Analyse

Lystfartøjsforsikringsafgiften koster omsætning i bådbranchen

Den høje danske forsikringsafgift på lystfartøjer betyder, at bådbranchen mister omsætning, da bådejere sejler deres båd til udlandet i vinterhalvåret for på den måde at undgå afgiften om vinteren. På baggrund af en ny undersøgelsen vurderer DI, at båderhvervet går glip af ca. 190 mio. kr. i omsætning som følge af afgiften, og at den danske statskasse mister momsindtægter på ca. 35 mio. kr.

I Danmark lægger vi en særlig høj afgift på kaskoforsikringer af lystfartøjer. Afgiften afhænger af, om der er tegnet en valgfri forsikring.

Forsikringsafgiften er særlig høj i Danmark

Anm.: Danmark er det eneste af de syv lande med en afgift specifikt på kaskoforsikring af lystfartøjer, i det resterende seks lande er afgiften på kaskoforsikring af både en konsekvens af en generel afgift på forsikringer. Afgiftsgrundlaget i Danmark er desuden forskelligt fra de andre lande. Den danske afgift baseres således på forsikringssummen, som typisk svarer til bådens værdi, mens de andre lande baserer afgiften på forsikringspræmien. For at forbedre sammenligningsgrundlaget har Skatteministeriet omregnet den danske afgift, så den baseres på forsikringspræmien, fremfor forsikringssummen. Det lægges til grund, at den typiske præmie for kaskodækning udgør 1 pct. af forsikringssummen.

Det er typisk et krav fra banken, at lystfartøjet skal kaskoforsikres, hvis købet af lystfartøjet skal lånefinansieres.

Den danske lystfartøjsforsikringsafgift

I dag betaler indehavere af lystfartøjer en afgift til statskassen på 1,34 pct. af forsikringssummen af forsikringer for lystfartøjer, der er hjemmehørende i Danmark. Der findes ingen pligt til at tegne forsikringer for lystfartøjer. I praksis betyder reglerne, at afgiften kan undgås ved at flytte lystfartøjet til udlandet, ved at underforsikre fartøjet eller helt undlade at forsikre fartøjet for sejlads i dansk territorium.

Problemet med afgiften er, at bådejerne kan undgå afgiften ved at flytte deres lystfartøjer til udlandet i vinterhalvåret. Dermed kan de slippe for at betale afgift i den periode, hvor lystfartøjet er beliggende i udlandet og ikke er forsikret for sejlads i dansk territorium.

På baggrund af en ny survey anslår DI, at 7 pct. eller ca. 4.000 både vinteropbevares i udlandet. To ud af tre af disse angiver, at de blandt andet gør det for at spare forsikringsafgiften.

Denne aktivitet leder til, at bådbranchen i Danmark går glip af omsætningen i form af tabte opgaver såsom opbevaring, motorservice og alm. klargøring. Ud over de opgaver, der umiddelbart er forbundet med vinteropbevaringen af bådene, går branchen også glip af eksempelvis reparationer og køb af ekstra udstyr. 85 pct. af de bådejere, som får deres båd vinteropbevaret i udlandet, får således udført merarbejde på deres båd i forbindelse med vinteropbevaringen.

Hovedparten af bådejerne får udført merarbejde

Anm.: 41 respondenter Spm.: Får du udført andet arbejde (udover almindelig klargøring, motorservice og lignende), mens båden er opbevaret i udlandet, eksempelvis reparationer, køb og installation af nyt udstyr o.l.? Kilde: Epinion for Skib&Båd og Bådmagasinet

Afgiften på lystfartøjer leder på denne måde til en særlig grænsehandel med vedligehold og forbedringer af lystfartøjer. Det rammer ikke bare branchen, men betyder også, at den danske statskasse går glip af den moms, det ville have indbragt, såfremt aktiviteten ikke var flyttet ud af landet.

Skatteministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at det grundet manglende data ikke har været muligt at beregne værdien af denne grænsehandel1. Derfor har DI sammen med brancheforeningen Skib&Båd og Bådmagasinet fået Epinion til at gennemføre en analyse af omfanget af vinteropbevaringen i udlandet.

På baggrund af surveyen vurderer DI, at bådbranchen går glip af 280 mio. kr. i omsætning som følge af vinteropbevaring af lystfartøjer, og at den danske statskasse går glip af momsindtægter på 50 mio. kr, jf. bilag 1. Hvis det lægges til grund, at to ud af tre vinteropbevarer deres båd i udlandet på grund af lystfartøjsafgiften, mister bådbrancen dermed knap 190 mio. kr. i omsætning som følge af afgiften og den danske statskasse knap 35 mio. kr. i momsindtæger.2

Grænsehandlen mindsker statskassens tab vedafgiftssænkelse

Ifølge Skatteministeriet vil en halvering af afgiften på lystfartøjsforsikringen medføre et umiddelbart tab af afgiftsindtægter for statskassen på 65 mio. kr. Afgiftsnedsættelsen giver danskerne flere penge mellem hænderne, hvilket i sig selv leder til et såkaldt tilbageløb til statskassen i form af primært øgede momsindtægter fra det øgede private forbrug. Dermed reduceres provenutabet til 50 mio. kr. Hertil kommer, at afgiftsnedsættelsen også vil øge arbejdsudbuddet. Alt i alt betyder dette i følge Skatteministeriet, at det offentlige netto vil miste 45 mio.kr. på at halvere afgiften.

Provenutab ved halvering af afgiften

Kilde: Spørgsmål til skatteudvalget nr. 457 af 6. juni 2018 og DI beregninger.

Der er stor usikkerhed forbundet med beregningen af effekten på grænsehandlen, jf. bilag 1. Usikkerheden bør imidertid ikke lede til, at der slet ikke indregnes en effekt fra den reduktion af grænsehandlen, som en afgiftsnedsættelse vil afstedkomme. DI vurderer, at en halvering af afgiften vil medføre, at mindst halvdelen af ”grænsehandlen” forsvinder, da omkostningerne ved at sejle bådene til udlandet for hovedparten vil overstige afgiftsbesparelsen. Såfremt halvdelen af omsætningen vender hjem, reduceres provenutabet med yderligere 25 mio. kr., hvormed nettoudgiften for statskassen bliver 20 mio. kr.

På denne måde vil en lempelse på 65 mio. kr. til de danske forbrugere alene medføre et tab på ca. 20 mio. kr. for den danske statskasse. Tiltaget vil medføre en velfærdsgevinst, fordi danskere ikke længere vil bruge tid på at sejle deres lystfartøj til udlandet for at undgå den danske afgift.

Hertil kommer velfærdsgevinsten ved, at bådejerne ikke i samme omfang tilskyndes til at underforsikre deres lystfartøj. Ifølge Forsikring og Pension udgør præmien på lystfartøjskaskoforsikringer typisk 1 pct. af forsikringssummen. Afgiften på 1,34 pct. udgør således mere end 50 pct. af prisen på forsikringsydelsen inkl. afgiften. En afgift af denne størrelsesorden kan ikke undgå at påvirke lystfartøjsejernes forsikringsadfærd og dermed lede til, at danskere i mindre grad forsikrer deres lystfartøj, end de ellers ville have gjort.

Bilag: Beregningerne af grænsehandlen

Epinion har gennemført surveyen blandt Bådmagasinets abonnenter. 7 pct. af bådejerne oplyser, at deres båd vinteropbevares i udlandet.

7 pct. af bådene bliver vinteropbevaret i udlandet

Anm.: 739 respondenter Kilde: Epinion for Skib&Båd og Bådmagasinet

Epinion har på baggrund af surveyen estimeret, at cirka 4.010 både bliver vinteropbevaret i udlandet3. Der er tale om både i alle prisklasser, som bliver sejlet til udlandet til opbevaring og service vinteren over. To femtedele af bådene har således en værdi under 500.000 kr., mens værdien i gennemsnit udgør 850.000 kr.

Vinteropbevaring leder til 50 mio. kr. i mistet moms

Note: 1) Gennemsnit af priser for arealleje og vedligeholdelse indhentet fra svenske hjemmesider. 2) Ifølge brancheforeningen Skib&Båd tilkøbes der typisk merarbejde og ekstra udstyr for 25.000 kr. 3) Det forudsættes, at 90 pct. af den mistede omsætning dækker over omsætning fra danske husholdninger. Kilde: Epinion-survey for DI og DI beregninger.

DI estimerer på baggrund af surveyen, at bådbranchen går glip af 280 mio. kr. i omsætning, heraf kommer de 195 mio. kr. fra den manglende vinteropbevaring og den almindelige klargøring i forbindelse med vinteropbevaringen, mens 85 mio. kr. kommer fra de tilkøb, som hovedparten af bådejerne foretager i forbindelse med vinteropbevaringen.

Når danske forbrugere vælger at købe varer og ydelser i udlandet fremfor herhjemme, går den danske statskasse glip af de afledte momsindtægter. På baggrund af surveyen skønner DI, at den danske statskasse går glip af momsindtægter på i alt 50 mio. kr., som følge af vinteropbevaringen og det merarbejde, der bliver fortaget i udlandet.


 

Noter

  1. ^ Jf. svar på spørgsmål til Skatteudvalget nr. 456 af 6. juni 2018.
  2. ^ Her har DI ikke taget hensyn til, at det særligt er større lystfartøjer, der sejler til udlandet på grund af afgiften. Det skyldes, at besparelsen er større, jo større en værdi båden har. Dette forhold leder isoleret set til, at DIberegning undervurderer den mistede omsætning og dermed momstabet
  3. ^ I 2009 blev antallet af både estimeret til at være cirka 57.000. Optællingen blev gennemført af Danboat i samarbejde med Dansk Sejlunion og Foreningen for lystbådehavne i Danmark.
Relateret