Moms

Der ligger mange timer for danske virksomheder i at administrere momsreglerne - f.eks. ved beregning af moms på mobiltelefoner, der må anvendes både privat og arbejdsmæssigt og ved beregning af moms i kantineordninger. Problemet her er, at momsberegningen er præget af skøn. Ud over at gøre det bøvlet udfordrer det retssikkerheden for virksomhederne, og gør det vanskeligt for skattemyndighederne at kontrollere.

DI’s forslag vedrørende moms indeholder derfor bl.a. forslag om mere objektive frem for skønsbaserede regler ved i visse tilfælde at foreslå fuldt momsfradrag mod at lægge skematisk fastsatte værdier til grund for momsberegningen.

#1 Indfør fuldt momsfradrag for mobiltelefon mv. til delvis privat anvendelse (og afregn moms af skattepligtig værdi)

UDFORDRINGEN

Efter de nuværende momsregler for mobiltelefoner (anskaffelse og abonnement), datakommunikationsforbin- delser samt bærbare pc’er, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, er virksomhederne alene berettiget til fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige brug i virksomheden.

Dette fordrer, at virksomheder ved hver faktura foretager en skønsmæssig opdeling i henholdsvis privat og erhvervsmæssigt forbrug – og alene tager momsfradrag for sidstnævnte. Dette er en uhyre administrativt belastende opgave, ligesom det oplagt giver anledning til uenighed med skattemyndighederne, skattesager osv.

For de pågældende goder gælder imidlertid, at Folketinget – i personskattelovgivningen – allerede har taget stilling til værdien af den private brug. Således gælder, at den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for medarbejderens private benyttelse, udgør 2.900 kr. pr. år (med nedslag for ægtefæller, hvor begge har godet stillet til rådighed af deres arbejdsgiver).

Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Det samme gælder værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør tage den momsmæssige konsekvens af den stillingtagen, der er foretaget til den private værdi (i personbeskatningen) og indføre fuldt momsfradrag for virksomhedernes indkøb af mobiltelefon, abonnement, datakommunikationsforbindelse og computer – uanset at det pågældende aktiv også anvendes privat. Til gengæld skal virksomheden indeholde og afregne moms af den af Folketinget fastsatte værdi af privatanvendelsen. Aktuelt betyder det, at der alene skal afregnes moms af fri telefon, og at denne moms udgør 580 kr./år (ved rådighed hele året og evt. ekskl. ægtefællerabat).

Fuldt momsfradrag vil lette virksomhedernes administrative byrde på bogføringssiden og mindske risikoen for fejl i virksomhedernes momsangivelser.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

DI anslår, at indtægten fra moms af den skattepligtige værdi af fri telefon mv. vil udgøre godt 100 mio. kr. Hvorvidt dette dækker mindreprovenuet fra indrømmelsen af fuldt momsfradrag til virksomhederne vides ikke. DI foreslår derfor, at nærværende forslag ses i sammenhæng med DI’s forslag om at afskaffe ægtefællerabatten ved fri telefon.

Hent forslaget som PDF

Download

#2 Indfør fuldt momsfradrag for morgenmad mv. ved erhvervsmæssig hotelovernatning

UDFORDRINGEN

Virksomheder har efter nuværende regler ikke fuldt momsfradrag for restaurationsydelser. Momsen på restaurationsydelser kan således højst fradrages med 25 pct. (af momsen) – naturligvis under forudsætning af, at udgifterne er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Særbehandlingen af restaurationsydelser giver især udfordringer i forbindelse med hotelovernatning, hvor morgenmad er inkluderet i prisen. For at virksomheden kan følge momslovgivningen, skal hotellet således specificere pris på henholdsvis overnatning og morgenmad, uanset at morgenmaden ofte er inkluderet –  og uanset i øvrigt, om medarbejderen ender med at spise morgenmad eller ej. Tilsvarende gælder særlige momsafløftningsregler for parkeringsudgifter, således at en hotelovernatning kan ende med tre forskellige momsafløftningssatser (100 pct. for overnatningen, 25 pct. for morgenmaden og 0 pct. for parkeringen).

Hvis hotellet undlader at specificere den andel af prisen, der vedrører morgenmaden, anser skattemyndighederne fakturaen for ugyldig. Virksomheden vil i så fald ikke have fradrag for hverken morgenmad eller overnatning.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør vedtage, at morgenmad og lignende ydelser i forbindelse med erhvervsmæssig overnatning (f.eks. parkering) betragtes som en biydelse til hovedydelsen (overnatningen) således, at der indrømmes virksomheden fuldt momsfradrag for hele udgiften. Faktureringen kan dermed foretages i ét samlet beløb, hvilket vil gøre det lettere administrativt for både hoteller og virksomheder.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Fuldt momsfradrag for alle biydelser forbundet med erhvervsmæssig overnatning (herunder inkluderet morgenmad samt parkering) skønnes at ville give anledning til et beskedent provenutab. DI mener, at forslaget kan ses i sammenhæng med forslaget om at afskaffe medarbejderens fradrag for småfornødenheder også i de tilfælde, hvor arbejdsgiver betaler udgifter til kost og logi.

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Enklere momsregler for medarbejderkantiner

UDFORDRINGEN

Virksomheder, der tilbyder medarbejderkantine, skal som udgangspunkt svare moms af salgsværdien. Da medarbejdernes egenbetaling for kantinen ikke altid dækker de reelle omkostninger, kan denne imidlertid ikke anvendes som momsgrundlag. Virksomhederne er derfor nødt til at opgøre de faktiske omkostninger forbundet med driften af medarbejderkantinen og anvende dette som momsgrundlag. I denne forbindelse skal både den del af lønomkostningerne, som går til rengøring af spiselokaler, og den del, der går til mødebespisning, fratrækkes, idet der ikke skal svares moms heraf.

Da disse opdelinger kan være særdeles vanskelige, kan virksomhederne vælge at anvende to ”enkle” regler: For at afspejle omkostningen til rengøring mv. kan virksomheden basere momsen på råvareindkøbet, brug af ekstern arbejdskraft og 75 procent af interne lønandele. For at afspejle omkostningen til repræsentation mv. har virksomheden adgang til at foretage en opdeling baseret på det foregående års andel eller anvende en standardsats på 3 pct. til at reducere momsgrundlaget med.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør give virksomhederne adgang til at anvende den fastsatte egenbetaling som udgangspunkt for momsgrundlaget. Ifølge nuværende praksis udløser et ”standardmåltid” en egenbetaling fra medarbejderen på 15-20 kr. alt efter, om det inkluderer andre drikkevarer end vand. Såfremt Folketinget ikke mener, at dette er et retvisende niveau, bør Folketinget fastsætte en mere retvisende værdi (og dermed et højere momsgrundlag).

Medarbejderkantine bliver dermed en momspligtig ydelse med en politisk fastsat mindstepris på et standardmåltid. Som konsekvens slipper virksomhederne for at opgøre omkostningerne til medarbejderkantinen, herunder at udskille den del, der vedrører repræsentation mv. Momsen af alle virksomhedens kantineomkostninger kan fuldt afløftes, så længe der blot svares moms af medarbejderbetalingen, som mindst svarer til den politisk fastsatte pris. Leveres kantinemaden af en ekstern leverandør, der modtager direkte eller indirekte tilskud fra virksomheden, gælder samme regler, så længe (den momspligtige) pris på et standardmåltid mindst svarer til den politisk fastsatte pris – uanset om den eksterne leverandør opkræver betaling for måltidet i eget navn og på egne vegne eller på vegne af virksomheden.

Virksomheder bør kunne fravælge den skematiske model og i stedet opgøre de faktiske omkostninger til kanti- nedrift (pr. medarbejder) og anvende dette som momsgrundlag. Tilsvarende er det klart, at virksomheder – for at kunne anvende den skematiske værdi – fortsat skal observere de gældende regler, praksis mv. for, hvad der opfylder kriterierne til et ”standardmåltid”.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Hvis den nuværende egenbetaling anvendes som momsgrundlag for medarbejderkantine, medfører det umiddelbart et mindreprovenu, idet omkostningerne generelt vurderes at overstige egenbetalingen. Som nævnt kan dette mindreprovenu neutraliseres ved at hæve den politisk fastsatte værdi af et standardmåltid (momsgrundlaget). Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at betragte medarbejderkantine som et skattepligtigt personalegode.

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Enklere momsfradrag for biler (og afregning af moms på baggrund af værdi af privat benyttelse)

UDFORDRINGEN

Momsreglerne knyttet til virksomheders omkostninger til biler er særdeles komplicerede. Komplikationen har blandt andet sit udspring i, at bilen i nogle tilfælde også anvendes privat.

Således gælder i dag, at en virksomhed ikke kan trække momsen fra ved køb af biler på hvide plader (firmabiler). Der er heller ingen fradragsret for momsen knyttet til driftsomkostninger. Dog kan momsen som en undtagelse trækkes fra broafgiften over Øresund. Der skal ikke beregnes moms ved salg af bilen. Er bilen lejet, er der intet fradrag for momsen, hvis lejeperioden er under seks måneder. Hvis lejeperioden er over seks måneder, og mindst 10 pct. af kørslen vedrører momspligtige aktiviteter, kan der gives begrænset fradrag.

Er der tale om varebiler og lastvogne til og med tre tons, kan virksomheden tilsvarende ikke trække momsen fra ved køb af bilen, hvis enten bilen bruges til både momspligtige og momsfrie formål i virksomheden (også selv om bilen ikke bruges privat, dvs. der er tale om en gulpladebil), eller hvis bilen ud over momspligtige formål også anvendes privat (papegøjeplader). Ved drift er der fuldt fradrag for alle momsbelagte udgifter, hvis virksomhedens salg af momspligtige varer og ydelser er på over 50.000 kr. om året. Der skal ikke beregnes moms ved salg af bilen. Er bilen lejet, er der en tredjedel fradrag for momsen af lejen, hvis virksomhedens salg af momspligtige varer og ydelser er på over 50.000 kr. om året.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør indføre fuldt momsfradrag for momspligtige virksomheders indkøb og øvrige udgifter til bil, uanset at bilen også bruges privat. Blot så længe bilen ikke anvendes til momsfrie ydelser. Til gengæld skal der dels pålægges moms ved salget af bilen, og dels betales moms af værdien af den eventuelle private anvendelse af bilen.

Er der tale om en firmabil eller en varebil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse (papegøjeplader),  bør virksomheden således indberette et momsbeløb (”salgsmoms”) beregnet på baggrund af den skattemæssige værdi af fri bil. Er der er tale om gulpladebil, bør prisen på dagsbeviser tilrettes, således at der tages højde for de nye momsregler.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget løser ikke vanskelighederne forbundet med momsreglerne for virksomheder, der leverer både momsfrie og momspligtige ydelser.

DI foreslår, at omlægningen som udgangspunkt gennemføres provenuneutralt, dvs. at der om nødvendigt justeres på den skattemæssige værdi af fri bil, privatbenyttelsesafgiften samt prisen på dagsbeviser.

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Afskaf nulmomsen (og lønsumsafgiften) på aviser

UDFORDRINGEN

I international sammenhæng er det danske momssystem relativt enkelt – og dermed let at administrere.    Der findes således kun få undtagelser fra enhedsmomsen på 25 pct. Én af de få undtagelser er nulmomsen for aviser. Aviser er ikke pålagt moms, mens den indgående moms (købsmomsen) fortsat kan fradrages. Til gengæld er produktionen af aviser omfattet af lønsumsafgift. I maj 2019 vedtog Folketinget at udvide nulmomsordningen (og lønsumsafgiften) til også at omfatte elektronisk leverede aviser, således at aviser er underlagt samme regelsæt, uanset om de leveres elektronisk eller trykt.

Udvidelsen af nulmomsen til at omfatte elektroniske aviser løser imidlertid ikke de vanskeligheder, der ligger i at afgrænse aviser fra f.eks. magasiner. Tværtimod udvides disse vanskeligheder – og den konkurrenceforvridning der følger heraf – nu til digitale platforme. 

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe nulmomsordningen for aviser, således at aviser – både elektroniske og trykte – ikke længere er omfattet af særlige momsregler. Parallelt hermed fritages produktionen af aviser for lønsumsafgift, således at de administrative byrder – og kontrolbehov – forbundet hermed også fjernes.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Umiddelbart vil en afskaffelse af nulmomsordningen (og lønsumsafgiften) for aviser give et merprovenu til statskassen. Dette merprovenu kan reserveres til en public servicepulje, der kan søges af alle, der kan levere public service på skrift – uanset om det sker som ”avis” eller ”magasin”.

Dermed kan forslaget gennemføres provenuneutralt og samtidig skabe klare, fair og robuste tilskudsrammer til fremtidens mangfoldige mediemarked med både printmedier og digitale medier.

Hent forslaget som PDF

Download

#6 Forhøj og reguler beløbsgrænsen for investeringsgoder

UDFORDRINGEN

Når en momspligtig virksomhed køber ind, får den som udgangspunkt fradrag for hele købsmomsen. Dette gælder også de såkaldte investeringsgoder, der omfatter fast ejendom (herunder om- og tilbygning) eller vedligeholdelse og reparation for mere end 100.000 kr. årligt. Investeringsgoder er maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvor købsprisen overstiger 100.000 kr. uden moms. Og endelig blev investeringsgodebegrebet i 2014 udvidet med ydelser, der har samme egenskaber som materielle investeringsgoder, herunder software og rettigheder, såfremt anskaffelses- eller fremstillingspris uden moms overstiger 100.000 kr.

Hvis virksomheden senere ændrer, hvad investeringsgodet bruges til, således at det ikke længere hører ind under den momspligtige del af virksomheden, skal den som regel betale noget af momsen tilbage. Det afhænger af, hvad virksomheden har købt, hvad værdien er, og hvor længe siden det er, virksomheden foretog købet. Som udgangspunkt nedskrives den såkaldte reguleringsforpligtelse over 5 år for driftsmidler m.m., mens der sker en afskrivning over 10 år for fast ejendom m.m.

I denne periode skal virksomheden således holde styr på de enkelte investeringer, hvilket er en relativ omfat- tende administrativ opgave.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør forhøje beløbsgrænsen for investeringsgoder til mindst 125.000 kr. og gerne mere. Dermed vil der være færre investeringer, som virksomheder er tvunget til løbende at holde øje med værdiudviklingen på.

Desuden bør beløbet fremover reguleres i henhold til § 20 i personskatteloven. Herved tilsikres, at grænsen ikke løbende udhules.


SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Beløbsgrænsen for investeringsgoder har været uændret 100.000 kr. siden 2008. Grænsen blev i 2008 forhøjet fra 75.000 kr. til 100.000 kr. og i 1995 fra 50.000 kr. til 75.000 kr. Idet beløbsgrænsen ikke reguleres årligt, udhules værdien af grænsen løbende.

Såfremt forslaget gennemføres, vurderes det at ville give anledning til et beskedent provenutab.

Hent forslaget som PDF

Download

#7 Forhøj beløbsgrænsen for tab på debitorer (småfordringer)

UDFORDRINGEN

Ifølge praksis er forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at tabet er konstateret. Konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. I 2014 blev det på baggrund af en anbefaling fra Virksomhedsforum præciseret, at også interne rykkerprocedurer f.eks. i en intern inkassoafdeling, kan danne grundlag for, at et tab på en debitor anses for konstateret.

Dette udgangspunkt fraviges bl.a. for fordringer under 3.000 kr., således at tab under 3.000 kr. anses for konstateret i tilfælde, hvor der trods påkrav ikke indbetales, og videre inkassation derefter indstilles. Reglen forhindrer, at virksomheder selv i tilfælde af mindre beløb er tvunget til at forfølge kravene med yderligere skridt for at kunne fradrage tabet i momsgrundlaget.

For virksomhederne vil det imidlertid ofte være at kaste gode penge efter dårlige at forfølge en række mindre krav, der ligger over den nuværende grænse på 3.000 kr. Manuelle procedurer som interne inkassoprocedurer er uforholdsmæssigt omkostningskrævende særligt, hvis der ingen udsigt er til, at yderligere skridt vil medføre en betaling. Overdragelse til inkasso vil også medføre øgede omkostninger.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør forhøje beløbsgrænsen for tab på debitorer til omkring 10.000 kr. Desuden bør beløbet fremover reguleres i henhold til § 20 i personskatteloven, således at grænsen ikke udhules af inflationen. Med en grænse på 10.000 kr. skabes der en bedre balance imellem, hvornår det reelt kan betale sig at forfølge et krav i forhold til de medfølgende omkostninger.

Det skal bemærkes, at ved et tab på 10.000 kr. vil virksomheden selv tabe 8.000 kr. og derfor have et stærkt incitament til at forfølge krav, hvor der er en reel betalingsevne.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

I dag reguleres grænsen ikke og udhules derfor af inflationen.

En gennemførelse af forslaget vurderes at ville give anledning til et yderst beskedent provenutab.

Hent forslaget som PDF

Download

#8 Indfør pligt for skattemyndighederne til at anmode om yderligere oplysninger ved bindende svar

Forslaget er blevet trukket og erstattet med en anbefaling til skattemyndighederne om at være særlig opmærksomme på, at skatteydere, der har anmodet om bindende svar i et momsspørgsmål, får leveret al relevant information hurtigst muligt. 

 

#9 Momsrefusion til virksomheder uden for EU

UDFORDRINGEN

Ved tilbagebetaling af moms til virksomheder uden for EU skal indsendes blanket nr. 31.004 til Skattestyrelsen. Det skal i blanketten bl.a. oplyses, hvilket formål varerne og/eller ydelserne, der er omfattet af ansøgningen, er købt til.

Blanketten skal bilægges originale fakturaer eller importdokumenter med angivelse af de afgiftsbeløb, virksomheden har betalt. Endvidere skal ansøgningen bilægges en attestation fra en kompetent myndighed i virksomhedens hjemland, der bekræf ter, at den pågældende virksomhed udøver erhvervsvirksomhed i det pågældende land (kan dog undlades, hvis virksomheden inden for det sidste år har sendt Skattestyrelsen en sådan dokumentation).

Det er et problem, at dokumenter, herunder originale dokumenter, skal sendes frem og tilbage med almindelig post. Det gør processen langsommelig; således er oplevet en sagsbehandlingstid på op til otte måneder, mens sagsbehandlingstiden i Sverige er 114 dage (gældende for oktober 2018). Desværre oplever virksomheder også, at dokumenter forsvinder i posten.

HVAD KAN VI GØRE?

Skatteministeren bør fastsætte regler om, at ansøgning om momsrefusion til virksomheder uden for EU kan foretages elektronisk i stedet for i papirform.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget vil bidrage til en øget digitalisering og lette virksomhedernes administrative byrder.

Hent forslaget som PDF

Download

Se andre forslag