Beskatning af udenlandske medarbejdere

Skattereglerne bør understøtte danske virksomheders behov for at kunne tiltrække, modtage og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

DI’s forslag vedrørende beskatning af udenlandske medarbejdere giver derfor bl.a. et bud på, hvordan forskerskatteordningen kan gøres mindre bureaukratisk, og det samme gælder beskatningen af udenlandske medarbejdere, når de flytter fra Danmark igen.

#1 Se bort fra kort periode som begrænset skattepligtig i bruttoskatteordningen

UDFORDRINGEN

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) er en særlig skatteordning for nøglemedarbejdere og forskere, der rekrutteres i udlandet. ”Nøglemedarbejdere” kræver en månedsløn på mindst 68.100 kr. (2020), mens ”forskere” kan anvende ordningen uanset lønnen, hvis de godkendes som forskere af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond og udfører forskerarbejde.

For både forskere og nøglemedarbejdere gælder, at den pågældende ikke må have været skattepligtig til Danmark de seneste 10 år forud for ansættelse på ordningen (”karensreglen”). For ”forskere” kan der dog ses bort fra perioder som begrænset skattepligtig til Danmark (som gæsteunderviser, gæsteforsker og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner), så længe perioderne til sammen har en længde  på maksimalt 12 måneder inden for disse 10 år.

For ”nøglemedarbejdere” er der ingen tilsvarende bortseelsesret, hvilket bl.a. betyder, at en udlænding, der har siddet i en dansk bestyrelse (uden at være bosat i Danmark), er udelukket fra bruttoskatteordningen. Det samme gælder en udlænding, der i én eller flere korte perioder har været udstationeret til Danmark eller har udført arbejde for den danske del af den internationale virksomhed, vedkommende arbejder fo

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere karensreglen, således at der også for nøglemedarbejdere indføres en bortseelsesret fra perioder som begrænset skattepligtig, på samme måde som det allerede gælder ”forskere”. Bortseelsesretten bør som minimum omfatte vederlag omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.  2 (honorarer til medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende), men bør herudover også omfatte perioder som begrænset skattepligtig med en samlet længde på maksimalt 12 måneder inden for de seneste 10 år.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Karensreglens hovedformål er at hindre, at danskere efter et kort ophold i udlandet kan vende tilbage på brut- toskatteordningen. Oprindeligt var karensperioden tre år, men er siden forlænget flere gange til nu 10 år. Dermed står den lange karensperiode nogle gange i vejen for, at udlændinge – som det næppe var hensigten at udelukke

– kan anvende ordningen, fordi de blot i en meget kort periode har været begrænset skattepligtige til Danmark – f.eks. grundet kort udstationering eller et dansk bestyrelsesjob. Det er ellers netop sådanne personer – der har oplevet danske virksomheder tæt på – som det er mest oplagt at rekruttere til at arbejde i Danmark. Forslaget forventes ikke umiddelbart at have en betydelig provenumæssig konsekvens.




Hent forslaget som PDF

Download

#2 Juster vederlagskravet i bruttoskatteordningen

UDFORDRINGEN

For at udlændinge kan komme til Danmark som ”nøglemedarbejdere” på den særlige bruttoskatteordning (forskerskatteordningen), kræver det en månedsløn på mindst 68.100 kr. (2020). Problemet er imidlertid, at kun såkaldt A-indkomst tælles med ved opgørelsen af, om vederlagskravet er opfyldt. Der ses således bort fra f.eks. aktieløn eller anden form for B-skattepligtig aflønning.

Det er vanskeligt for en virksomhed at forklare – og for udlændinge at forstå – hvorfor f.eks. aktieløn ikke tæller med ved opgørelsen af, om vederlagskravet er opfyldt i bruttoskatteordningen. Desuden betyder sondringen mellem de to typer løn, at virksomheder i bestemte brancher, hvor f.eks. aktieløn er udbredt, har sværere ved at bruge ordningen end virksomheder i andre brancher.

Det betyder også, at mindre unoterede virksomheder, for hvem aktieaflønning er et vigtigt redskab i konkur- rencen med større etablerede virksomheder om de bedste medarbejdere, er afskåret fra at bruge dette vigtige redskab, når det kommer til at tiltrække udenlandske talenter.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør justere vederlagskravet i bruttoskatteordningen, således at B-indkomst kan tælles med, når det opgøres, om en person opfylder vederlagskravet i ordningen. På den måde er det den samlede lønpakke, der afgør, om personen opfylder vederlagskravet eller ej – ikke hvad lønpakken er sammensat af.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Justering af på vederlagskravet, så også B-skattepligtig indkomst fra arbejdsgiveren tæller med, vil umiddelbart medføre et mindre provenutab for statskassen. Det vil til gengæld gøre ordningen mere anvendelig for især mindre virksomheder, hvor f.eks. aktieaflønning udgør en relativ høj andel af den samlede aflønning af nøglemedarbejdere.

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Ophæv forbuddet mod udenlandske iværksættere og ejerledere på bruttoskatteordningen

UDFORDRINGEN

For at anvende bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere gælder blandt andet, at personen ikke må  have (eller inden for de seneste fem år have haft) direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, den pågældende bliver medarbejder i. I praksis fortolkes denne regel alene i forhold til, om personen har et diskvalificerende ejerskab af virksomheden. Det er således ikke diskvalificerende, hvis personen f.eks. i dag sidder i direktionen for det udenlandske moderselskab, der ejer den danske virksomhed, den pågældende skal ansættes i på bruttoskatteordningen.

Er arbejdsgiveren et selskab, gælder forbuddet, hvis medarbejderen ejer (inden for de seneste fem år har ejet) 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder (inden for de seneste fem år har rådet) over mere end 50 pct. af stemmeværdien i det selskab, hvor den pågældende ansættes. Er arbejdsgiveren en personligt ejet virksomhed, gælder forbuddet, hvis medarbejderen ejer (inden for de seneste fem år har ejet) 25 pct. eller mere af egenkapitalen, eller har (haft) afgørende indflydelse i virksomheden.

Reglen afskærer dermed de facto udenlandske iværksættere og ejerledere fra at benytte ordningen, hvis de flytter deres virksomhed (og sig selv) til Danmark.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ophæve betingelsen om, at en person for at kunne anvende bruttoskatteordningen, ikke     har eller inden for de seneste fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, vedkommende bliver medarbejder i. Dermed skal personen alene – også som iværksætter/ejerleder – opfylde karensreglen og vederlagskravet for at kunne anvende bruttoskatteordningen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Skatteministeren har i et svar til Folketinget anført, at forbuddet afholder udlændinge fra at flytte til Danmark med deres selskaber og heref ter udbetale sig selv en høj løn til den lave bruttobeskatning på knap 33 pct. – selv om denne i virkeligheden er et maskeret udbytte, der efter danske regler ville blive beskattet med op til ca. 56 pct. (selskabsskat + højeste aktieindkomstskat).

 DI mener dog, at denne frygt er ubegrundet og i øvrigt irrelevant. Den høje danske aktieindkomstskat er fastsat for at undgå, at arbejdsindkomst udbetales som udbytte (ikke det omvendte), og der er næppe mange formuende udlændinge, der betragter en kapitalskat på 33 pct. som særlig favorabel. Det vil derfor ikke være skattespekulation, der driver dem til Danmark. Omvendt kan den manglende adgang til bruttoskatteordningen godt lede til et fravalg af Danmark.

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Simplificér beskatningen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer

UDFORDRINGEN

Udenlandske medlemmer af danske bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er begrænset skattepligtige til Danmark af det vederlag, de modtager. Det gælder uanset, om bestyrelsesmøderne afholdes i Danmark eller ej. I modsætning til begrænset skattepligtige, der arbejder i Danmark som almindelige lønmodtagere en del af året, har bestyrelsesmedlemmer bosat i udlandet ikke adgang til personfradrag. Deres indkomstskat skal således beregnes efter de almindelige danske skatteregler, men uden personfradrag. Dette til trods for,  at de som udlændinge, bosat i udlandet, i sagens natur ikke har samme adgang til skatteyderfinansieret service som en person bosat i Danmark. Samtidig medfører den begrænsede skattepligt, at sådanne bestyrelsesmedlemmer de efterfølgende 10 år er afskåret fra at komme til Danmark på bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ændre skattereglerne for udenlandske bestyrelsesmedlemmer og andre, der er bosat i udlandet, som modtager vederlag efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 (medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende), således at de bliver simplere og i højere grad passer til de øvrige skatteregler. Konkret foreslås det, at udlændinge, der modtager vederlag efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, fremover beskattes efter samme regler som udenlandske nøglemedarbejdere, dvs. med AM-bidrag + 27 pct. flad skat uden fradrag (i alt 32,84 pct.).

Samtidig skal der ses bort fra sådanne vederlag ved vurderingen af, om karensreglerne for bruttoskatteord- ningen er overholdt. Dermed vil det at sidde i en dansk bestyrelse ikke længere afskære en udlænding fra senere at komme til Danmark på bruttoskatteordningen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Henset til det relativt beskedne antal udenlandske bestyrelsesmedlemmer i danske bestyrelser må forslaget forventes at få en meget begrænset provenuvirkning. Samtidig vil det gøre det mere attraktivt for udlændinge at indtræde i danske bestyrelser med de fordele, det giver for dansk erhvervsliv. Forslaget vil samtidig gøre det mere attraktivt for udlændinge i danske bestyrelser at overveje at flytte til Danmark for at arbejde, idet de nu ikke længere er udelukket fra at anvende bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere (hvis de i øvrigt kan opfylde kravene heri).

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Indfør bagatelgrænse for beskatning af globale medarbejdere

UDFORDRINGEN

Medarbejdere med globale arbejdsfunktioner i en koncern, som i udgangspunktet er ansat uden for Danmark, men som arbejder i begrænset omfang i Danmark (for den danske del af koncernen), beskattes i Danmark af dette begrænsede arbejde. Det er en administrativ byrde for virksomhederne at skulle administrere de pågældende medarbejderes skattebetaling i Danmark – i nogle tilfælde kun for enkelte dage. Dette medfører omfattende arbejdsgange og tunge administrative procedurer selv ved ganske få dages arbejde udført i Danmark af medarbejdere med globale arbejdsfunktioner. 

Hertil kommer den ekstra ulempe, at en sådan skattepligt i Danmark – uanset om det blot er for en enkelt dags arbejde – herefter udelukker den pågældende person fra at kunne anvende bruttoskatteordningen de efterfølgende 10 år (grundet betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark de seneste 10 år forud for ansættelse på bruttoskatteordningen).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre en bagatelgrænse for, hvornår der skal ske beskatning af medarbejdere med globale arbejdsfunktioner i en koncern, som arbejder i begrænset omfang i Danmark.

Som minimum bør Folketinget sikre, at sådant begrænset arbejde i Danmark ikke udelukker de pågældende fra senere at komme til Danmark på bruttoskatteordningen, jf. forslaget om justering af karensreglen i bruttoskatteordningen.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Indførelsen af en sådan bagatelgrænse for dansk skattepligt vil umiddelbart medføre et beskedent provenutab for statskassen i størrelsesordenen 50 mio. kr. Dette skal dog holdes op mod den betydelige administrative lempelse, en sådan bagatelgrænse giver for danske virksomheder med globale medarbejdere. Frafaldet af skattepligt vil også øge gruppen af højtlønnede udlændinge (med kendskab til Danmark), der har adgang til bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere.

Hent forslaget som PDF

Download

#6 Ligestil filialer med datterselskaber i forhold til globale medarbejderes skattepligt

UDFORDRINGEN

Som anført i forslaget om en bagatelgrænse for beskatning af globale medarbejdere kan det give anledning  til betydeligt administrativt bøvl, når medarbejdere i en koncern, som i udgangspunktet er ansat uden for Danmark, i begrænset omfang udfører arbejde i Danmark for den danske del af koncernen. Såfremt den pågældende medarbejder er ansat i en udenlandsk filial af den danske virksomhed, gælder det imidlertid, at alt arbejde udført på dansk jord i princippet er for den danske virksomhed og dermed skattepligtigt til Danmark.

For sådanne medarbejdere gælder også, at den danske skattepligt – uanset om det kun er for få timers arbejde på dansk territorium – har som konsekvens, at personen de følgende 10 år mister muligheden for at anvende den danske bruttoskatteordning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ligestille reglerne for virksomheder med filialstruktur med reglerne for virksomheder med koncernstruktur i forhold til, hvornår udenlandsk ansatte, der opholder sig i Danmark, betragtes som skattepligtige til Danmark. Dette vil give en betydelig administrativ lempelse for danske virksomheder med filialstruktur, som i dag oplever, at medarbejdere i udenlandske filialer bliver skattepligtige til Danmark i det øjeblik, de sætter fod på dansk territorium.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Tidligere var der også i bruttoskatteordningen en forskelsbehandling mellem virksomheder med filialstruktur og øvrige virksomheder (med moder- /datterselskaber). Denne forskelsbehandling blev ophævet af et bredt politisk flertal i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte ”Afbureaukratisering af forskerskatteordningen” i november 2018.

Hent forslaget som PDF

Download

#7 Fritag udlændinges urealiserede kapitalgevinster for avanceskat ved fraflytning (udvidelse af eksisterende undtagelse)

UDFORDRINGEN

Udlændinge, der opholder sig i Danmark i en kortere eller længere periode, vil opleve, at de ved flytningen fra Danmark bliver skattepligtige til Danmark af den urealiserede kapitalgevinst på visse aktiver, også selv om der er tale om aktiver, de allerede ejede, da de flyttede til Danmark – og endda selv om gevinsten alene kan tilskrives udviklingen i valutakurser i den periode, de har befundet sig i Danmark.

Denne såkaldte ”havelågebeskatning” kan f.eks. omfatte værdistigningen (inkl. den andel, der alene kan tilskrives valutakurser) på en udenlandsk udlejningsejendom eller en bolig, der falder uden for den danske parcelhusregel vedrørende skattefri avance på egen bolig.

For de mest almindelige aktiver – aktier (både noterede og unoterede) – eksisterer dette problem ikke. Det skyldes, at Danmark har indført en undtagelse fra de generelle regler om avancebeskatning af urealiserede aktieavancer ved fraflytning i de tilfælde, hvor skatteyderen ikke har været skattepligtig til Danmark i mindst syv år inden for de seneste 10 år. Undtagelsen sikrer, at udlændinge, som opholder sig under syv år i Danmark, ikke risikerer at blive beskattet af urealiserede aktiegevinster, når de flytter.

Reglen gælder blot ikke for andre aktiver, som Danmark realisationsbeskatter. For udlændinge  med  sådanne aktiver giver den manglende undtagelse fra havelågebeskatningen derfor anledning til betydeligt administrativt bøvl – der ofte også påvirker den ansættende virksomhed, som føler et ansvar for at bistå medarbejderen med at forstå reglerne.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre ensartede regler for urealiserede avancer de første syv år, man som udlænding befinder sig i Danmark. Den nuværende bortseelse fra urealiserede aktieavancer ved ophold i op til syv år bør udvides til at omfatte alle typer urealiserede avancer, som ellers vil være skattepligtige. Dette omfatter f.eks. urealiserede stigninger på ejendomme, der falder uden for den danske parcelhusregel. Undtagelsen gælder ikke det løbende udbytte/den løbende indtægt fra sådanne investeringer, som fortsat vil være skat- tepligtig til Danmark.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Problemet med den danske havelågebeskatning accentueres ved, at skatteyderen, når vedkommende senere i udlandet sælger de pågældende aktiver (med avance), i princippet bør kunne opnå skattekredit i sit hjemland for den betalte skat i Danmark.

Det forventes, at forslag 7, 8 og 9 i dette afsnit vil kunne gennemføres indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr

Hent forslaget som PDF

Download

#8 Fritag udlændinge for lagerbeskatning af udenlandske investeringer (i op til 7 år)

UDFORDRINGEN

Udlændinge, der opholder sig i Danmark i en kortere eller længere periode, vil opleve, at de lagerbeskattes (i Danmark) af visse udenlandske investeringer, der er foretaget, før de påbegyndte deres ophold i Danmark. Hvorvidt dette sker, er afhængigt af, om den pågældende type investering normalt er underlagt dansk lager- beskatning eller ej. Således har vi i Danmark valgt at lagerbeskatte pensionsopsparing (PAL-beskatning), hvilket betyder, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, vil blive lagerbeskattet af deres udenlandske pensionsordninger.

Denne lagerbeskatning kan give anledning til betydeligt administrativt bøvl for de pågældende personer – ikke mindst når reglerne sammenholdes med skattereglerne i den pågældende persons hjemland. Er den pågældende investering i hjemlandet omfattet af realisationsbeskatning, kan det give problemer, når aktivet senere realiseres, og skatteyderen i princippet allerede er blevet beskattet (i Danmark) af den værdistigning, aktivet gennemgik, mens vedkommende opholdt sig i Danmark.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fritage udlændinge, som opholder sig i Danmark i op til syv år, for lagerbeskatning af investe ringer, der er foretaget, før personen flyttede til Danmark, også selv om den pågældende investering normalt lagerbeskattes i Danmark.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Personen vil selvfølgelig være skattepligtig af evt. udbytte fra de nævnte investeringer. Forlænger personen sit ophold i Danmark ud over syv år, vil aktivet herefter overgå til almindelig lagerbeskatning.

Det forventes, at forslag 7, 8 og 9 i dette afsnit vil kunne gennemføres indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr.

Hent forslaget som PDF

Download

#9 Fritag udlændinge for ejendomsværdiskat af udenlandsk bolig/sommerhus (i op til 7 år)

UDFORDRINGEN

Udlændinge, som opholder sig i Danmark i en kortere eller længere periode, vil opleve, at de skal betale dansk ejendomsværdiskat af en evt. (sommer)bolig, de fortsat måtte råde over i udlandet (f.eks. i hjemlandet).

Denne beskatning kan give anledning til betydeligt administrativt bøvl og retsusikkerhed ikke mindst i relation til sammenligneligt beskatningsgrundlag (beskatningen i Danmark af danske boliger sker på baggrund af den offentlige vurdering).

Hertil kommer, at den (løbende) danske ejendomsværdibeskatning til dels træder i stedet for realisations- beskatning, når boligen sælges. Udlændinge kan imidlertid opleve vanskeligheder i hjemlandet med at opnå kredit for den betalte danske skat ved senere salg af boligen.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fritage udlændinge, der opholder sig i Danmark i op til syv år, for ejendomsværdiskat af evt. (sommer)boliger, de allerede ejede, da opholdet i Danmark blev påbegyndt.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Såfremt personen forlænger sit ophold ud over de syv år, vil de omhandlede boliger blive omfattet af den danske ejendomsværdibeskatning.

Det forventes, at forslag 7, 8 og 9 i dette afsnit vil kunne gennemføres indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr.

Hent forslaget som PDF

Download

Se andre forslag