Danmark vinder på handel og samarbejde med andre lande.
Vi har brug for et stærkt og – som coronakrisen har vist – handlekraftigt EU, der sætter rammen for reguleret frihandel i hele verden.
Danske virksomheder skal levere de bedste løsninger på globale udfordringer, som følger af klimaforandringer, øget efterspørgsel på grøn energi, urbanisering, bæredygtigt byggeri, knaphed på fødevarer, vand og andre ressourcer.
Samtidig er det nødvendigt, at tempoet i den grønne omstilling sættes markant op. DI peger bl.a. på en grøn skattereform, mere forskning og udvikling samt investering i nye grønne teknologier, som centrale forudsætninger for, at vi når 70 pct.-klimamålet i 2030.