Analyser

Frankrig: Et stort marked med potentiale for mere

Flere års stilstand og tab af markedsandele i eksporten til Frankrig er vendt til fremgang. Økonomisk optur har styrket eksporten til Frankrig, men det franske marked rummer endnu større muligheder. Frankrig er det marked, hvor vi har det største uudnyttede potentiale. DI vurderer, at eksporten til Frankrig kan øges med op mod 13 mia. kr.

Frankrig er Danmarks 8.-største eksportmarked og købte sidste år danske varer og tjenester for lidt over 35 mia. kr. Efter en længere årrække med stilstand i eksporten til Frankrig har de seneste år været præget af fremgang. Eksporten til Frankrig er steget med over seks mia. kr. siden 2015 (i løbende priser). Alene i 2018 steg eksporten til Frankrig med næsten ti procent. Blandt vores 15 største eksportmarkeder har vi kun haft større fremgang i eksporten til Holland i 2018.

Kilde: Danmarks Statistik

Varer udgør 70 procent af vores samlede eksport til Frankrig. Maskiner, fisk, beklædning og møbler fylder mere som andel af eksporten til Frankrig end til resten af verden.

Kilde: Danmarks Statistik

Sidste år havde vi et overskud på handlen (eksport minus import) med Frankrig på 2,3 mia. kr. Overskuddet stammer primært fra salg af medicin, maskiner, fisk, tøj, møbler og transporttjenester. Omvendt har vi betydelige underskud på handlen med Frankrig inden for vin, skønhedsprodukter, biler og rejser. 

Selv om Frankrig er et af vores store eksportmarkeder, og vi har overskud på handlen med Frankrig, så har vi tabt terræn på det franske marked. Vores markedsandel faldt fra 0,8 procent i 2006 til under 0,5 procent i starten af 2016. Efter fremgangen i eksporten de seneste år er vores markedsandel steget lidt igen, men den ligger stadig på et væsentligt lavere niveau end for 10-15 år siden.

Kilde: Macrobond

Frankrig er ikke et lige så nemt marked som de nordiske og engelsksprogede markeder. Især sproget og kulturelle forskelle giver virksomhederne udfordringer på det franske marked. Derfor klarer danske eksportvirksomheder sig ikke lige så godt i Frankrig som landets størrelse, velstand og nærhed burde give anledning til. Nye DIberegninger viser, at vi har et uforløst eksportpotentiale på op mod 13 mia. kr. på det franske marked. Det gør Frankrig til det marked, hvor danske virksomheder underpræsterer mest.

Frankrig som investeringsland

Ud over at være et stort eksportmarked, så er Frankrig ligeledes et marked, hvor danske virksomheder har mange datterselskaber og dermed også har en stor lokal tilstedeværelse.

Danske virksomheder har investeret for 50 mia. kr. i franske virksomheder, hvilket gør Frankrig til den 8.-største destination for danske investeringer i udlandet1. Der er især investeret meget inden for industri (bl.a. medicin og fødevarer), finansieringsvirksomhed og erhvervsservice.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Danske virksomheder har lidt over 56.000 ansatte på datterselskaber i Frankrig, hvilket gør Frankrig til et af de lande, hvor danske virksomheder har flest ansatte. De mange investeringer og ansatte i Frankrig vidner om, at danske virksomheder er aktive i Frankrig og producerer og afsætter deres varer og tjenester lokalt på det franske marked.

Der er knap 30.000 danske arbejdspladser herhjemme, der direkte eller indirekte afhænger af vores eksport til Frankrig. Blandt vores store vestlige eksportmarkeder er Frankrig et af de lande, hvor danske virksomheder har mange lokalt ansatte i forhold til antallet af danske arbejdspladser skabt via eksport fra Danmark. Dette kan indikere, at Frankrig kan være et marked, der er lidt sværere at nå gennem eksport, men ofte kræver lokal tilstedeværelse.

Erhvervsrelationerne mellem Frankrig og Danmark har i en årrække lidt under, at der – på trods af at der er tale om to EU-lande – ikke har været en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). Det har givet gener for mange danske og franske virksomheder til skade for samhandel og investeringer de to lande imellem.

En ny DBO vil betyde, at danske virksomheder, der har økonomisk aktivitet i Frankrig får væsentlige færre administrative byrder og forbedrede vilkår på linje med deres konkurrenters fra andre lande. Den største udfordring har været at opnå enighed om, hvordan pensioner skal beskattes, men i april 2019 blev der indgået en aftale om principperne for beskatningen af pensioner i en ny DBO. Det er derfor yderst positivt, at forhandlingerne om DBO’ens øvrige bestemmelser nu kan fortsætte på denne baggrund.

Det er forventningen, at der indgås en endelig DBO på baggrund principaftalen. En DBO er vigtig for erhvervslivet, og det er derfor positivt, at der er udsigt til indgåelse af en ny DBO inden for overskuelig tid.

DBO

I 2008 opsagde Danmark DBO'en med Frankrig på rund af uenighed mellem landene om retten til at beskatte private pensionsudbetalinger. Landende har endnu ikke indgået en ny DBO, hvilket betyder retsusikkerhed, ekstra administration og risiko for dobbeltbeskatning.

Fransk økonomi på vej frem

Frankrig har over de seneste tre år haft konstant fremgang i økonomien. Væksten har været bredt funderet, og økonomien er blevet trukket frem af både stigende privat og offentligt forbrug, samtidig med at der er blevet skruet kraftigt op for investeringerne i fransk økonomi.

Kilde: Macrobond

Væksten er bremset lidt op over de seneste kvartaler, men på trods af vigende tillid til økonomien i gennem 2018, så er der stadig fremgang i fransk økonomi. Ifølge de seneste prognoser ventes der en BNP-vækst på ca. 1,3 procent i 2019 og 2020. I en tid hvor tysk økonomi har betydelige udfordringer med væksten, Italien balancerer på kanten af recession og Storbritannien risikerer et hårdt brexit, så er der således lidt lysere udsigter for Frankrig. Faktisk er der udsigt til, at Frankrig i 2019 og 2020 vil overtage den økonomiske førertrøje og være den største bidragsyder til væksten i Europa.

Frankrig er med sine 65 mio. indbyggere eurozonens næststørste økonomi. Efter briternes exit fra EU vil Frankrig også være den næststørste økonomi i hele EU – kun overgået af Tyskland. Udviklingen i fransk økonomi har dermed stor betydning for væksten i Europa og for dansk eksport.

De seneste måneder har budt på stigende optimisme i fransk økonomi, hvilket giver forhåbninger om højere vækst i sidste halvdel af 2019. Det er især forbrugerne og servicevirksomhederne, der over de seneste måneder har fået et bedre syn på økonomien. Erhvervstilliden blandt industrivirksomhederne er fortsat relativt svag, ligesom i store dele af de andre europæiske lande.

Kilde: Macrobond

I løbet af de seneste år er det lykkedes at få så meget gang i væksten, at det har været muligt at få reduceret den høje ledighed. Ledigheden er faldet fra lidt over ti procent i 2015 til 8,2 procent. Ledigheden er dog stadig høj, hvilket ikke mindst gælder de unge under 25 år, hvor næsten hver femte unge franskmand fortsat går ledig. Væksten forventes at være høj nok til at kunne reducere ledigheden yderligere i de kommende år.

Kilde: Macrobond

På den lidt længere bane forventes fransk økonomi imidlertid blot at kunne præstere en vækst på ca. 1½ procent årligt over de næste ti år, hvis ikke der laves større reformer af fransk økonomi.

Også i forhold til de offentlige finanser er der behov for reformer. Frankrigs samlede statsgæld er meget tæt på 100 procent af BNP, hvilket er et resultat af, at de har haft kronisk underskud på de offentlige finanser siden 1974. Frankrigs underskud på de offentlige finanser er i de seneste år dog kommet ned under tre procent, for første gang siden 2007. 

Emmanuel Macron har i løbet af hans første to år som præsident haft fokus på at reformere fransk økonomi og styrke vækstmulighederne. Der er eksempelvis gennemført en erhvervspakke med fokus på mindre bureaukrati og lavere selskabsskat, og der er ligeledes gennemført en jobreform, der skal øge fleksibiliteten på det franske arbejdsmarked.

Antallet er personer i de mest arbejdsdygtige aldersgrupper har toppet, mens der derimod er udsigt til en massiv stigning i gruppen af personer over 65 år. For at øge vækstpotentialet i fransk økonomi kan det derfor være nødvendigt, at få de ældre generationer til at blive længere på arbejdsmarkedet. I Frankrig er det muligt at gå på
pension som 62-årig. Regeringen arbejder dog på at styrke incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Den laveste pensionsalder vil dog forblive på 62 år.

Kilde: Macrobond (Verdensbanken)

Netop den stigende aldring af befolkningen kan være med til, at styrke de danske muligheder på det franske marked. Længere levetid og aldring af befolkning giver nemlig typisk øget efterspørgsel efter sundhedsrelaterede produkter – et område som er en dansk styrkeposition.

Kilde: Eurostat og DI-beregninger

Sundhedsprodukter udgør ca. 17 procent af den samlede danske vareeksport, mens disse produkter tilsvarende udgør lidt under otte procent af Frankrigs samlede vareeksport. I hele EU er det kun Irland, der har en større eksport af sundhedsprodukter. Dette vidner om en klar dansk styrkeposition inden for udvikling og salg af sundhedsprodukter. Sundhed er således et område, hvor danske virksomheder kan sælge mange løsninger til det franske marked.

Paris er lokomotivet i fransk økonomi

Over 30 procent af den samlede økonomiske aktivitet i Frankrig finder sted i Paris og omegn (Ile de France). Ile de France har med sine lidt over 12 mio. indbyggere et BNP, der er næsten 2½ gang større end Danmarks samlede økonomiske størrelse. 

Selv om Ile de France arealmæssigt er Frankrigs næstmindste region (efter Korsika), så er der samlet meget økonomisk aktivitet i den franske hovedstadsregion. Faktisk er Ile de France, økonomisk set, den største region i hele EU.

Kilde: Eurostat

Der er mange købestærke forbrugere i Paris og omegn. Indbyggerne i Ile de France er i gennemsnit cirka dobbelt så velstående som i resten af Frankrig. Mange købestærke forbrugere på et relativt lille geografisk område kan gøre Paris til et godt sted at starte for danske virksomheder, der har produkter rettet mod et købestærkt publikum.

 

Noter

  1. Direkte investeringer i udlandet, eksl. gennemløbsinvesteringer (FDI).
Relateret