Beskatning af lønmodtagere

En række af DI’s forslag handler om beskatning af lønmodtagere – altså ting, der har direkte at gøre med den enkeltes lønseddel og selvangivelser f.eks. befordringsfradrag, gaveregler og værdifastsættelser.

For at gøre det lettere for virksomhederne at indberette, øge retssikkerheden og lette skattemyndighedernes kontrol kan reglerne med fordel forenkles for en række af disse fradrag og godtgørelser. For eksempel er administrationen af medarbejderes befordringsfradrag og betaling af skat i forbindelse med platformsøkonomi unødigt bøvlet. 

#1 Indfør automatisk pendlerfradrag

UDFORDRINGEN

Befordringsfradraget er ét af de få fradrag, der stadig baserer sig på selvangivelse frem for tredjepartsindberetning. Selv om Skattestyrelsen giver et bud på fradragets størrelse, er det medarbejderens pligt selv at kontrollere og justere fradraget, herunder i forhold til det nøjagtige antal arbejdsdage (fratrække feriedage, sygedage, hjemmearbejdsdage etc.).

Arbejdsgiveren har dog pligt til at indberette, hvis medarbejderen får betalt transport (f.eks. firmabil eller pendlerkort), i hvilket tilfælde retten til befordringsfradrag bortfalder.

Samtidig er befordringsfradragets størrelse baseret på en indviklet teoretisk beregning af omkostningen ved transport med en gennemsnitsbil, der typisk ikke afspejler den reelle omkostning for den konkrete medarbejder.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør erstatte befordringsfradraget med et nyt ”pendlerfradrag”, som har samme formål om at understøtte mobilitet på arbejdsmarkedet, men som er baseret på objektive informationer og tredjeparts- indberetning. Fradraget kan f.eks. baseres på afstanden i fugleflugtslinje mellem bopæl og fast arbejdsplads med et loft på 400 km og med et tillæg, hvis bopæl og arbejdsplads ikke er landfaste eller kun er adskilt af betalingsvej (hvilket automatisk vil erstatte det nyindførte ”ø-fradrag” og fradrag ved passage af f.eks. Storebæltsbroen).

Fradraget er baseret på fuldtidsarbejde, og ved deltidsarbejde nedsættes fradraget til halvdelen eller en fjerdedel (baseret på kategorierne i ATP-indberetningen, som i forvejen foretages af arbejdsgiveren). Der gives ikke automatisk pendlerfradrag for arbejde i den laveste ATP-kategori (under 39 timer om måneden)  og løsarbejde.

Som i dag bortfalder fradraget, hvis arbejdsgiveren betaler transporten (indberettes af arbejdsgiveren), eller hvis man ikke har et fast arbejdssted. Det vil også stadig være muligt at fravælge det automatiske fradrag og   i stedet indtaste de faktiske udgifter til transport til og fra arbejde – nu også hvis man kører i egen bil. Man skal i så fald følge de nuværende regler for befordringsfradrag.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

For at flest muligt vælger det automatiske pendlerfradrag frem for selv at beregne transportomkostningerne, bør der afsættes midler til at gøre det automatiske pendlerfradrag så attraktivt som muligt. Derfor skal forslaget ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af en række mindre lønmodtagerfradrag, herunder for gaver/jubilæumsgratialer og småfornødenheder under tjenesterejser. Bl.a. for medarbejdere uden fast arbejdssted skal forslaget også ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af 60-dages reglen.

Hent forslaget som PDF

Download

#2 Indfør ubegrænset skattefri godtgørelse for pendleromkostninger (udvidelse af 60-dages-reglen)

UDFORDRINGEN

Der gælder i dag en såkaldt 60-dages-regel, der begrænser den periode, i hvilken en arbejdsgiver kan give skattefri godtgørelse for medarbejderens transport i egen bil mellem bopæl og et midlertidigt (eller nyt) arbejdssted. Som navnet afslører, er perioden begrænset til 60 dage.

I denne periode kan medarbejderen modtage skattefri godtgørelse svarende til satserne for erhvervsmæssig befordring i egen bil, som pt. udgør 3,56 kr./km op til 20.000 km/år og 1,98 kr./km herefter. Den høje takst er fastsat ud fra, at beløbet skal dække både variable og faste omkostninger ved at benytte egen bil; mens den lave takst er fastsat for alene at dække variable omkostninger.

En række forhold gør 60-dages-reglen vanskelig at administrere:

  • De 60 dage skal ses i forhold til de seneste 12 måneder (ikke kalenderåret)
  • Alle arbejdsdage tæller med i de 60 dage, uanset om medarbejderen bruger egen bil eller andet trans- portmiddel (men kompensationen må kun udbetales for de dage, der køres)
  • De 60 arbejdsdage behøver ikke at være i forlængelse af hinanden
  • Det betyder ikke noget, om medarbejderen kører én eller flere gange mellem bopæl og arbejdsplads pr. arbejdsdag (én arbejdsdag tælles kun med én gang i de 60 dage)
  • Desuden gælder særlige forhold, hvis medarbejderen har én arbejdsgiver, men flere arbejdspladser, eller hvis én medarbejder har flere arbejdsgivere.

60-dages-reglen gælder kun ved befordring i egen bil. Der er således ingen tidsbegrænsning for arbejdsgi- verens betaling af andre typer transport til/fra arbejde uden skattemæssig konsekvens for medarbejderen (udover bortfald af befordringsfradrag). 


HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør lade 60-dages-reglen bortfalde i forbindelse med den foreslåede omlægning af befordringsfradraget til et automatisk pendlerfradrag. Dermed bliver det muligt – uden tidsbegrænsning – for en arbejdsgiver at betale skattefri godtgørelse for medarbejderens kørsel mellem bopæl og arbejdsplads i egen bil (med bortfald af det nye pendlerfradrag som konsekvens). Taksten bør i den forbindelse fastsættes til den lave kilometertakst, der afspejler de variable omkostninger ved at bruge egen bil. Hertil kommer eventuel færge- eller brotakst.

 

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Vælger arbejdsgiveren at betale for medarbejderens pendling i egen bil, pålægges det arbejdsgiveren at føre kontrol med, at kørslen rent faktisk foretages, jf. de eksisterende regler for kontrol ved skattefri kompen- sation for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Afskaf fradrag for småfornødenheder

UDFORDRINGEN

Hvis en medarbejder (eller et lønnet bestyrelsesmedlem) som følge af arbejdet er væk fra sit hjem eller faste arbejdsplads i mere end 24 timer, har medarbejderen adgang til et særligt fradrag for småfornødenheder – også selv om arbejdsgiveren dækker alle udgifter (til kost, logi mv.) efter regning. Fradraget udgør 25 pct. af den aktuelle kostsats (som i 2020 er på 521 kr.) pr. 24 timer.

I 2020 er fradraget således på 130,25 kr. pr. 24 timer. Fradraget udregnes pr. time således, at hvis medarbejderen er væk fra sin bopæl/faste arbejdsplads i 39 timer, har medarbejderen ret til et fradrag på 39/24 x 130,25 kr. = 211,65 kr.

Fradraget for småfornødenheder baserer sig på selvangivelse, dvs. det er medarbejderens egen opgave at holde styr på antallet af tjenesterejser i løbet af et skatteår samt i hvert enkelt tilfælde beregne, hvor mange timer, medarbejderen var væk fra bopælen eller den faste arbejdsplads. Det anføres ofte i pressen, at de fleste medarbejdere, som har ret til at tage fradraget, glemmer at tage det.

Det er samtidig uvist, i hvilket omfang skattemyndighederne fører kontrol med fradraget samt hvilken dokumentation, det kan kræves, at medarbejderen skal kunne fremvise, herunder især i forhold til det nøjagtige antal timer, medarbejderen var fraværende fra enten bopælen eller den faste arbejdsplads.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe fradraget for småfornødenheder, således at medarbejdere, som får betalt udgifter til kost, logi mv. af deres arbejdsgiver, ikke længere har ret til at tage et ekstra fradrag.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En afskaf felse af fradraget vil skønsmæssigt medføre et merprovenu på maksimalt 200 mio. kr., som med fordel kan indgå i omlægningen af befordringsfradraget til et automatisk pendlerfradrag. Dette vil bidrage til, at færre fravælger det automatiske fradrag for selv at beregne de faktiske udgifter.

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Afskaf skattefri bundgrænse ved gaver mv.

UDFORDRINGEN

Der findes i dag en længere række særregler om beskatning af gaver, godtgørelser og gratialer, som en medarbejder modtager fra sin arbejdsgiver. Særreglerne giver i visse tilfælde delvis skattefrihed, fordi der gælder et bundfradrag. Reglerne er dog i en række tilfælde vanskelige at administrere og giver anledning til tvivl.

Som eksempel har der været tvivl om, hvordan skattereglerne vedrørende jubilæumsgratialer (ved virksomhedens jubilæum) skal fortolkes i en koncern, der består af selskaber stif tet på forskellige tidspunkter. Tilsvarende har der (i forhold til gratialer, der ydes ved medarbejderens jubilæum) været tvivl om, hvordan en medarbejders anciennitet skal opgøres, hvis medarbejderen har arbejdet i flere selskaber i samme koncern.

I forbindelse med fratrædelser kan der ligeledes opstå tvivl om, hvornår en fratrædelsesgodtgørelse kan være delvis skattefri, og hvornår den ikke kan.

Oveni dette kommer, at reglerne i nogen grad er indbyrdes afhængige, således at den medarbejder, der i samme kalenderår modtager både et gratiale og en fratrædelsesgodtgørelse (eller to typer gratialer), er stillet skattemæssigt anderledes end den medarbejder, som modtager disse fordelt over to indkomstår. Den fælles skattefrie bundgrænse er således på 8.000 kr./år. Bundgrænsen reguleres i øvrigt ikke og mister dermed gradvist sin værdi med tiden.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør simplificere skattereglerne vedrørende godtgørelser og gratialer ved at afskaffe den nuværende bundgrænse på 8.000 kr.  pr.  indkomstår. Både gratialer og fratrædelsesgodtgørelser bliver herefter  at betragte som skattepligtig indkomst, og virksomhederne behøver herefter ikke at anvende administrative ressourcer til at undersøge, hvorvidt de er omfattet af en skattefri bundgrænse eller ej.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

For de berørte medarbejdere vil forslaget resultere i en øget skattebetaling på mellem ca. 3.200 kr. og ca. 4.500 kr. (alt efter om medarbejderen er topskatteyder eller ej) det pågældende indkomstår, hvor medarbejderen modtager et gratiale og/eller en fratrædelsesgodtgørelse til en værdi af 8.000 kr. eller mere.

Det foreslås, at merprovenuet på anslået godt 100 mio. kr. sendes tilbage til lønmodtagerne ved f.eks. at styrke det foreslåede automatiske pendlerfradrag. Dermed sikres, at færrest muligt vil fravælge det automatiske fradrag til fordel for selv at beregne de nøjagtige omkostninger ved befordring til/fra arbejde.

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Simplificér skatteregler for ikke-arbejdsrelaterede medarbejdergoder og julegaver

UDFORDRINGEN

Der findes i dag særregler vedrørende beskatning af mindre ikke-arbejdsrelaterede personalegoder, såsom julegaver. Særreglerne giver i visse tilfælde delvis skattefrihed, da der gælder et bundfradrag. Reglerne er dog i en række tilfælde vanskelige at administrere og giver anledning til tvivl.

For mindre ikke-arbejdsrelaterede medarbejdergoder gælder en skattefri bagatelgrænse på 1.200 kr./år (2020). Bagatelgrænsen skal forstås således, at goderne ikke beskattes, hvis deres samlede værdi holder sig herunder – mens hele værdien skal beskattes, hvis grænsen overskrides.

Julegaver tæller med i bagatelgrænsen på 1.200 kr., men herudover gælder en selvstændig bagatelgrænse  på 900 kr. pr. julegave (2020). Hvis julegaven holder sig under denne værdi, er julegaven skattefri, også selv om de 1.200 kr. overskrides. Men den resterende værdi af de samlede medarbejdergoder er fortsat skattepligtig (også selv om denne værdi er under 1.200 kr. ekskl. julegaven).


HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør simplificere skattereglerne vedrørende mindre personalegoder, der ikke er arbejdsrelaterede (inklusive julegaver) ved at skille de to bagatelgrænser, så de ikke længere er indbyrdes relaterede. Der vil herefter være én bagatelgrænse for værdien af julegaver (på uændret 900 kr.) og en anden bagatelgrænse  for (øvrige) mindre personalegoder, der ikke er arbejdsrelaterede. For nemheds skyld foreslås det, at denne grænse også fastsættes til 900 kr. (mod de gældende 1200 kr. inkl. værdi af julegave).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Denne simplificering vil give en mindre skattelettelse for medarbejdere, som i dag modtager samlede ikke-arbejdsrelaterede personalegoder (inkl. julegave) på over 1200 kr., men hvor værdien af både julegave og øvrige personalegoder hver især holder sig under 900 kr. Det resulterende mindreprovenu for statskassen må dog forventes at være yderste beskedent, og det skal ses i sammenhæng med forslaget om at fjerne den skattefrie bundgrænse ved gaver, godtgørelser og gratialer til medarbejdere, som forventes at give et merprovenu.

Hent forslaget som PDF

Download

#6 Afskaf ægtefællerabat ved fri telefon mv. (hvis beskatning bibeholdes)

UDFORDRINGEN

Får man som medarbejder fri telefon (herunder fri datakommunikationsforbindelse) stillet til rådighed af sin arbejdsgiver til privat brug, beskattes man af værdien heraf. Den skattepligtige værdi er af Folketinget fastsat til 2.900 kr. pr. år. Beløbet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ikke man har rådighed over den frie telefon hele året.

For ægtefæller, hvor begge har fri telefon stillet til rådighed, ydes imidlertid en ”ægtefællerabat” på 25 pct. af den skattepligtige værdi. Det kræver dels, at man er samlevende med sin ægtefælle ved indkomstårets udløb, dels at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.800 kr. (i tilfælde af at den ene eller begge ikke har rådighed over fri telefon hele året).

Det er i udgangspunktet arbejdsgiveren, der i forbindelse med lønudbetalingen lægger det skattepligtige beløb til lønnen og afregner den skyldige skat. Da arbejdsgiveren ikke har de fornødne oplysninger om en medar- bejders ægtefælle, kan ægtefællerabatten dog først gives i forbindelse med årsopgørelsen. Begge arbejdsgivere skal derfor hver især indeholde A-skat og AM-bidrag af det fulde beløb og indberette til Skatteforvaltningen. Og medarbejderen skal herefter selv i sin skattemappe sikre, at rabatten er ydet.

I takt med at mobiltelefonen er blevet et mere og mere personligt device – som alle i husstanden har sin  egen af – har ægtefællerabatten i høj grad mistet sin berettigelse. Det gælder ikke mindst i takt med udbredelsen af husstandsrabatter, som ofte vil betyde, at besparelsen for husstanden, ved at ægtefælle nr. to får fri telefon, er mindst lige så stor som besparelsen, da ægtefælle nr. ét fik fri telefon.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at ægtefællerabatten på fri telefon ophæves. Det kan evt. ske i forbindelse med en nedsættelse af beskatningsgrundlaget, således at den samlede ændring er provenuneutral for statskassen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Folketinget vedtog i april 2018 at afskaffe beskatningen af fri telefon med virkning fra 2020. Såfremt det politiske flertal efter folketingsvalget omgør denne beslutning, vil beskatningen imidlertid fortsætte uændret.

Som anført kan ægtefællerabatten fjernes som led i en provenuneutral justering, men DI foreslår, at en eventuel justering ses i forbindelse med forslaget om at simplificere reglerne for virksomhedernes momsfradrag for mobiltelefon, datakommunikationsforbindelse og computer til delvis privat anvendelse

Hent forslaget som PDF

Download

#7 Forenkling af skattereglerne for medarbejderkantiner (med mulighed for hel eller delvis egenbetaling)

UDFORDRINGEN

En virksomhed, der stiller medarbejderkantine til rådighed for sine medarbejdere, skal i dag følge en række relativt komplicerede skatte- og momsregler (jf. også forslaget om forenkling af momsreglerne for medarbejderkantineordninger). Reglerne indebærer blandt andet, at virksomheden skal opkræve en egenbetaling af medarbejderne, der for et ”standardmåltid” udgør 15 kr. hhv. 20 kr. alt efter, om der til måltidet følger andre drikkevarer end vand med. Anvendes denne egenbetaling – og observeres i øvrigt praksis for, hvad der ligger inden for rammerne af et standardmåltid – undgår virksomheden at skulle anvende de faktiske omkostninger som udgangspunkt for egenbetalingen, og der udløses ingen indkomstskat for medarbejderen.

Mange virksomheder anser medarbejderkantiner som en investering i de ansattes trivsel og dækker derfor gerne en del af omkostningerne hertil. De oplever i mange tilfælde de eksisterende regler som ufleksible og komplicerede.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at medarbejderkantine fremover er at betragte som et skattepligtigt medarbejdergode med en politisk fastsat værdi for et ”standardmåltid” (der som udgangspunkt udgør de nuværende 15-20 kr.). Ønsker en virksomhed at tilbyde et måltid, der bryder rammerne for et standardmåltid, kan den gøre dette – så længe den skattepligtige værdi følger med. Virksomheden har tilsvarende mulighed for at opgøre de faktiske omkostninger og anvende disse som udgangspunkt for skatteværdien.

Uanset hvad, så kan virksomheden vælge at opkræve hel eller delvis egenbetaling fra medarbejderne, hvilket naturligvis reducerer den skattepligtige værdi tilsvarende.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Som udgangspunkt vil forslaget ingen provenumæssige virkninger have, idet den påkrævede egenbetaling i dag udgør de 15-20 kr., som det her antages, at den politisk fastsatte værdi vil udgøre. Vælger Folketinget at fastætte en højere skematisk værdi, eller vælger virksomhederne at sænke egenbetalingen, vil skattebetalingen stige.

Forslaget skal ses i nær sammenhæng med forslaget om at forenkle momsreglerne for medarbejderkantine- ordninger. DI foreslår således, at der som udgangspunkt udarbejdes en samlet, provenuneutral omlægning af både skatte- og momsreglerne vedrørende medarbejderkantineordninger. Dette indebærer, at Folketinget som udgangspunkt fastsætter en værdi for et standardmåltid, der sikrer et uændret samlet provenu fra både moms og indkomstskat.

Hent forslaget som PDF

Download

#8 Let indberetningen om medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Virksomheder, der tilbyder medarbejderaktieprogrammer under ligningslovens § 7 P, har i dag pligt til at indberette syv specifikke oplysninger til skattemyndighederne, herunder identiteten på hhv. den indberetningspligtige, den der har erhvervet aktien og den erhvervede aktie. Ligeledes skal oplyses, om aktien er optaget til handel på et reguleret marked, antallet af aktier, erhvervelsestidspunktet og anskaffelsessummen herunder handelsomkostninger.

Skattestyrelsen har imidlertid valgt, at indberetningen skal foretages i samme system, som i dag anvendes af banker til indberetning af aktier i depoter. Det foregår i et bestemt format i et skema bestående af 61 felter, hvoraf ikke alle skal udfyldes. For at finde ud af hvilke, er virksomheden henvist til en vejledning på 14 sider, som reelt er stilet til programmører og ikke den person, som typisk varetager indberetningen i virksomheder.

Indberetningsfilen er utrolig kompliceret at udfylde korrekt. F.eks. kræves oplysning om fondsnotanummer – en oplysning som virksomheden typisk ikke har. I alt skal 17 karakterer indberettes. Et nul kan ikke anvendes, da systemet sletter det. Virksomheden er derfor nødt til selv at udfærdige et fiktivt format i et særkilt Excel-ark, hvor 16 nuller (eller andre cifre) forudindstilles, idet Skattestyrelsens ark er formateret som tekst, således at det ikke er muligt at generere de foreskrevne formater. Herefter kopieres data fra dette Excel-ark til Skattestyrelsens system.

I nogle felter skal der indberettes 18 eller 16 karakterer (cifre), hvoraf de seks er decimaler. Der er dog ikke noget komma, som decimalerne kan placeres efter. Er der f.eks. tale om 25 aktier, skal der således skrives ”000000000025000000”.

I en del felter skal opgives en kursværdi i omsætningsvaluta, afregningsvaluta og beskatningsvaluta. Tallet er imidlertid identisk. I en kolonne forud herfor skal angives et plus, hvis tallet ikke er negativt. Omkostninger skal angives med 10 karakterer – en omkostning på 0, som er det almindelige i § 7 P-ordninger, skal således angives med 10 nuller.

HVAD KAN VI GØRE?

Skattestyrelsen bør tilrette indberetningssystemet for medarbejderaktieprogrammer, så det passer til de oplysninger, der skal indberettes. Ideelt bør virksomhederne blive mødt af et enkelt indtastningssystem, hvor man taster de relevante oplysninger, og systemet derefter selv læser oplysningerne ind i de relevante felter.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det nuværende system lægger også unødigt beslag på ressourcer hos skattemyndighederne, der må vejlede virksomhederne om den korrekte indberetning.

Hent forslaget som PDF

Download

#9 Let værdifastsættelsen af medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Når en virksomhed aflønner sine ansatte med medarbejderaktier mv., er det af skattemæssige årsager nødvendigt at opgøre værdien af disse aktier. Værdien afgør, hvor meget medarbejderen skal betale i skat, herunder om noget af værdien ligger ud over grænserne i ligningslovens § 7 P og eventuelt omfattes af ligningslovens § 28.

For en noteret virksomhed er værdifastsættelsen af aktierne ligetil, men hvis virksomheden ikke er noteret (på en børs eller tilsvarende), er der ikke en uafhængig markedsværdi, som kan anvendes til værdifastsættelsen.

Unoterede virksomheder har derfor mulighed for at læne sig op ad to værdiansættelsescirkulærer fra skattemyndighederne (de såkaldte 2000-cirkulærer). Cirkulærerne er dog kun vejledende, hvorfor skattemyndighederne kan skønne en anden værdi på aktierne mv. med konsekvens for både virksomhed og medarbejder. For skattemyndighederne betyder det, at de nødvendigvis – hver gang en unoteret virksomhed bruger medarbejderaktier – må tage stilling til, hvorvidt cirkulærerne i dette tilfælde er retvisende. Hvis ikke, skal der foretages en særskilt værdiansættelse, som så kan give anledning til uenighed med virksomheden.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør give unoterede virksomheder retskrav på at anvende værdiansættelsescirkulærerne ved fast- sættelsen af værdien på medarbejderaktier. Dermed vil tvivl om aktiernes værdi blive minimeret, og langt færre ressourcer skal bruges på at værdifastsætte unoterede aktier.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Det er vigtigt at understrege, at værdifastsættelsen af medarbejderaktierne (ved tildelingen) er stort set uden betydning for den samlede skattebetaling. Værdien har således primært betydning for, hvor stor en del af den samlede skat, der skal betales ved tildelingen (om nogen overhovedet), og hvor meget der først betales ved det endelige salg af aktierne. Tilsvarende har værdien betydning for fordelingen af skattebyrden mellem medarbejder og virksomhed.

Det skyldes, at der er en 1:1-sammenhæng mellem indkomstskattepligt (hos medarbejderen) og fradragsværdi (hos virksomheden): Den del af skattebyrden, som ikke betales ved tildelingen, bliver betalt ved det endelige salg af aktien. Og den del af aktiens værdi, som beskattes som lønindkomst hos medarbejderen, udløser fradragsret hos virksomheden; mens virksomheden ikke har fradrag for den del, der beskattes som aktieindkomst hos medarbejderen.

Den provenumæssige konsekvens af forslaget vil derfor være minimal – især når det sammenholdes med de sparede administrative omkostninger hos både virksomhed og skattemyndigheder.

Hent forslaget som PDF

Download

#10 Udskyd værdifastsættelsen af købe- og tegningsretter til medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Modtager en medarbejder købe- eller tegningsretter til aktier som vederlag i et ansættelsesforhold i henhold til ligningslovens § 7 P, skal det vurderes, om værdien af disse retter overholder grænserne for, hvor stor en del værdien af tildelte medarbejderaktier må udgøre i forhold til medarbejderens årsløn.

Vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne forligger – dog senest på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ubetinget ret til købe- eller tegningsretten.

Det kan betyde, at en virksomhed løbende kan opleve at skulle værdifastsætte sine aktier efterhånden, som medarbejdere erhverver ubetinget ret til købe-/tegningsretter i henhold til betingelserne i medarbejderak- tieprogrammet. Det kan f.eks. være, fordi medarbejderne har opnået de resultater, der var betingelsen for tildelingen af købe-/tegningsretterne.

For noterede virksomheder er værdifastsættelsen relativt uproblematisk, idet der er en offentlig aktiekurs    at forholde sig til. Men for unoterede virksomheder er processen mere omstændelig (og vil fortsat være det, også selv om forslaget om skematisk værdifastsættelse af medarbejderaktier i unoterede selskaber gennemføres).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere ligningslovens § 7 P således, at værdifastsættelsen af tildelte købe-/tegningsretter kan udskydes med op til seks måneder fra den dag, medarbejderen erhverver ubetinget ret til købe-/tegningsret- terne. Ved generelt at tillade, at værdifastsættelsen kan udskydes med op til seks måneder, kan en unoteret virksomhed som udgangspunkt nøjes med at skulle værdifastsætte sine aktier hvert halvår – f.eks. i forbindelse med års- og halvårsregnskabet.

Virksomheden kan i så fald benytte lejligheden til samtidig at fastsætte værdien af de købe-/tegningsretter, der er opnået i den mellemliggende periode. Med mindre selvfølgelig disse udnyttes inden den planlagte værdifastsættelse (i hvilket tilfælde der må foretages en ikke-planlagt værdifastsættelse).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Muligheden for at udskyde værdifastsættelsen af medarbejderaktier i op til seks måneder afspejler, at der i kildeskatteloven findes en bestemmelse om, at udbetalingen af løn kan udskydes i op til seks måneder fra retserhvervelsen.

Forslaget forventes ikke at give anledning til et ændret skatteprovenu.

Hent forslaget som PDF

Download

#11 Fjern begrænsning for tildeling af medarbejderaktier med værdi op til 20 pct. af lønnen

UDFORDRINGEN

Hvis en virksomhed ønsker at tilbyde medarbejderaktier til en værdi, der overstiger 10 pct. af medarbejderens ordinære løn (med de beskatningsregler, der følger af ligningslovens § 7 P), kan det kun lade sig gøre, såfremt virksomheden tilbyder denne mulighed til mindst 80 pct. af sine medarbejdere. I så fald kan medarbejderne modtage aktier til en værdi på op til 20 pct. af den ordinære løn. Kravet om, at ordningen skal omfatte mindst 80 pct. af medarbejderne, komplicerer lovgivningen og er en unødig begrænsning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fjerne begrænsningen, hvorefter tildeling af medarbejderaktier med en værdi på op til 20  pct. af den ordinære løn kan være en del af en individuel lønpakke, uanset om andre i virksomheden tilbydes samme mulighed. Virksomheden behøver ikke bekymre sig om, hvor stor en del af virksomhedens ansatte (som kan variere), der tilbydes hvor mange medarbejderaktier (hvilket ligeledes kan variere).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Der er grundlæggende ingen skattemæssig fordel forbundet med beskatning efter reglerne i ligningslovens § 7 P, ud over at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor aktiernes sælges (af medarbejderen). Fortjenesten vil på det tidspunkt blive beskattet som aktieindkomst, hvilket umiddelbart er en lavere beskatning end beskatningen af lønindkomst. Denne forskel opvejes dog af, at virksomheden ved tildelingen af aktierne ikke har fradrag for omkostningen på samme måde, som hvis der var tale om almindelig lønindkomst.

Fordelen ved ordningen ligger dermed i, at hverken lønmodtager eller arbejdsgiver behøver at have penge op af lommen i forbindelse med tildelingen. Arbejdsgiveren forærer den ansatte en lille del af virksomheden (men har til gengæld ikke fradrag); og lønmodtageren beskattes først ved det senere salg af aktien.

Dette gør ordningen særlig attraktiv for mindre unoterede virksomheder (og deres ansatte), fordi det gør dem bedre i stand til at tilbyde lønpakker, der kan konkurrere med større, veletablerede konkurrenter. Mindre – især nye – virksomheder har ofte ikke stor likviditet og sætter derfor pris på at kunne tilbyde aktier i stedet for løn. Og medarbejderne får adgang til aktier (uden i første omgang at blive beskattet), som ikke umiddelbart er tilgængelige for andre investorer, og som potentielt kan stige betragteligt i værdi.

Der må dog alligevel forventes et mindreprovenu som følge af den foreslåede lempelse. Mindreprovenuet forventes at udgøre et mindre, tocifret millionbeløb.

Hent forslaget som PDF

Download

#12 Fjern aldersgrænsen for udvidet mulighed for medarbejderaktier

UDFORDRINGEN

Et bredt politisk flertal har i foråret 2019 vedtaget en lovændring, der forbedrer mulighederne for tildeling af medarbejderaktier i nye mindre virksomheder. Efter ændringen også er blev godkendt i EU, har mindre virksomheder, der højst har virket inden for deres felt i fem år, fået adgang til at tildele medarbejderaktier med en værdi på op til 50 pct. af den almindelige årsløn under de særlige regler, der gælder i ligningslovens § 7 P. Normalt ligger grænsen på 10 eller 20 pct., jf. også forslaget om at slå de to ordinære medarbejderaktieordninger sammen til én.

Mens afgrænsningen af ”mindre virksomheder” følger EU’s definition og baserer sig på tal, der kan findes i årsregnskabet, giver den tilføjede ”aldersbetingelse” på højst fem år anledning til unødigt bøvl. Det gælder ikke kun i virksomhederne, men også hos skattemyndighederne, der skal sikre, at alderskravet overholdes.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fjerne aldersgrænsen på fem år, således at alle mindre virksomheder uanset alder kan tildele medarbejderaktier med en værdi på op til 50 pct. af den almindelige årsløn.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

For at være en ”mindre virksomhed” må virksomheden højst have 50 medarbejdere, og omsætningen eller balancesummen må højst være 15 mio. kr. (de må ikke begge være højere end 15 mio. kr.). Da den særlige ordning er statsstøttegodkendt i EU, må virksomheden desuden ikke være kriseramt, ligesom andre betingelser er knyttet til ordningen.

Hvis betingelsen om, at virksomheden højst må have været aktiv på et marked i fem år, fjernes, vil det væsentligt udvide antallet af virksomheder, der har adgang til at tilbyde deres medarbejdere aktier med en værdi på op til 50 pct. af den almindelige løn (under de særlige regler i ligningslovens § 7 P).

Der er som sådan ingen samlet skattefordel forbundet med at få medarbejderaktier under reglerne i ligningslovens § 7 P, ud over at beskatningen udskydes, til aktierne rent faktisk sælges. Den umiddelbart lavere skattesats ved salget (aktieindkomstskat i stedet for almindelig lønindkomstbeskatning) modsvares således af, at virksomheden ikke får fradrag for aktiens værdi ved tildelingen (modsat almindelig løn, som kan fradrages i virksomheden). Ikke desto mindre må en afskaffelse af aldersgrænsen forventes at give anledning til et mindreprovenu, som dog anslås til knap 150 mio. kr. om året.

Hent forslaget som PDF

Download

#13 Genindfør sporadisk lønindberetning

UDFORDRINGEN

Pr. 1. januar 2019 blev muligheden for sporadisk indberetning af løn ophævet. Herefter skal alle virksomheder for alle ansatte hver måned indberette løn, også selv om dette kræver en ”0-indberetning”. Manglende/eller for sen indberetning (også af 0-løn) udløser en afgift.

Administrativt har dette ikke store konsekvenser for virksomheder med mindst én medarbejder, som modtager løn hver måned. Sådanne virksomheder skal under alle omstændigheder indberette løn for den pågældende medarbejder og kan ved samme lejlighed relativt let indberette 0-løn for øvrige medarbejdere, som ikke modtager løn den pågældende måned.

For de (især meget små virksomheder), der ikke har mindst én medarbejder, som fast hver måned modtager løn, giver ændringen imidlertid anledning til en øget administrativ byrde. Det kan f.eks. være fordi, der kun er ejeren (og evt. dennes ægtefælle) blandt de ansatte, og der ikke hver måned udbetales løn til disse. Eller såfremt de eneste medarbejdere (herudover) kun er sæsonlønnede.

Disse virksomheder er nu tvunget til hver måned at indberette 0-løn, også i de måneder, hvor der ikke er andre (faste) lønninger at indberette.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør genindføre muligheden for sporadisk indberetning af løn.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Med ændring af bekendtgørelsen om et indkomstregister (nu bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018) udgik muligheden for sporadisk indberetning fra den 1. januar 2019.

Hent forslaget som PDF

Download

#14 Enklere lønindberetning ved privat arbejde (eks. rengøring)

UDFORDRINGEN

De fleste danskere ønsker at overholde lovene og bidrage til, at andre overholder dem. Det gælder også skattelovgivningen og de andre love, der gælder ved aflønning af løsarbejde i forbindelse med husholdningen (rengøring, børnepasning, forefaldende havearbejde etc.).

Særligt, hvis arbejdet ikke udføres af en momsregistreret virksomhed, kan det være svært at sikre, at alle regler bliver overholdt. Den, som udfører arbejdet, har pligt til at indberette indkomsten til skattemyndighederne, men selv om den, som ønsker arbejdet udført, sørger for at betale elektronisk, kan den pågældende ikke altid være sikker på, at der sker korrekt indberetning. Samtidig kan der være andre forpligtelser (f.eks. i forhold til indbetaling af feriepenge), som det kan være svært at sætte sig ind i. 

For den, som udfører arbejdet, kan der også være meget at holde øje med – ud over at sørge for at indberette indkomsten korrekt på skat.dk. Har den, som udfører arbejdet, en tilstrækkelig høj omsætning, udløser det f.eks. momspligt.

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeriet bør iværksætte udviklingen af en enkel elektronisk løsning for private til brug ved aflønning af arbejde, hvor der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold (f.eks. hushjælp og andet løsarbejde). Løsningen skal gøre det muligt for den, som ønsker arbejdet udført, og for den som udfører arbejdet, at aftale en pris alt inklusive. Herefter skal løsningen udregne (og tilbageholde) de forskellige relevante beløb (foreløbig skat, feriepenge etc.) og overføre det foreløbige nettobeløb til nem-kontoen hos den, som udfører arbejdet.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En enkel elektronisk løsning kan samtidig over for den, som udfører arbejdet, gøre opmærksom på diverse beløbsgrænser, f.eks. i forhold til momsregistrering, ligesom den løbende indberetning til skattemyndighederne sikrer, at skattekort mv. er opdateret.

Løsningen forventes umiddelbart ikke at have en provenumæssig konsekvens, men kan muligvis – via øget regelefterlevelse – påvirke skatteprovenuet positivt.

Hent forslaget som PDF

Download

#15 Enklere lønindberetning ved platformsøkonomi (timeindbretninger)

UDFORDRINGEN

Fremkomsten af diverse elektroniske (deleøkonomiske) platforme, der formidler arbejdskraft, har i nogen grad disrupted det traditionelle arbejdsmarked, herunder sondringen mellem lønmodtager og selvstændig. Det har fået nogle til at tale om et egentligt tredje arbejdsmarked (hverken lønmodtager eller selvstændig); men rettelig er der snarere tale om, at den tidshorisont, inden for hvilken en person kan opleve at skifte mellem de to, er blevet meget kort.

En person er til enhver tid og i forbindelse med hvilken som helst arbejdsopgave enten lønmodtager eller selvstændig; og der er intet nyt i, at den samme person – over livet eller hen over året – kan skifte mellem   de to. Det nye er, at skiftet – i høj grad takket være elektroniske platforme – kan ske inden for samme uge, ja inden for samme dag.

Det skaber et stort behov for et redskab, der kan bistå de involverede platforme og de personer, de forbinder, med hele tiden at vide, hvornår der er tale om et lønmodtagerforhold, og hvornår der er tale om selvstændig virksomhed. Redskabet skal således bistå de involverede parter med at overholde de regler, der er knyttet til hver situation. Det gælder ikke mindst skattereglerne.

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeriet bør iværksætte udviklingen af en enkel, elektronisk løsning for elektroniske platforme, bloggere m.m. til brug ved formidling af arbejdskraft. Løsningen skal gøre det muligt for både udbyder, efterspørger og formidler (platform) at afgøre, om der i det konkrete tilfælde er tale om et egentligt ansættelsesforhold (og hos hvem), eller om der er tale om selvstændigt arbejde.

Herefter skal løsningen i hvert tilfælde bistå de tre parter med at overholde de forpligtelser, der er knyttet til de forskellige situationer – i bedste fald ved at betalingen foregår gennem løsningen, som i de enkelte tilfælde beregner, indeholder og afregner diverse forpligtelser.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En enkel, elektronisk løsning kan samtidig over for den, som udfører arbejdet, gøre opmærksom på diverse beløbsgrænser, f.eks. i forhold til momsregistrering, ligesom den løbende indberetning til skattemyndighederne sikrer, at skattekort mv. er opdateret.

Løsningen forventes umiddelbart ikke at have en provenumæssig konsekvens, men kan muligvis – via øget regelef terlevelse – påvirke skatteprovenuet positivt.

Hent forslaget som PDF

Download

#16 Enklere lønindberetning for ansatte i mindre virksomheder

UDFORDRINGEN

For mange mindre virksomheder ses ansættelsen af den første medarbejder som en stor udfordring på grund af de mange indberetninger og regler, der følger heraf. Det gælder f.eks. skat, feriepenge, diverse obligatoriske bidrag mv. Særligt mindre virksomheder har få ressourcer til at sætte sig ind i disse regler, hvorfor der er en risiko for, at en ansættelse enten udskydes, eller at der sker utilsigtede fejl hos virksomhederne.

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeriet bør iværksætte udviklingen af en enkel, elektronisk løsning for mindre virksomheder m.m. til understøttelse af deres første ansættelser. Løsningen skal gøre det muligt at sikre overholdelse af de formelle krav – ikke mindst indberetning af A-indkomst m.m. – ligesom den skal sikre en fornuftig overgang fra sporadisk arbejde til et formelt ansættelsesforhold. Løsningen skal udregne (og tilbageholde) de forskellige relevante beløb (foreløbig skat, feriepenge etc.) og overføre det foreløbige nettobeløb til nem-kontoen hos medarbejderen. Herudover skal løsningen sikre overholdelse af andre regler som følge af et ansættelsesforhold, eksempelvis arbejdsskadeforsikring.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

En enkel, elektronisk løsning understøtter ansættelsen af arbejdskraft i mindre virksomheder, sikrer fair konkur- rencevilkår og understøtter velordnede forhold for arbejdstagerne.

Løsningen forventes umiddelbart ikke at have en provenumæssig konsekvens, men kan muligvis – via øget regelef terlevelse – påvirke skatteprovenuet positivt.

Hent forslaget som PDF

Download

#17 Beskat firmabiler ud fra listeprisen

UDFORDRINGEN

Medarbejdere, der får fri bil stillet til rådighed af deres arbejdsgiver (firmabil), skal betale indkomstskat af værdien heraf. Beskatningsgrundlaget for medarbejderen bestemmes først og fremmest af bilens værdi, hvilket defineres som prisen (inkl. registreringsafgift mv.) ved første indregistrering. Det gælder uanset, om bilen er købt eller leaset. Hertil kommer et miljøtillæg (til medarbejderens beskatningsgrundlag), der bestemmes ud fra bilens grønne ejerafgift.

Denne værdiopgørelsesmetode har som konsekvens, at medarbejdere med identiske firmabiler kan blive beskattet forskelligt alt efter bilernes pris ved første indregistrering.

Med aftalen om finanslov 2020 blev det endvidere aftalt, at der i nogle tilfælde skal ske en justering af beskatningsgrundlaget for medarbejdere med leasede firmabiler. Det gælder, hvis den leasede bil efter senest fire måneder fra indregistreringen får genberegnet sin afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a. Sker det, vil også beskatningsgrundlaget for medarbejderen fremover blive opjusteret, så det afspejler den genberegnede værdi.

Denne ændring betyder dels, at medarbejdere med leasede (nyindregistrerede) firmabiler ikke kan være sikre på beskatningen heraf, når de indgår deres aftale om fri bil. Dels betyder det, at arbejdsgivere i nogle tilfælde skal opjustere beskatningsgrundlaget for deres medarbejdere. Samtidig ændrer det ikke på, at medarbejdere med identiske firmabiler fortsat kan blive beskattet forskelligt.

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør indføre, at det fremover er bilens anmeldte listepris, der danner udgangspunkt for bilens værdi, således at arbejdsgivere og medarbejdere kan være sikre på de skattemæssige konsekvenser af en firmabilaftale, når aftalen indgås. Dette svarer til reglerne i flere af Danmarks nabolande og betyder samtidig, at medarbejdere med identiske firmabiler fremover beskattes ens.

Listeprisen for hver enkelt tilgængelige bilmodel vil som konsekvens heraf skulle indmeldes til skattemyndighederne, og det vil være et krav, at bilerne skal fremgå af de offentligt tilgængelige prislister hos det pågældende fabrikat.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter den seneste justering af reglerne i december 2020 (aftale om grøn omstilling af vejtransporten) vil medarbejdere fra 2025 og frem blive beskattet af 22,5 pct. af bilens værdi plus et miljøtillæg, der afspejler bilens klimamæssige egenskaber. Da listeprisen generelt er højere end bilens pris ved første indregistrering (især for firmabiler), vil brug af listepriser i beregningen af den enkelte bils afgift – selv ved uændrede skattesatser – føre til et højere samlet skatteprovenu. DI foreslår, at dette merprovenu anvendes til at finansiere en betragtelig reduktion af denne procentsats, således at den samlede omlægning holdes strukturelt provenuneutral.

Hent forslaget som PDF

Download

#18 Forenkl boligjobordningen

UDFORDRINGEN

Boligjobordningen – bedre kendt som håndværkerfradraget – har levet en meget omtumlet tilværelse, siden den første gang så dagens lys i 2011. I 2018 blev boligjobordningen dog gjort permanent. DI støtter boligjobordningen, bl.a. fordi den øger arbejdsudbuddet. Fradraget mindsker incitamentet til sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv arbejde til fordel for, at husstanden kan udbyde mere af sin ordinære arbejdskraft og købe sig til professionel hjælp med håndværksydelser, rengøring mv.

I dens nuværende form er boligjobordningen dog temmelig indviklet og bureaukratisk, bl.a. fordi den er opdelt i én ordning for håndværksydelser og en anden for serviceydelser.

HVAD KAN VI GØRE

DI foreslår, at der igen bliver én samlet ordning for både service- og håndværksydelser, så familierne selv kan bestemme, hvordan det samlede fradrag – som DI foreslår hævet til ca. 25.000 kr. pr. person pr. år – skal fordeles mellem henholdsvis håndværk og serviceopgaver.

DI foreslår, at den såkaldte ”positivliste” for håndværksydelser afskaffes – både fordi den ikke tager højde for den seneste teknologiske udvikling, og fordi samme positivliste forhindrer, at håndværkerfradraget kan bruges til f.eks. indvendig maling, køkken- og badeværelsesrenoveringer mv., som ellers er nogle af de håndværksopgaver, der er mest eksponeret overfor sort arbejde og gør-det-selv arbejde.

Endelig foreslår DI, at det bliver muligt at overføre uudnyttet fradrag i op til tre år, således at familier kan ”spare sammen” til større renoveringsprojekter.

Hvis Folketinget ønsker at fremme meget specifikke installationer (tyverialarm, udskiftning af oliefyr med varmepumper etc.), gøres dette bedst via direkte tilskud.

ANDRE KOMPLIKATIONER OG SAMMENHÆNGE

Boligjobordningen er notorisk en politisk-økonomisk kampplads, men den er meget populær i befolkningen. Der er evindelige diskussioner af dødvægtstab, fordelingspolitik mv.

Senest har S-regeringen adopteret ordningen, og i marts 2021 vedtog Folketinget en midlertidig lempelse af ordningen for 2021, således at loftet for serviceydelser blev hævet til 25.000 kr., og fradragsværdien øget til 35 pct. for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser blev hævet til 25.000 kr. Dette skal dog især ses som et ekstraordinært tiltag for at stimulere den indenlandske efterspørgsel som en del af krisebekæmpelsen ovenpå corona-pandemien.

I en international sammenligning er de tilsvarende svenske ordninger, RUT- og ROT-avdraget langt mere generøse end den nuværende danske boligjobordning.

Hent forslaget som PDF

Download

Se andre forslag