Analyse

En lavere beløbsgrænse vil åbne for faglærte

Den nuværende beløbsgrænse på 418.000 kroner om året er for høj til, at beløbsordningen kan anvendes til rekruttering af faglærte. En nedsættelse af beløbsgrænsen til 325.000 kroner vil åbne for, at ordningen kan bruges til rekruttering af faglærte medarbejdere, da faglærte medarbejdere typisk aflønnes mellem 325.000 og 418.000 kroner om året.

Man hører nogle gange den indvending, at danske virksomheder bør fokusere på arbejdskraft fra EU, som har let adgang til at få lov til at arbejde i Danmark, frem for at rekruttere medarbejdere fra tredjelande. Hertil må man sige, at danske virksomheder er særdeles opmærksomme på medarbejdere fra EU-lande. I løbet af de seneste 10 år har vi fået 55.000 flere medarbejdere hertil fra EU og Norden.

De EU-lande, vi kan hente medarbejdere i, har imidlertid en meget negativ demografisk udvikling. Samtidig har mange af landene selv lav ledighed og problemer med mangel på medarbejdere. Der er således udsigt til, at det bliver betydeligt vanskeligere at finde medarbejderne inden for EU i de kommende år.

Udlændinge, der kommer til Danmark med erhvervsarbejde som opholdsgrundlag, er ikke blot en gevinst for virksomhederne. De bidrager også positivt til de offentlige finanser. DI skønner, at de indvandrere, der har erhvervsarbejde som opholdsgrundlag, vil bidrage med ca. 19½ mia. kr. netto til de offentlige finanser i 2025.

Til sammenligning oplyser regeringen i Konvergensprogram 2018, at råderummet udgør 29½ mia. kr. i 2025. Råderummet afhænger dermed i høj grad af, at vi fortsat er i stand til at tiltrække og fastholde udenlandske medarbejdere. Eller sagt på en anden måde: Der ville mangle 19½ mia. kr. til politiske prioriteringer, hvis der i 2025 ikke var udlændinge i Danmark for at arbejde.

Uden fortsat tilgang af udenlandske medarbejdere vil Danmark ikke kunne indfri sit vækstpotentiale. Der er derfor god grund til at se på erhvervsordningerne for udenlandske statsborgere fra tredjelande. En lempelse af beløbsordningen til en beløbsgrænse på 325.000 kroner om året vil sikre, at der fortsat er tale om kvalificeret arbejdskraft, og samtidig vil en lavere beløbsgrænse åbne for, at faglærte medarbejdere, som der er stor mangel på i virksomhederne, også vil kunne komme til Danmark via erhvervsordninger for udlændinge fra tredjelande.

Kilde: Jobindsats.dk og DI. Anm.: 90 pct. af de beskæftigede via fast-track er medregnet til beløbsordningen

Udenlandske statsborgere fra tredjelande kan få opholds- og arbejdstilladelse via erhvervsordningerne, hvis medarbejderne opfylder nogle bestemte betingelser. Tilsammen har udenlandske lønmodtagere på erhvervsordningerne imidlertid kun bidraget med en samlet vækst i beskæftigelsen på 12.000 fuldtidspersoner i perioden fra 2008 til 2018. Heraf har beløbsordningen stået for de 7.000 personer. Med en stigning på 15.000 personer er der faktisk kommet en større stigning fra beskæftigede, der har opholdsgrundlag som asyl eller familiesammenføring, end fra erhvervsordninger.

Selv om kun 7.000 fuldtidspersoner er kommet til Danmark på beløbsordningen, er det alligevel en god forretning for Danmark. Finansministeriet har beregnet, at hver person på beløbsordningen i gennemsnit bidrager med næsten 300.000 kroner netto til det offentlige budget. Det høje bidrag kommer af, at der er tale om personer, som kun i meget lille udstrækning trækker på offentlige udgifter. Samtidig har de relativt højtlønnede job og betaler derfor også meget i skat. Medarbejderne på beløbsordningen bidrager samlet set med omkring 2 mia. kroner om året til de offentlige kasser. DI vurderer, at en lempelse af beløbsordningen til en beløbsgrænse på 325.000 kroner i stedet for de nuværende 418.000 kroner vil betyde 10.000 personer ekstra i beskæftigelse i 2025 og et yderligere positivt bidrag på 2 mia. kroner til de offentlige finanser.

Lønniveauerne for de faglærte medarbejdere ligger i vid udstrækning under den nuværende beløbsgrænse. Derfor er beløbsordningen kun i sjældne tilfælde en mulighed for faglært arbejdskraft. Det er ærgerligt, for det er netop faglærte medarbejdere som elektrikere, smede, værktøjsmagere og mekanikere, som mange virksomheder har vanskeligt ved at rekruttere for tiden og som der er udsigt til stigende mangel på i fremtiden, fordi der gennem mange år er blevet uddannet for få af dem.

Anm.: Årslønnen inkluderer fast påregnelige tillæg så som anciennitetstillæg og pensionsbidrag. Kilde: DA's Strukturstatistik

I figuren fremgår de lønniveauer for udvalgte faglærte og ufaglærte arbejdsfunktioner, der afgrænser nedre og øvre kvartil. Beløbene i figuren indeholder den faste løn samt pension, men indeholder ikke feriebetaling mv., personalegoder og overtidsbetaling. Dermed er beløbene sammenlignelige med, hvad der kan indregnes i en ansøgning på beløbsordningen.

Den nedre kvartil angiver et lønniveau, som de 25 pct. lavest lønnede i gruppen ligger under. Den øvre kvartil angiver den grænse, som de 25 pct. højest lønnede i gruppen ligger over. Aktuelt er der ikke nogen af de faglærte grupper i figuren, hvor den øvre kvartil ligger højere end den nuværende beløbsgrænse. Selv for den højeste lønnede gruppe – lastvognsmekanikere - er beløbsgrænsen på 418.000 kroner godt 20.000 kroner højere end grænsen for den øvre kvartil på 399.000 kroner. Det vil sige, at mere end 75 pct. af lastvognsmekanikere har et lønniveau, der ligger lavere end hvad der kræves for at komme ind via beløbsgrænsen. For de øvrige faglærte grupper er grænsen for øvre kvartil endnu lavere, og for de grupper vil det altså være langt over 75 pct., som ligger lønmæssigt lavere end beløbsgrænsen.

Med den nuværende beløbsgrænse er det således ikke muligt at bruge beløbsordningen til at hente faglærte medarbejdere uden for EU til Danmark. Med en grænse på 325.000 kroner, som DI foreslår, ville man derimod kunne dække mellem halvdelen og tre fjerdedele af de faglærte for otte ud af de ti udvalgte grupper i figuren, herunder elektrikere, smede og mekanikere. Det er kun for sprøjtelakererarbejde og maskinoperatørarbejde inden for træ, at hovedparten af medarbejderne ligger under en beløbsgrænse på 325.000 kr.  For de to grupper vil det altså fortsat være under halvdelen af de beskæftigede, der vil kunne opfylde beløbsgrænsens krav med en grænse på 325.000 kr.

En beløbsgrænse på 325.000 kr. vil altså give langt større muligheder for at hente kvalificeret faglært arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Omvendt er det ikke DI’s opfattelse, at beløbsordningen bør kunne anvendes til rekruttering af ufaglærte medarbejdere. Her bør virksomhedernes behov kunne dækkes på det store europæiske arbejdsmarked. Ideelt bør beløbsgrænsen derfor fastlægges således, at det meste ufaglærte arbejde har lønninger lavere end beløbsgrænsen. Det vil også være tilfældet med en beløbsgrænse på 325.000 kroner.

I figuren er vist 14 af de mest almindelige ufaglærte jobfunktioner. Ufaglærte medarbejdere har typisk lønninger under 325.000 kroner. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig industrislagterne, hvor hovedparten af lønmodtagerne er højere lønnede end 325.000 kroner. En beløbsgrænse på 325.000 kr. vil derfor ikke ændre på, at det stort set er umuligt at bruge beløbsordningen til at hente ufaglært medarbejdere til Danmark. Det ville i så fald kun kunne ske til højere lønninger end hovedparten i grupperne får i dag. Ufaglærte medarbejdere vil altså ikke blive udsat for konkurrence fra medarbejdere fra lande uden for EU, hvis beløbsgrænsen sænkes til 325.000 kr.


Sådan har vi gjort

Årslønningerne i tabellen baseres på DA’s Strukturstatistik 2017, der indeholder lønstatistik for virksomheder inden for DA. Fra statistikken vises en række af de faglærte og ufaglærte arbejdsfunktioner, hvor der er flest medarbejdere.

I årslønningerne er indeholdt den faste løn samt arbejdsgiverens pensionsbidrag.

De viste årslønninger indeholder ikke overarbejds- og genebetalinger, bonusbetalinger, værdien af personalegoder og feriebetalinger. Feriebetaling kan først tælles med i grundlaget for ophold på beløbsordningen ved udbetaling, og det første år har medarbejderen ikke optjent ferie og kan således kun afholde ferie uden løn.

Relateret