Analyser

Branceforskydninger bremser væksten i produktiviteten

Produktivitetsvæksten hæmmes i disse år af, at der sker en brancheforskydning over mod mere lavproduktive job. Siden 2010 har brancheforskydninger sænket produktivitetsvæksten med 0,3 pct. point om året. Men der sker samme glidning i andre lande, og samlet set har Danmark klaret sig relativt pænt produktivitetsmæssigt fra 2010-2016 efter en meget dårlig periode frem til finanskrisen.

Mange vestlige lande har oplevet en opbremsning i produktivitetsvæksten sammenlignet med før 1995. Danmark var et af de lande, der oplevede den voldsomste opbremsning særligt i årene frem til finanskrisen. Men efter krisen klarer vi os noget bedre.

Produktivitetsvæksten er bremset op i flere lande

Kilde: OECD

Produktiviteten har fortsat udviklet sig svagt herhjemme efter krisen, men væksten er bremset betydeligt op i flere af de andre sammenlignelige lande. I perioden fra 2010 til 2016 har Danmarks samlede produktivitet for hele økonomien derfor udviklet sig på linje med Sverige og Tyskland, mens væksten har været højere end i Norge, Holland, Storbritannien og USA.

Det betyder dog ikke, at Danmark har fået en tilfredsstillende produktivitetsvækst, men alene det, at andre lande er kommet ned på samme lave vækstrate som os. Vækst i produktiviteten er vigtig, da det er den, der driver vores velstandsudvikling. En lav vækstrate i produktiviteten betyder derfor, at vi ikke oplever den samme velstandsudvikling som tidligere.

Fra 2010-2016 har brancheforskydninger bidraget til lavere produktivtetsvækst

De seneste seks år har Danmark oplevet et historisk stort negativt bidrag til den samlede produktivitetsvækst fra, at der bliver relativt flere ansat i job med lav produktivt (og eller produktivtetsvækst) og relativt færre i job med høj produktivitet(-vækst). Brancheforskydninger betyder således i dag mere for vores samlede produktivitetsudvikling end tidligere –og med negativt fortegn. De seneste 6 år har brancheforskydninger således reduceret den samlede produktivitetsvækst i de private byerhverv med 0,3 pct. om året i gennemsnit. Det bidrager til, men er langt fra den eneste forklaring bag den lave produktivtetsvækst.

Erhvervsforskydninger påvirker produktiviteten

Anm: Den uændrede brancestruktur tager udgangspunkt i de præsterede arbejdstimer i brancherne i starten af perioden. Beregningerne er foretaget på Danmarks Statistiks 19-gruppering, og der kan være betydelige sammensætninger inden for hver af disse brancher også. Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik

Siden 2010 er antallet af præsterede timer i de private byerhverv steget med næsten seks pct., men det er især en vækst, der er foregået inden for brancher, hvor produktiviteten ligger lavere end gennemsnittet. Det gælder f.eks. inden for hoteller og restauration, bygge og anlæg samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Jo større en andel af beskæftigelsesvæksten, der ligger i brancherne med lav produktivitet, jo mere trækker det ned i den samlede produktivitetsvækst.

Omvendt er andelen af den samlede beskæftigelse i de private byerhverv faldet i de brancher, der har en relativ høj produktivitet, f.eks. inden for industrien, finansiering og forsikring samt information og kommunikation.

Brancheforskydninger fra 2010-2016 har et negativt bidrag

Anm: Boblernes størrelse angiver deres andel af antal præsterede timer i forhold til det samlede antal præstede timer inden for private byerhverv. Et par af de mindre brancher herinden for er udeladt af figuren, men dog med i beregningerne. Kilde: DI beregninger pba. Danmarks Statistik

Også negativt bidrag fra brancheforskydninger i andre lande

Det er ikke kun i Danmark, at forskydninger i beskæftigelsen mellem brancher trækker den samlede produktivitetsvækst ned. Også i lande som Holland, Sverige og Storbritannien ville produktiviteten have været højere, hvis branchesammensætningen havde været uændret. Bidraget er også her forholdsvis beskeden og kan derfor ikke forklare den store afmatning, man har set i produktivitetsvæksten i de lande.

Brancheforskydninger kan ikke forklare produktivitetstilbageslag

Anm: Private byerhverv indeholder her fremstilling, bygge og anlæg, handel og transport, restauration og hotel, information og kommunikation, finans og forsikring, erhvervsservice og anden service. Kilde: DI-beregninger pba. Eurostat

Omvendt gælder det i Tyskland, hvor brancheforskydningerne har bidraget til at løfte den samlede produktivitetsvækst med 0,1 pct. point. Det skyldes blandt andet, at en række brancher, hvor produktivitetsniveauet er højere end gennemsnittet, f.eks. fremstillingsindustrien, er vokset mere relativt til de andre brancher i Tyskland.

Forskellig produktivitetsudvikling mellem brancher

Generelt udvikler produktiviteten sig svagere i servicebrancherne, om end de fleste har fået rettet lidt op på den meget svage og til tider negative udvikling, som vi oplevede i perioden 1995 til 2008. Der er dog tale om brancher, der ligger betydeligt under produktivitetsvæksten inden for eksempelvis industrien. Udover brancheforskydninger i retning mod brancher med lavere produktivitetsniveau, så oplever en række af disse brancher også en lavere produktivitetsvækst.

Flere brancher har genfundet vækst i produktiviteten, men ikke alle

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Også stor forskel inden for industrien

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Siden 2010 har der i Danmark inden for fremstillingsindustrien, bygge og anlæg, transport og operationel service været relativ høj vækst i produktiviteten sammenlignet med tidligere. I samme periode har der omvendt været en forholdsvis afdæmpet produktivitetsvækst i videnservice, handel samt hotel og restaurant, mens produktiviteten har været direkte faldende inden for finans og forsikring.

Selvom industrien har en bedre produktivitetsudvikling end de fleste andre hovedbrancher, er der dog betydelig forskel på, hvilken del af industrien man hører til. Således har produktivitetsudviklingen siden 2010 været svagt negativ inden for fødevarer men positiv inden for medicinal og høj inden for maskinindustri. Fødevareområdet er ellers et område, der i forvejen har en meget lav produktivitet, mens medicinalindustrien ligger i den høje ende. Forskellene mellem brancherne er med andre ord blevet større.

Produktivitetsudvikling i udvalgte brancher

Kilde: Eurostat og DI

Som i Danmark afviger produktivitetsudviklingen meget på tværs af brancher også i andre lande. Men der har siden krisen været en bedre produktivitetsudvikling i en række brancher i Danmark sammenlignet med udlandet.

I et internationalt perspektiv er det især inden for den danske fremstillingsindustri, transportsektor, operationel service, information og kommunikation samt bygge og anlæg, at vi har haft højere produktivitetsvækst end i de sammenlignelige lande. Således var den gennemsnitlige vækst i produktiviteten inden for fremstillingsindustrien 3,7 pct. i Danmark fra 2010 til 2015, hvor den var 2,2 pct. i Sverige og mellem 1,2 og 1,5 pct. i Tyskland, Holland og Norge. Omvendt er det især inden for handel samt finans og forsikring, at den danske produktivitet har udviklet sig svagere end i udlandet.

Relateret