Analyse

Højeste vækst i danskernes forbrug i 12 år

Der er udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi og over 60.000 nye jobs i de kommende to år. Fremgangen smitter også af på danskernes privatforbrug, der vokser hastigere nu end længe. Tiltager forbruget yderligere kan det medføre behov for betydelige finanspolitiske stramninger. Mangel på medarbejdere er den største trussel mod et langvarigt opsving.

Der er kommet flere penge ind på danskernes konti i de senere år, men husholdningerne har ikke øget deres forbrug tilsvarende. Vi har set en pæn fremgang i forbruget, men den har været mindre end væksten i de disponible indkomster.

Vækst i forbrug og indkomster

Note: Indkomsterne er korrigeret for engangsudbetalibger i 2018 og 2019 Kilde: Danmarks Statistik og DI

Både i 2015 og 2016 var væksten i de disponible indkomster væsentligt højere end forbrugsvæksten. I 2017 skønnes væksten i indkomsterne fortsat at være lidt højere end væksten i forbruget. I år og til næste år venter vi tiltagende vækst i forbruget hvilket indebærer, at forbrugsvæksten bliver højere end væksten i de disponible indkomster. Det skal bemærkes at den tiltagende vækst i forbruget i 2019 alene skyldes tiltagende vækst i priserne. Det reale forbrug skønnes at vokse med 2,5 pct. i 2018 og 2,4 pct. 2019.

Når husholdningerne har løftet forbruget mindre end deres indkomster, betyder det, at der spares mere op. For hver 100 kr., der kom ind i 2017, brugte danskerne omtrent 95 kr. Vi forventer, at danskerne også i 2018 og 2019 sætter tæring efter næring og bruger ca. 96 kr. pr. 100 kr. i indkomst.

I årene op til krisen var forbrugskvoten væsentligt højere end, hvad vi oplever i dag. Det høje forbrug skete i høj grad for lånte penge. I 2006, 2007 og 2008 brugte danskerne omkring 105 kr., hver gang de tjente 100 kr. Danskerne lærte lektien og har siden midten af 2009 øget opsparingen væsentligt.

Forbrugskvoten

Note: Indkomsterne er korrigeret for engangsudbetalinger i 2018 og 2019 Kilde: Danmarks Statistik og DI

Fortsat pæn vækst i dansk økonomi

Med tiltagende vækst i det private forbrug og en fortsat fornuftig udvikling i den internationale økonomi er der udsigt til en vækst på godt to pct. om året i både 2018 og 2019. Den skønnede vækst i 2017 og 2018 er opjusteret en anelse i forhold til DI’s prognose fra primo november. Dette skyldes især en uventet svag importudvikling i anden halvdel af 2017. DI har ikke tidligere skønnet over væksten i 2019.

Beskæftigelse og BNP

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Med fortsat fremgang i økonomien er der udsigt til, at væksten i beskæftigelsen vil fortsætte. Det ventes, at beskæftigelsen vil stige med 36.000 og 31.000 personer i henholdsvis 2018 og 2019, efter en fremgang på 45.000 personer i 2017.

Prognosen ligger i forlængelse af svarene i DI’s Virksomhedspanel, hvor virksomhederne angiver meget positive forventninger til udviklingen i produktion i beskæftigelse i 2018 1.

Det er i prognosen forudsat, at det lykkes virksomhederne at finde de kvalificerede medarbejdere, de har brug for. Hvis der opstår mere omfattende rekrutteringsproblemer, kan dette bremse væksten i beskæftigelsen og i produktionen. Rekrutteringsproblemerne må antages at tiltage i prognoseperioden, men det er forudsat, at de ikke når samme omfang, som vi oplevede i perioden før krisen satte ind.

Økonomien kan komme under yderligere pres, hvis forbrugerne reducerer deres opsparing i et hurtigere tempo end forudsat i denne prognose. Sker det, vil presset på arbejdsmarkedet tiltage yderligere, og det vil være nødvendigt at gribe ind med yderligere finanspolitiske stramninger for at undgå en overophedning af økonomien, jf. boks nedenfor. Kravet til finanspolitikken er skærpet af, at ECB forventer at fortsætte den historiske lempelige pengepolitik gennem det meste af 2018.

Større forbrugs-lyst

I prognosen er det lagt til grund, at forbrugerne vil reducere deres årlige opsparing med omkring 2 procentpoint. Forbrugerne har dog mulighed for at øge forbruget yderligere og fortsat opretholde en ganske pæn opsparing.

 

Hvis forbrugerne vælger at reducere opsparingen med yderligere et procentpoint frem mod udgangen af 2019 forøges forbruget i 2019 med omkring 1 procentpoint eller 10 mia. kr. Dette vil kræve, at beskæftigelsen fra mod udgangen af 2019 stiger med yderligere knap 10.000 personer.

 

På et arbejdsmarked, der i forvejen er under stigende pres, vil det være nødvendigt at stramme finanspolitikken yderligere for at modvirke presset på arbejdsmarkedet. For at modvirke presset, kræves en finanspolitisk opstramning på godt 6 mia. kr. Det svarer til, at den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug 2018-19 skal reduceres fra 0,7 pct. til 0,1 pct. om året.

Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI

Bilag: Gennemgang af de enkelte dele af efterspørgslen

Pæn fremgang i eksporten

Den internationale økonomi ventes fortsat at vise moderat fremgang i 2018 og 2019. Eksportvæksten dæmpes af, at dollaren og en række andre valutaer er faldet i værdi over for euroen og dermed kronen. Men med rimelig vækst på eksportmarkederne, også i Europa, er der trods den styrkede kronekurs udsigt til en fortsat fornuftig fremgang i eksporten på ca. 3 pct. i 2018 og 20192.

Eksport af varer og tjenester

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Efter lidt bølgegang er forbruget tilbage på ret kurs

Forbruget har været lidt på slingrekurs i løbet af 2017 men forventes at komme tilbage på vækstsporet igen. Forbruget faldt i både andet og tredje kvartal 2017, men faldet i tredje kvartal skyldtes dog alene omlægninger i registreringsafgiften, der satte købet af biler på pause i en måneds tid. Vi forventer, at det meste af det udskudte bilsalg blev indhentet i fjerde kvartal.

Privatforbruget ventes at stige efter en opbremsning

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der har været fremgang i forbruget de sidste par år, hvor vi har set årlige vækstrater på 1,9 pct. og 2,1 pct. i 2015 og 2016. Med vores skøn for fjerde kvartal lander væksten 2017 lidt under væksten i 2016. I 2017 rundede forbruget for første gang 1.000 mia. kr. om året.

Flere ting peger i retning af en fortsat fremgang i forbruget i de kommende år. Fortsat lave renter og stigende beskæftigelse i kombination med stigende realløn giver fortsat fremgang i de disponible indkomster. Og danskerne ser lyst på deres privatøkonomi fremover. De flere penge mellem hænderne ventes derfor at få ben at gå på, så væksten i forbruget fortsætter og løftes til ca. 2½ pct. i 2018 og 2019.

Prisudvikling

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Offentligt forbrug og investeringer

Vi skønner, at det offentlige forbrug sidste år voksede med knap 0,8 pct.(realt). I år ventes en lidt højere vækst på ca. 1 pct. Det er en opjustering i forhold til sidste prognose. Opjusteringen afspejler dels en lille nedjustering af niveauet for 2017, og at finanslovsaftalen i højere grad end forventet udmønter en række puljer til offentligt forbrug. I 2019 skønnes væksten at blive 0,3 pct., hvilket afspejler regeringens mål om en basisvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. årligt frem mod 2025.

Stigning i det offentlige forbrug

Anm: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og DI

Den offentlige beskæftigelse ventes at være omtrent uændret i prognoseperioden. Årsniveauet for beskæftigelsen i 2019 ventes således at være 500 personer lavere end i 2017.

De offentlige investeringer har gennem sidste år ligget på et relativt lavt niveau efter et stort fald i 4. kvartal 2016. Væksten for 2017 er derfor nedjusteret betydeligt fra -0,7 til -6,1 i forhold til sidste prognose. Det afspejler især, at Danmarks Statistik har opjusteret niveauet for de offentlige investeringer i 2016, men også at investeringerne i 3. kvartal 2017 har vist sig at være på et lavere niveau end forudsat. De offentlige investeringer ligger dog fortsat på et højt niveau sammenlignet med f.eks. 2006 og 2007.

For 2018 og 2019 forventer vi en vækst på hhv. 0,4 pct. og 0,9 pct. Niveauet for de offentlige investeringer i 2019 bliver fastlagt i forbindelse med økonomiaftalerne for 2019 og finansloven for 2019. Det bemærkes, at der pt. er planlagt projekter for ca. 2¾ mia. kr. i 2019, som der endnu ikke er fundet finansiering til.

Flere private investeringer

Erhvervsinvesteringerne ekskl. skibe ventes samlet set at stige med 0,3 pct. i 2017. Den lave årsvækst skyldes, at investeringerne steg markant i slutningen af 2016 for derefter at falde i de første tre kvartaler af 2017, således at de i tredje kvartal var på omtrent samme niveau som et år tidligere.

Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Fremadrettet forventes virksomhedernes investeringer dog at stige i takt med generel fremgang i økonomien og øget kapacitetsudnyttelse af både maskiner og bygninger. En hastigt stigende teknologisk udvikling, automatisering og digital omstilling bidrager desuden til flere investeringer i virksomhederne. Samlet ventes erhvervsinvesteringerne ekskl. skibe at vokse med hhv. 4,2 og 5,5 i år og næste år.

Det er både materiel (ekskl. skibe) samt bygninger og anlæg, som virksomhederne ventes at investere mere i både i år og næste år.

Forventninger til investeringerne

Kilde: Danmarks Statistik og DI

De seneste års fremgang i økonomien har været ledsaget af flere investeringer i virksomhederne. Det betyder, at virksomhedernes investeringsniveau i dag overordnet set er tæt på det, vi så før krisen. Ser man på investeringskvoten, som er den andel af værditilvæksten, virksomhederne investerer, er der dog fortsat et godt stykke op til tidligere niveauer.

Desuden er beskæftigelsen steget betydeligt de seneste år. Selvom investeringerne også er steget, så har den øgede beskæftigelse betydet, at mængden af kapital per medarbejder, K/L-forholdet, i dag ligger under den historiske trend. Faktisk er der i dag ikke er flere maskiner, robotter og andet udstyr per medarbejder, end der var for syv år siden. Det indikerer, at virksomhederne har behov for øge sine investeringer i de kommende år. Svar fra DI’s Virksomhedspanel viser da også, at næsten tre ud af fire virksomheder har planer om at investere i teknologi i indeværende år3.

Danskernes investeringer i boliger er steget betydeligt de seneste år. Det er særligt flere nybyggerier, som trækker fremgangen, som ventes at fortsætte i år og næste år, i takt med at boligpriserne stiger.

Svag vækst i import

Normalt oplever vi, at en stadig større del af det, vi anvender, stammer fra import. Dette har dog ikke været tilfældet i løbet af 2017, hvor importen steg overraskende lidt. DI forventer dog ikke, at dette vil fortsætte. I 2018 venter vi, at importen retter sig og vender tilbage til en situation, hvor en stadig større andel af det, vi anvender, stammer fra import og en stadig mindre andel leveres fra danske producenter.

Hjemmemarkedsandel og import

Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Kilde: Danmarks Statistik og DI

At vores hjemmemarkedsandele er faldende er ikke i sig selv noget vi skal være bekymret for. Det er en naturlig del af en stadig større international arbejdsdeling. Men hastigheden, hvormed vi mister hjemmemarkedsandele, er værd at overvåge. Frem til krisen tabte vi hjemmemarkedsandele i et dramatisk omfang. Dette skyldtes en stadig forringelse af konkurrenceevnen og en begrænset produktionskapacitet på grund af mangel på arbejdskraft. Nu har konkurrenceevnen det væsentligt bedre, men mangel på arbejdskraft gør sig igen gældende og kan få faldet i hjemmemarkedsandelene til at accelerere.

Makroøkonomisk balance i dansk økonomi

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen fortsætter sin fremgang. For den private sektor har den stigende tendens nu varet siden april 2013. I perioden fra april 2013 til november 2017 er der i alt kommet 179.500 flere lønmodtagere i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse er 2.500 lavere. Bare i det seneste år – fra november 2016 til november 2017 – steg den private beskæftigelse med 44.000. Med en samlet lønmodtagerbeskæftigelse på 2.719.000 i november 2017 er der kun 3.000 op til det højeste niveau nogensinde, der blev nået i april 2008, kort før finanskrisen satte ind.

Beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Stigningen i beskæftigelsen forventes at fortsætte de kommende år. Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen i 2018 samlet blive 36.000 højere end i 2017, og for 2019 forventes en yderligere fremgang i beskæftigelsen på 31.000. Det er i prognosen forudsat, et virksomhederne kan rekruttere de mange nye medarbejdere. Hvis der viser sig større rekrutteringsproblemer end forudsat vil det dæmpe fremgangen i beskæftigelsen og i økonomien generelt.

Ud over udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen har udviklingen i den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent traditionelt været anvendt som en af de vigtigste indikatorer for arbejdsmarkedets tilstand. I det seneste år har ledighedsudviklingen imidlertid ikke givet noget helt retvisende billede.

Fra december 2016 til december 2017 viser Danmarks Statistiks registerbaserede ledighedsprocent en flad udvikling. I begge måneder er ledigheden opgjort til 4,2 pct. Der er dog tekniske forklaringer, som gør, at denne udvikling ikke er helt retvisende. For det første har man efter trepartsaftalen om integration fundamentalt ændret praksis i kommunerne, når det gælder andelen af flygtninge på integrationsydelse, der kategoriseres som jobparate og dermed betragtes som ledige. Det er en ændring, som har trukket ledigheden opad. Derudover er der med virkning fra 1. juli 2017 lavet en metodeændring, da der er kommet nye datakilder til opgørelsen af ledige dagpengemodtagere.

Tallene for juli 2017 var den første opgørelse efter det nye system, og det medførte en stigning i ledighedsprocenten på 0,2 procentpoint sammenlignet med juni. I de efterfølgende måneder har ledigheden vist en faldende tendens og er nu nede på 4,2 pct. svarende til 113.000 ledige.

Bruttoledigheden, sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Trods den lidt usikre udvikling i ledigheden i det seneste år er der dog ingen tvivl om, at vi med en aktuel ledighed på 113.000 personer befinder os på et lavt niveau. Det er kun i en kort periode i 2007 og 2008 op til finanskrisen, at ledigheden var tydeligt lavere end den er nu, og ledigheden er i dag som nævnt endda trukket opad af nogle tekniske forhold.

I DI’s prognose forventes der et fald i ledigheden i 2018 på 6.000 personer efterfulgt af et fald i 2019 på 8.000 personer.

Udviklingen i beskæftigelsen og nettoledigheden indebærer samlet, at der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 55.000 personer i løbet af 2018 og 2019. Det er en udvikling, som i høj grad drives af udenlandsk arbejdskraft og senere tilbagetrækning som følge af tilbagetrækningsreformer, der har øget efterlønsalderen.

Prognose for ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (netto)

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der er ikke 113.000 ledige, der venter på et job!

Selv om ledigheden ligger på nogenlunde samme niveau fra måned til måned, så er det vigtigt at være opmærksom på, at bestanden af ledige ændrer sig hele tiden. Der er nogle, der mister deres job og bliver ledige, mens andre går fra ledighed til beskæftigelse. Hver eneste måned er der faktisk omkring 15.000, der går fra ledighed til beskæftigelse, mens der er omtrent samme antal, der bliver ledige. Nye ledige kan både være personer, der mister deres job og melder sig ledige, og dimittender, der netop er blevet færdiguddannet. Netop dimittender udgør i øjeblikket en stigende andel af de ledige.

 

De beskedne bevægelser i det samlede antal ledige dækker altså over store bevægelser til og fra ledighed. Det er en helt naturlig del af et dynamisk arbejdsmarked som det danske. I en given måned vil der altid komme nye ledige til som følge af virksomhedslukninger, nedskæringer, dimittender mv. Man kan derfor ikke opnå en situation, hvor ledigheden er nul. Hovedsagen er, at dem, der bliver ledige, relativt hurtigt kommer i beskæftigelse igen. Det er heldigvis tilfældet. De mest aktuelle tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at en tredjedel af de personer, der blev nyledige i perioden 3. kvartal 2016 – 2. kvartal 2017, allerede var kommet i beskæftigelse, inden for de første tre måneders ledighed. Efter seks måneders ledighed viser tal fra tidligere perioder, at det er omkring halvdelen af de nyledige, der er kommet i beskæftigelse. Der er tale om andele, som er ret konstante over tid. Ledige kommer altså i meget høj grad i beskæftigelse igen relativt hurtigt. Man kan derfor heller ikke anskue bestanden af ledige som en reserve, der blot kan tages i anvendelse, før man eksempelvis tænker på at hente arbejdskraft i udlandet. De ledige anvendes allerede og kommer i stort omfang hurtigt i beskæftigelse.

Dansk økonomi lige nu


 

Noter

  1. ^ Jf. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2018/1/mere-end-syv-ud-af-ti-virksomheder-forventer-fremgang-i-2018/
  2. ^ Udviklingen i international økonomi og dansk eksport er nærmere beskrevet i prognosens internationale del.
  3. ^ DI analyse: Virksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Relateret