Analyse

Eksport giver job til rekordmange

805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer varer, henter typisk en meget stor del af omsætningen på eksportmarkederne, men de fleste job skabt gennem eksport findes faktisk i servicebrancherne. Danske virksomheder har derudover næsten 1,4 mio. ansatte i udenlandske datterselskaber.

Flere og flere danskere er beskæftiget som følge af eksport. Eksporten giver i dag anledning til 805.000 jobs i Danmark, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Eksportbeskæftigelsen er steget med næsten 110.000 siden 2010.

Anm.: 2017 er baseret på beskæftigelsestal for hele 2017, mens 2018 er baseret på tal for 2. kvartal 2018. Begge er fremskrevet med eksportfandelene fra 2016. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

De mange eksportrelaterede jobs findes på virksomheder, der har direkte eksport til udlandet eller som er underleverandører til de eksporterende virksomheder. Her medregnes også de investeringer, som eksportvirksomhederne og deres underleverandører foretager, og som skaber jobs med forbindelse til eksport. Det gælder for eksempel virksomheder, som investerer i en ny fabrik eller maskiner for at kunne producere varer og tjenester til salg på eksportmarkederne.

Regionale forskelle i eksportens betydning

De mange eksportrelaterede arbejdspladser er spredt ud over hele landet. Særligt i Midt- og Vestjylland er en stor andel af de private arbejdspladser afhængige af eksport. Eksportbeskæftigelsen er derimod forholdsvis lav i de største byer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

I Ikast-Brande og Billund er det eksempelvis hvert andet private job, der kan henføres til eksport, mens det i København og store dele af hovedstadsområdet er mindre end en tredjedel af den private beskæftigelse, der udspringer af eksport.

Det er brancheforskelle, der medfører, at eksporten har forskellig betydning for antallet af regionale eksportarbejdspladser.

Eksportorientering varierer på tværs af brancher

Der er stor forskel på, hvor eksportorienterede brancherne er. Skibs- og luftfart, råstofindvinding, fremstillingsindustri, landbrug og engroshandel er blandt de mest eksportorienterede brancher. Brancherne henter en stor del af omsætningen via eksport direkte til udlandet. Landbruget har dog en stor indirekte eksport, da de er underleverandører til fødevareindustrien, som eksporterer de forarbejdede varer.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

De mindst eksportorienterede brancher er den offentlige sektor, detailhandlen, boliger samt vaskerier, organisationer mv.1 I disse brancher er både den direkte og indirekte beskæftigelse som følge af eksport lav.

Inden for bilhandel samt bygge og anlæg er der en betydelig indirekte eksport i form af leveringer af investeringsgoder til eksportvirksomhederne.

Servicebrancherne har stor indirekte eksport

Generelt sælger de vareproducerende brancher en større andel af deres produktion direkte til udlandet end servicebrancherne (bortset fra skibs- og luftfart). Inden for engroshandel og transport leveres dog serviceydelser, som i stort omfang er knyttet til handel med fysiske varer. I disse varetilknyttede servicebrancher er der også mange jobs knyttet direkte til eksport i forbindelse med international handel med varer.

Anm.: De vareproducerende brancher er defineret som langbrug, fiskeri, råstofindvinding, fremstillig og forsyningsvirksomhed. De varetilknyttede brancher er defineret som handel og transport. Andre servicebrancher er resten af erhvervslivet. Kilde: Danamarks Statistik og DI-beregninger.

I de fleste andre servicebrancher er det relativt få jobs, som er knyttet til direkte eksport til udlandet. Men servicevirksomhederne har en stor indirekte eksport gennem underleverancer til eksport-virksomheder i form af eksempelvis rådgivning, kantinedrift, revision mv. Samlet set er der faktisk flest ansat som følge af eksport i servicesektoren. Dette skal dog ses i forhold til en generelt større beskæftigelse. Eksport giver således anledning til 70 pct. af beskæftigelsen i de vareproducerende brancher, 35 pct. i de varetilknyttede erhverv og 26 pct. for andre private servicebrancher.

Servicevirksomhedernes rolle som underleverandør til eksportvirksomhederne betyder, at de også har afgørende betydning for eksportvirksomhedernes konkurrenceevne og deres evne til at hente flere nye ordrer på eksportmarkederne.

Danske virksomheder har også mange ansatte i udlandet

Mange serviceydelser kan være svære at eksportere og skal typisk produceres lokalt. En rengøringsvirksomhed kan eksempelvis godt køre ud og gøre rent for en dansk eksportvirksomhed, mens det er nærmest umuligt at eksportere rengøringsydelsen direkte til udlandet.

Virksomheder, der sælger produkter, som er svære at eksportere, kan alternativt oprette datterselskaber i udlandet og dermed også hente omsætning på eksportmarkederne. Danske virksomheder har tilsammen næsten 13.300 datterselskaber i udlandet, og disse beskæftiger næsten 1,4 mio. personer. Med 450.000 ansatte i udlandet er erhvervsservice den branche med flest ansatte uden for Danmark. Erhvervsservice består blandt andet af ejendomsservice, rengøring, vagttjenester samt rådgivning, som alle er ydelser, der kan være meget svære at eksportere.

Kilde: Danmarks Statistik.

Serviceerhvervenes mange beskæftigede i udlandet vidner om, at de er globalt orienterede, og at de ikke lader udenlandske afsætningsmuligheder gå tabt blot på grund af svære eksportbetingelser.

Industrien har flere ansatte i udlandet end i Danmark. For fremstillingsvirksomhederne er årsagen til produktion i udlandet typisk ikke manglende muligheder for eksport. Ifølge Danmarks Statistik er adgang til lavere omkostninger det klart vigtigste motiv for outsourcing, men også kortere leveringstider og bedre adgang til markedet har betydning for industriens beslutning om at producere i udlandet. Halvdelen af de beskæftigede på industriens udenlandske datterselskaber er ansat i Asien eller de nye EU-lande i Østeuropa.

Kilde: Danmarks Statistik.

Generelt har virksomhederne flest ansatte i udenlandske datterselskaber i de 15 gamle EU-lande (EU15) og Asien. Set i forhold til eksporten har danske virksomheder relativt mange ansatte i Asien, Østeuropa og Sydamerika. Ovenstående figur viser, at virksomhederne har en stor tilstedeværelse i regioner, som fylder mindre i eksporten, og samtidig har vi en relativt lille tilstedeværelse i EU15, som vi derimod har en stor eksport til. Der kan dermed være en tendens til, at vi er fysisk mere til stede, end eksporten tilsiger, i regioner, hvor produktionsomkostningerne typisk er lavere, og som samtidig kan være sværere at nå gennem eksport. I nogle lande, som eksempelvis Kina, kan der ligeledes være krav om lokal tilstedeværelse. Vi er derimod mindre til stede i EU15, end vores eksport tilsiger, hvilket kan afspejle, at disse markeder i højere grad kan betjenes direkte fra Danmark.

Danske virksomheder er gode til at omfavne de globale markedsmuligheder - både gennem eksport og etableringer i udlandet. De globale muligheder giver samlet set anledning til 2,2 mio. job i danske virksomheder, heraf mere end 800.000 i Danmark.


 

Noter

  1. ^Hoteller og restauranter har umiddelbart også en lille eksportandel. Turismeindtægter indgår i Danmarks Statistiks Input-Output-tabeller som privatforbrug, og dermed undervurderes udlandets betydning for hoteller og restauranter.
Relateret