Kapitalindkomstbeskatning

Er kapitalindkomst ikke bare alt det, der ikke er lønindkomst? Ikke helt.

I Danmark har vi forskellige regler for, hvordan henholdsvis aktieindkomst og anden kapitalindkomst beskattes, og senest er der kommet yderligere knopskydninger i form af forskellige særordninger. Det gør det vanskeligt at overskue, hvordan man vil ende med at blive beskattet af en given disposition.

DI’s forslag om beskatning af kapitalindkomst giver derfor et bud på, hvordan vi kan lave et mere simpelt system med en model for én samlet beskatning. 

#1 Indfør konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk model

UDFORDRINGEN

Beskatningen af afkastet fra såkaldt ”fri opsparing” er uhyre kompliceret i Danmark. Fri opsparing er den   del af formuen, som ikke er bundet i bolig eller på pensionsordninger – f.eks. indestående på bankkonti eller aktier og obligationer (dog ikke på pensionsordninger).

For det første beskattes aktieindkomst separat fra øvrig kapitalindkomst. For det andet er der forskellige skattesatser for de to typer kapitalindkomst. I alt giver dette 18 forskellige skattekombinationer, som en skatteyder kan befinde sig i alt efter størrelsen på kapitalindkomsten og fordelingen mellem aktieindkomst og øvrigt kapitalindkomst.

Indretningen skyldes blandt andet den måde, Danmark har valgt at adressere det såkaldte ”hovedaktionærproblem”, som imidlertid kun berører ganske få skatteydere. Det er personer, som både er ejere af og medarbejdere i den samme virksomhed og derfor i nogle tilfælde har mulighed for at bestemme, at deres løn i stedet udbetales som aktieudbytte.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre en konsolideret kapitalindkomstbeskatning (samlet beskatning af både aktieindkomst og øvrig kapitalindkomst) med en lav flad sats på 27 pct. svarende til den laveste skat på aktieindkomst i dag. For stor negativ nettokapitalindkomst bevares den eksisterende lave (rente)fradragssats på 25 pct. i en gennemsnitskommune.

Den konsoliderede kapitalindkomstbeskatning skal som udgangspunkt omfatte almindelig kapitalindkomst, noteret aktieindkomst uanset størrelse samt unoteret aktieindkomst på op til 55.300 kr. om året (svarende til eksisterende progressionsgrænse i aktieindkomstbeskatningen).

For unoteret aktieindkomst over denne grænse indføres en ny hovedaktionærmodel, der identificerer den del af den resterende unoterede aktieindkomst, der bør beskattes som kapitalindkomst. Når denne indkomst er sorteret fra, beskattes den øvrige unoterede aktieindkomst som lønindkomst (med kredit for selskabsskatten), dvs. svarende til samme niveau som høj aktieindkomst i dag (ca. 42 pct.).

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Skatteministeriet har i et svar til Folketinget beregnet, at en konsolideret kapitalindkomstbeskatning som  den beskrevne umiddelbart vil medføre et merprovenu for statskassen på omkring 200 mio. kr. grundet det reducerede rentefradrag. Dette er dog før udarbejdelsen af en konkret hovedaktionærmodel som – alt efter udformning – vil reducere merprovenuet. 

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om at afskaffe aktiesparekontoen og investorfradraget, hvilket vil bidrage med yderligere provenu til en robust og attraktiv hovedaktionærmodel.

Hent forslaget som PDF

Download

#2 Afskaf aktiesparekontoen

UDFORDRINGEN

Aktiesparekontoen blev indført med virkning fra 2019 og var tiltænkt som en simpel alternativ opsparingsmulighed for personer, som ønsker at investere i noterede aktier. Aktiesparekontoen giver personer mulighed for at investere op til 51.100 kr. i noterede aktier til en relativt favorabel lagerbeskatning på 17 pct. Dette skal sammenlignes med den almindelige – progressive – aktieindkomstbeskatning på 27/42 pct. (efter realisationsprincippet).

Aktiesparekontoen har imidlertid vist sig ikke at være særlig populær, hvilket muligvis hænger sammen med, at den skattemæssige fordel er begrænset for de fleste skatteydere. Ordningen er således først og fremmest attraktiv for personer, der har (eller forventer at få) aktieindkomst over progressionsgrænsen. Samtidig er aktiesparekontoen med til at komplicere den samlede kapitalindkomstbeskatning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe aktiesparekontoen i forbindelse med indførelsen af en konsolideret kapitalindkomst- beskatning efter nordisk model. Den simple flade kapitalindkomstbeskatning af al noteret aktieindkomst på 27 pct. vil i meget høj grad gøre aktiesparekontoen overflødig.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Da aktiesparekontoen blev vedtaget, blev det anslået, at den ville give anledning til et årligt provenutab på 110 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (ved et loft på 50.000 kr.). Som led i den politiske aftale skal loftet stige til

200.000 kr. over de kommende år, hvilket i så fald vil øge provenutabet.

Afskaffes ordningen, kan det resulterende merprovenu anvendes som medfinansiering af en robust og attraktiv hovedaktionærmodel, jf. forslaget om en konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk model.

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Afskaf investorfradraget

UDFORDRINGEN

Investorfradraget blev indført med virkning fra 2019 med det formål at gøre det mere attraktivt for privatpersoner at investere i unoterede små og mellemstore virksomheder. Private investorer, der investerer direkte    i en unoteret virksomhed, kan fradrage investeringer på op til 400.000 kr. til en effektiv skatteværdi på 15 pct. i en gennemsnitskommune. Fra og med 2023 fordobles størrelsen på den investering, der kan fradrages. Foretages investeringen indirekte via en ny særlig type investeringsfond (”investorfradragsfond”), der opfylder nærmere specificerede krav, kan der fradrages investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 voksende til det dobbelte fra 2023.

Der stilles desuden en række øvrige betingelser til de virksomheder, der investeres i, herunder at de har været aktive på et marked i under syv år samt opfylder den såkaldte pengetankregel (ikke blot beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse). For investoren gælder, at vedkommende (eller dennes nærtstående) som hovedregel ikke inden for de seneste to år må have ejet aktier i samme selskab enten direkte eller indirekte. Mens formålet således er at gøre det mere attraktivt for privatpersoner at foretage passive investeringer i nyere, mindre, unoterede (drift)virksomheder, er det samtidig klart, at reglerne herfor er særdeles komplicerede. Endvidere udgør fradraget i sig selv endnu en komplicerende knopskydning på en i forvejen meget kompliceret kapitalindkomstbeskatning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe investorfradraget i forbindelse med indførelsen af en konsolideret kapitalbeskatning efter nordisk model. Såfremt der udformes en attraktiv og robust hovedaktionærmodel, vil denne opfylde samme formål som investorfradraget – at gøre det attraktivt at investere i unoterede aktier. I DI’s model vil afkastet fra passive investeringer i unoterede virksomheder blive beskattet med 27 pct.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Da investorfradraget blev vedtaget, blev det anslået at ville medføre et mindreprovenu på 105 mio. kr. fra 2019 voksende til 205 mio. kr. fra 2023. Hvis fradraget afskaffes kan midlerne øremærkes en robust og attraktiv hovedaktionærmodel, jf. DI’s forslag om en konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk model.

DI’s hovedaktionærmodel omfatter alene personer med unoteret aktieindkomst, der overstiger 55.300 kr. årligt. Modellen skal heref ter identificere, hvor meget af denne unoterede aktieindkomst er passiv kapitalindkomst (og skal beskattes sammen med øvrig kapitalindkomst), hvoref ter den tilbageværende indkomst beskattes som lønindkomst (med kredit for betalt selskabsskat).

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Enklere indberetning ved lånebaseret crowdfunding

UDFORDRINGEN

Crowdfunding - på dansk netværksfinansiering - er en måde, hvorpå projekter kan finansieres ved at indsamle både store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere typisk via en crowdfunding-platform på internettet. Crowdfunding anvendes særligt af iværksættere.

Der findes forskellige typer af crowdfunding: donationsbaseret, rewardbaseret, lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

I dag er det ikke muligt for crowdfunding-platforme, der er lånebaserede, at indberette renteindtægter og -udgifter til Skattestyrelsen. Dette lægger en stor administrativ byrde over på långivere og låntagere.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør gøre det muligt for lånebaserede crowdfunding-platforme at indberette renter direkte til Skattestyrelsen på långivere henholdsvis låntageres vegne på samme måde, som banker kan i dag.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget vurderes at øge sikkerheden for korrekt indberetning til skattemyndighederne og dermed også at bidrage til at øge skatteprovenuet.

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Fjern bagatelgrænsen for fradragsberettigede tab på udlån (crowdlending)

UDFORDRINGEN

Som beskrevet under forslaget om ”Enklere indberetning ved lånebaseret crowdfunding” kan især mindre, unoterede virksomheder – herunder start-ups – opleve store udfordringer med at tiltrække risikovillig kapital (bl.a. på grund af indretningen af den danske kapitalindkomstbeskatning). Lån er et oplagt alternativ, men også her kan især mindre iværksættere opleve det vanskeligt – via traditionelle kanaler – at få adgang til lån på konkurrencedygtige vilkår. På den anden side er der et antal private og institutionelle investorer, der vil være villige til at yde sådanne lån under forudsætning af, at de har mulighed for at sprede risikoen herved.

Crowdlending bringer de to sider sammen ved at muliggøre, at en investor kan opbygge en portefølje bestående af mange små lån – måske 100 lån af 1000 kr. hver – og tilsvarende, at en iværksætter kan få adgang til et samlet lån bestående af mange sådanne individuelle mikrolån. Modellen er en gevinst for begge parter.

I dag er der imidlertid en bagatelgrænse for tab på udlån, der er fradragsberettiget. Grænsen er på 2.000 kr. og betyder dermed, at en investor, der udlåner via crowdlending, typisk ikke vil få fradrag, hvis lånet ikke kan indfris. Omvendt betales kapitalindkomstskat af alle renter, da renteindtægter ikke er omfattet af en tilsvarende bagatelgrænse. Beskatningen er asymmetrisk.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør fjerne asymmetrien mellem fradrag for tab på udlån og beskatningen af renteindtægter, således at der også gives fradragsret for tab under 2.000 kr. ved crowdlending. Eventuelt kan fradraget gøres betinget af, at det indberettes af en tredjepart (crowdledning-facilitatoren), som samtidig er forpligtet til også at indberette renteindtægter etc.

ANDRE KOMPLIKATIONER OG SAMMENHÆNGE

Den foreslåede justering er et eksempel på, hvordan digitaliseringen – hvis den understøttes af simplere lovgivning – kan bidrage til at lette både skattekontrollen og regelefterlevelsen ved at binde en stadig større del af skatteindberetningen op på tredjepart.

Den provenumæssige konsekvens af forslaget forventes at være ubetydelig.

Hent forslaget som PDF

Download

Se andre forslag