Analyse

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

Vinderen af Lokalt Erhvervsklima 2018 er Ikast-Brande. Kommunen er på podiet i fire af ni kategorier og vinder desuden på den overordnede tilfredshed. Virksomhederne i Midt- og Vestjylland er generelt godt kørende, men i år finder vi nu også tre kommuner fra Fyn i top 10.

Note: Vi har i år kun 93 kommuner med i undersøgelsen. Samsø, Langeland og Ærø er taget ud på grund af for få observationer

To ud af tre virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommune. Kun hver tiende virksomhed er utilfreds med erhvervsvenligheden.

Virksomhederne i Ikast-Brande er de mest tilfredse i hele landet, når det gælder det lokale erhvervsklima. Kommunen får selskab i toppen af naboen, Herning, der ligger nummer to, mens Hedensted er på tredjepladsen.

Det er ikke en tilfældighed, at Ikast-Brande slutter øverst på skamlen i Lokalt Erhvervsklima 2018. Kommunen er på podiet i fire ud af ni kategorier og vinder blandt andet kategorien, ”Private leverandører”.

De fynske kommuner blander sig også i toppen af Lokalt Erhvervsklima i år, hvor vi finder tre kommuner fra Fyn i top 10. Det er én mere end sidste år. Modsat rykker Sorø og Høje Taastrup ud af top 10 og efterlader Sjælland uden en eneste kommune i top 10. Bedst på Sjælland er Høje Taastrup, med sin placering som nr. 11.

Virksomhederne i Midt- og Vestjylland er tilfredse med deres kommune

Virksomhederne i Midt- og Vestjylland er generelt de mest tilfredse med erhvervsvenligheden i deres respektive kommuner.

Anm.: Kommunernes erhvervsvenlighed er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Sort angiver de kommuner, hvor tilfredsheden med erhvervsvenligheden er lavest. Rød angiver de kommuner, hvor tilfredsheden med erhvervsvenligheden er højest. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2018

Modsat er tilfredsheden mindre hos virksomhederne i blandt andet Aarhus og København samt i en række af de kommuner, der støder op til København. Og for andet år i træk er tilfredsheden gået lidt tilbage blandt virksomhederne i de større byer.

Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2010-2018

De mest tilfredse virksomheder ligger overordnet set i kommuner tæt ved de større byer. Virksomhederne i de kommuner, der ligger længere væk fra de større byer, er i samme grad som sidste år tilfredse med erhvervsklimaet. De ligger fortsat lige ved den gennemsnitlige tilfredshed på landsplan.

Mere tilfredse virksomheder i Nordfyn og Ringkøbingskjern

I år er der to nye kommuner i toppen af Lokalt Erhvervsklima, Nordfyn og Ringkøbing-Skjern. Nordfyns Kommune har løftet tilfredsheden med erhvervsvenligheden markant hos virksomhederne i kommunen sammenlignet med sidste år. Nordfyn ligger i 2018 på en fjerdeplads over virksomhedernes vurdering af erhvervsvenligheden.

Nordfyn gør meget for erhvervslivet

Kommunen er i dialog med virksomhederne om, hvad kommunen kan gøre bedre og er på besøg hos virksomhederne. Der er kun én indgang til kommunen, hvilket gør det nemmere, når virksomheder ønsker at henvende sig. Kommunen har også lanceret en mere erhvervsrettet nyhedsmail med information om blandt andet vejarbejde, virksomhedsarrangementer m.v.

Næsten halvdelen af de virksomheder i Nordfyns Kommune, der også svarede sidste år, er blevet mere tilfredse med erhvervsvenligheden i år. Derudover ser vi nogle virksomheder, der er blevet langt mere tilfredse med dialogen med kommunen på alle niveauer.

Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2010-2018

Ringkøbing-Skjern Kommune er for første gang nogensinde kommet ind i top 5. I år er hver fjerde virksomhed, der også svarede i 2017, blevet mere tilfreds med kommunens erhvervsvenlighed. Det har også været kommunens klare målsætning at komme op i toppen af Lokalt Erhvervsklima – en målsætning sat af borgmesteren og bakket op af et enigt byråd. Kommunen har også fokuseret på dialogen med erhvervslivet gennem fokusgrupper med virksomhedsrepræsentanter.

De fleste ønsker infrastruktur og transport prioriteret

Virksomhederne er igen i år blevet spurgt, hvad de mener, at kommunen skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Og det er igen infrastruktur og transport, der topper ønskelisten hos virksomhederne. Over 40 pct. af virksomhederne synes deres kommune bør prioritere infrastruktur med henblik på at styrke vækstmulighederne fremadrettet.

Anm: Total antal respondenter er fratrukket "ved ikke" kategorien. 'Uddannelse' og 'Fysiske rammer' indgik ikke som svarmuligheder i 2017. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2018

Også arbejdskraft er i top, når virksomhederne bliver spurgt til, hvad kommunen bør prioritere. Hver tredje virksomhed mener, at deres kommune bør prioritere jobcentrets indsats og øvrig hjælp til at skaffe de medarbejdere, virksomhederne har brug for. Her kan mange kommuner tage ved lære af Favrskov, der vinder i kategorien ”Arbejdskraft”. I Favrskov er de blandt andet gode til at få de ledige tilbage i job og få jobcentrene til at samarbejde med virksomhederne.

Et godt erhversklima betaler sig

Det betaler sig at have et godt erhvervsklima. Et godt erhvervsklima kan give øget fremdrift i virksomhederne, flere private arbejdspladser og flere midler til at udvikle den offentlige velfærd. Beregninger viser, at et bedre lokalt erhvervsklima har en klar positiv betydning for antallet af privat beskæftigede i kommunen, jf. boks nedenfor. En forbedring af placeringen i DI’s Lokalt Erhvervsklima med eksempelvis fem pladser kan, over tid, føre til 3½ pct. flere i privat beskæftigelse. For en kommune som eksempelvis Ringkøbing-Skjern svarer det til ca. 520 nye private arbejdspladser.

Et godt erhvervsklima giver flere arbejdspladser

DI har analyseret sammenhængen mellem den private beskæftigelse og kommunens placering i DI’s Lokalt Erhvervsklima. Der er anvendt nedenstående model, hvori det også inkluderes, hvor stor den kommunale arbejdsstyrke er.

log(𝑃𝑟𝑖𝑣𝑎𝑡 𝑏𝑒𝑠𝑘æ𝑓𝑡𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒)𝑖 = 𝛽0 + 𝛽1 ⋅ log (𝐴𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑠𝑠𝑡𝑦𝑟𝑘𝑒)𝑖 + 𝛽2⋅𝐿𝑜𝑘𝑎𝑙𝑡 𝐸𝑟ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣𝑠𝑘𝑙𝑖𝑚𝑎𝑖 +𝜀𝑖

i angiver de enkelte kommuner. Der er anvendt data fra Danmarks Statistik for både privat beskæftigelse og arbejdsstyrke i 2016. Lokalt Erhvervsklima afspejler kommunernes indbyrdes placering ud fra et simpelt gennemsnit i DI’s Lokalt Erhvervsklima undersøgelser fra 2012 til 20161.

Analysen viser, at der er en klar positiv signifikant sammenhæng mellem den private beskæftigelse i kommunen og arbejdsstyrken samt placeringen i DI’s Lokalt Erhvervsklima. Modellen kan forklare 86 procent af variationen i den private beskæftigelse på tværs af kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik og DI’s Lokalt Erhvervsklima

En stigning i den kommunale arbejdsstyrke på en procent giver anledning til en forøget privat beskæftigelse på 1,1 procent. Flere hoveder og hænder til rådighed for virksomhederne er, altså med andre ord, direkte knyttet til flere private arbejdspladser. Storbyerne er således begunstiget af et større arbejdsudbud.

En forbedring på en placering i DI’s Lokalt Erhvervsklima giver anledning til en forøgelse af den private beskæftigelse på 0,5 procent. En forbedring af det lokale erhvervsklima har altså en klar positiv signifikant effekt på den private beskæftigelse.

Sådan defineres de tre forskellige kommunetyper

I analysen skelnes mellem større bykommuner, kommuner tæt på større bykommuner og kommuner længere væk fra større bykommuner.

Større bykommuner er hovedstadskommunerne og kommuner, der har en by med mere end 45.000 indbyggere, f.eks. København, Randers og Herning.

Kommuner tæt på en større by er kommuner, hvor der er under 30 minutters kørsel til en by med mindst 45.000 indbyggere, f.eks. Fredericia, Holbæk og Brønderslev.

Kommuner længere væk fra større byer er kommuner, hvor der er mere end 30 minutters kørsel til en by med mindst 45.000 indbyggere, f.eks. Viborg, Hjørring og Stevns.


 

Noter

  1. ^Der anvendes et gennemsnit over fem år, da det giver et mere stabilt mål for det lokale erhvervsklima. Tidshorisonten på fem år afspejler også, at det tager tid, før forbedringer i det lokale erhvervsklima forplanter sig til flere private arbejdspladser.
Relateret