Analyse

Nye virksomheder skaber vækst

Der er en betydelig dynamik i erhvervslivet. Der kommer hele tiden nye virksomheder til. Nogle dør, andre har betydelig succes og er på vej mod at blive fremtidens store virksomheder. Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark i 2014.

Som det fremgår af figuren nedenfor, fylder virksomheder, der er startet i 2014, ikke ret meget i forhold til den samlede værditilvækst i 2014. Men efter nogle år tiltager betydningen af de nye virksomheder. Virksomheder startet i perioden 2010 til 2014 tegner sig således for 10 pct. af den samlede private værditilvækst i Danmark i 2014. Virksomheder, som startede i 20-års perioden 1995 til 2014, står for halvdelen af den samlede private værditilvækst i 2014. Det er derfor helt afgørende, at vi hele tiden får nye virksomheder1 til at vokse sig store og stærke.

Betydningen af nye virksomheder

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

For at komme så vidt skal virksomhederne dog først lige overleve de første svære år. Sandsynligheden for at dø afhænger naturligvis af konjunkturerne, men er generelt størst i de første år. Derefter aftager sandsynligheden for at dø. Efter fem år er omkring halvdelen af de nystartede virksomheder ophørt. Der er lidt forskel på overlevelsesraterne for forskellige erhverv. Ejendomshandel og udlejning, finansiering og forsikring samt private virksomheder på det offentlige område har de højeste overlevelsesrater, mens landbrug mv. har den laveste overlevelsesrate. De øvrige erhverv har en overlevelsesrate ret tæt på gennemsnittet.

Overlevelsesrate, afvigelse fra gennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik

Blandt de, der overlever, er der ganske mange, som ikke oplever fremgang, når fremgang måles som stigende værditilvækst. Op mod en tredjedel af de virksomheder, der foreligger data for2, oplever ikke fremgang i de første tre år. Afhængigt af konjunkturerne er det typisk mellem fire femtedele og to tredjedele af virksomhederne, der oplever fremgang i værditilvæksten i de første 3 år.

Der er ikke tydelige forskelle i de overlevende virksomheders udvikling i de første år fordelt på brancher, når der måles på udviklingen i værditilvæksten. For ingen af brancherne er der systematisk en overvægt af virksomheder, der klarer sig særlig godt eller særlig skidt, og der er både virksomheder, der klarer sig godt og klarer sig skidt i alle brancher.

Om virksomheden har eksport eller ej synes ligeledes ikke i stærk grad at påvirke udviklingen i værditilvæksten i de første år af virksomhedernes liv. Der er dog muligvis en vis tendens til en uformet påvirkning, således at der er en overvægt af eksportvirksomheder både blandt dem, der klarer sig bedst og dem, der klarer sig dårligst.

Selvom eksport ikke i sig selv sikrer virksomhedernes succes i de første tre år, er der dog en klar tendens til, at eksportvirksomheder oftere end hjemmemarkedsvirksomheder kan fortsætte deres fremgang efter de første tre år. Med andre ord, de eksportvirksomheder, som klarer sig godt, har en tendens til at fortsætte med at gøre det godt. Forklaringen på dette kunne være, at det er vanskeligt at fortsætte en kraftig ekspansion, når man kun opererer på et begrænset hjemmemarked.

Vækst efter år tre og eksport

Kilde: Beregnet på registerdata fra Danmarks Statistik

Ser man på virksomhedernes udvikling på længere sigt, er det muligt at identificere masser af virksomheder, som vedvarende præsterer ganske høje vækstrater. Der synes dog at være en omvendt sammenhæng mellem høje vækstrater og størrelse. De virksomheder, der præsterer den højeste vækst, er i udgangspunktet meget mindre3 end de virksomheder, der klarer sig mindre godt.

Ses der eksempelvis på virksomhederne fra 2007 kan man identificere de virksomheder, der vedvarende havde højest vækst. Det gøres ved at se på de 60 pct. med højst vækst fra 2007 til 2010, krydset med de 60 pct., der havde højest vækst fra 2010 til 2014. Disse virksomheder udgør 36 pct. af alle nystartede virksomheder fra 2007, som der foreligger data for. Og de tegner sig for omkring halvdelen af den samlede værditilvækst i 2014 for virksomheder startet i 2007. De tegnede sig dog kun for 13 pct. af værditilvæksten i udgangsåret 2007.

Mange virksomheder med høj vækst, men de er ikke ret store i udgangspunktet

Anm.: Vækstvirksomheder er udvalgt som dem, der er blandt de 60 pct. af virksomhederne, der har den højeste vækst i både perioden fra 2007 til 2010 og i perioden fra 2010 til 2014 Kilde: Registerdata fra Danmarks Statsitik

Det lader således til, at der er ganske store problemer med at få de lidt større nystartede virksomheder ind i et fornuftigt vækstforløb. Den gennemsnitlige vækstvirksomhed er af ganske beskeden størrelse i udgangspunktet. Efter at have 7½ doblet størrelsen målt på værditilvæksten er vækstvirksomhederne dog i slutåret i gennemsnit blevet større end de øvrige virksomheder. Spørgsmålet er så, om de formår at forblive vækstvirksomheder i fremtiden. Dette spørgsmål handler dog ikke længere om nye virksomheder.


 

Noter

  1. ^ Nye virksomheder er her taget som alle virksomheder i regnskabsstatistikken, der har et nyt CVR-nummer (et CVR-nummer oprettet i en given periode).
  2. ^ De fleste nye virksomheder indberetter ikke regnskabsoplysninger. Disse oplysninger skal lovpligtigt indberettes for selskaber, men ikke for andre virksomheder. Det formodes, at virksomhederne, som der foreligger regnskabsoplysninger for, i gennemsnit klarer sig bedre end de virksomheder, der ikke foreligger regnskaber for. I hvert fald er overlevelsesraten højere for virksomhederne med regnskabsoplysninger.
  3. ^ Virksomhederne, der ikke karakteriseres som vækstvirksomheder, er i gennemsnit fire gange så store som vækstvirksomhederne i udgangsåret, jf. figuren.
Relateret