Afgifter på private husholdninger

Kaffeafgift. Grøn check. Afgift på glødepærer og mousserende vin – og på den luft, der piskes i en softice…. Afgifterne på vores private husholdninger og forbrug er lidt af en jungle – og en del af dem giver anledning til alt for meget bøvl holdt op imod de relativt beskedne beløb, de indbringer til statskassen.

Hertil kommer det tab, afgifterne påfører Danmark i form af øget grænsehandel og illegal handel.

DI foreslår derfor at fjerne en lang række afgifter – både for at lette virksomhederne for administrativt besvær, men også for at lette skattemyndighedernes kontrolopgave.

#1 Afskaf kaffeafgiften

UDFORDRINGEN

Efter Grænsehandelspakken i Aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer fra efteråret 2017 og Aftalen om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter fra august 2018 er der fortsat en række forbrugsafgifter, der kræver relativt megen administration i de berørte virksomheder sammenholdt med det begrænsede provenu, de giver i statskassen. Det sidste især henset til, at afgifterne i mange tilfælde er med til at flytte økonomisk aktivitet (og dermed skatteprovenu) til udlandet.

Et eksempel herpå er afgiften på kaffe, som regeringens saneringsudvalg anbefalede at afskaffe i sin endelige rapport fra oktober 2017. Denne anbefaling blev baseret på, at afgiften alene tjener et fiskalt formål, samt at en afskaffelse ikke vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe afgifterne på kaffe, som i dag udgør 7,95 kr./kg. (rå kaffe) og 9,59 kr./kg (brændt kaffe) samt afgiften på kaffeekstrakter, som udgør 20,76 kr./kg – i alle tilfælde inklusive moms af afgiften.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Foruden at udgøre en administrativ lempelse vil afskaffelse af kaffeafgiften alt andet lige være med til at flytte økonomisk aktivitet fra udlandet til Danmark (mindsket grænsehandel).

Folketinget har allerede vedtaget at afskaffe afgifterne på te og kaffeerstatning netop med henvisning til det store administrative besvær, disse afgifter gav anledning til henset til deres beskedne provenu.

Afskaffelse af kaffeafgifterne vil give anledning til et skatteprovenutab på godt 200 mio. kr. DI foreslår, at en afskaffelse af kaffeafgifterne indgår i en større grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den grønne check.

Hent forslaget som PDF

Download

#2 Afskaf isafgiften

UDFORDRINGEN

Isafgiften er et eksempel på en punktafgift, der giver relativt meget administrativt besvær sammenholdt med det relativt beskedne provenu, den indbringer. Dette gælder også, selv om der som opfølgning på arbejdet i regeringens saneringsudvalg er vedtaget et mindre antal saneringer af afgiften, som alt andet lige vil gøre afgiften lettere at administrere end hidtil. Der er dog fortsat ikke-trivielle administrationsomkostninger forbundet med afgiften, herunder med registrering og dokumentation.

Is (eller konsum-is, som det kaldes) kan ifølge lovgivningen kendes ved, at det ”opbevares, transporteres, sælges og konsumeres i frossen tilstand”. Dette princip følges dog ikke strengt, og i det hele taget er der en række forhold, som gør, at afgiften rammer konkurrerende produkter mere eller mindre tilfældigt:

  • Der er ingen afgift på sodavand og saftevand; men der er på grund af isafgiften fortsat afgift på ”frossen saftevand” (sodavandsis og sorbet).
  • Der er til gengæld ingen afgift på frys-selv-is (fordi de sælges optøet).
  • Der er afgift på islagkager; men ikke på f.eks. frossen budding, der ligger ved siden af i frostdisken og stort set består af de samme ingredienser (fordi den serveres optøet).
  • Trods udgangspunktet om, at afgiften pålægges is, der ”opbevares, transporteres, sælges og konsumeres i frossen tilstand”, har afgiften siden 2009 også været pålagt (ikke-frossen) is-miks (inkl. softice-miks), som anvendes til at fremstille færdig konsum-is.
  • Afgiften på is-miks er også baseret på volumen af den færdige vare, dvs. der skal tages højde for, hvor meget is-miksen svulmer.
  • I øvrigt kan samme is-miks ofte anvendes til at fremstille ikke-afgiftspligtige produkter (f.eks. kan softice-miks typisk også anvendes til at fremstille afgiftsfri milkshake), hvorfor det skal opgives (og kontrolleres), hvorvidt anvendelsen sker i overensstemmelse med afgiftsbetalingen.
HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe afgiften på konsumis ved at ophæve isafgiftsloven. Isafgiften udgør i dag alminde- ligvis 8,73 kr./l – mens der for is med under 5 g tilsat sukker pr. liter betales en afgift på 6,98 kr./l. I begge tilfælde er afgiften opgjort inkl. moms af afgiften. For is-miks afregnes afgiften på grundlag af mængden af færdigt produkt.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Skatteministeriet har angivet provenutabet ved en afskaffelse af afgiften på konsum-is (isafgiftsloven) til godt 300 mio. kr. DI foreslår, at afskaffelsen af isafgiften indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via afskaf felse af den grønne check.

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Afskaf afgifterne på lysstofrør, glødepærer og autopærer

UDFORDRINGEN

Afgifterne på lysstofrør, glødelamper og autopærer er eksempler på afgifter, der giver et utroligt lille provenu, men som berørte virksomheder ikke desto mindre er tvunget til at bruge tid på at administrere, opkræve og afregne – og som Skattestyrelsen nødvendigvis må afsætte ressourcer til at kontrollere.

Det anslås, at erhvervslivet alene bruger omkring 1 mio. kr. årligt i administration af afgifterne.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør helt afskaffe følgende afgifter i forbrugsafgiftsloven:

  • Afgiften på almindelige glødelamper (2,60 kr./stk.).
  • Afgiften på små glødelamper (2,60 kr./stk.).
  • Afgiften på autopærer (3,22 kr./stk.).
  • Afgiften på damplamper, herunder lysstofrør (8,79 kr./stk.).
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaffelsen af de fire afgifter vil give anledning til et samlet skatteprovenutab på ca. 50 mio. kr.  DI foreslår, at afskaffelsen af afgifterne på lysstofrør, glødelamper og autopærer indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den grønne check.

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Afskaf tillægsafgiften på mousserende vin

UDFORDRINGEN

Afgifter på alkohol – herunder vinafgifterne – tjener blandt andet et sundhedsformål, idet de bidrager til at reducere forbruget af alkohol. Imidlertid er der i Danmark en særlig tillægsafgift på mousserende vin, dvs. vin, der har et overtryk på mindst 3 bar ved 20°.

Tillægsafgiften savner ethvert sundhedsfagligt belæg, idet mousserende vin hverken er mere eller mindre sundhedsskadeligt end almindelig vin med tilsvarende alkoholstyrke. Afgiften er alene med til at komplicere afgiftsstrukturen. Hertil kommer, at provenuet er yderst beskedent.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe tillægsafgiften på mousserende vin. Tillægsafgiften udgør 4,19 kr./l og kommer i tillæg til den almindelige vinafgift, der alt efter alkoholmængden udgør mellem 6,48 kr./l. og 18,85 kr./l. Alle afgifter angivet inkl. moms af afgiften.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaffelse af tillægsafgiften på mousserende vin anslås at ville give anledning til et skatteprovenutab på ca. 50 mio. kr. DI foreslår, at afskaffelsen indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den grønne check.

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Afskaf afgiften på engangsservice

UDFORDRINGEN

Danmark har en afgift på engangsservice (på 19,20 kr./kg), som indbringer et meget begrænset provenu henset til det administrative besvær, det trods alt giver at have afgiften. Ud over det tidsforbrug, der er forbundet med selve opgørelsen og afregningen af afgiften, er der også i nogen grad et spørgsmål om, hvad der er omfattet af afgiften, og hvad der ikke er.

Eksempelvis er tallerkener og bakker med en længde/diameter over 33 cm ikke omfattet af afgiften. Det samme gælder aluminiumsbakker og ”burgerpakninger”. Hverken pindemadspinde eller sugerør er omfattet; men det er til gengæld drinkspinde. Ispinde er ikke omfattet af afgiften, men det er til gengæld træspatler til isbægre.

Efter vedtagelsen af EU’s engangsplastdirektiv vil plastik-engangsbestik (og drinkspinde mv. af plastik) blive forbudt. Direktivet forventes at træde i kraft i 2021.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe afgiften på engangsservice mv. i forbindelse med, at EU’s engangsplastdirektiv træder i kraft i 2021. Direktivet vil forbyde en lang række engangsservice (såfremt det er fremstillet af plast), og det synes herefter formålsløst at bibeholde en afgift, der primært vil være pålagt engangsservice fremstillet af mere forgængelige materialer.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det anslås, at en afskaffelse af afgiften på engangsservice vil give anledning til et provenutab på godt 100 mio. kr. DI foreslår, at afskaffelsen indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret via afskaffelse af den grønne check.

Hent forslaget som PDF

Download

#6 Harmoniser konfektureafgiften uanset mængden af tilsat sukker

UDFORDRINGEN

Danmark har en relativ høj afgift på slik og chokolade (konfekture), som – sammen med den høje danske moms – gør det attraktivt at grænsehandle i vores nabolande. Ifølge Skatteministeriet tegner grænsehandel med slik og chokolade sig således for en femtedel af den samlede grænsehandel med nydelsesmidler. Ligeledes ifølge Skatteministeriet ville det faktisk være samfundsoptimalt helt at afskaffe afgiften. Statens provenutab herved vil dog være omkring 2 mia. kr.

I forhold til dette betydelige provenu, kan det ikke hævdes, at de administrative omkostninger ved konfekture- afgiften er relativt høje – selv om de er betydelige. Dette udelukker dog ikke, at der er potentiale for at sanere afgiften, så den bliver lettere at administrere for virksomhederne – og lettere at kontrollere for myndighederne.

I dag er konfektureafgiften dif ferentieret alt efter indholdet af tilsat sukker. Mens den almindelige afgift udgør 32,46 kr./kg, så udgør afgiften 27,60 kr./kg for varer, hvis indhold af tilsat sukker udgør højst 5 g./kg. Satserne er her angivet inklusive moms af afgiften.

Bemærk, at der ikke er tale om det samlede sukkerindhold i varen – men alene om mængden af tilsat sukker. Differentieringen har således ingen (direkte) sundhedsmæssig begrundelse.

Differentieringen giver alt andet lige anledning til administrativt bøvl i de virksomheder, der skal opgøre og afregne afgiften, herunder især i forbindelse med import af slik og choklade. Som følge af dif ferentieringen er det nødvendigt at kende og dokumentere mængde af tilsat sukker i slutproduktet. Tilsvarende skal skatte- myndighederne afsætte ressourcer til at kontrollere, at virksomhederne har afregnet korrekt.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe den differentierede konfektureafgift, således at der fremover kun er én afgiftssats for slik og chokolade uanset andelen af tilsat sukker.

Henset til det høje afgiftsniveau, effekten på grænsehandel, samt det faktum at det ifølge Skatteministeriet vil være samfundsøkonomisk optimalt helt at afskaffe afgiften, bør den nye ensartede afgift fastsættes til    et niveau, der højest svarer til den lave sats i dag, dvs. højst 27,60 kr./kg inklusive moms. Det svarer til en reduktion af den høje afgift med mindst 15 pct.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaffelse af den høje afgift på slik og chokolade, således at der kun er én afgiftssats (på 22,08 kr./kg eksklusive moms) skønnes at ville give anledning til et provenutab på ca. 200 mio. kr. DI foreslår, at indførelsen af en lavere, ensartet afgift på slik og chokolade indgår i en samlet grænsehandelspakke finansieret  via afskaffelse af den grønne check.

Hent forslaget som PDF

Download

#7 Afskaf forbrugsafgiftsloven (og samling af tobaksafgifter)

UDFORDRINGEN

DI har foreslået at en række mindre punktafgifter afskaffes, hvoraf flere i dag ligger i forbrugsafgiftsloven. Det gælder afgifterne på glødepærer, autopærer, lysstofrør mv. samt afgifterne på kaffe. Tidligere har Folketinget vedtaget afskaffelsen af afgiften på sikringer til stærkstrømsanlæg samt afgifterne på kaffeerstatning, te og teekstrakter, som også alle hørte under forbrugsafgiftsloven.

Såfremt DI’s anbefalinger følges, vil der efterfølgende alene tilbagestå tre afgifter i forbrugsafgiftsloven: Afgiften på kardusskrå og snus til nasalt brug, afgiften på anden røgfri tobak, samt afgiften på cigaretpapir. Som det fremgår, relaterer de tre afgifter sig alle til tobak, som normalt reguleres i tobaksafgiftsloven.

Det er i nogen grad forvirrende, at afgifterne på tobaksrelaterede produkter er fordelt på to forskellige afgiftslove.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe forbrugsafgiftsloven i sin helhed. Afgifterne på kardusskrå og snus til nasalt brug, afgiften på anden røgfri tobak samt afgiften på cigaretpapir bør flyttes til tobaksafgiftsloven.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Dette forslag har ingen provenumæssig effekt.

Hent forslaget som PDF

Download

#8 Afskaf lystfartøjsforsikringsafgiften

UDFORDRINGEN

Ejere af lystfartøjer betaler i dag en afgift til statskassen på 1 pct. af forsikringssummen af forsikringer for lystfartøjer, der er hjemmehørende i Danmark. Der findes ingen pligt til at tegne forsikringer for lystfartøjer. I praksis betyder reglerne, at afgiften kan undgås ved at flytte lystfartøjet til udlandet i vinterhalvåret, ved at tegne forsikringen hos et udenlandsk forsikringsselskab, ved at underforsikre fartøjet eller helt undlade kaskoforsikring på fartøjet for sejlads i dansk territorium.

Den høje afgift medfører fortsat grænsehandel, da lystbådsejere får opbevaret og serviceret deres båd i Tyskland eller Sverige over vinteren. Udover vinteropbevaringen betaler de danske sejlere typisk også for efterfølgende forårsklargøring, malerarbejde, motorservice og reparationer, mens båden bliver vinteropbevaret. Endelig bliver større bådebyggeropgaver, såsom nyt teakdæk, også ofte udført i forbindelse med opbevaring over vinteren. Det er opgaver, den danske bådebyggerbranche går glip af, og hvor staten går glip af moms- og skatteindtægter.

En afledt konsekvens af den høje forsikringsafgift er, at en række bådejere grundet underforsikring af deres lystfartøjer ender med selv at forsøge at reparere eventuelle skader på deres lystfartøj.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør gennemføre en fuld udfasning af lystfartøjsforsikringsafgiften. En fuld udfasning af afgiften vil understøtte væksten i bådbranchen, ligesom det indirekte vil styrke turisterhvervet og skabe øget aktivitet i de danske lystbådehavne. Afgiften er budgetteret til at indbringe 90 mio. kr. i afgifter i 2021 og 2022. Medregnes tilbageløb og adfærdseffekter (f.eks. i form af øgede momsindtægter), vil en lempelse på 90 mio. kr. til de danske forbrugere alene medføre et tab på ca. 70 mio. kr. for den danske statskasse. Hertil kommer, at afgiftsnedsættelsen også vil øge arbejdsudbuddet marginalt.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

I januar 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget at sænke lystfartøjsforsikringsafgiften fra 1,34 pct. til 1 pct. Det svarer til en normalisering af afgiften tilbage til niveauet før 2013, hvor afgiften blev forhøjet. DI foreslår en fuld afskaffelse af afgiften, der fortsat har negative adfærdskonsekvenser. I forbindelse med afskaffelsen af afgiften på forsikringssummen vil lystfartøjsforsikringer blive omfatte af den almindelige forsikringspræmieafgift på 1,1 pct., som lystfartøjsforsikringer i dag er undtaget fra. Provenuet herfra vil være minimalt.

Hent forslaget som PDF

Download

#9 Afskaf den grønne check

UDFORDRINGEN

Den grønne check blev indført i 2010 som et nedslag i den skyldige skat. Checken består af en ordinær grøn check til alle personer over 18 år og en supplerende grøn check til forsørgere. Oprindeligt udgjorde checken 1300 kr. og den supplerende check 300 kr. pr. barn (dog maks. to børn). Siden er checken nedsat flere gange, og udgør i dag henholdsvis 875 kr./525 kr. for pensionister / ikke-pensionister med en supplerende check  på henholdsvis 200 kr./120 kr. pr. barn for pensionister / ikke-pensionister. Som noget nyt deles den supple- rende check mellem forældrene, hvis begge har forældremyndighed over barnet.

Checken (inkl. den supplerende grønne check) bliver aftrappet ved indkomst over ca. 421.700 kr. årligt, svarende til 451.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Alt efter, om man er pensionist og/eller forsørger (og antallet af børn), er checken helt aftrappet ved en indkomst mellem ca. 421.000 kr. og ca. 426.000 kr. (ca. 457.000-463.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag).

I 2013 blev indført et tillæg til den grønne check på 280 kr. årligt (kun til personer over 18 år). Tillægget bortfalder, hvis årsindkomsten overstiger ca. 242.000 kr. svarende til ca. 263.000 kr. før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Den grønne check komplicerer personskattesystemet unødigt i forhold til, hvor relativt lidt den udgør for den enkelte familie. Det maksimale beløb, en familie på fire (eller flere) kan modtage, er således 1.850 kr. om året for ikke-pensionister og 2.310 kr., hvis begge voksne er pensionister. Det er henholdsvis ca. 150 kr. og ca. 200 kr. om måneden.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe den grønne check, således at indkomstskattesystemet bliver mere overskueligt. Besparelsen fra afskaffelsen bør målrettes tiltag, der især kommer de danske husholdninger til gode, f.eks. de foreslåede punktafgiftslempelser.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Fordi den grønne check bortfalder og aftrappes ved stigende indkomst, svækker den gevinsten ved at tage   et arbejde og at øge sin arbejdsindsats. Af samme grund vil en afskaffelse øge arbejdsudbuddet svarende til omkring 1500 fuldtidspersoner. Heraf er deltagelseseffekten – personer der indtræder på arbejdsmarkedet, når checken bortfalder – ca. 500 personer.

Blandt andet derfor koster den grønne check statskassen omkring 2½ mia. kr. om året i tabte skatteindtægter. Da checken er fastlåst i kr. og ører (ikke følger med inflationen), så mister den gradvis sin værdi. Dermed falder også gradvis de positive effekter ved at afskaffe checken til ca. 2 mia. kr. i 2030.

Hent forslaget som PDF

Download

#10 Afskaf den volumenbaserede emballageafgift

UDFORDRINGEN

Der opkræves i dag såkaldt volumenbaseret emballageafgift på en lang række drikkevareemballager. Formålet med afgiften er dels at medvirke til at nedbringe affaldsmængderne og skabe incitament til at bruge mindre emballage; og dels at forebygge emballageaffald og på den måde mindske miljøpåvirkningen fra de pågældende emballager.

Den volumenbaserede emballageafgift pålægges emballager indeholdende spiritus, vin eller frugtvin samt emballager indeholdende øl, cider, alkoholsodavand, sodavand, mineralvand, limonade, kildevand, iste mv. Fra juli 2019 er emballager af pantbelagte drikkevarer dog fritaget fra afgift.

Afgiften er en stykafgift, som varierer dels efter indholdet, dels efter hvor stor beholderen er (seks kategorier), samt til dels hvad emballagen er fremstillet af (for emballager indeholdende spiritus, vin og frugtvin skelnes ikke).

I alt giver det 18 forskellige afgiftssatser, som varierer fra 5 øre pr. styk emballage til 1,60 kr. pr. styk emballage.

Ændringen i 2018 af EU’s direktiv om emballage og emballageaffald betyder, at medlemslandene – herunder Danmark – senest med udgangen af 2024 skal have indført udvidet producentansvar for emballager. Det udvidede producentansvar på emballage indebærer, at producenterne skal finansiere alle led i affaldshåndteringen af den pågældende emballage, og er en langt mere fintfølende mekanisme for at estimere miljøomkostningen ved en emballage. Det udvidede producentansvar kan dermed med fordel erstatte den stykvise afgift.

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør afskaffe den volumenbaserede emballageafgift i forbindelse med implementeringen af det udvidede producentansvar for emballager.


SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Afskaffelse af de volumenbaserede emballageafgifter forventes at give anledning til et statsligt provenutab på knap 100 mio. kr. Til gengæld forventes det udvidede producentansvar at overtage en væsentlig del af de kommunale udgifter til affaldsindsamling og -behandling. Den kommunale besparelse herved kan sagtens vise sig betydeligt større end det mistede merprovenu for statskassen, og DI vurderer på denne baggrund, at forslaget vil kunne gennemføres provenuneutralt for de offentlige kasser under ét.

Hent forslaget som PDF

Download

#11 Aflys genindførelsen af afgift på pvc og ftalater

UDFORDRINGEN

Som led i aftalen om finansloven 2020 blev regeringen (Socialdemokratiet) samt Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at genindføre afgiften på pvc og ftalater med virkning fra 2021. Inden ikrafttrædelse skal tiltaget statsstøttegodkendes af EU.

Afgiften på pvc og ftalater (pvc-afgiftsloven) blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2019 som en del af den aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået i efteråret 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen indeholdt en række afgiftssaneringer anbefalet af regeringens tværministerielle Saneringsudvalg, der havde til opgave at identificere afgifter, som var svære at administrere i praksis, og som gav et beskedent skatteprovenu i forhold til det betydelige administrative bøvl, de afstedkom.

Det vides ikke med sikkerhed i hvilken form, afgiften vil blive genindført og hvilke konkrete produkter, der vil være omfattet. Den daværende afgift omfattede bl.a. bløde rør og slanger, gulvbelægningsmaterialer, selvklæbende folier, handsker, regntøj, presenninger og tagrender. Afgiften var udformet som en afgift på vægten af produktet uanset mængden af pvc/ftalater i produktet, og varierede desuden alt efter produktet. Eksempelvis udgjorde afgiften på bløde rør og slanger 3,50 kr./kg ved indhold af ftalater og 1,40 kr./kg ved anden blødgører end ftalater. For regntøj var afgiften tilsvarende 3,60 kr./kg henholdsvis 1,08 kr./kg.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør aflyse genindførelsen af afgiften på pvc og ftalater, idet afgiften (jf. lovbemærkningerne ved afgiftens afskaffelse) ikke vurderes at have nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed og miljø. Da afgiften er den samme uanset koncentrationen og typen af ftalater, der anvendes i et produkt, giver afgiften ikke incitament til at mindske indholdet af ftalater i et afgiftspligtigt produkt eller til at anvende mindre skadelige ftalater (med mindre det er muligt helt at undgå ftalater). Behovet for afgiften er desuden aftaget i takt med en faldende anvendelse af særligt fire problematiske ftalater bl.a. som følge af EU-regulering. Det vurderes, at ingen EU-lande pt. har afgift på pvc og ftalater.

ANDRE KOMPLIKATIONER OG SAMMENHÆNGE

Samtidig med aftalen om at afskaffe pvc-afgiftsloven blev der i efteråret 2017 indgået en ”Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21” mellem den daværende VLAK-regering og samtlige Folketingets øvrige partier. I aftalen indgår fem forskellige tiltag, der skal øge genanvendelsen af pvc.

Varigt forventes afgiften alene at indbringe statskassen ca. 5 mio. kr. årligt.

HENT FORSLAGET SOM PDF

Download

Se andre forslag