Analyse

Private virksomheder byder på offentlige opgaver i hele landet

God offentlig konkurrence forudsætter, at private virksomheder byder sig til, når opgaverne bliver udbudt. På tværs af landet modtager forskellige kommunetyper omtrent lige mange tilbud fra private virksomheder, når de sender deres opgaver i udbud. Det viser, at de private virksomheder generelt er aktive i hele landet, når kommunerne sender opgaver i udbud.

Et argument imod brugen af konkurrenceudsættelse er, at der ikke i tilstrækkelig grad bydes på opgaverne, når landkommunerne sender opgaver i udbud. Analysen viser dog, at by-, mellem- og landkommuner i gennemsnit modtager omtrent samme antal tilbud i forbindelse med udbud af offentlige opgaver. Det vidner om, at de private virksomheder er interesserede i at byde ind på opgaver i hele landet, og at der ikke er klar opbakning til argumentet om væsentlig forskel i konkurrenceintensiteten. 

Når kommunerne i første omgang sender deres opgaver i udbud, anvendes som ofte udbudsproceduren åbent offentligt udbud eller begrænset udbud med en efterfølgende direkte tildeling af den udbudte kontrakt. For de indgåede kontrakter med disse karakteristika i perioden 2013-2016 er der ikke en klar forskel i antallet af modtagne tilbud på tværs af kommunetype. Det fremgår i den nedenstående tabel, der viser, at kommuner med forskellig urbaniseringsgrad i gennemsnit modtager omtrent lige mange tilbud per udbudt kontrakt.

Der er en smule variation i antallet af tilbud, når der skelnes mellem kontrakttypen (byg og anlæg, varer eller tjenesteydelse), men denne variation har umiddelbart ikke en klar systematik, hvor større bykommuner modtager flere tilbud per udbudt kontrakt.

Kilde: DI-beregninger på data fra Tenders Electronic Daily

Offentlige ordregivere kan også vælge at anvende en såkaldt rammeaftale ved udbud, der er en løbende aftale mellem en eller flere ordregivere på den ene side og en eller flere tilbudsgivere på den anden. Når rammeaftalen har været i udbud, kan de konkrete kontrakter indgås uden et nyt udbud.

Når rammeaftaler anvendes, er der større forskel i antallet af modtagne tilbud på tværs af kommunetype, hvilket fremgår af den nedenstående tabel. Ændringen gælder dog primært for antallet af modtagne tilbud i bykommuner, mens antallet af modtagne tilbud er relativt stabilt for land- og mellemkommuner. Det skyldes blandt andet, at landets tre største kommuner har haft flere store rammeaftaler i den undersøgte periode med adskillige tilbudsgivere til mange delkontrakter, hvilket trækker gennemsnittet markant op.

Kilde: DI-beregninger på data fra Tenders Electronic Daily

Konkurrencesituationen i et europæisk perspektiv

Hvert år opdaterer EU-Kommissionen en række indikatorer om den offentlige konkurrence blandt EU- og EØS-landene. Kommissionen måler i den forbindelse konkurrencen ved at se på andelen af udbud, hvor der er en enkelt tilbudsgiver.

Figuren på næste side indikerer, at de private virksomheder i Danmark er blandt de mest aktive i Europa til at byde på opgaver fra det offentlige. Sammenlignet med de øvrige europæiske lande forekommer udbud, hvor der kun er en enkelt tilbudsgiver således relativt sjældent i Danmark.

Om end andelen af udbud med kun ét tilbud forekommer sjældent komparativt set, viser figuren også, at andelen af udbud med en enkelt tilbudsgiver er steget siden 2013 (12 pct. i 2016 mod 7 pct. i 2013). Det indikerer, at der er en stigning i andelen af opgaver, hvor der ikke er skabt en tilstrækkelig konkurrence. Årsagerne til denne udvikling er uklar, men en mulig delforklaring kan være tendensen til flere centraliserede udbud med stor kontraktvolumen, der gør færre private virksomheder i stand til at afgive tilbud.

Kilde: EU-Kommissionen

Metoden bag analysen

Datagrundlag

For at belyse konkurrencen har DI analyseret indgåede kontrakter, som kommunerne har udbudt efter udbudsprocedurerne åbent offentligt udbud og begrænset udbud i perioden fra 2013 til og med 2016 på baggrund af data fra EU-Kommissionens ud-budsdatabase Tenders Electronic Daily. I analysen betragtes en delkontrakt som et selvstændigt udbud, idet antallet af tilbud på tværs af delkontrakter, der er en del af det samme udbud, kan variere. Udbud, hvor antallet af modtagne tilbud ikke fremgår, er udeladt i analysen.

Til at minimere risikoen for at outliers giver et misvisende billede af det gængse niveau af modtagne tilbud, er delkontrakter med mere end 20 tilbud udeladt i analysen.

Definition af kommunetype

I analysen skelnes der mellem bykommuner, mellemkommuner og landkommuner på baggrund af EUROSTAT’s urbaniseringsvariabel.

Bykommune: mindst 50 pct. af befolkningen i kommunen bor i et byområde. Mellemkommune: mindre end 50 pct. af befolkningen i kommunen bor i et byområde og mindre end 50 pct. af befolkningen bor i et landområde. Landkommune: mindst 50 pct. af befolkningen i kommunen bor i et landområde.

Kontrol

Hvis kommunerne ikke modtager tilstrækkeligt med tilbud på deres udbud, kan det føre til annullation af udbuddet. Derfor er det blevet kontrolleret, at analysens resultater ikke påvirkes af en systematik i annullationshyppigheden på tværs af landets kommuner. I den forbindelse er der ikke tegn på nogle klare systematiske mønstre, der vil påvirke analysens resultater. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være selektionsbias i mindre kommuner, som vælger ikke at sende bestemte opgaver i udbud som følge af en forventning om få tilbud.

Relateret