Afgifter på virksomheder

Afgifter, der er lagt på virksomheder, kan f.eks. rette sig mod brugen af energi eller mod et generationsskifte, hvor der skal beregnes bo- eller gaveafgift.

Opgørelsen af afgifterne er i visse tilfælde baseret på skøn. Det gør det både bøvlet og usikkert for virksomhederne, og det gør kontrollen vanskelig for skattemyndighederne.

Derfor foreslår DI bl.a. at ensarte regler for godtgørelse af energiafgifter og indføre skematiske værdier som grundlag for beregning af bo- og gaveafgift.

#1 Reducér erhvervslivets energiafgifter til EU’s minimumssatser (el og fossile brændsler)

UDFORDRINGEN

Danske virksomheder betaler en højere afgift af den energi, der anvendes til komfortopvarmning og -køling sammenlignet med den energi, der anvendes til proces. Det er således kun sidstnævnte, der godtgøres ned til EU’s minimumssatser. Det sker for at sikre, at konkurrenceudsatte erhverv med energitunge processer kan konkurrere på lige fod med virksomheder i andre EU-lande.

Opdelingen giver imidlertid anledning til betydeligt administrativt bøvl i de danske virksomheder, der er tvunget til at opsætte bimålere for at skelne mellem energi anvendt til proces hhv. opvarmning/-køling (samt dokumentere rigtigheden heraf). Endvidere er det forskellen i afgiften mellem de to anvendelser, der er årsag til behovet for at beskatte og regulere virksomhedernes (egen) nyttiggørelse af eventuel overskudsvarme fra produktionen til komfortopvarmning.

Ved finanslovsaf talen for 2019 blev der rokket noget ved den traditionelle opdeling, idet den energi, som hoteller og lignende bruger til opvarmning, fremover kan betragtes som procesenergi (med fuld lempelse).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere energiafgifterne for erhvervslivet således, at alt energiforbrug – uanset om det anvendes til proces eller komfortvarme/-køling – beskattes med EU’s minimumssatser. Dermed vil afgif- terne på energi anvendt til komfortvarme/-køling falde fra 25,9 øre/kWh til 0,4 øre/kWh (elektricitet), og fra 56,20 kr./GJ til 4,50 kr./GJ (brændsler).

Dermed bortfalder virksomhedernes behov for at opdele og dokumentere energiforbruget,  herunder opstille bimålere etc. Samtidig vil nyttiggørelse af egen overskudsvarme ikke længere skulle reguleres og evt. beskattes: Hvis en virksomhed kan udnytte sin egen overskudsvarme, så kan den blot gøre det. 

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Af et nyligt folketingssvar fra skatteministeren fremgår det, at forslaget forventes at give anledning til et varigt provenutab på knap 400 mio. kr. Provenutabet er faldende over tid, hvilket blandt andet afspejler, at der de senere år er vedtaget en række energiafgiftslempelser, som endnu ikke har fået (fuld) effekt. Det gælder afskaffelsen af bilag 1 til elafgiftsloven, hvoref ter alle brancher med virkning fra 2023 vil være omfattet af procesafgift på den del af elforbruget, der ikke anvendes til komfortvarme/-køling; samt den gradvise nedsættelse af elvar- meafgiften frem mod 2021, hvorefter afgiften vil udgøre 15,6 øre/kWh, hvilket vil mindske spændet mellem afgiften på el til proces hhv. komfortvarme/-køling.

Hent forslaget som PDF

Download

#2 Let indberetningen af lønsumsafgift

UDFORDRINGEN

Lønsumsafgift er en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser (eller ydelser pålagt nulmoms). Afgiften tager udgangspunkt i virksomhedens lønninger og/eller virksomhedens skattemæssige overskud.

Der findes i alt fire metoder til at beregne afgiftsgrundlaget. Det er virksomhedens aktivitet og organisationsform, der afgør metodevalget, og dermed hvilket beløb der er virksomhedens afgiftsgrundlag:

  • Metode 1: Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod betaling leverer ydelser, som ikke er momspligtige. Det drejer sig blandt andet om organisationer, fonde og foreninger samt lotterier og  spil om penge.
  • Metode 2: Virksomheder i den finansielle sektor.
  • Metode 3: Virksomheder, som udgiver og importerer aviser.
  • Metode 4: Øvrige lønsumsafgiftspligtige virksomheder.

For alle virksomheder, der er pålagt lønsumsafgift, eksisterer en bagatelgrænse, således at der først skal betales afgift for indkomståret, hvis afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. I så fald skal virksomheden indberette lønsummen hvert kvartal, idet virksomheder inden for den finansielle sektor dog skal afregne hver måned.

Da lønsumssatsen varierer, betyder bagatelgrænsen, at virksomheder i den finansielle sektor som minimum vil skulle indbetale 12.240 kr. om året i lønsumsafgift (2021-regler), mens øvrige virksomheder vil skulle betale hhv. 5.384 kr., 2.834 kr. og 3.296 kr. afhængig af om metode 1, 3 eller 4 finder anvendelse. Det betyder, at f.eks. små ejerforeninger kan opleve, at deres kassemester kvartalsvist inden for en vis tidsfrist skal opgøre og afregne en lønsumsafgift på under 4.000 kr. årligt. Hvis fristen ikke overholdes, pålægges ejerforeningen gebyrer.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at der ved mindre årlige lønsumsafgiftsbetalinger – f.eks. under 6.000 kr. årligt – kun skal angives/afregnes én gang årligt.

Konkret kan forslaget udformes på mindst to måder: Enten kan bagatelgrænsen dif ferentieres efter metoden, eller bagatelgrænsen kan suppleres med en metodespecifik bagatelgrænse, således at hvis lønsumsafgifts- grundlaget er mindre end den afregningsgrænse, der svarer til, at virksomheden netop skal betale 6.000 kr. i årlig lønsumsafgift, skal virksomheden have mulighed for at afregne afgiften årligt. 

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget forventes ikke at give anledning til noget nævneværdigt skatteprovenutab.

Det bør bemærkes, at DI andetsteds foreslår en afskaffelse af lønsumsafgiften for virksomheder, der udgiver og importerer aviser (i sammenhæng med afskaffelsen af nulmomsen på aviser).

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Indfør skematisk værdiansættelse af successionsberettigede virksomheder

UDFORDRINGEN

Skattereglerne kræver i en række tilfælde, at der skal fastættes en markedspris på produkter og services, som ikke er handlet mellem uafhængige parter, med henblik på beregning af afgift. Fastsættelse af en ”markedspris” kan imidlertid være en utroligt tung administrativ byrde for virksomheden – og samtidig noget som kan give anledning til årelange tvister med skattemyndighederne.

Det gælder eksempelvis, når værdien af en virksomhed skal opgøres i forbindelse med generationsskifte i familien, således at der kan afregnes bo- eller gaveafgift. Førhen kunne virksomheder i forbindelse med et generationsskifte henholde sig til den såkaldte ”formueskattekurs”, som blev afskaffet primo 2015. I stedet tager værdifastsættelsen nu udgangspunkt i de såkaldte ”2000-cirkulærer” (aktie- og goodwillcirkulærerne), som typisk kommer frem til en højere værdi af virksomheden (og dermed en højere bo- eller gaveafgift), end det var tilfældet med formueskattekursen.

Set fra et administrativt og retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det største problem imidlertid, at cirkulærerne alene er vejledende. Skattemyndighederne kan således vælge at se bort fra cirkulærerne, såfremt de skønner, at markedsværdien af virksomheden er højere.

Fraværet af et retskrav på en skematisk værdiopgørelse betyder, at langtidsplanlægning af et generationsskifte er noget nær umuligt. Det medfører store administrative byrder for virksomhederne, uigennemsigtighed i skattelovgivningen, forventeligt langvarige skattesager og forskelligartede afgørelser. Desuden stiller fraværet af et retskrav på en skematisk værdiopgørelse sig hindrende i vejen for en digitalisering af skatteopkrævningen. 

HVAD KAN VI GØRE?

Regeringen bør give successionsberettigede virksomheder retskrav på at kunne anvende en skematisk værdiopgørelse med udgangspunkt i de eksisterende aktie- og goodwillcirkulærer. 

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det beskrevne problem vil fremover tillige gælde, når en virksomhed skal overdrages til en erhvervsdrivende fond, jf. den brede politiske aftale om skattefri overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde, som blev indgået ultimo 2018. Den aftalte model opererer således med en ”stifterskat”, som udregnes på baggrund af virksomhedens værdi ved overdragelsen.

Indførelsen af retskrav på skematisk værdifastsættelse (i overensstemmelse med de eksisterende aktie- og goodwillcirkulærer) skønnes at ville give anledning til et provenutab på knap 150 mio. kr.

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Beskat præmier ud fra anskaffelsespris

UDFORDRINGEN

Skattereglerne kræver i en række tilfælde, at der skal fastættes en markedspris på produkter og services, som ikke er handlet mellem uafhængige parter, med henblik på beregning af afgift. I nogle tilfælde er dette et relativt overkommeligt problem, fordi det omtalte produkt er almindeligt tilgængeligt på markedet. I andre tilfælde er der tale om et unikt fremstillet produkt, som ikke umiddelbart er tilgængeligt ”på markedet”, hvorfor virksom- heden – og efterfølgende skattemyndighederne – er tvunget til at gøre sig overvejelser om sammenlignelige produkter.

Det sidste gælder f.eks., når spilafgiften skal beregnes af gevinster, der overstiger bundfradraget på 750 kr. (som netop er blevet forhøjet). I mange tilfælde er der tale om varer, der er importeret netop for at blive brugt som gevinster, og hvor varen ikke findes i almindelig handel på det danske marked. I andre tilfælde findes varen måske nok i den almindelige handel – men til varierende priser.

Virksomheden skal i sådanne tilfælde udregne og dokumentere en fiktiv markedspris, som den efterfølgende skal beregne spilafgiften på baggrund af. Markedsprisen kan blive udfordret af Skatteforvaltningen, og det kan føre til en efterfølgende skattesag. Det medfører store administrative byrder for virksomhederne, uigennemsigtighed i skattelovgivningen og forskelligartede afgørelser. Desuden stiller det sig hindrende i vejen for en digitalisering af skatteopkrævningen. 

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre en skematisk regel for beregningen af afgiftsværdien på varer, der udloddes som gevinster, når disse er anskaffet under observation af armslængdeprincippet (enten af en uafhængig tredjepart eller under observation af gældende transfer pricingregler). Den afgiftspligtige værdi kan tage udgangspunkt i indkøbsprisen for varen tillagt en procentsats (f.eks. 5 pct.) og moms. 

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Som udgangspunkt kan løsningen gennemføres provenuneutralt for statskassen, idet ”tillægsprocenten” kan varieres for at sikre uændret provenu.

Den foreslåede løsning kan ikke umiddelbart anvendes, hvis der er tale om en vare doneret til præmieudbyderen, eller som præmieudbyderen selv har fremstillet. DI opfordrer dog til, at det overvejes, om også der her kan findes en simpel, skematisk fastsættelse af afgiftsgrundlaget, der ikke kræver, at der skønnes en markedsværdi. Ved præmier doneret til velgørende formål kunne der evt. være tale om fritagelse for præmieafgift. Dette vil i givet fald medføre et beskedent mindreprovenu.

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Aflys genindførelsen af registreringsafgift på fly

UDFORDRINGEN

Som led i aftalen om finansloven 2020 blev regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at genindføre den registreringsafgift på fly, som for nyligt blev afskaffet med virkning fra 1. april 2019. Afgiften genindføres med virkning fra 2021. Konkret er der tale om en regeringsafgift på 0,1 pct. af flyets værdi, og en afgift for registrering af panterettigheder i fly på 0,1 pct. af pantets værdi. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi.

Afgiften forventes alene at bidrage med 5 mio. kr. i skatteindtægter, hvilket skal ses i forhold til de uheldige konsekvenser en genindførelse vil have for berørte virksomheder mv. Således vil genindførelsen bidrage til, at vilkårene for indregistrering af fly igen bliver mere uensartede på tværs af de skandinaviske lande. Som alle andre afgifter kræver også denne afgift administration i såvel de berørte virksomheder som hos skattemyndighederne.

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør aflyse genindførelsen af registreringsafgiften på fly for at undgå øget administrativt bøvl hos både virksomheder og skattemyndigheder.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Som anført forventes afgiften alene at indbringe statskassen omkring 5 mio. kr. årligt.

Hent forslaget som PDF

Download

#6 Afskaf afgiften på overskudsvarme

UDFORDRINGEN

Udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme – den varme, som er et biprodukt af virksomhedernes produktion – er et afgørende redskab i opfyldelsen af Danmarks ambitiøse klimamålsætning. Det skyldes, at overskudsvarmen (hvis den f.eks. føres ind i fjernvarmenettet) kan fortrænge varme produceret af fossile brændsler og dermed nedbringe CO2-udledningen. Hidtil har (afgifts)reglerne stået i vejen for en effektiv udnyttelse af overskudsvarmen, og Skatteministeriet vurderer, at der er et uudnyttet potentiale på 12,5 petajoule overskudsvarme hvert år. Det svarer til fjernvarme til omkring 128.000 parcelhuse.

For at fremme brugen af overskudsvarme indgik partierne bag energiforliget i foråret 2019 derfor en aftale, der blandt andet indfører en afgift på 25 kr. pr. GJ for udnyttet overskudsvarme. Virksomheder kan dog opnå en lavere afgift på 10 kr. pr. GJ for eksternt leveret overskudsvarme, hvis de indgår i en aftaleordning i form af certificering af virksomhedens energiledelsessystem. Samtidig ændres prisreguleringen således, at virksomhed og fjernvarmeselskab ikke længere frit kan aftale en pris på leverancer af overskudsvarme, selvom varmeforbrugerne allerede er beskyttet mod høje varmepriser gennem substitutionsprisen i varmeforsyningsloven.

Trods de politiske hensigter betyder de komplicerede afgiftsregler og prisreguleringen, at tilskyndelsen til at nyttiggøre den CO2-fri overskudsvarme i fjernvarmenettet kun forbedres marginalt.

HVAD KAN VI GØRE?

For at fremme udnyttelsen og forenkle administrationen bør Folketinget helt fjerne afgiften på udnyttet overskudsvarme. Herudover bør prisreguleringen ophæves eller som minimum fastholdes, som den er, således at parterne frit kan forhandle en pris på overskudsvarmen (op til substitutionsprisen).

For at imødekomme Skatteministeriets bekymring for såkaldt ’falsk overskudsvarme’ bør der indføres en simpel certificeringsordning af virksomhedernes overskudsvarme gennem en teknisk gennemgang af virksomhedens anlæg. Det er vigtigt, at der bliver tale om en teknisk certificering og ikke en aftaleordning, der sætter yderligere krav til virksomheden.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at sænke virksomhedernes energiafgifter til EU’s minimumssatser (uanset om energien anvendes til proces eller opvarmning). En sådan ensartet afgift fjerner behovet for afgift på virksomhedens anvendelse af sin egen overskudsvarme.

Nærværende forslag om herudover at afskaffe afgiften på certificeret CO2-fri overskudsvarme (leveret eksternt) forventes at give anledning til et statsligt provenutab på knap 50 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

HENT FORSLAGET SOM PDF

Download

#7 Aflys genindførelsen af afgiften på pvc-folier

UDFORDRINGEN

Som led i aftalen om finansloven 2020 blev regeringen (Socialdemokratiet) samt Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at genindføre og fordoble afgiften på folier fremstillet af blød pvc med virkning fra 2021. Afgiften på pvc-folier blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2019 som en del af den aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået i efteråret 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre.

Aftalen indeholdt en række afgiftssaneringer anbefalet af regeringens tværministerielle Saneringsudvalg, heriblandt afskaffelsen af afgiften på pvc-folier. Saneringsudvalget havde til opgave at identificere afgifter, der var svære at administrere i praksis, og som gav et beskedent skatteprovenu i forhold til det betydelige administrative bøvl, de afstedkom. I det lys er genindførelsen af afgiften et klart skridt i den forkerte retning i forhold til at få et enklere skattesystem, der er lettere for virksomheder at administrere – og for skattemyndighederne at kontrollere. Herudover vil afgiften alt andet lige øge produktionsomkostningerne for danske virksomheder og dermed forringe konkurrenceevnen.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør aflyse genindførelsen og fordoblingen af afgiften på folier fremstillet af blød pvc. Som det blev fremhævet i forbindelse med afskaffelsen af afgiften, vurderes afgiften ikke at have nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed og miljø. Det skyldes, at pvc-folier primært anvendes i industrielle køkkener (ikke i nævneværdigt omfang i husholdningerne), som har behov for pvc-foliers særlige egenskaber. Derudover er pvc-folier til levnedsmidler omfattet af EU-regulering, og det er vurderingen, at ingen EU-lande i dag har afgift på pvc-folier.

ANDRE KOMPLIKATIONER OG SAMMENHÆNGE

Samtidig med aftalen om at afskaffe afgiften på pvc-folier blev der i efteråret 2017 indgået en ”Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21” mellem den daværende VLAK-regering og samtlige Folketingets øvrige partier. I aftalen indgår fem forskellige tiltag, der skal øge genanvendelsen af pvc.

Den daværende afgift omfattede folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende. Afgiften udgjorde 20,35 kr. pr. kg. Der er endnu ikke fremsat et lovforslag om den nye afgift, som altså ifølge den politiske aftale skal være dobbelt så høj. Dette til trods forventes afgiften blot at indbringe statskassen ca. 10 mio. kr. årligt.

HENT FORSLAGET SOM PDF

Download

#8 Afskaf arbejdsskadeafgiften

UDFORDRINGEN

Arbejdsskadeafgiften blev indført med virkning fra 2013 for at tilskynde virksomhederne til at fremme arbejdsmiljøet og mindske antallet af arbejdsulykker.

Ved udformningen stod det imidlertid klart – som forudsagt af blandt andre DI – at det ikke kan lade sig gøre at udforme afgiften på en måde, der fører til adfærdsregulering i retning af færre arbejdsskader.

Derved er der blevet tale om en ren fiskal afgift. En pengemaskine for staten og en skatteskrue for erhvervslivet - ikke mindst for byggeri, industri og landbrug (som betaler de højeste satser).

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør afskaffe arbejdsskadeafgiften. Det vil reducere omkostningen ved at have danske arbejdspladser – især inden for de erhverv, som betaler de højeste satser.

ANDRE KOMPLIKATIONER OG SAMMENHÆNGE

Som anført varierer afgiften alt efter erhverv, idet f.eks. byggeri, landbrug og industri betaler de højeste satser. Da disse erhverv er særlig udbredt uden for de større byer, er afgiften også kontraproduktiv i forhold til at skabe og fastholde arbejdspladser uden for de større byer.

Hent forslaget som PDF

Download

Se andre forslag