Analyse

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet kan være med til at trække produktiviteten ned. DI’s analyser viser dog, at hverken ændringer i alderssammensætningen eller herkomst ser ud til at have påvirket produktivitetsudviklingen synderligt siden finanskrisen.

I perioden 2009 til 2015 udgjorde den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst inden for industri, bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice samlet 2,4 pct. Dette bygger dog på en stor spredning mellem de fire brancher, hvor produktivitetsvæksten steg med 4,9 pct. om året i industrien og med 0,9 pct. inden for erhvervsservice. Tilsammen udgør de fire brancher godt halvdelen af det samlede antal præsterede timer i Danmark.

Ændret demografi påvirker stort set ikke produktivitetsudviklingen

Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik

Tages udgangspunkt i de præsterede timelønninger for hver alders og herkomstgruppe og fordelingen af de beskæftigede i henholdsvis 2009 og 2015 findes, at ændret alderssammensætning blandt de beskæftigede i de fire hovedbrancher trækker produktivitetsvæksten op med 0,04 pct.point. Og ændret sammensætning af de beskæftigede fordelt på herkomst trækker produktivitetsvæksten ned med 0,07 pct. point. Sammenlignet med en samlet produktivitetsvækst i de fire brancher på 2,4 pct. er det altså et meget beskedent bidrag hertil, der kommer fra den demografiske udvikling.

Flere ældre i beskæftigelse

Fra 2009 til 2015 er antallet af beskæftigede mellem 50 og 54 år steget med næsten 30 pct., mens antallet af 55 til 59-årige er steget med 14 pct. Der er et ganske svagt fald i den individuelle produktivitet, målt ved den præsterede timeløn, fra slutningen af 40-årsalderen, men +50-årige har fortsat en produktivitet ganske højt over gennemsnittet. Stigningen i antallet af ældre, med en højere produktivitet end gennemsnittet opvejer således faldet blandt de 30 til 44- årige samt det negative bidrag fra, at der er kommet flere unge ind på arbejdsmarkedet.

Flere ældre og flere unge, men gennemsnitslønnen er uændret

Anm: Gns. lønnen i begge tilfælde beregnet med udgangspunkt i den præsterede timeløn for de forskellige aldersgrupper i 2015, men med beskæftigelsesfordelingen i de 4 hovedbrancher i henholdsvis 2009 og 2015. Kilde: DI-beregninger pba. registerdata på Danmarks Statistik

Fastholdes aldersfordelingen for beskæftigelsen i de 4 brancher fra 2009, bliver gennemsnitslønnen knap én krone mindre end med aldersfordelingen i 2015. Over denne seksårs periode svarer det således til, at den ændrede aldersfordeling giver et, om end meget svagt, positivt bidrag til produktivitetsvæksten på 0,04 pct. point årligt.

Det svage bidrag på trods af aldersforskydningerne skyldes blandt andet, at produktiviteten målt ved den præsterede timeløn kun er svagt aftagende med alderen, og at man dermed modtager stort set samme timeløn, som da man lå højest i produktivitetsfordelingen. Dette opvejer godt og vel stigningen i antallet af unge fra 2009-2015 (med lav produktivitet) og faldet i de midterste årgange (med højere produktivitet).

Flere udlændinge på det danske arbejdsmarked

Fra 2009 til 2015 er antallet af personer med dansk herkomst i beskæftigelse i en af de fire brancher steget med én pct., mens antallet af vestlige indvandrere er steget med 67 pct. og ikke-vestlige indvandrere med 17 pct. Da gennemsnitsfortjenesten og dermed produktiviteten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger under gennemsnitsfortjenesten blandt danskerne, trækker dette isoleret set ned i den samlede produktivitet. Samlet set trækker det 0,07 pct.-point ned i væksten i perioden.

Øget beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere har ikke påvirket beskæftigelsen

Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik

At det samlet kun giver et relativt begrænset bidrag til den samlede produktivitetsudvikling skyldes, at medarbejderne med dansk herkomst udgør den altovervejende del af de beskæftigede på arbejdsmarkedet. Personer med dansk herkomst udgør 87 pct. af beskæftigelsen i de fire brancher, og selv med den store vækst i beskæftigelsen blandt indvandrerne og efterkommerne påvirker dette kun produktiviteten i begrænset omfang. Således bliver gennemsnitslønnen ikke mere end godt én krone større, såfremt man fastholder beskæftigelsesfordelingen på herkomst fra 2009. Dette svarer til at produktivitetsvæksten reduceres med 0,07 pct. årligt som følge af ændret sammensætning i beskæftigelsen fordelt på herkomst.

Potentielt større effekter af ændret demografi de kommende år

De næste 10 år ser det heller ikke ud til, at aldersforskydninger vil påvirke produktivitetsudviklingen i nævneværdig grad, da ændringerne i alderssammensætningen vil trække i forskellige retninger, som vi også har set siden krisen. Andelen af befolkningen over 53 år vil fortsat vokse, mens der bliver færre mellem 39 og 53 år. Dette bidrager til et lille fald i den samlede produktivitet, hvilket dog opvejes af, at befolkningen i 30’erne vil stige og der vil blive færre unge mellem 18 og 25 år. Samlet er der således ikke tegn på, at ændringer i alderssammensætningen vil påvirke produktiviteten de kommende år.

I fremtiden vil en større andel af beskæftigelsen dog udgøres af grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Såfremt kompetenceniveauet ikke ændres, vil en større tilgang af eksempelvis ikkevestlige efterkommere kunne dæmpe den samlede produktivitetsudvikling mere, end det vi har set indtil nu.

Danmark har ligesom mange andre lande oplevet en opbremsning i produktivitetsvæksten sammenlignet med før 1995. I årene frem til finanskrisen oplevede Danmark en voldsom opbremsning, men efter krisen har vi klaret os noget bedre sammenlignet med andre lande. Efter krisen har produktiviteten fortsat udviklet sig svagt herhjemme, men væksten er bremset betydeligt op i flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Produktivitetsudviklingen er helt grundlæggende for vores velstandsudvikling, og det er dermed afgørende, at vi fortsat søger initiativer, der kan øge produktiviteten. Hverken ændret alders- eller herkomstsammensætning i befolkningen kan forklare den lave vækst i produktiviteten. Der er et stort potentiale og en kæmpe gevinst ved at øge produktiviteten og det kræver blandt andet, at vi investerer mere i forskning, uddannelse, infrastruktur, digitalisering og et konkurrencedygtigt skattesystem. Men det kræver også, at vi fortsat leder efter årsagerne til den lave produktivitetsvækst herhjemme og i udlandet.

Relateret