Denne side forsøger at give et overblik over nogle af de centrale værktøjer, der er tilgængelige herinde på SDG-portalen.
Verdensmålslangen giver et enkelt overblik over, hvilke standarder, der kan bruges i virksomhedens arbejde med de 17 verdensmål. Standarderne giver redskaber, der hjælper virksomheden med at se på egne processer, adfærd, produktion eller produkter og kan bruges direkte i virksomhedens bæredygtighedsarbejde til at efterleve de relevante verdensmål.
Value Scan stiller fire centrale spørgsmål, som sætter gang i samtalen om virksomhedens positive og negative indvirkning på hver af de 17 verdensmål. Værktøjet bidrager i øvrigt til at identificere oversete forretningsmuligheder med udgangspunkt i verdensmålene. Øvelsen laves med udgangspunkt i virksomhedens kernekompetencer og ekspertviden – og i hvordan den eventuelt kan anvendes bredere eller i et mere bæredygtigt perspektiv.
CSR-kompasset hjælper jeres virksomhed med at efterleve internationale retningslinjer for virksomheders samfundsansvar i leverandørkæden. Med værktøjet kan du blandt andet let lave en erklæring til dine leverandører med krav om eksempelvis miljø, arbejdstagerforhold og menneskerettigheder.
”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten” er en standardiseret ESG-hoved- og nøgletalsoversigt. Guiden består af 15 forslag til standard ESG-nøgletal for virksomheders miljø- og klimapåvirkning og for deres sociale og ledelsesmæssige engagement. Den retter sig primært mod store danske virksomheder, som opfordres til at inkludere tallene i årsrapporten parallelt med de finansielle data.
Principles for Responsible Investment (PRI) består af seks principper for investorers arbejde med samfundsansvar. Alle virksomheder der investerer kan gøre brug af de seks principper, men andre virksomheder kan også vælge at tilslutte sig PRI.
McKinseys artikel ’Starting at the source: Sustainability in supply chains’, giver et overblik over tre tilgange til at forbedre bæredygtigheden i forsyningskæderne. De tre tilgange indebærer identifikationen af kritiske problemer i hele forsyningskæden, sammenkædning af virksomhedens bæredygtighedsmål i forsyningskæden med den globale bæredygtighedsdagsorden, og hjælp til leverandørerne med at styre deres indvirkning.
Med CO2-beregneren kan du udregne klimabelastningen af din virksomheds aktiviteter. Du kan både udregne direkte og indirekte udledninger. Virksomhedens direkte udledninger er typisk forbundet med forbruget af el, gas og varme, mens de indirekte udledninger er forbundet med din virksomheds aktiviteter i hele værdikæden. Det vil sige fx fra indkøb af materialer og produkter, håndtering af affald, eller i forbindelse med den udledning, der kommer ved brugen af virksomhedens produkter mv.
GRI har sammen med UN Global Compact udarbejdet tre sammenhængende SDG-rapporteringsværktøjer. Læs mere om dette på siden her.
UN Global Compact har i samarbejde med B-Corp bevægelsen udviklet et værktøj, der kan hjælpe virksomheder til at forbedre deres impact og benchmarke sig på nøgleindikatorer knyttet til Verdensmålene og i forhold til andre lignende virksomheder. SDG Action Manager giver alle typer virksomheder mulighed for at lære om, styre og direkte forbedre deres bæredygtighedspræstationer.
Investorer og analytikere kan bruge ESG-nøgletal til at screene potentielle investeringer for f.eks. deres påvirkning af miljøet eller klimaet og på den måde sikre sig, at investeringen arbejder i en bæredygtig retning.
KPMG har udarbejdet en rapport, der indeholder kriterier for SDG-rapportering og som giver mulighed benchmarke sig mod 250 store virksomheder. KPMG vil med rapporten ”How to report on SDGs” forsøge at hjælpe virksomheder med at rapportere på verdensmålene. Rapporten indeholder kriterier for SDG-rapportering og inddrager rapportering fra de 250 største virksomheder i verden, som brugerne kan benchmarke sig imod.
Et værktøj der definerer en baseline for virksomheden og hjælper med at måle og sætte mål for dens negative og positive indvirkninger. Future-Fit Business Benchmark er et værktøj, der guider virksomheder i forhold til at skabe samfundsværdi. Det definerer en specifik baseline for fremtidens virksomhed og hjælper blandt andet med at måle og sætte mål for virksomhedens positive og negative indvirkning på både miljømæssige, sociale og samfundsmæssige parametre.
UN Nations Conference on Trade and Development, UNCTAD, hjælper virksomheder med at lave en ’baseline’ for rapportering om bæredygtighed. Vejledningen har til formål at hjælpe virksomheder med at lave en ’baseline’ for rapportering om bæredygtighed inden for det økonomiske, miljømæssige og sociale område. Hensigten er at gøre det muligt at rapportere på en ensartet måde.
Vejledningen hjælper virksomheder med at vise, i hvilket omfang deres aktiviteter er i overensstemmelse med UN Guiding Principles for Business and Human Rights.
Disse vejledninger omfatter alene ansættelses- og rekrutteringsbureauer, ICT-virksomheder og olie- og gasfirmaer og vedrører UN Guiding Principles for Business and Human Rights. Europa Kommissionen har udarbejdet sektor guides til at gennemføre UN Guiding Principles for Business and Human Rights i (i) ansættelses- og rekrutteringsbureauer, (ii) ICT-virksomheder og (iii) olie- og gasfirmaer. For hver branche, gives der en trinvis vejledning til at hjælpe virksomhederne med at respektere menneskerettighederne ifølge egne systemer og kulturer.
Denne guide tilbyder praktisk hjælp til at implementere ’OECD Guidelines for Multinational Enterprises’ ved at uddybe anbefalingerne på nødvendig omhu (due diligence)
Institut for Menneskerettigheder har lavet dette værktøj, der er hjælper til at forstå koblingen mellem verdensmålene og menneskerettigheder, arbejdsstandarder og miljøtraktater. Guiden giver mulighed for at bruge menneskerettighederne til at opnå verdensmålene og vise versa. Derudover inddrager den redskaber man kan tage i brug for at opfylde konventionerne.
SDG - Human Rights Data Explorer er en database, der forbinder overvågningen af menneskerettighederne i verdens lande til SDG’erne. Dette giver brugerne mulighed for at udforske anbefalinger og observationer om menneskerettigheder og verdensmål i de enkelte lande, da de vedrører implementeringen af SDG'erne og deres 169 delmål i specifikke lande.
En online database, der indeholder eksempler på, hvad andre virksomheder gør for at undgå overtrædelser af menneskerettighedsspørgsmål. Samtidig viser de, hvordan disse handlinger kan bidrage til at opfylde verdensmålene.
Institut for menneskerettigheder har sammen med lokale partnere lavet en vejledning, der giver et samlet overblik over, hvilke menneskerettigheder virksomheder bør være særlig opmærksomme på i 23 udvalgte lande.
Værktøjet skræddersyer en rapport over hvilke CSR-risici, der er relateret til det specifikke produkt, i det specifikke land. Rapporten giver derudover et overblik over, hvilke muligheder der findes for at håndtere disse risici.