Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

Analyse

Jyske kommunalpolitikere har størst fokus på erhvervslivet

Virksomheder i Vestdanmark oplever i højere grad end virksomheder øst for Storebælt, at de lokale politikere er optaget af erhvervslivets vilkår. Især de mellemstore og store virksomheder oplever, at kommunalpolitikerne interesserer sig for de forhold og den service, kommunen tilbyder virksomhederne. Der er dog plads til forbedring i forholdet til de mindre virksomheder.

Mere fokus på virksomhedernes vilkår i Jylland

Kilde: DI-beregninger pba. Lokalt Erhvervsklima 2017

Virksomhederne i store dele af Jylland, på Vestfyn og på Vestsjælland oplever, at deres kommualpolitikere har fokus på de lokale virksomheders forhold. Virksomhederne er mindst tilfredse med politikernes engagement i det nordøstlige Sjælland og København.

DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse 2017 viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem den måde, virksomhederne oplever de lokale politikeres interesse for virksomhedernes forhold – og så virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet i deres kommune. Jo mere tilfredse virksomhederne er med politikernes engagement, jo mere tilfredse er de også med det lokale erhvervsklima helt overordnet. Og jo oftere vil de anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen.

Gode oplevelser smitter

Kilde: DI-beregninger pba. Lokalt Erhvervsklima 2017

Ikast-Brande, Hedensted og Sorø er de tre kommuner, hvor kommunalpolitikernener mest optaget af virksomhedernes vilkår. Her vil knap ni ud af tinvirksomheder anbefale kommunerne til andre virksomheder som et godtnsted at etablere sig. De tre kommuner er i Lokalt Erhvervsklima 2017 placeretnsom nummer et, to og seks over de mest erhvervsvenlige kommuner1.

Mellemstore og store virksomheder er mest tilfredse med politikernes engagement

Der er ikke alene en tydelig geografisk forskel på, hvordan virksomhederne vurderer politikernes engagement i erhvervslivet. Der er også markante forskelle, når man ser på, hvordan mellemstore og store i forhold til små virksomheder vurderer, om politikerne er optaget af deres vilkår.

De små virksomheder oplever mindst fokus fra kommunalpolitikerne på deres forhold og er samtidig også mindre tilfredse med det lokale erhvervsklima i deres kommune end de mellemstore og store virksomheder.

Desto større virksomhed – desto mere opmærksomhed

Kilde DI-beregninger pba. Lokalt Erhvervsklima 2017

Overordnet giver de mellemstore og store virksomheder i 76 kommuner i gennemsnit kommunalpolitikerne en score på tre eller derover på en skala fra 1 – 5, (markeret med gråt og turkis på kortet herover), mens de små virksomheder giver samme vurdering i 45 kommuner.

I langt de fleste kommuner mener de mellemstore og store virksomheder, at kommunalpolitikerne er optaget af erhvervslivets vilkår, mens det er noget mere nuanceret, når man spørger de mindre. Langt flere små virksomheder mener, at deres politikere ”slet ikke” eller ”i lav grad” er optaget af virksomhedernes forhold. Blandt de mellemstore og store virksomheder er det primært dem i hovedstadsområdet, der angiver, at kommunalpolitikerne ”slet ikke” eller ”i lav grad” er optaget af virksomhedernes vilkår.

Vurderingen fra små og større virksomheder følges dog ad i de enkelte kommuner. Når de mellemstore og store virksomheder oplever, at kommunalpolitikerne er optaget af virksomhedernes vilkår, så oplever de mindre virksomheder det typisk også, dog i lidt mindre grad end de større.

I de otte år DI har lavet Lokalt Erhvervsklima undersøgelsen, har de mellemstore og store virksomheder generelt været mere tilfredse med de forhold og den service, de får i kommunerne, end de mindre virksomheder. Der er en tendens til, at de mellemstore og store virksomheder er blevet mere tilfredse over tid, mens det går lidt langsommere for de små virksomheder, selv om de også er blevet mere tilfredse i løbet af de seneste år.

Siden 2010 er de mellemstore og store virksomheders tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed lokalt steget. Fra ca. 3,40 til 3,95 på en skala fra 1 – 5 for de store og til 3,75 for de mellemstore. I samme periode er de mindre virksomheders tilfredshed steget fra ca. 3,25 til 3,50.

Stigende tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed

Kilde: DI-beregninger pba. Lokalt Erhvervsklima 2017

Mellemstore og store virksomheder er da også mere tilfredse med dialogen mellem erhvervsliv og kommunens politikere. I Lokalt Erhvervsklima spørges både ind til tilfredsheden med information fra kommunen og dialogen med kommunens politikere og embedsmænd. Alle spørgsmålene viser en større tilfredshed blandt de mellemstore og store virksomheder.

Større virksomheder er mere tilfredse med dialogen

Kilde: DI-beregninger pba. Lokalt Erhvervsklima 2017

For kommunalpolitikerne er det helt afgørende, at de etablerer en god dialog med kommunens virksomheder. Ikke kun få udvalgte store virksomheder, men også mindre virksomheder, der ellers ikke har så stor kontakt til kommunen. En god dialog med erhvervslivet betyder, at virksomhederne i højere grad vil anbefale kommunen til andre virksomheder. Flere arbejdspladser i kommunen betyder også, at der er job til kommunens borgere og skatteindtægter, der igen er med til at finansiere børnehaver, skoler og ældrepleje i kommunen.

Kommuner med stort politisk fokus på erhvervslivet

De tre kommuner, Ikast-Brande, Hedensted og Sorø ligger i top, når virksomhederne vurderer, hvor optaget de lokale politikere er af erhvervslivets vilkår samtidig med, at kommunerne gør en stor indsats for at forbedre erhvervsklimaet for både små og store virksomheder.

Ikast-Brande

I Ikast-Brande kommune er politikere fra alle partier i byrådet optaget af virksomhedernes vilkår, og der er bred enighed og samarbejde om at forbedre det lokale erhvervsklima og yde den bedst mulige service til virksomhederne. En holdning, der har bredt sig til de kommunale forvaltninger, hvor det at finde løsninger er i højsædet. Virksomhederne betragtes som kunder, der skal rådgives, vejledes og hjælpes, lige som virksomhedsbesøg og en tæt dialog mellem politikere, embedsmænd og lokale virksomheder er med til at fremme et godt samarbejde.

Hedensted

Hedensted har i flere år arbejdet målrettet med at blive en produktionskommune, hvor produktionsvirksomheder er velkomne og tilbydes den bedst mulige service. Både borgmesteren og ledende medarbejdere i kommunen har sat det at besøge virksomhederne og lytte til deres udfordringer i system. Og kommunen arbejder systematisk med DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse, når forholdene for erhvervslivet skal forbedres.

Sorø

Politikere og den daglige ledelse af Sorø Kommune har skabt en kultur omkring erhvervsservicen, der sætter virksomhederne i centrum, når de henvender sig på kommunekontoret. Både politikere og kommunens embedsmænd gør en stor indsats for at hjælpe virksomheder med konkrete udfordringer og gør meget ud af at informere virksomhederne om nye tiltag. Virksomhedernes indgang til kommunen, og den betjening de får, er enkel, gennemskuelig og hurtig. Et af de områder, der er effektiviseret væsentligt, er behandlingen af virksomhedernes byggesager, hvor ventetiden er bragt markant ned.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima

Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne afspejler også den danske erhvervsdemografi med rigtigt mange små- og mellemstore virksomheder. Undersøgelsen er i 2017 sendt ud til ca. 26.500 virksomheder, som enten er medlem af DI eller er inden for de samme brancher, som DI dækker, hvilket bl.a. er produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service.

7.599 virksomheder har svaret på årets undersøgelse, og to ud af tre virksomheder, der svarer i undersøgelsen, angiver, at de har højest 20 ansatte, og knap 93 pct. angiver, at de har højest 100 ansatte. Det svarer til, at godt 5.000 af besvarelserne er fra virksomheder med maksimalt 20 ansatte, og yderligere ca. 2.000 er virksomheder med 21 – 100 ansatte. De har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv

Undersøgelsen er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

Virksomhedsledernes vurderinger vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

96 ud af landets 98 kommuner indgår i undersøgelsen. To mindre kommuner, Læsø og Fanø, deltager ikke.

Fordeling af antal svar i Lokalt Erhversklima 2017
Relateret