Session 1

Få overblik over kapitalmarkedet

Store vækstplaner koster penge. Skal der investeres massivt i vækst, er det oftest nødvendigt at hente kapital udefra. Der er mange måder at skaffe kapital til virksomhedens udvikling og vækst, men der er stor forskel på, hvilken type kapital der passer til den enkelte virksomheds aktuelle situation. På denne session får du overblik over de mange muligheder lige fra crowdlending og banklån til børsnotering. Du får også tip til, hvordan du forbereder dig, inden du henter fremmed kapital.

Thorbjørn Baum, konsulent, DI
Andreas Helgason Rex, CMO og partner, Lendino
Anders Christian Andersen, Erhvervskundedirektør, Vækstfonden

Session 2

Få succes med Amazon og andre online markedspladser

Online markedspladser som Amazon, eBay og Alibaba udgør en stigende andel af den samlede e-handelsomsætning i flere lande. De har typisk en stor kundebase og et effektivt logistisk set-up på tværs af grænser. Nogle danske virksomheder kombinerer de store markedspladser med salg via egen webshop, mens andre har markedspladserne som deres eneste e-handelskanal. Kom og få indblik i danske virksomheders holdninger, viden og erfaring med e-eksport via globale online markedspladser og hvordan de disrupter webshops og detailhandel, som vi kender det. Få også input til de strategiske overvejelser, inden din virksomhed går i gang med et e-eksport-eventyr.

Lars Mansfeld-Giese, CEO, Real Coffee
Annette Falberg, branchedirektør, DI Handel
Jan Damsgaard, professor, Copenhagen Business School

Session 3

Matchmaking - Innovation og forretningsudvikling i samarbejde

I en tid hvor teknologi og markeder udvikler sig hurtigt, gælder det om at udnytte alle de genveje, der kan bringe virksomheden tættere på den nyeste viden. Flere ser samarbejde med iværksættervirksomheder som nøglen, der giver adgang til nye kompetencer og fornyet udvikling af forretningen – og samtidig giver de nye virksomheder mulighed for at accelerere deres udvikling. Det er ikke kun for de store koncerner, som opretter særlige innovations-satellitter. Hør konkrete eksempler på, hvordan mindre virksomheder skaber frugtbare alliancer og se redskaberne til at finde de rette partnere.

René Giese, Partner & Co-founder, Valuer.ai
Anja Skadkær Grue, chefkonsulent, DI
Nikolaj Berg, CEO, Metalwo

Session 4

Er din organisation gearet til vækst?

Når de store beslutninger er truffet og strategien er lagt fast, starter det egentlige arbejde med at føre beslutningerne ud i livet. Strategiarbejdet ligger naturligvis hos topledelsen og bestyrelsen og får betydelig opmærksomhed og ledelsesmæssigt fokus. Derimod får eksekveringen ofte langt mindre fokus og er delt ud på mange forskellige funktioner i virksomheden. I denne session sætter vi fokus på din virksomheds ”operating model” og vi hjælper dig med at forstå betydningen af organisationsdesign og hvordan det kan hjælpe med at realisere jeres målsætninger.

Thomas Skelbo, chefkonsulent, DI
Christian Sparrevohn, Senior Partner, QVARTZ