Analyse

17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren

Produktivitetsudviklingen i de serviceerhverv, der opererer på hjemmemarkedet, halter bagefter de erhverv, der konkurrerer på de internationale markeder. Et løft i produktiviteten på 10 pct. i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv vil øge BNP med omkring 17 mia. kr. svarende til knap halvdelen af regeringens mål for løft i produktiviteten frem mod 2025.

Regeringen har et mål om at øge velstanden med 80 mia. kr. frem mod 2025. Heraf skal øget produktivitet bidrage med 35 mia. kr. Blandt andet de økonomiske vismænd peger på, at især de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv halter bagefter hvad angår produktivitetsvækst. 

Anm: Opgjort i 2017-prisniveau. Løftet i velstanden er vist for et løft i produktiviteten på 10 pct. i de hjemmemarkedsorienterede erhvervsrettede serviceerhverv. Et tilsvarende løft inden for de forbrugsrettede serviceerhverv øger velstanden stort set tilsvarende. Kilde: REFORM, Regeringen og DI's 2025-plan

Nye beregninger bestilt på REFORM af DI viser, at der er et potentiale. Et løft i produktiviteten på 10 pct. i enten de forbrugsrettede (f.eks. detailhandel og frisører) eller de erhvervsrettede (f.eks. advokater og rengøring) dele af de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, vil ifølge beregninger på REFORM-modellen1 løfte velstanden med 17 mia. kr., svarende til knap halvdelen af regeringens mål for øget produktivitet. Et løft på 10 pct. i både de erhvervsrettede og de forbrugsrettede dele af de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv vil således løse regeringens samlede produktivitetsmålsætning.

Et løft i produktiviteten på 10 pct. inden for de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv svarer til, at produktivitetsvæksten fra 2000-2016 skulle have været 0,7 pct. om året i gennemsnit i stedet for de 0,1 pct., som produktiviteten faktisk steg med. Det er stadig væsentligt lavere end den årlige gennemsnitlig produktivitetsvækst inden for de internationalt konkurrenceudsatte erhverv og i industrien.

Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at der er betydelig forskel mellem virksomheder. Nogle virksomheder inden for service har en ganske pæn produktivtetsudvikling, mens andre ikke har. Derudover kan servicevirksomhederne på trods af, at de hovedsageligt er hjemmemarkedsorienterede på forskellige måder udsættes enten direkte eller indirekte for international konkurrence.

Udbredelsen af ny teknologi, herunder digitalisering kan få stor betydning for produktivitetsudviklingen i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. En række af de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv kan således forvente at blive udsat for international konkurrence i de kommende år. Øget grad af digitalisering og indkøb over nettet kan f.eks. betyde, at detailbranchen i langt højere grad udsættes for international konkurrence. Skal virksomhederne i branchen klare den udfordring, skal produktiviteten øges.

Produktiviteten inden for serviceerhvervene

Som påpeget af Produktivitetskommissionen og flere andre, har serviceerhverv, der på den ene eller anden måde2 er internationalt konkurrenceudsatte, en betydeligt større produktivitetsvækst end de serviceerhverv, der hovedsageligt er hjemmemarkedsorienterede. Således har den gennemsnitlige produktivitetsvækst været 2,4 pct. om året i gennemsnit fra 2000 til 2016 inden for de internationalt konkurrenceudsatte servicebrancher. Blandt de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst således kun været 0,1 pct. i gennemsnit.

Anm: Se til slut i dokumentet for opgørelse over internationalt konkurrenceudsatte hhv. hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Produktivitetsvæksten i industri og bygge- og anlæg er frem til og med 2017. Produktivitetskommissionen peger på, at der kan være visse måleudfordringer ved opgørelse af produktivitetsudviklingen i flere brancher, f.eks. bygge- og anlæg. Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Virksomheder, der er udsat for international konkurrence skal hele tiden forbedre deres produktivitet, hvis de skal klare sig i kampen om den globale efterspørgsel. Blandt andet derfor er eksporterhvervene dem, der har haft den højeste produktivitet, herunder har industrien haft en produktivitetsvækst på 3 pct. i gennemsnit3

De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv kan deles op i to forskellige grupper:

  1. Servicevirksomheder, der hovedsageligt sælger deres tjenester til forbrugerne, f.eks. detailhandel, frisører og restauranter.
  2. Virksomheder, der hovedsageligt sælger til andre virksomheder. Det gælder advokater og revisorer, reklamebureauer og virksomheder inden for rengøring og anden operationel service4.

De forbrugsrettede hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har haft en mere positiv udvikling i produktiviteten de seneste 16 år end de erhvervsrettede. Det er især bilhandel og værksteder samt detailbranchen, der har haft fremgang i produktiviteten, mens det er gået tilbage inden for hoteller og restauration.

Omvendt er produktiviteten gået tilbage inden for de erhvervsrettede erhverv. Det gælder både inden for advokater og rådgivende ingeniører samt inden for den mere operationelle del af service, herunder rengøring, at produktiviteten er faldet.

Anm: Se til slut i dokumentet for opgørelse over forbrugsrettede hhv. erhvervsrettede hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik.

Der er ikke ét quick-fix, der løfter produktiviteten

Det er ikke et isoleret dansk problem, at produktiviteten udvikler sig svagere inden for de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv. Dette er også påpeget af den tidligere Produktivitetskommission, DI’s produktivitetspanel, Produktivitetsrådet og andre.

Der findes ikke et ”quick-fix”, der løser produktivitetsudfordringerne, hverken inden for de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv eller produktivitetsudfordringen generelt. Der skal derfor spilles på mange tangenter, hvis man for alvor skal løfte produktiviteten. En række af forslagene fra de forskellige råd, kommissioner og paneler er siden de blev lagt frem blevet gennemført, men der er fortsat en lang række forslag, der fortsat udestår at blive taget fat i.

Initiativer omfatter både virksomhedsrettede og initiativer på politisk og administrativt niveau.

Virksomheder

Der er meget den enkelte virksomhed selv kan gøre selv. Produktivitetsrådet, der blev nedsat af regeringen i 2017, såvel som DI’s produktivitetspanel viser, at ledelse kan have meget stor betydning for, hvorvidt og i hvilken grad virksomheder er i stand til at implementere nye teknologier. Fokus og evnen til udvikling af nye produkter og serviceydelser samt brugen af digitalisering har stor betydning for produktivitetsudviklingen. Derudover anbefaler Produktivitetspanelet virksomhederne, at de sætter yderligere fokus på den samlede forsyningskæde gennem tættere samarbejde med leverandører og kunder med henblik på at kunne stå stærkere i konkurrencen.

Politikere

Der er også meget politikerne kan gøre. Der er fortsat brug for at følge op på anbefalingerne fra f.eks. Produktivitetskommissionen. Konkurrencen kan styrkes gennem øget liberalisering og konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. For at øge produktiviteten gennem bedre regulering og øget konkurrence foreslår DI blandt andet en mere fleksibel anvendelse af infrastrukturen i byerne hen over døgnet og afskaffelse af danske særregler, eksempelvis for godshåndtering.

Endvidere bør man løbende holde formålet med konkret offentlig regulering op mod de ulemper, som reguleringen medfører. Derfor spiller Virksomhedsforum for enklere regler, Implementeringsrådet og det særlige regeringsudvalg, der har til opgave at lette virksomhedernes administrative byrder en væsentlige rolle for at fremme virksomhedernes produktivitet.

 

BILAG

Øget produktivitet i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv øger velstanden

Konsekvenserne af øget produktivitet i både de forbrugsrettede og de erhvervsrettede hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv er tydeligt mærkbare. Således løftes BNP i faste priser med godt 17 mia. kr. i 2017-priser, såfremt produktiviteten løftes med 10 pct. i en af de to dele af de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, jf. beregninger på REFORM-modellen.

Det er dog forskellige elementer, der fører til, at velstanden øges.

En stigning i produktiviteten på 10 pct. i de forbrugsrettede hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv betyder, at virksomhedernes omkostninger ved at producere en given mængde forbrugsgoder falder. Det betyder lavere priser på forbrugsgoder. Dermed vil forbrugere efterspørge mere, både af de varer, der bliver billigere, men også af andre varer. For at imødegå dette sætter virksomhederne produktionen op. Højere produktion betyder højere efterspørgsel efter arbejdskraft, hvorfor den nominelle løn stiger med 0,2 pct. Med de lavere priser betyder det, at den reale løn stiger med 0,9 pct.

Samme mærkbare effekt over lavere priser fås ikke, hvis det er inden for de hjemmemarkedsorienterede erhvervsrettede serviceerhverv,

produktivitetsstigningen kommer. Det skyldes, at de hjemmemarkedsorienterede erhvervsrettede sektorer via de sektorer, der aftager deres produktion, har en betydelig eksportandel. Det er derfor ikke nødvendigt at sænke outputprisen så meget for at få afsat den ekstra produktion, som produktivitetsstigningen giver, lige netop fordi en del afsættes i udlandet. Stigningen i produktionen betyder også en stigning i input hertil herunder arbejdskraft, hvilket blandt andet betyder, at den nominelle løn stiger med 0,8 pct. Det betyder også, at transfereringerne stiger tilsvarende pga. satsreguleringsmekanismen.

Til brug for at kunne opgøre konsekvenserne for forbrugerne, er der i REFORM opstillet et EV-mål. EV-målet skal ikke forveksles med BNP. EV-målet er et mål for, hvor mange penge forbrugerne i udgangspunktet skulle modtage/miste for at være stillet som i det alternative forløb. EV-målet består af summen af syv dele: konsumentoverskuddet (effekt af ændrede relative priser inkl. bytteforholdseffekter), producentoverskuddet, nytte af fritid, effekt af udenlandsk ejerskab, transfereringer samt skat på hhv. løbende indkomst og kapitalindkomst.

I begge tilfælde stiger EV-velfærdsmålet med godt 9 mia. kr., målt i 2006-priser, der er modellens basisår. Hvor velfærdsforbedringerne primært kom fra lavere forbrugerpriser ved det første eksperiment kommer forbedringerne primært fra en større lønsum og flere offentlige transfereringer ved det andet eksperiment.

Kilde: DREAM (2018): De samfundsøkonomiske konsekvenser af øget produktivitet i de ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher

Sådan har vi gjort

I analysen arbejdes der med følgende brancheopdelinger:

Hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv

     Forbrugsrettet:

  • Bilhandel og -værksteder mv.
  • Detailhandel
  • Hoteller og restauranter
  • Reparation af husholdningsudstyr
  • Frisører, vaskerier og andre serviceydelser

     Erhvervsrettet:

  • Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter
  • Arkitekter og rådgivende ingeniører
  • Forskning og udvikling, markedsmæssig
  • Forskning og udvikling, ikke-markedsmæssig
  • Reklame- og analysebureauer
  • Dyrlæger og anden videnservice
  • Rengøring og anden operationel service

Internationalt orienterede serviceerhverv udgør:

  • Engroshandel
  • Telekommunikation
  • IT- og informationstjeneste

Løftet i produktiviteten på 10 pct. er dokumenteret i notatet De samfundsøkonomiske konsekvenser af øget produktivitet i de ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher, 26. januar 2018 fra DREAM-gruppen.

I afrapporteringen af løftet i produktiviteten på den forbrugsrettede del af de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv er det valgt at bruge effekterne af et følsomhedseksperiment, hvor substitutionselasticiteten for turistforbrug er sat ned til 2,3, hvilket følger ADAM-modellen. Dette skyldes, at hotel- og restaurationsbranchen eksporterer omkring halvdelen af deres produktion til udlandet (via udenlandske turister). Så med REFORMs standardantagelse vil selv en lille prisreduktion her medfører store eksport- og produktionsændringer. Ved valget af en lavere substitutionselasticitet reagerer turisterne mindre på den lavere pris inden for hotel- og restauration end med standardantagelserne i REFORM.

Noter til sidst i teksten:


 

Noter

  1. ^Beregningerne er lavet af DREAM-gruppen på REFORM-modellen og er opdelt på erhvervs- og forbrugsrettede serviceerhverv. Resultatet af øget produktivitetsvækst i de to nogenlunde lige store erhverv er bemærkelsesværdig ens på trods af, at det er to forskellige mekanismer, der gør sig gældende For en mere uddybende gennemgang af effekterne se bilag sidst i papiret.
  2. ^En virksomhed kan være udsat for international konkurrence direkte gennem eksport til udlandet eller konkurrence fra udenlandske virksomheder,men også indirekte via levering af varer og tjenester til virksomheder, der direkte er udsat for international konkurrence.
  3. ^I en ny analyse fra Danmarks Statistik vises, at opgørelsen af produktivitetsudviklingen i industrien er påvirket af salg af varer fra Danmark, der er produceret i udlandet, og som ikke krydser den danske grænse. Dermed øges værdiskabelsen i Danmark i nationalregnskabsstatstikken uden det reelt er skabt gennem aktivitet i Danmark, herunder input af arbejdskraft.
  4. ^Se bagerst i notatet for en fuld opgørelse over internationalt konkurrenceudsatte samt fordeling på forbrugsrettede og erhvervsrettede hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv.
Relateret