• Case
  • Bæredygtighed

Nature Preserve

Madspild er én verdens største CO2-syndere, faktisk er den samlede CO2-udledning, hvis man beregner fødevareindustrien som et land, det tredje mest CO2-udledende efter USA og Kina. Næsten 50% af al frugt og grønt produceret ender som affald. En stor del af madspildet sker allerede i fødevareforsyningskæden, før fødevarerne overhoved når ud til kunderne. Dette har virksomheden Nature Preserve sat sig for at lave om på.

Anantha Peramuna, stifter af Nature Preserve, har valgt at bygge sin forretning på upcycling – opkvalificeret genbrug. Sammen med sit team har han udviklet en teknologi der kan bearbejde og konservere frugt og grønt med henblik på at minimere madspild. Det konserverede frugt og grønt kan efterfølgende transformeres til forskellige næringsrige og langtidsholdbare madprodukter. Selv producerer virksomheden LOVI Smoothies, en smoothiemix lavet på overskud fra madindustrien.

Fra centraliseret til decentraliseret – det er løsningen

Fødevareindustrien har hidtil opereret efter meget centraliserede mønstre og overskydende frugt og grønt, som fra naturens side har en kort levetid, er udfordret af disse arbejdsgange. De centraliserede processer kræver store mængder, samt lang transport fra det enkelte landbrug til forarbejdningsenhederne. Men madspild sker mange steder gennem forsyningskæden og i forskellige mængder. Derfor har Anantha og hans team udviklet deres forarbejdningsteknologi som en transportabel enhed. Enheden kan således placeres stort set alle steder, hvilket betyder, at virksomheden er i stand til at bekæmpe madspild gennem hele fødevareforsyningskæden, og helt ud til de lokale landbrug, som derved får en let tilgængelig mulighed for at arbejde med deres overskydende fødevarer. På denne kan den danske landmænd tjene penge på overskydende frugt og grønt og Nature Preserve kan tilbyde lokalt producerede, klimavenlige og profitable ingredienser til virksomheder, til gavn for både miljøet og den danske forbruger.

Nature Preserve komplimenterer nuværende produktionssystemer, samt muliggør en bedre og mere bæredygtig håndtering af overskydende fødevare gennem hele fødevareforsyningskæden Anantha Peramuna, stifter og CEO i Nature Preserve

Ved at bidrage til en optimeret decentraliseret infrastruktur i fødevareindustrien, som tillader flere og mindre aktører at bidrage til at gøre industrien mere bæredygtig ved at mindske madspild, arbejder Nature Preserve målrettet med verdensmål 9, Industri, Innovation og Infrastruktur og bidrager bl.a. til delmål 9.4, der handler om at opgradere industrier og infrastrukturer for bæredygtighed.

Ansvarligt forbrug og produktion

Samtidig arbejder Nature Preserve aktivt for at sikre ansvarligt forbrug og produktion, verdensmål 12, og taler mere præcist ind i dagsordenen for delmål 12.3 ”halver det globale madspild per person”.

Til at beregne deres impact, anvender Nature Preserve metoden Life Cycle Analysis (LCA), anbefalet af den Europæiske Kommission. Det er en måde at vurdere og evaluere klimaaftrykket af et produkt fra dets begyndelse som en spire, hele vejen til det færdige produkt. På denne måde kan Nature Preserve beregne hvor meget CO2der ville være spildt, hvis et produkt bliver smidt ud, i stedet for at blive opkvalificeret som ny fødevare gennem deres teknologi.

Stop Sult

Indenfor de næste 30 år skal vores madproduktion stige med op til 70% for at kunne brødføde de i alt 9 mia. mennesker som FN forventer at vi vil være på jorden i 2050. Dette er en kæmpe udfordring grundet klimaforandringer og den begrænsede landjord som er tilgængelig. Derfor er det vigtigt for vores fremtid, at vi optimerer vores fødevareindustri, så den kan klare de kommende udfordringer. Nature Preserves langsigtede mål, er derfor at deres teknologi kan være med til at maksimere tilgængeligheden for næringsrige fødevare og dermed bidrage til Verdensmål 2, der handler om at sikre mad til alle mennesker på jorden.

New kid on the block

Som Anantha beskriver det, er madspild et ”$1 trillion dollar problem” og derfor mener han, at en løsning herpå rummer et stort forretningspotentiale. Derudover oplever teamet bag Nature Preserve, at deres arbejde med SDG’erne tiltrækker interesse fra både offentlige og private investorer.

Vi har et unikt mix af start-up-ånd, risikovillig kapital og videnskabelig ekspertise. Vi har også gode relationer til forskningsinstitutter og -enheder med stor interesse i bæredygtig udvikling Anantha Peramuna, stifter og CEO i Nature Preserve

Nature Preserve møder dog også udfordringer ved deres arbejde. At være ”the new kid on the block” er aldrig nemt, men i fødevareindustrien er det særligt svært. Relationer og forhold bygger på tillid og det tager tid at opbygge. Anantha er dog selvsikker og mener at vejen frem er gennem det rette samarbejde og en solid kommunikationsstrategi. Derfor har det været meget vigtigt for Nature Preserve at lave et samarbejde med en veletableret og global hardware fabrikant som har kunnet hjælpe med at fremstille deres transportable fødevareforarbejdnings enhed, samt give dem adgang til global infrastruktur der har muliggjort salg på endnu flere markeder i verden. Desuden har Anantha og teamet skabt stærke relationer til Københavns Universitet, herunder særligt til afdelingen for fødevarevidenskab. Herigennem har virksomheden adgang til både forskningslaboratorier og dygtige forskere, hvilket mindsker behovet for at investere i egen R&D afdeling og betyder, at virksomhedens fremtidige vækst kræver mindre kapital.

Anantha giver tre råd til andre (især iværksættere) som overvejer at påbegynde arbejdet med SDG’erne:

  1. Finansielle KPI’er er ikke nok – der er stor konkurrence, når finansieringen af en virksomhed skal i hus, derfor er både forretning og formål vigtigt at prioritere (tænk SDG’er).
  2. At følge og måle på SDG’er sikrer at ens innovationer har stor effekt og er bygget til fremtiden.
  3. Sørg for at din forretningsmodel også er nødvendig udenfor landets grænser.