Selskabsbeskatning

I en globaliseret verden er det vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne, at de danske selskabsskatteregler følger international standard og ikke er unødigt komplicerede. Også i dansk sammenhæng er det vigtigt, at reglerne ikke er for komplicerede, som det f.eks. gælder reglerne for fradrag.

DI’s forslag vedrørende selskabsbeskatning sigter derfor bl.a. på mere ensartede regler i forhold til udlandet og på at undgå unødige administrative byrder eksempelvis, når virksomheder skal tage stilling til, om der er eller ikke er fradrag for eksterne omkostninger.  

#1 Indfør internationale CFC-regler

Dette forslag er gennemført. DI og en række virksomheder har igennem længere tid været i tæt dialog med de politiske partier og Skatteministeriet om forslaget. I forbindelse med gennemførelse af EU-reglerne i dansk lovgivning er det lykkedes at nå en praktisk løsning.

#2 Afskaf særregel om tynd kapitalisering

UDFORDRINGEN

I 1998 indførte Danmark regler om såkaldt ”tynd kapitalisering”. Reglerne har til formål at modvirke en flytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af udenlandske selskaber finansieres med højt forrentede koncerninterne lån, der medfører uforholdsmæssig stor fremmedkapital i forhold til egenkapital.

OECD’s fælles standarder mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit Shifting, forkortet BEPS) indeholder i standardernes Action 4 en bedste praksis til forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter (se også forslaget om renteloft). Standarden anbefaler en fælles tilgang til problemstillingen baseret på en regel, der begrænser en virksomheds fradrag for renter til en procentdel af indkomsten før renter, skatter og afskrivninger (Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization, forkortet EBITDA).

Mere end 125 lande indgår i et såkaldt Inclusive Framework, der arbejder på at gennemføre bl.a. BEPS-anbefalingen om forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter. EU’s skatteundgåelsesdirektiv indeholder derfor også en rentebegrænsningsregel på grundlag af en EBITDA-regel. Danmark har indført direktivets EBITDA-regel, men fastholder alligevel de gamle danske særregler. Dette er ikke i strid med EU’s skatteundgåelsesdirektiv, men må anses for en afvigelse fra international praksis.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe den danske særregel om tynd kapitalisering, da den nye EBITDA-regel udgør et tilstrækkeligt værn mod tynd kapitalisering.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter de nugældende danske regler sker en eventuel fradragsbeskæring først efter reglerne om tynd kapitali- sering, deref ter efter reglerne om rentelof t og endelig efter EBITDA-reglen.

En tilretning til international standard kan i høj grad gøre det lettere for danske virksomheder at udvide deres aktiviteter til udlandet og gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere aktivitet eller investere i Danmark. Der må også forventes at forekomme færre tilfælde af dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning, når reglerne følger samme standard.

Følger de danske regler international standard, vil det lette Skatteforvaltningens kontrol af virksomhedernes internationale forhold, ligesom den rette fortolkning af reglerne lettere fastlægges, når udenlandske myndigheders afgørelser mv. kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentligt tab af skatteprovenu. Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

Hent forslaget som PDF

Download

#3 Afskaf særregel om renteloft

UDFORDRINGEN

I 2007 indførte Danmark regler om fradragsbeskæring for renteudgif ter og kurstab mv. – det såkaldte rentelof t. Indkomstårets nettofinansieringsudgifter kan alene fradrages i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardrente. I modsætning til reglerne om tynd kapitalisering (se forslaget herom) beskærer renteloftet fradragsretten ikke blot for koncerninterne renteudgifter og kurstab mv., men også for renteudgifter og kurstab til uafhængige långivere, dvs. al gæld.

OECD’s fælles standarder mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit Shifting, forkortet BEPS) indeholder i standardernes Action 4 en bedste praksis til forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter. Standarden anbefaler en fælles tilgang til problemstillingen baseret på en regel, der begrænser en virksomheds fradrag for renter til en procentdel af indkomsten før renter, skatter og afskrivninger ( Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization, forkortet EBITDA).

Mere end 125 lande indgår i et såkaldt Inclusive Framework, der arbejder på at gennemføre bl.a. BEPS-anbefalingen om forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgif ter. EU’s skatteundgåelsesdirektiv indeholder derfor også en rentebegrænsningsregel på grundlag af en EBITDA-regel. Danmark har indført direktivets EBITDA-regel, men fastholder alligevel de gamle danske særregler. Dette er ikke i strid med EU’s skatteundgåelsesdirektiv, men må anses for en afvigelse fra international praksis, der komplicerer de danske skatteregler unødigt.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør afskaffe den danske særregel om renteloft, da den nye EBITDA-regel udgør tilstrækkeligt værn mod skatteundgåelse ved brug af renteudgifter.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter de nugældende danske regler sker en eventuel fradragsbeskæring først efter reglerne om tynd kapitalisering, deref ter efter reglerne om rentelof t og endelig efter EBITDA-reglen.

En tilretning til international standard kan i høj grad gøre det lettere for danske virksomheder at udvide deres aktiviteter til udlandet og gøre det lettere for udenlandske virksomheder at etablere aktivitet eller investere i Danmark. Der må også forventes at forekomme færre tilfælde af dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning, når reglerne følger samme standard.

Følger de danske regler international standard, vil det lette Skatteforvaltningens kontrol af virksomhedernes internationale forhold, ligesom den rette fortolkning af reglerne lettere fastlægges, når udenlandske myndigheders afgørelser mv. kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentlig tab af skatteprovenu. Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

Hent forslaget som PDF

Download

#4 Harmoniser EBITDA- rentebegrænsningsregel

UDFORDRINGEN

I 2007 indførte Danmark en såkaldt EBIT-regel (Earnings Before Interest  and Taxes),  der gælder samtidig med reglerne om henholdsvis tynd kapitalisering og renteloft med henblik på at begrænse danske selskabers fradragsret for renteudgifter.

EBIT-reglen medførte oprindelig, at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter for selskaber maksimalt kunne nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter reglerne om renteloft.

OECD’s fælles standarder mod udhuling af skattegrundlaget (Base Erosion and Profit Shifting, forkortet BEPS) indeholderistandardernes Action 4 enbedstepraksistilforebyggelse af skatteundgåelsevedbrugaf renteudgifter. Standarden anbefaler en fælles tilgang til problemstillingen baseret på en regel, der begrænser en virksomheds fradrag for renter til en procentdel af indkomsten før renter, skatter og afskrivninger (Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization, forkortet EBITDA).

Mere end 125 landeindgårietsåkaldt Inclusive Framework, derarbejderpåat gennemføre bl.a. BEPS-anbefalingen om forebyggelse af skatteundgåelse ved brug af renteudgifter. EU’s skatteundgåelsesdirektiv indeholder derfor også en rentebegrænsningsregel på grundlag af en EBITDA-regel. Danmark har indført direktivets EBITDA-regel, men fastholder alligevel de gamle danske særregler. Dette er ikke i strid med EU’s skatteundgåelsesdirektiv, men må anses for en afvigelse fra international praksis, der komplicerer de danske skatteregler unødigt.

Ved implementering af EU’s skatteundgåelsesdirektiv i 2018 blev EBIT-reglen ændret til en EBITDA-regel. Herved blev rentebegrænsningen i stedet fastsat til 30 pct. af den skattepligtige indkomst før låneomkostninger og afskrivninger. Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede låneomkostninger til 22.313.400 kr. (svarende til direktivets beløbsgrænse på 3 mio. euro).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør sikre, at den danske implementering følger implementeringen i de øvrige EU-lande. Der kan søges inspiration i de forventede fremtidige fælles EU-regler med udgangspunkt i forslaget til direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB), artikel 13.


SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Efter de nugældende danske regler sker en eventuel fradragsbeskæring først efter reglerne om tynd kapitalisering, deref ter efter reglerne om rentelof t og endelig efter EBITDA-reglen.

En begrænsning af lovgivningen til EBITDA-reglen kan fortsat være kompleks, men tilretning til international standard vil gøre det enklere for både virksomheder og skatteforvaltningen.

Implementering af regler efter EU-standard forventes ikke at ville medføre et væsentligt tab af skatteprovenu. Reglerne kan sågar ende med en nettogevinst som følge af den fordel, standardiseringen medfører i forhold til at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

Hent forslaget som PDF

Download

#5 Simplificér reglerne for beskatning af selskabers aktieindkomst

UDFORDRINGEN

Beskatningen af selskabers aktieindkomst er i dag relativt indviklet. Beskatningen afhænger dels af, hvorvidt der er tale om indkomst fra datterselskabsaktier (defineret ved et ejerskab på mindst 10 pct.) eller porteføljeaktier, og dels af hvorvidt (portefølje)aktierne er noterede eller unoterede.

  • Avancer og udbytter fra noterede og unoterede datterselskabsaktier er skattefri.
  • Avancer fra unoterede porteføljeaktier er skattefri.
  • Udbytter fra unoterede porteføljeaktier indgår med 70 pct. i den skattepligtige indkomst (beskatning på 0,7 x 22 pct. = 15,4 pct.)
  • Avancer og udbytter fra noterede porteføljeaktier indgår direkte som skattepligtig indkomst (beskatning på 22 pct.).

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør vedtage, at avancer og udbytter fra noterede porteføljeaktier beskattes på samme vilkår som udbytter fra unoterede porteføljeaktier, dvs. indgår med 70 pct. i den skattepligtige indkomst.

Dermed vil de nuværende tre forskellige satser blive reduceret til to:

Der vil være skattefrihed for følgende kapitalindkomster i et  selskab:

  • Avancer og udbytter fra datterselskabsaktier, uanset om de er noterede eller ej
  • Avancer fra unoterede porteføljeaktier

Følgende kapitalindkomster vil indgå med 70 pct. i selskabets skattepligtige indkomst:

  • Udbytter fra porteføljeaktier, uanset om de er noterede eller ej
  • Avancer fra noterede porteføljeaktier

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Selskaber i andre EU-lande, der har danske porteføljeaktier, betaler en udbytteskat (til Danmark) på 15 pct. af udbyttet. Derfor kan Danmark ikke reducere beskatningen af danske selskabers porteføljeaktier (udbytte) til under dette niveau. Forslaget forventes at medføre et beskedent provenutab for staten.

Hent forslaget som PDF

Download

#6 Indfør fradrag for eksterne omkostninger til udvidelse mv. af virksomheder

UDFORDRINGEN

I 2017 blev det lovfæstet, at virksomheder kan fratrække erhvervsmæssige lønudgifter til virksomhedens ansatte samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet.

Formålet var på en enkel og administrerbar måde at sikre virksomhederne fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter mv., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden også i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvidelse af virksomheden ikke konkret effektueres.

Hensigten var ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter mv., der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anses for at være anlægsudgifter.

Baggrunden var to domme fra Højesteret i 2017, der fastslog, at der ikke var hjemmel i skattelovgivningen til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed.

Imidlertid gives ikke fradrag for virksomheders eventuelle eksterne omkostninger i forbindelse med udvidelse eller omstrukturering.

Denne manglende fradragsadgang giver anledning til administrativt bøvl i virksomhederne, idet det fordrer, at der løbende tages stilling til eksterne omkostninger med henblik på at afklare, om omkostningerne relaterer sig til at ”erhverve, sikre og vedligeholde indkomst”, eller om de relaterer sig til egentlige udvidelser af den eksisterende virksomhed.

For mindre virksomheder er opdelingen især et problem, da sådanne virksomheder (i modsætning til større virksomheder) sjældent har mulighed for at internalisere omkostningerne (ansætte eksperter frem for at købe sig til ekstern konsulentbistand).

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør udvide fradragsretten for interne til også at omfatte eksterne omkostninger til udvidelse og omstrukturering af virksomheden.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Udvidelsen af fradragsretten til også at omfatte eksterne omkostninger vurderes at ville give anledning til et provenutab på omkring 100 mio. kr.

Hent forslaget som PDF

Download

#7 Afskaf dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber (DK-DK transfer pricing)

Dette forslag ventes gennemført. DI har igennem længere tid arbejdet for at få afskaffet reglerne om TP-dokumentation mellem danske koncernselskaber. Skatteministeren har 23. juni 2021 sendt et lovudkast i høring, hvorefter reglernes anvendelsesområde lempes for visse rent nationale transaktioner. Dokumentationspligten skal således kun finde anvendelse i de situationer, hvor forkerte afregningspriser i forbindelse med transaktionerne kan udnyttes til skattespekulation og skatteundgåelse.

#8 Indfør fuld lempelse for betalt udenlandsk skat

UDFORDRINGEN

Selv om det som udgangspunkt er meningen, fjerner de danske skatteregler i mange tilfælde ikke dobbeltbeskatning – altså situationer, hvor en dansk virksomhed ender med at være skattepligtig af samme indkomst i både Danmark og udlandet. Det skyldes, at udlandet beskatter bruttoindkomsten (dvs. uden fradrag af omkostninger), hvorimod lempelsen i den danske skat beregnes ud fra en udenlandsk nettoindkomst (benævnt ”nettoprincippet”).

Nettoprincippet blev indført i 1993 for at forhindre skattearbitrage i form af investering af lånt kapital i udenlandske finansielle aktiver, hvor lånerenten fragår i den danske indkomstopgørelse, mens den udenlandske kapitalindkomst indgår i lempelsesberegningen med bruttobeløbet. Selv om bestemmelsen har dette specifikke sigte, er kravet om anvendelse af nettoprincippet gjort generelt. Konsekvensen er, at virksomheder i forbindelse med almindelige forretningsmæssige dispositioner i udlandet rammes af dobbeltbeskatning, som bestemmelsen ikke afhjælper.

Reglen medfører desuden betydelige administrative byrder. Eksempelvis fremgår det af en dom fra Vestre Landsret fra 2016, at en virksomhed for hver enkelt udgift skulle foretage en konkret vurdering af, om udgiften kunne anses at for vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst. Da virksomheden ikke havde foretaget en sådan konkret vurdering, kunne udgifterne ifølge dommen ikke anses at vedrøre alene den danske eller den udenlandske indkomst.

Opgørelsen af nettoindkomsten er en helt selvstændig opgørelse, der betinger, at virksomheden gennemgår samtlige udgiftsposter og deler dem op i tre kategorier: Én der direkte vedrører anden indkomst end den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, én der direkte vedrører den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, og én der ikke direkte kan henføres til hverken anden indkomst eller den lempelsesberettigede udenlandske indkomst.

Nettoindkomsten udgør summen af den skattepligtige lempelsesberettigede udenlandske bruttoindkomst fratrukket direkte og fradragsberettigede udgifter og en forholdsmæssig andel af de ikke-direkte og fradragsberettigede omkostninger.

Reglen er særdeles kompliceret og byrdefuld at administrere for virksomhederne og for Skatteforvaltningen at kontrollere.

HVAD KAN VI GØRE?

Folketinget bør ændre reglen, således at der på en enklere måde sikres fuld lempelse for dobbeltbeskatning.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Dobbeltbeskatning er ødelæggende for den enkelte virksomhed og skader på længere sigt landene ved at begrænse den internationale økonomiske aktivitet. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de provenumæssige konsekvenser af forslaget. DI lægger derfor op til, at der som udgangspunkt afsættes i alt 200 mio. kr. til forslaget.

Hent forslaget som PDF

Download

#9 Indfør højere fradrag for småanskaffelser og juster reglen om samhørende småaktiver

UDFORDRINGEN

Hvis en virksomhed anskaffer mindre driftsmidler med en anskaffelsessum på 13.800 kr. eller derunder, kan virksomheden vælge at behandle anskaffelsessummen på samme måde som driftsudgifter, der trækkes fuldt ud fra i indkomståret i stedet for at afskrives over en årrække. Den relativt lave beløbsgrænse for ”småanskaffelser” betyder dog, at selv relativt billige driftsmidler – som altså overstiger beløbsgrænsen – ikke kan straksafskrives, men i stedet afskrives over en årrække. Især for mindre virksomheder udgør dette både en administrativ byrde såvel som en likviditetsmæssig belastning.

Hertil kommer, at der fra ovenstående regel gælder den undtagelse, at aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, ikke kan straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet for småanskaffelser. Denne undtagelse giver anledning til uklare skøn og administrativt besvær, når virksomheder skal tage stilling til, om et givent aktiv er bestemt til at virke sammen med allerede anskaffede aktiver. F.eks. fordrer den, at en printer – der jo i sagens natur virker sammen med (mindst) én computer – ikke kan betragtes selvstændigt, men skal vurderes sammen med en computer.

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør hæve beløbsgrænsen for småanskaffelser til f.eks. 20.000 kr. eller mere, således at flere driftsmidler kan straksafskrives. Desuden bør reglen om samhørende aktiver lempes, således at den kun kan anvendes på aktiver, der er strengt komplimentære og altså er konstrueret til at virke sammen med hinanden – og ikke blot med tilsvarende andre aktiver. F.eks. bør en printer og computer anses for to aktiver.

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Forslaget vurderes at give anledning til et ubetydeligt mindreprovenu primært som følge af en tidsmæssig udskydelse af skattebetalingen.

Hent forslaget som PDF

Download

#10 Mikrovirksomheder skal kunne geninvestere hele deres overskud

UDFORDRINGEN

Skattereglerne er meget ressourcekrævende at forstå og administrere, hvilket har særlig betydning for de mindste virksomheder, hvor de relative administrative omkostninger er størst og udgør helt op til omkring halvdelen af de betalte skatter (Kilde: EU-Kommissionen, ”Tax compliance costs for SMEs”, EU-Kommissionen, 2018).

Danske virksomheder bruger ca. 14 mia. kr. på interne timer og professionel rådgivning om året, for at kunne efterleve de administrative krav i reguleringen vedrørende regnskab og bogføring samt skatter og afgifter, hvilket er næsten halvdelen af de samlede administrative byrder (Virksomhedsforum for Enklere Regler, 2014).

Oven i det har iværksættere sværere ved at rejse kapital end mere modne virksomheder, da de endnu ikke har vist, at de kan tjene penge over længere tid. De har samtidig typisk brug for at investere i virksomheden for at vokse sig større og videreudvikle forretningsideen, og derfor er det en udfordring for dem, at den traditionelle selskabsbeskatning af de løbende overskud begrænser deres muligheder for at investere.

HVAD KAN VI GØRE

Folketinget bør give danske mikrovirksomheder mulighed for at vælge en særlig skatteordning, hvor de alene betaler selskabsskat af udloddet overskud. Det giver virksomhederne en bedre likviditet, bedre mulighed for at investere i udviklingen af virksomheden og meget reducerede administrative byrder.

ANDRE KOMPLIKATIONER OG SAMMENHÆNGE

Forslaget kan afgrænses til at gælde mikrovirksomheder, der efter EU’s almindelige definition beskæftiger mindre end 10 personer, og hvis årlige omsætning eller årlige samlede balance ikke overstiger 2 mio. euro.

Forslaget medfører på kort sigt et tab for statskassen, fordi beskatning sker på et senere tidspunkt, når mikrovirksomhederne udlodder overskud. Baseret på mikrovirksomhedernes samlede selskabsskattebetaling på ca. 9 mia. kr. og erfaringerne fra udlandet, vil et skøn være, at forslaget isoleret set på kort sigt vil medføre et provenutab for statskassen i størrelsesordenen 0,5 til 1,0 mia. kr. i umiddelbar effekt, som dog forventes helt eller delvist udlignet ved beskatning af større udlodninger på sigt. Forslaget vil kunne omfatte ca. 80.000 mikrovirksomheder. Forslaget vil ikke påvirke beskatningen af ejerne.

Hent forslaget som PDF

Download

Se andre forslag