Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

Analyse

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21.000 kr. via import

Globaliseringen og muligheden for at købe udenlandske produkter giver danske husstande adgang til utallige produkter og varianter, men også en kontant besparelse på 21.ooo kr. om året. Alle indkomstgrupper opnår en besparelse på 15-20 pct. som følge af varekøb fra udlandet. Over de seneste 20 år har især husstande med lavere indkomster øget købet af udenlandske produkter.

De danske forbrugere har smag for udenlandske produkter, og lavere priser på mange af de importerede varer giver en gennemsnitlig dansk husstand en årlig besparelse på ca. 21.000 kr. om året. Alle husstandstyper sparer penge på vareforbruget som følge af lavere priser på de udenlandske produkter. Husstande med flere voksne og børn har de største besparelser, men de har også et større forbrug og er også flere om at dele besparelsen. Besparelserne ved de lavere priser på importerede varer udgør i gennemsnit ca. 16-18 pct. af husstandenes vareforbrug. Og gevinsten er næsten lige stor på tværs af husstandstyper og indkomstgrupper.

Import giver alle husstande besparelser på vareforbruget

Anm.: Besparelsen er beregnet ved at sammenholde importpriserne på vareforbruget (ekskl. køretøjer) med danske eksportpriser på tilsvarende produkter. Der er en uoverensstemmelse mellem Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og nationalregnskab, derfor er forbrugsundersøgelsen skaleret så effekterne harmonerer med nationalregnskabet. Der er skaleret ens på tværs af husstandstyper. I parentes er angivet besparelsen i procent af vareforbruget. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Import giver alle husstande besparelser på vareforbruget

Anm.: Besparelsen er beregnet ved at sammenholde importpriserne på vareforbruget med danske eksportpriser på tilsvarende produkter. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Globalisering giver lavere priser

Forbrugerne har stor gavn af adgangen til udenlandske produkter på mange måder:

A. Flere varianter og prisklasser. En stor del af de produkter, vi køber i udlandet, producerer vi også selv i Danmark. Udfordringen er dog, at vi enten ikke producerer nok, eller at udvalget er for snævert. Køb af frugt og grønt i udlandet gør det ligeledes muligt at få friske råvarer året rundt. Import fra udlandet sikrer tilstrækkelige mængder til den danske efterspørgsel og kan samtidig give forbrugerne flere varianter og prisklasser at vælge imellem. Dette gælder eksempelvis vin, legetøj og spillefilm.

B. Helt nye forbrugsmuligheder. Import af produkter, vi ikke selv producerer i Danmark, giver danske forbrugere muligheder, de ellers ikke ville have haft. Dette gælder eksempelvis bananer, kaffe og biler.

C. Made in ”Denmark”. Mange danske virksomheder bruger importerede produkter i deres produktion. Disse danske produkter har dermed et indirekte importindhold. Dette kan eksempelvis gælde udenlandsk malt i danske øl, metal i møbler eller software og rådgivning til danske virksomheder.

Beregningerne i denne analyse viser, at forbrugerne i gennemsnit opnår en kontant besparelse på 21.000 kr. ved, at de udenlandske produkter kan købes til lavere priser end de danske varianter (jf. A ovenfor). Det er ikke muligt at opgøre forbrugernes gevinster af produkter, der giver helt nye forbrugsmuligheder (B), og udenlandske produkter, der indgår i danske produkter (C). Både den direkte og indirekte import vurderes at give husstandene yderligere besparelser gennem adgang til billigere produkter. Besparelsen på 21.000 kr. er dermed formentlig et underkantsskøn for gevinsten ved import. Omvendt skal det bemærkes, at prisforskellene også kan skyldes kvalitetsforskelle, og at de danske forbrugere for at opnå besparelsen i flere tilfælde er nødt til at acceptere en lavere kvalitet på de billigere udenlandske varianter.

Udenlandske produkter er i vækst

Smagen for udenlandske produkter er steget over de seneste 20-25 år. Andelen af udenlandske produkter i danskernes forbrug er således steget fra 18 pct. i starten af 90’erne til nu 27 pct. En gennemsnitlig dansk husstand køber direkte eller indirekte udenlandske produkter for over 70.000 kr. om året.

Stigende importindhold i danskernes forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Det er især husstandene med de laveste indkomster, der har øget andelen af udenlandske produkter i deres forbrug mest. Lavindkomstgrupperne har øget andelen af import i deres forbrug med mere end 50 pct. over de seneste 20 år.

Især lavindkomstgrupperne har øget købet af udenlandske produkter

Anm.: Figuren viser hvor meget importen er steget for husstandstypernes forbrug ved ændret importindhold og forbrugssammensætning. Importindholdet er beregnet ud fra forbrugssammensætningen i forbrugsundersøgelsen, de samlede tal afviger en smule fra tallene fra nationalregnskabets Input-Output-tabeller. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Importindholdet varierer på tværs af produkter

Importindholdet i produkter afspejler, hvor stor andel af forbrugsudgifterne, der direkte eller indirekte går til udenlandske leverandører. Selv produkter, vi slet ikke producerer i Danmark, har typisk et importindhold på under 100 procent, da en del af forbrugsudgifterne går til omkostninger i forbindelse med salg, distribution, garanti osv.

Importindholdet varierer på tværs af udvalgte produkter

Anm.: Importindholdet i teleudstyr er over 100 procent, da selve udstyret ofte bliver solgt billigere end indkøbsprisen, når dette sælges sammen med tilhørende teletjenester. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Teleudstyr, rejser, køretøjer, benzin, vin, medicin, frugt og elektrisk udstyr har alle et importindhold på mere end 50 pct. I den anden ende af spektret har bankgebyrer og andre finansielle tjenester, læger, boligbenyttelse samt pleje og pasning alle et meget lavt indhold af udenlandske produkter.

Forbruget af tjenesteydelser fra læger, daginstitutioner, boligudlejere og frisører har typisk et direkte importindhold på nul procent, da produktionen af disse kun foregår lokalt i Danmark. Disse tjenesteudbydere gør dog i et vist omfang brug af importeret udstyr og materialer, og derfor er der et indirekte importindhold i disse ydelser.

Vareforbruget har et importindhold, der er tre gange så stort som i tjenesterne. Det samlede importindhold i privatforbruget af tjenester er på blot 14 procent, mens det for vareforbruget er på over 40 procent.

Importindholdet i danskernes privatforbrug har været forholdsvis konstant siden finanskrisen og frem til 2015 (seneste år for Danmarks Statistiks Input-output-tabeller). Men de seneste års opsving i privatforbruget har formentlig ført til et øget importindhold i forbruget, da salget af de mere konjunkturfølsomme produkter, såsom møbler, smartphones, biler og rejser, er kendetegnet ved typisk at have et større importindhold. Omvendt har de mindre konjunkturfølsomme produkter et mindre importindhold, dette gælder eksempelvis bolig, pleje og forsikringer. Hotel- og restaurationsbesøg er undtagelsen.

Globalisering har større gevinster end blot import

Gevinsten på de 21.000 kr. per husstand relaterer sig kun til forbruget af importerede varer og er som nævnt formentlig et underkantsskøn.

Globaliseringen giver således også danskerne andre gevinster ud over besparelser ved import. Gennem international handel får eksportvirksomhederne adgang til en næsten uendelig efterspørgsel på de internationale markeder. Eksporten har over de seneste fire årtier været den store vækstmotor i dansk økonomi og giver anledning til 775.000 arbejdspladser i Danmark.

Gennem international handel har virksomhederne samtidig haft bedre mulighed for at specialisere produktionen til de dele med højest værdiindhold. Eksportvirksomhederne har typisk en højere produktivitet end de hjemmemarkedsorienterede virksomheder.

Eksportbrancher har højere produktivitet

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Regeringen har i Økonomisk Redegørelse fra august skønnet, at produktivitetsgevinsterne fra øget handel med udlandet har øget velstandsniveauet med 29.000 kr. per dansker siden 1985.

Import i privatforbruget

Denne analyse fokuserer på det direkte og indirekte importindhold i privatforbruget. Andelen af import i privatforbruget er beregnet ud fra Danmarks Statistiks Input-Output-tabeller.

En række udenlandske produkter kommer til Danmark som færdige produkter, og indgår som direkte import i danskernes forbrug (eksempelvis bananer, biler og apps). Andre produkter indgår i danske virksomheders produktion og forbruges dermed indirekte af de danske forbrugere (eksempelvis udenlandsk malt i danske øl, metal i møbler eller saks, hårtrimmer og voks hos danske frisører).

Privatforbruget er i korrigeret for skatter og afgifter, som er meget ulige fordelt på produkter, og som fører til en undervurdering af importandelen i forbruget af tobak, biler og vin.

Besparelsen ved import er beregnet ud fra forskellen i prisen på dansk import og eksport inden for sammenlignelige produkter. Prisforskellen er ganget på danskernes importerede vareforbrug, opgjort på 72 hovedgrupper i nationalregnskabet. Priserne er beregnet på 8-cifret KN fra Eurostat. Prisforskellene afspejler også forskelle i kvalitet mv.

Relateret