Analyse

Dækningsafgiften – et omvendt ACE-fradrag

Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal give danske virksomheder et ekstra fradrag, når de investerer. Den nuværende dækningsafgift kan imidlertid sammenlignes med et form for ”omvendt ACE-fradrag”. Med dækningsafgiften skal virksomhederne betale mere i skat, når de investerer i erhvervsbygninger. En afskaffelse af dækningsafgiften bør derfor prioriteres før indførslen af et ACE-fradrag.

Det danske skattesystem er indrettet på en sådan måde, at virksomheder, der investerer i erhvervsbygninger, risikerer en særlig høj beskatning af den sidst investerede krone. Det viser beregninger fra den anerkendte internationale forskningsinstitution Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW). Resultatet skyldes, at ZEW i deres internationale sammenligninger indregner, at virksomheder, der placerer sig i Danmark, skal være indstillet på, at danske kommuner kan vælge at opkræve en dækningsafgift på op til 10 promille af værdien af erhvervsbygninger1.

Kilde: "Effective tax levels using the Devereux/Griffith methodology", Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW), 2016. Note: ZEW anvender en dækningsafgiftspromille på 10 pct. Ved udregning af marginalskatten for immaterielle rettigheder forudsætter ZEW straksafskrivning svarende til reglerne for patentrettigheder og knowhow. Den effektive marginale beskatning af patenter var ifølge ZEW negativ i 2016. Det skyldes, at ZEW vurderer, at de skattemæssige afskrivninger for patenter er meget gunstigere end de faktiske afskrivninger, jf. også fodnote 2 næste side.

Fakta boks om dæknings-afgiften i 2018:

I 2018 har 39 kommuner valgt at opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme i kommunen.

Kommunerne har adgang til at udskrive dækningsafgift af forretningsejendommene. Dækningsafgiften betales af bygningsværdien dvs. den såkaldte forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) fratrukket 50.000 kr. Dækningsafgiftspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan efter de nuværende regler ikke overstige 10 promille.

Med en dækningsafgift på 10 promille udgør beskatningen af en ekstra krones investeringer i erhvervsbygninger godt 24 pct. Det er væsentligt højere end den marginale beskatning af andre aktiver så som eksempelvis maskiner og patenter, jf. figur første side2.

Uden dækningsafgiften, der i 2016 alene gav 2,4 mia. kr. i provenu mod selskabsskattens 55,1 mia. kr.3, ville den marginale beskatning af erhvervsbygningerne ifølge ZEW falde med over 50 pct. eller fra godt 24 pct. til ca. 10 pct. Den samlede gennemsnitlige effektive marginale selskabsbeskatning på en typisk investering ville i følge ZEW falde med ca. 3 pct. point. fra 15,4 pct. til 12,5 pct.

Kilde: "Effective tax levels using the Devereux/Griffith methodology", Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW), 2016. Note: Marginalskatten uden dækningsafgiften udgør en DI-beregning. DI-beregningen er foretaget på baggrund af formlerne side B-3 i " Effektive tax levels using the Devereux/Griffith mehodology”. Note: 1) Fra en investering med en ligelig fordeling af de fem aktiver i figuren første side.

ZEW’s beregninger viser, at dækningsafgiften i særlig høj grad øger skatten på den sidst investerede krone. Dækningsafgiften gør det dyrere for virksomhederne at udvide eller forbedre deres bygninger: Alle forbedringer regnes med i værdien af bygningen og leder derfor til, at der hvert efterfølgende år skal betales mere i dækningsafgift. Endvidere er reglerne for dækningsafgiften udformet, så der også skal betales dækningsafgift af den del af produktionsapparatet, der er integreret i erhvervsbygningerne. Dermed udgør dækningsafgiften en særlig belastning for virksomheder, så som eksempelvis genbrugsvirksomheder, hvor produktionsapparatet typisk ikke kan flyttes.

ZEW’s analyse viser, at der ikke er den samme teoretiske begrundelse for dækningsafgiften, som der f.eks. er for ejendomsværdiskatten. I modsætning til afkastet fra ejerboligerne beskattes afkastet fra erhvervsbygninger også ved fravær af dækningsafgiften (via selskabsskatten). Derfor udgør dækningsafgiften en dobbeltbeskatning, der – isoleret set – tvinger skatten på erhvervsbygninger op over den formelle selskabsskattesats på 22 pct.

Når dækningsafgiften er en særlig uhensigtsmæssig skat, hænger det sammen med, at det er værdien og ikke afkastet fra erhvervsbygningerne, der beskattes. I modsætning til eksempelvis selskabsskatten skal danske virksomheder dermed også betale dækningsafgift i situationer, hvor den erhvervsmæssige aktivitet slet ikke giver et egentligt overskud.

Det er særligt interessant i relation til de fortsatte politiske tanker om at gå videre med det såkaldte ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity)4. Tanken bag ACE-fradraget er at give virksomhederne et fradrag i selskabsskatten for forretning af den egenkapital, der finansierer produktionsapparatet. Fradraget udformes, så det sikrer, at der ikke skal betales (selskabs)skat, så længe afkastet fra investeringen ikke overstiger den såkaldt normale forrentning. Hvis det lykkes, vil ACE-fradraget – i teorien – sikre, at selskabsskatten slet ikke påvirker rentabiliteten af den sidste krone, som virksomhederne investerer5. Det var netop dette forhold, der i efteråret 2016 ledte V-regeringen til at vurdere, at et ACE-fradrag vil forøge BNP med ca. 12 mia. 2016-kr. i 20256.

Dækningsafgiften har i høj grad den stik modsat rettede virkning af et ACE-fradrag. Med dækningsafgiften pålægges investeringen under alle omstændigheder en skat, også selvom afkastet fra investeringen er negativ eller mindre end den normale forrentning. På denne måde er dækningsafgiften i princippet et ”omvendt ACE-fradrag”.


 

Noter

  1. ^Når forskerne i ZEW beregner den effektive marginalskat, tager de hensyn til, at skatten ikke bare afhænger af den formelle selskabsskat, men også af afskrivningsreglerne og eksistensen af særlige skatter så som eksempelvis dækningsafgiften. Beregninger som disse må selvsagt basere sig på en række antagelser. ZEW’s beregninger er imidlertid meget anerkendte og blev blandt andet anvendt af SR-regeringens Produktivitetskommission.
  2. ^Af figuren fremgår, at den effektive marginale beskatning af patenter var negativ i 2016. Det skydes, at ZEW vurderer, at de skattemæssige afskrivninger for patenter (der er straksafskrives) er meget gunstigere end de faktiske afskrivninger. Når de gunstige skattemæssige merafskrivninger udnyttes i selskabsskatten (fra andre aktiviteter), giver det en (rente)fordel, der for patenternes vedkommende gør, at den effektive marginale beskatning bliver direkte negativ – dvs. for den sidste krone, der investeres i patenter, reducerer selskabsskattesystemet direkte omkostningen.
  3. ^Kilde: DST.dk. Der set bort fra selskabsskatten fra kulbrinteudvindingen i Nordsøen.
  4. ^Med ”DK2025 – Et stærkere Danmark” fra 2016 foreslog den daværende V-regering indførslen af et såkaldt ACE-fradrag. Med ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” fra efteråret 2017 fastholdes denne ambition. Det er således besluttet at undersøge mulighederne for at indføre en model for et ACE-fradrag.
  5. ^I denne analyse fokuseres på den effektive marginale selskabsskat, der har betydning for, hvor meget virksomheder på dansk grund vil investere i deres virksomheder i Danmark. Selskabsskatten påvirker imidlertid også, beslutningen om, hvor/i hvilke lande virksomhederne vælger at lokalisere sig. Det er den effektive gennemsnitlige selskabsskat, der har betydning for denne lokaliseringsbeslutning. Den effektive gennemsnitlige selskabsskat undersøges ikke i denne analyse. Også hvad angår den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats, ligger erhvervsbygningerne imidlertid højest, jf. ”Effektive tax levels using the Devereux/Griffith methodology”, Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW), 2016.
  6. ^Jf. Arbejdsnotat fra Finansministeriet ”BNP-virkning ved ACE”, 13. januar 2017.

Mere teknisk om det omvendte ACE-fradrag

Danske virksomheder betaler 22 pct. i selskabsskat af selskabets nettoindkomst. Nettoindkomsten er som udgangspunkt lig selskabets omsætning fratrukket selskabets udgifter.

Selskabet har – som udgangspunkt – ret til at fratrække renteudgifter. Et selskab, der lånefinansierer alle sine aktiver, og som kun opnår en fortjeneste, der lige netop svarer til renterne på lånene, vil dermed ikke have nogen positiv selskabsskattepligtig nettoindkomst. Dermed vil selskabet ikke skulle betale selskabsskat. På denne måde påvirker selskabsskatten – som udgangspunkt – ikke rentabiliteten af investeringer, der lånefinansieres, så længe de lige netop giver et afkast, der svarer til den normale lånerente.

Betragt nu et selskab, der i stedet finansierer sine aktiver med indskud af egenkapital. Selvom ejeren af virksomheden i realiteten mister de renter, som vedkommende kunne have opnået ved i stedet at lade indskuddet i virksomheden forrente på en bankkonto, kan virksomhedsejeren under de nuværende regler ikke fratrække de mistede renteindtægter i grundlaget for selskabsskatten. Dermed vil selskabet blive beskattet af afkastet fra egenkapitalfinansierede aktiver.

Ideen med ACE-fradraget er netop at give virksomheden mulighed for at opnå en – skattefri – normalforretning af egenkapitalen. Hensigten er at sikre, at heller ikke egenkapitalfinansierede investeringer pålægges selskabsskat, såfremt de lige netop er rentable – dvs. såfremt de skaber et afkast, der lige netop svarer til normalforrentningen. Med andre ord er hensigten at sikre, at den effektive marginale selskabsskat af den sidst foretagne investering er lig nul. Når V-regeringen i efteråret 2016 kom frem til, at indførslen af et ACE-fradrag ville løfte BNP med 12 mia. 2016 kr. var det netop drevet af dette ræsonnement.

Betragt nu dækningsafgiften: I stedet for at ophæve selskabsskattens negative påvirkning af egenkapitalfinansierede investeringer, medfører dækningsafgiften, at også lånefinansierede erhvervsinvesteringer beskattes og dermed påvirkes negativt af det danske skattesystem. På denne måde er dækningsafgiften at sammenligne med et ”omvendt ACE-fradrag”.

 

Relateret