Vi opdaterer vores systemer i løbet af weekenden. Du kan derfor opleve af nogle funktioner ikke virker.

Analyse

Offentlig service leveres også af privatansatte

Antallet af offentligt ansatte er en dårlig indikator for den offentlige service, der bliver leveret til danskerne. Masser af offentlig service produceres af privatansatte. Siden 2005 er der blevet knap 40.000 flere, der leverer offentlig service. Men der er blevet færre offentligt ansatte.

Siden 2005 er den offentlige beskæftigelse faldet lidt. Dette betyder dog på ingen måde, at der leveres en mindre mængde service til danskerne inden for eksempelvis sundhed, undervisning og ældrepleje. Der er nemlig blevet knap 40.000 flere ansatte, der leverer offentlig service (offentligt forbrug), men disse er for en stor del ikke offentligt ansatte. Samtidig er produktiviteten steget, så der leveres mere service per medarbejder1. Hvis man alene fokuserer på antallet af offentligt ansatte får man et helt skævt billede af udviklingen.

Øget køb af varer og tjenester giver flere job sfa. offentligt forbrug

Note: For definition af offentligt ansatte mv.se teksboks på side 2 Kilde: Danmarks Statistik, input-output og egne beregninger

Fire mål for produktion af offentlig service

Kilde: Danmarks Stattistik og egne beregninger

Det er valgt at se på perioden fra 2005 og frem idet der ønskes en sammenligning med før-krise niveauer. Her vurderes 2005 at være det sidste år før krisen, hvor der var nogenlunde overensstemmelse mellem det faktiske og det planlagte antal medarbejdere i den offentlige sektor. De efterfølgende år var præget af, at man først ikke kunne rekruttere det ønskede antal medarbejdere i det offentlige og siden kom til at ansætte flere end planlagt, da krisen ramte. Startåret har dog ikke stor betydning for konklusionerne medmindre man vælger 2009 eller 2010 som startår, jf. figur side 5.

definition af det offentlige

Offentligt ansatte er ansatte ved offentlig service og forvaltning.

 

Offentlig service og forvaltning er afgrænset som den del af økonomien, hvor der løses myndighedsopgaver (retsvæsen, politi mv.) eller produceres ydelser til borgerne (undervisning, hospitaler mv.), som for mere end halvdelens vedkommende er finansieret af de offentlige kasser. Det er ligeledes et krav, at myndighederne har retten til at tilrettelægge arbejdet. Det har myndighederne ikke, hvis borgeren, der modtager ydelsen kan bestemme arbejdets art (har frit valg).

 

Offentlige erhverv er de erhverv, der hovedsageligt producerer offentligt betalte ydelser eller varetager myndighedsopgaver.

 

Det offentlige forbrug er de udgifter, der afholdes, for at stille offentligt betalte ydelser til rådighed for borgerne samt udgifter i forbindelse med myndighedsopgaver.

 

Det ville være dejlig nemt, hvis der var et nogenlunde sammenfald mellem de tre definitioner, så offentligt ansatte var beskæftiget i offentlige erhverv og lønnet via det offentlige forbrug. Det er dog meget langt fra at være tilfældet. De offentlige erhverv er domineret af offentlig forvaltning og service, men der er både privat og offentlig aktivitet i alle erhverv. Samtidig er der brugerbetaling for en række offentlige ydelser, hvorfor meget er finansieret af såvel offentligt som privat forbrug.

De mange flere, der leverer offentlig service uden at være offentligt ansatte, skyldes i de senere år især fire forhold, jf. tabellen på næste side: Øget brug af vikarer, at der er indført fritvalgsordninger i ældreplejen, at flere undervises i private skoler samt at der udliciteres opgaver til private leverandører. Disse ændringer betyder ikke, at serviceniveauet falder – ofte faktisk tværtimod2. Men det har betydning for, hvor mange der tælles som offentligt ansatte.

Dele af det, der opgøres her, handler om udlicitering og måles også via graden for konkurrenceudsættelse som opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne viser en svag stigning fra år til år. Det er dog langt fra alle private beskæftigede som følge af det offentlige forbrug, som kan henføres til konkurrenceudsættelse. Når specilister bliver hyret til at udføre specifikke opgaver for det offentlige er der kun tale om konkurrenceudsættelse, hvis ledelsesansvaret for opgavens løsning følger med. Der arbejder ganske mange IT konsulenter i det offentlige, selv om det kun er en yderst begrænset del af IT-området, der er udliciteret.

Vækst i ansatte finansieret af offentligt forbrug i udvalgte private erhverv

Kilde: Danmarks Statsitik og DI

Alt i alt er der knap 212.000 ansatte i de private erhverv, der producerer offentligt forbrug. Dertil kommer knap 725.000 ansatte i offentlige erhverv.

Beskæftigede som følge af offentligt forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Den offentlige beskæftigelse er så en helt anden afgrænsning end de ansatte som følge af offentligt forbrug. De offentligt ansatte er ikke nødvendigvis ansat i offentlige erhverv, og mange af dem producerer ikke offentligt forbrug. Samtidig kan man godt være offentlig ansat uden at være finansieret af det offentlige forbrug.

Det interessante er ikke, hvor mange offentligt ansatte, der er. Fokus bør være på den service, der faktisk bliver leveret af det offentlige. Det offentlige har ikke til opgave at opretholde arbejdspladser. Opgaven er et stille service til rådighed for borgerne. Det er omfanget af denne service, der bør være i fokus.

Det offentlige varekøb består især af tjenester

De mange privatansatte, der leverer offentlige serviceydelser optræder i regnskaberne under det, der hedder det offentlige varekøb. Det er imidlertid vanskeligt at underopdele varekøbet for offentlig forvaltning og service på delområder. Man kan imidlertid underopdele varekøbet i de offentlige erhverv i stedet. En sådan underopdeling må forventes at være nogenlunde retvisende, også for offentlig service og forvaltning, idet der er en meget betydelig fællesmængde i de to afgrænsninger.

Ensartet vækst i offentlig varekøbskvote uanset definition

Kilde: Danmarks Statistik, ADAMBK

Underopdeler man varekøbet i de offentlige erhverv viser det sig hurtigt, at betegnelsen er noget misvisende. Købet består i langt højere grad af tjenester end af varer. Det skal bemærkes, at underopdelingen indtil videre kun kan foretages frem til 2014. I november 2018 får vi tal for 2015.

Inputandel i offentlige erhverv

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Som det fremgår af figuren oven for er varekøbskvoten stigende, eller med andre ord, køb af input fra andre sektorer stiger mere end produktionen. Og det er stort set alene køb af ikke-varetilknyttede tjenester3, der stiger.

Ses der nærmere på, hvilke dele af varekøbet, der er steget siden 2005, så er det i høj grad noget, der ligner udlicitering (markeret med U i tabellen nedenfor) og øget køb af ekspertise hos private rådgivere (markeret med R i tabellen nedenfor), der dominerer. Bemærk at de med kursiv viste underbrancher kun er eksempler på underbrancher, hvor der har været en stor stigning i inputandelen.

Der udliciteres således løbende noget produktion samtidig med, at der også lægges andre opgaver hos private leverandører. Derfor stiger varekøbskvoten, og der bliver stadig mere privat beskæftigelse som følge af det offentlige forbrug.

Ændring i varekøbskvoten i offentlige erhverv fra 1993 til 2014

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger


 

Noter

  1. ^ Danmarks Statistik har udviklet nogle mål til beskrivelse af udviklingen i produktiviteten inden for offentlig forvaltning og service. Disse mål viser en fremgang i produktiviteten gennem de seneste 10 år. Væksten i det reale offentlige forbrug er målt inkl. vækst i produktivitet. Væksten uden produktivitetskorrektion betegnes som inputmetode.
  2. ^ Jf. Produktivitetskommissionen
  3. ^ De varetilknyttede tjenester er primært handel og transport.
Relateret