskel i marginalskatten alt efter kommuneskatten. Der er derfor fortsat en betydelig skatterabat forbundet med at flytte til en kommune med lav skatteprocent.

Ved at sænke det skrå skatteloft kan Folketinget sikre, at skatten på den sidst tjente krone er ens i hele landet (for indkomst over den nye mellemskattegrænse). Dette vil særligt gavne beskæftigelsen i provinsen, hvor kommuneskatten generelt er høj end i og omkring de store byer.

Højere loft over det maksimale beskæftigelsesfradrag
Takket være den seneste skattereform giver beskæftigelsesfradraget nu beskæftigede et fradrag på 12,75 pct. af deres arbejdsindkomst, dog maks 63.300 kr. Da der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, resulterer fradraget i en reduktion af marginalskatten på lønindkomst med ca. 3,2 procentpoint op til en indkomst på ca. 496.000 kr. Særligt forhøjelsen af det maksimale fradrag – og dermed indkomstgrænsen for, hvornår det maksimale fradrag opnås - vil bidrage til at løfte arbejdsudbuddet. DI opfordrer derfor Folketinget til at gå videre ad dette spor og hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag yderligere, sådan at indkomstgrænsen løftes endnu mere til gavn for arbejdsudbuddet blandt de mange lønmodtagere, der i dag har en indkomst lige omkring det nuværende loft. Det gælder særligt de mange deltidsansatte med indkomster omkring dette niveau

Regeringen kom i juni 2025 med forslag til en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår.

Med den nye overenskomstbaserede ordning vil det fremover være et krav, at hvis man ønsker at benytte den til at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, skal man have en overenskomst indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Lønkravet på den nye ordning er 300.000 kroner årligt (2025-niveau)

Den nye ordning begrænses til statsborgere fra bestemte lande. Aktuelt vil der være tale om USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.

DI mener, at de internationale medarbejdere har enorm betydning for Danmark, og det er helt afgørende med initiativer, som kan få flere internationale kolleger til at søge mod Danmark. Det får vi med den nye aftale. DI opfordrer derfor til, at regeringens lovforslag vedtages hurtigst mulig, så ordningen kan træde i kraft til gavn for virksomhederne og dansk økonomi.

Regeringens vurdering er, at den overenskomstbaserede ordning vil løfte arbejdsudbuddet med 550 personer og medføre et offentligt merprovenu på 100 mio. kroner.

DI anbefaler, at Folketinget giver et skattefrit år til de personer, som har bidraget ekstraordinært mange år på arbejdsmarkedet, fordi de startede tidligt for eksempel som lærlinge. Skattefriheden skal gælde for arbejdsindkomst året før folkepensionsalderen og foreslås indført som en skattefri præmie på 150.000 kr., hvilket svarer til indkomstskatten for en typisk faglært lønmodtager på 66 år.

Personer, der som 61-årige har opnået ret til tidlig pension ved at have bidraget med 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, kan undgå skat af deres arbejdsindkomst som 66-årige, hvis de har arbejdet i alle år, mens de er mellem 61 og 65 år. Ved 66 år skal det vurderes, om de siden det 61. år har fortsat deres anciennitet på arbejdsmarkedet. Det er yderligere et krav at være medlem af en a-kasse. For personer, der har ret til henholdsvis et og to år med tidlig pension, korrigeres den skattefri præmie til henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. Præmien gives ved mindst 30 timer om ugen. Ved en lavere arbejdstid end 30 timer korrigeres præmien tilsvarende.

DI anbefaler, at der afsættes 1,5 mia. kr. årligt til at finansiere forslaget (efter tilbageløb). Beløbet indregner ikke den gevinst, der vil være for de offentlige finanser, hvis det skattefrie år som forventet øger beskæftigelsen blandt seniorer.

DI anbefaler, at Folketinget vedtager en skattefri jobpræmie på 2.000 kr. om måneden i op til et år for seniorer, som bliver uforskyldt ledige mindre end fem år før pensionsalderen og derefter kommer i beskæftigelse.

Med jobpræmien får ledige seniorer en ekstra tilskyndelse til at søge job, når de bliver ledige i deres senkarriere fremfor at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en af de tidlige tilbagetrækningsordninger eller til selvforsørgelse. DI anbefaler, at der afsættes 175 mio. kr. årligt til jobpræmien. Beløbet indregner ikke den gevinst, der vil være for de offentlige finanser, hvis præmien som forventet øger beskæftigelsen blandt seniorer.

DI kvitterer for, at regeringen i forbindelse med skattereformen har hævet seniorpræmien og dermed gjort det mere attraktivt for seniorer at forsætte med at arbejde efter pensionsalderen.

DI mener imidlertid, at ordningen har behov for yderligere justeringer. Seniorpræmien bør fastsættes til 64.150 kr. (2025-niveau) om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde. Med forhøjelserne i skattereformen vil præmien fra 2029 være 63.080 kr. (2025-niveau) i det første år og 37.420 kr. (2025-niveau) det andet år. Derudover mener DI, at det bør være muligt at få præmie ned til 20 arbejdstimer ugentligt, dog med en lavere præmie.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 200 fuldtidspersoner, samt medføre offentligt merudgift på 0,3 mia. kr. i 2035.

Den udvidede ret til seniorpræmie vil gøre det mere attraktivt for seniorerne at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. En vigtig del af at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft er at gøre det mere attraktivt for seniorerne at forlænge deres arbejdsliv  

Personer, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, og som har højst fem år til folkepensionsalderen, har ret til et ordinært job i en kommune. Ingen andre grupper på det danske arbejdsmarked har ret til et ordinært job i Danmark, og ordningen bryder med princippet om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår. Det giver bedst mening, at de, der er mest velegnede til et givent job, ansættes fremfor dem, der tilfældigvis har indbetalt til efterlønsordningen. DI mener derfor, at seniorjobordningen bør afskaffes.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2035.

For nye i fleksjob foreslås det, at nedsætte det maksimale fleksløntilskud fra 98 pct. til 89 pct. af dagpengemaksimum svarende til 18.772 kr. pr. måned (2025-niveau). Det svarer til niveauet for ledighedsydelse for personer, der kommer fra beskæftigelse, sygedagpenge eller revalidering. Det foreslås samtidig at hæve og harmonisere modregningen ved arbejdsindkomst til 55 pct.

Kombinationen af at reducere fleksløntilskuddet og hæve modregningen betyder, at det kan betale sig at øge arbejdstiden op til 19 timer om ugen for en i fleksjob med en timeløn på 140 kr. pr. time.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt provenu på 0,5 mia. kr. efter skat og tilbageløb i 2035.

For en lønmodtager med en timeløn på 140 kr., kan det i dag højst betale sig at arbejde ni timer om ugen i et fleksjob. For mange i fleksjob er der derfor ikke noget incitament til at øge arbejdstiden, selv om deres helbred godt kan klare det.

De såkaldte G-dage dækker over de første ledighedsdage, hvor fratrådte eller hjemsendte medarbejdere har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren, men hvor arbejdsgiveren ikke modtager refusion. Det er uhensigtsmæssigt at straffe virksomhederne for at tilpasse produktionen til efterspørgslen. Takket være brede politiske aftaler er antallet af G-dage nu reduceret fra tre til to dage. DI foreslår derfor, at G-dagene afvikles helt.

En afskaffelse af de sidste to G-dage vil medføre offentlige merudgifter (til dagpengerefusion) på ca. 200 mio. kr. og øge arbejdsudbuddet med 100 fuldtidspersoner i 2030.

DI foreslår, at regeringen og forligspartierne bag aftalen om Reform af universitetsuddannelserne i Danmark afskaffer den såkaldte sektordimensionering, som begrænser antallet af studiepladser på universiteterne uafhængigt af efterspørgslen fra arbejdsmarkedet.

Den største begrænsning for danske virksomheders vækst er mangel på kvalificerede medarbejdere. Sektordimensioneringen vil øge manglen på højt kvalificerede medarbejdere i dansk erhvervsliv og vil på lang sigt medføre et stort produktivitetstab som følge af det lavere uddannelsesniveau i befolkningen. Sektordimensionering på universiteterne vil på længere sigt gøre Danmark fattigere. Derfor mener DI, at sektordimensioneringen bør ophæves, men at der fortsat skal være en regulering i antallet af studiepladser på uddannelser med systematisk overledighed blandt dimittender – den såkaldte ledighedsbaserede dimensionering.

Reduktionen i antallet af studiepladser på universiteternes bacheloruddannelser træder i kraft fra 2025. Der bør afsættes samlet godt 0,7 mia. kr. i 2030 til SU- og taxameterudgifter forbundet med, at sektordimensioneringen afskaffes.

Med afskaffelsen af sektordimensioneringen forslår DI også, at det sikres, at alle kvalificerede førsteprioritetsansøgere optages på ikke-ledighedsdimensionerede videregående STEM-uddannelser. Det vil kræve, at der afsættes ca. 75.000 kr. pr. plads, svarende til ca. 80 mio. kr. årligtog en undtagelse fra loftet over studiepladser i de store byer.

DI mener også, at en kommende SU-reform skal bidrage til at gøre erhvervskandidatuddannelsen til et mere attraktivt tilvalg for de studerende.

DI foreslår derfor, at studerende, der optages på en erhvervskandidat (uanset model), kan få SU-klip til 75 ECTS på lige vilkår med de studerende, der tager den 1-årige 75 ECTS kandidatuddannelse. DI foreslår, at SU-klippene for de erhvervskandidatstuderende kan fordeles ud over hele erhvervskandidatuddannelsen. Dette forslag vil gøre det attraktivt for de studerende at vælge en erhvervskandidatuddannelse.

Mange virksomheder oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt inden for STEM-området – hvilket udgør en væsentlig barriere for vækst og innovation. DI anerkender den politiske vilje, der de seneste år har været til at øge antallet af studiepladser på engelsksprogede uddannelser, men behovet for flere dygtige dimittender er fortsat stort.

Derfor foreslår DI, at antallet af engelsksprogede studiepladser, som er aftalt i de seneste uddannelsesreformer, fordobles. Konkret betyder det 800 ekstra studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for STEM-området samt 2.500 ekstra studiepladser på universiteternes engelsksprogede kandidatuddannelser med stor efterspørgsel fra erhvervslivet – DI foreslår, at pladserne oprettes på både ordinære- og erhvervskandidatuddannelser. I alt 3.300 ekstra studiepladser, som skønnes at medføre en årlig merudgift for det offentlige på ca. 260 mio. kr.

De nye studiepladser bør oprettes fra sommeroptaget 2027 og studiepladserne skal tilgodese uddannelser både i og uden for de store byer.

DI kvitterer for, at regeringen har opsagt SU-forliget og har gennemført en SU-reform, som har til hensigt at få de unge hurtigere igennem uddannelserne, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.

DI mener fortsat, at balancen mellem midler til de studerendes forsørgelse og midler til uddannelseskvalitet er skæv. For at frigive penge til investeringer i uddannelse, foreslår DI at genindføre mindreregulering af SU, som blev indført med Reform af SU-systemet og rammerne for studietidsgennemførsel i 2013.

Konkret foreslås det, at der sker en årlig mindreregulering på 0,75 pct.-point i perioden 2027-2035 af kontanthjælp og SU.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 3.400 fuldtidspersoner samt at medføre et offentligt merprovenu på ca. 4,4 mia. kr. i 2035.

Afskaffelse af efterløn og tidlig pension
Det foreslås, at tidlig pension afskaffes helt. Med den demografiske udvikling, der er udsigt til, giver det ikke mening, at der gives incitamenter til at forlade arbejdsmarkedet tidligt for personer, der godt kan fortsætte med at arbejde. Tilbagetrækningsordningerne bør tilpasses, så de er målrettet reelt nedslidte. Det er ikke tilfældet for efterløn og tidlig pension.

Med Finansministeriets seneste vurdering vil en afskaffelse af de ordninger løfte arbejdsudbuddet med ca. 4.600 personer og styrke de offentlige finanser med 2½ mia. kroner.

Tilpasning af seniorpension
Seniorpension bør tilpasses, så den ligesom andre tilbagetrækningsordninger kun kan tildeles indtil 3 år før folkepensionsalderen. Desuden skal kriteriet for at opnå seniorpension ændres, så arbejdsevnen på maksimalt 15 timer ugentligt vurderes i forhold til arbejdsmarkedet generelt og ikke som i dag, hvor vurderingen udelukkende er baseret på det seneste job, man har haft.

Det vurderes, at tilpasningen kan løfte arbejdsudbuddet med 1.500 personer og styrke de offentlige finanser med 0,9 mia. kroner.

I øjeblikket kommer der omkring 6.000 personer under 40 år på førtidspension. Det tilsvarende tal var i perioden 2013-2017 helt nede på omkring 1.500. Der er altså sket en firedobling i tilgangen i løbet af de seneste ti år. Tilgangen af unge førtidspensionister skal begrænses, så det kommer ned på et niveau omkring 2.000 om året. Førtidspension skal kun gives til unge under 40 år, hvis det er helt tydeligt, at der ikke er andre løsninger.

Den lavere tilgang til førtidspension indebærer, at der i 2035 vil være 26.000 færre på førtidspension end med det nuværende tilgangsmønster, hvilket vil give en samlet besparelse på 1,3 mia. kroner i 2035. Der regnes ikke med noget arbejdsudbud fra de personer, der ikke kommer på førtidspension.

For pædagoger, lærere, kontoransatte, omsorgsarbejdere og sygeplejersker skal arbejdstiden løftes sådan, at den i alle kommuner og regioner kommer op på samme niveau som den relevante faggruppes gennemsnitlige arbejdstid i henholdsvis den tiende bedste kommune og den bedste region. Hvis kommuner eller regioner ikke når målene, skal det have økonomiske konsekvenser i form af reduceret bloktilskud eller lignende foranstaltning.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 7800 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 2,4 mia. kr. i 2035.

Der er et stort potentiale i at reducere sygefraværet blandt medarbejdere i kommunerne og regioner. For at indfri en del af potentialet foreslås to nye initiativer.

For det første, bør der indføres obligatoriske informationsmøder på kommunale og regionale arbejdspladser med jobgrupper, der udfører manuelt arbejde. På møderne skal medarbejderne informeres om, at de i de fleste tilfælde trygt kan passe deres arbejde ved ondt i ryggen, da smerterne ofte er godartede og forbigående. Informationen gives på to gruppesessioner med alle medarbejdere af op til én times varighed. To forsøg (både dansk og norsk) viser således, at information om smerter nedbringer sygefraværet på arbejdspladser med fysisk arbejde.

For det andet, bør kommuner, der har et højt sygefravær blandt deres medarbejdere, implementere en konsekvent sygefraværspolitik. Sygefraværspolitikken bør som minimum indeholde krav om telefonisk sygemelding til nærmeste leder samt tidlig og løbende opfølgning ved tilbagevendende eller længerevarende sygefravær. Sygefraværspolitikken skal gælde generelt for hele kommunen. Der skal opstilles mål for sygefraværet, som kommunalbestyrelsen skal følge op på. Forslaget skal omfatte de kommuner, der har et sygefravær over det nuværende landsgennemsnit på 14,5 dage.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 1.500 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,8 mia. kr. i 2035.

De senere år er servicefradraget blevet forhøjet og udvidet til at omfatte flere ydelser. Det maksimale (ordinære) servicefradrag udgør nu således 18.300 kr. pr. person, hvortil kommer et fradrag på maksimalt 9.000 kr. øremærket til grøn istandsættelse. Ud over de vanlige serviceydelser dækker det ordinære servicefradrag nu også f.eks. reparation af hårde hvidevarer. Det sidste dog kun midlertidigt i perioden 2025-27. DI kvitterer for disse forbedringer af servicefradraget, og opfordrer Folketinget til at styrke servicefradraget yderligere frem mod 2030.

Det bør ske ved at afsætte 150 mio. kr. til forbedringer af ordningen, enten ved at forhøje det maksimale ordinære fradrag og/eller fradragsprocenten (alt efter, hvad der optimerer arbejdsudbuddet). Derudover foreslår DI, at fradragets anvendelsesområde udvides, så også lektiehjælp og reparationer af hårde hvidevarer omfattes af servicefradraget (permanent).

Baggrunden for forslaget er, at kvinder - trods forbedringer på området – fortsat udfører størstedelen af det huslige arbejde. Dette skyldes blandt andet, at kvinder i de fleste husstande fortsat udgør den såkaldte ”sekundære lønmodtager”, altså den (voksne) lønmodtager i husstanden med den laveste (time)løn, hvis formelle arbejdstid det derfor – for familien som helhed – er ”billigst” at veksle til ulønnet husarbejde. Servicefradraget sikrer, at det for flere familier giver mere mening at hyre professionel hjælp i hjemmet og på den måde veksle mere af (kvindens) ulønnede husarbejde til ordinært lønnet arbejde.