Analyse

Status quo for dækningsafgiften for første gang siden 2011

I 2018 sænker otte kommuner dækningsafgiften. Der er dog også to kommuner, som har genindført afgiften, og det er første gang siden 2012, at en kommune har valgt at hæve afgiften for det lokale erhvervsliv. Fastholdelse af dækningsafgiften i særligt de store bykommuner og i hovedstadsområdet er dermed med til at sænke velstanden i Danmark.

Dækningsafgiften på retur

Mange kommuner er opmærksomme på, at det lokale erhvervsklima har stor indflydelse på væksten og udviklingen af lokale arbejdspladser. Det har over de senere år givet sig udslag i en række positive kommunale erhvervstiltag, herunder en sænkning af dækningsafgiften, der er en ejendomsskat på virksomhedernes bygninger.

Dækningsafgiften er en frivillig kommunal erhvervskat, og siden 2012 har 32 af de 47 kommuner, der dengang opkrævede dækningsafgift, sænket afgiften. Kun to kommuner har på et tidspunkt i samme periode valgt at sætte afgiften op, dog stadig til et lavere niveau end udgangspunktet i 2012. I budgettet for 2018 har otte kommuner valgt at sænke afgiften. Der opkræves dog stadig 2,3 mia. kr. i dækningsafgift på landsplan.

10 kommuner har over de senere år valgt helt at afskaffe dækningsafgiften. Holbæk afskaffede afgiften fra 2014, Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg afskaffede afgiften fra 2015, Middelfart afskaffede afskaffede afgiften fra 2016, og Nyborg, Horsens, Frederikssund og Kalundborg afskaffede afgiften i 2017. Desværre har både Holbæk og Halsnæs valgt at genindføre afgiften i 2018. Det efterlader fortsat 39 kommuner, som tilsammen opkræver de ca. 2,3 mia. kr. fra de lokale virksomheder via afgiften.

Dækningsafgift

Ser man nærmere på, hvilke kommuner der stadig vælger at opkræve dækningsafgift, tegner der sig et mønster af, at det er de kommuner, som har store byer eller udgør en del af hovedstadsområdet.

Dækningsafgiften bruges ikke på forbedringer for erhvervslivet

Dækningsafgiften var oprindeligt tiltænkt som en måde for kommunerne at få dækket nogle af udgifterne forbundet med at servicere de lokale virksomheder. Følgelig skulle man kunne forvente, at virksomhedernes tilfredshed med den kommunale service er højest i kommuner med dækningsafgift.

DI’s årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima viser imidlertid, at denne sammenhæng er fraværende. Ingen af kommunerne i undersøgelsens top-ti opkræver dækningsafgift.

Fællestrækket for de kommuner, der stadig opkræver afgiften, er snarere, at de alle nyder godt af store statslige investeringer, primært i uddannelse og infrastruktur. Særligt kommunerne i hovedstadsområdet er flittige til at opkræve afgiften, og de sikrer sig dermed - sammen med Aarhus, Aalborg og Odense - en årlig ekstra betaling på godt to milliarder kroner fra de virksomheder, som har brug for at ligge tæt på statens uddannelsesinstitutioner for at kunne tiltrække den nødvendige veluddannede arbejdskraft. De resterende knap 10 procent af dækningsafgiften opkræves af kommuner med nem adgang til motorvejsnettet.

Afgiften rammer alt fra grønne tiltag til kantiner

Dækningsafgiften gør det dyrere for virksomhederne at udvide eller forbedre deres bygninger, da alle forbedringer regnes med i værdien af bygningen og dermed bliver pålagt dækningsafgift. Det betyder f.eks., at hvis en virksomhed vil energirenovere en produktionshal eller kontorbygning af hensyn til den grønne omstilling, så skal der betales dækningsafgift af forbedringen - hvert år.

Afgiften rammer også virksomheder, som vil give deres medarbejdere bedre arbejdsforhold gennem investeringer i eksempelvis støjreducerende tiltag, bedre kontormiljøer eller bare en kantine. Afgiften rammer altså virksomheder i vækst, når de udvikler og udvider deres bygninger, men den er indrettet, så den opkræves uafhængigt af, om virksomheden har overskud eller underskud og er dermed også særlig hård ved virksomheder i dårlige tider.

Dæknings-afgiften

Dækningsafgiften er en ejendomsskat på erhvervsejendomme, som den enkelte kommune kan vælge at pålægge det lokale erhvervsliv i tillæg til den almindelige grundskyld. Den opkræves årligt af værdien på forretningsejendomme på baggrund af den såkaldte ”forskelsværdi”, der er forskellen imellem ejendomsværdien og grundværdien baseret på de offentlige vurderinger – fratrukket 50.000 kr. Dækningsafgiften er skat, der hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder, fordi pengene i stedet kunne være gået til investeringer og nye arbejdspladser.

Relateret