Analyser

Højtuddannede indvandrere er en god forretning for Danmark

En højtuddannet udlænding bidrager netto med 140.000 kroner årligt til de offentlige finanser. Her er der både taget højde for skattebetaling, offentlige overførselsindkomst og træk på velfærdsydelser for både den højtuddannede selv og eventuel medbragt familie.

Denne analyse har fokus på de højtuddannede udlændinge, der kom til Danmark i perioden fra 2003 til 2016. De er klassificeret som højtuddannede, hvis de enten samme år eller året efter deres indvandring havde en jobfunktion, hvorom det gælder, at andelen med en lang videregående uddannelse var mindst 50 pct. blandt de danske statsborgere, som havde en tilsvarende jobfunktion. Der har været en stigning i den årlige indvandring for denne gruppe. I 2016 rundede antallet 2.000 personer for første gang.

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik Anm.: Omfanget af ugyldige jobfunktionskoder har været faldende over tid. En del af stigningen i antallet af højtuddannede udlændinge kan hænge sammen med det, da det kræver en gyldig jobfunktionskode inden for et højtuddannet område for at kunne blive klassificeret som højtuddannet.


Siden 2003 er i alt 15.900 højtuddannede udlændinge kommet til Danmark. Heraf var 10.200 forsat bosat i Danmark ved starten af 2017. I virkeligheden er gruppen af højtuddannede udlændinge formentlig en del større, da det kun er de personer, som har en gyldig jobfunktion, som her kan vurderes som højtuddannede eller ej. For en del beskæftigede - både danskere og udlændinge - findes der ikke nogen oplysninger om jobfunktion, og her kan det i sagens natur ikke vurderes, om de er højtuddannede eller ej ud fra jobfunktionen.

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik Anm.: Figuren viser de 15 største statsborgerskabsgrupper. De omfatter 69 pct. af den samlede indvandring af højtuddannede udlændinge i perioden.

Blandt de højtuddannede udlændinge, der kom hertil fra 2003 til 2016, er tyskere den klart største gruppe med 2.800 personer. Det er dobbelt så mange som britiske statsborgere, som er den næststørste gruppe. På de følgende pladser findes statsborgere fra USA, Italien Kina og Sverige, som også alle har bidraget med mindst 1.000 højtuddannede indvandrere.

Kilde: DI på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm.: Tallene er baseret på indvandring af højtuddannede udlændinge i perioden 2003 og 2016 og deres udvandringsmønster

Mange højtuddannede udlændinge udvandrer relativt hurtigt igen. Efter tre år er omkring en tredjedel udvandret, og efter seks år er kun omkring halvdelen tilbage. Herefter falder sandsynligheden for at udvandre, og efter 10 år er 40 pct. fortsat bosat i Danmark.

I gennemsnittet bidrager en højtuddannet udlænding netto med 140.000 kroner årligt til de offentlige finanser. Her er der både taget højde for skattebetalinger, offentlige overførselsindkomster og træk på velfærdsydelser inden for sundheds-, dagsinstitutions- og uddannelsesområdet for både den højtuddannede selv og eventuel medbragt familie. Tallene er opgjort for året 2017 og vedrører bidrag fra de 10.200 højtuddannede udlændinge og deres medbragte familiemedlemmer, som kom til Danmark fra 2003 til 2016 og stadig var her ved starten af 2017.

I gennemsnit betaler en højtuddannet 197.000 kroner i skat inklusive skat fra medbragte familiemedlemmer. Her er der vel at mærke udelukkende tale om indkomstskat. Bidrag fra momsbetalinger indgår ikke.

På udgiftssiden er gennemsnittet 56.000 kroner per højtuddannet inklusive udgifter for medbragt familie. Den største udgiftpost er videregående uddannelser på 22.000 kroner. Det er især trukket af, at der er en relativt stor gruppe af de højtuddannede udlændinge, som er tilknyttet phd-uddannelser. Den næststørste udgiftspost er overførselsindkomster på 15.000 kroner. Sundhedsudgifterne vurderes som relativt beskedne med samlet 9.000 kroner i gennemsnit (4.000 for lægebesøg og medicintilskud og 5.000 for indlæggelser på sygehuse).

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Alt i alt giver det et gennemsnitligt bidrag på 140.000 kroner til de offentlige finanser. De højtuddannede udlændinge er altså en god forretning for Danmark på grund af deres høje skattebetalinger og deres lave træk på velfærdssamfundets ydelser.

De højtuddannede udlændinge arbejder i mange forskellige jobfunktioner. I tabellen er vist de 16 hyppigst forekommende, og af tabellen fremgår både deres antal i 2017 og deres gen-nemsnitlige nettobidrag. De 16 hyppigste jobfunktioner omfatter 82 pct. af alle de højtuddannede udlændinge. De øvrige jobfunktioner vurderes at have for få personer til at tallene giver statistisk mening.

Alle de 16 jobfunktioner ligger i den såkaldte hovedgruppe 2, der omfatter arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Den klart mest almindelige jobfunktion for højtuddannede udlændinge er Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter med et omfang på 4.305 svarende til over 40 pct. af de højtuddannede udlændinge, som var her i 2017. Det er næsten ti gange så mange som de næsthyppigste, som er Arbejde inden for virksomhedsadministration – privat og offentlig, Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og Arbejde med arkitektur, infrastruktur og design. En del af forklaringen på, at undervisning og forskning fylder så meget, hænger sammen med, at vi generelt har en lidt dårligere dækning for jobfunktioner i den private sektor sammenlignet med den offentlige. 

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik Anm.: I nettobidraget indgår også indtægter og udgifter for eventuelt med-bragte familiemedlemmer. Her er det antaget, at hver gruppe har medbragt familie med i samme omfang som gennemsnittet for alle højtuddannede indvandrere (22 pct.), og at deres nettobidrag for de medbragte familiemedlemmer er 4.100 kroner per hovedperson (svarende til familiemedlemmernes gennemsnitlige nettobidrag per højtuddannet for højtuddannede udlændinge med medbragt familie). For de 78 pct. uden medbragt familie er det antaget, at deres træk på velfærdsydelser i gennemsnit er 28.600 kroner per person svarende til gennemsnittet for alle højtuddannede uden medbragt familie. Jobfunktionerne i tabellen omfatter 82 pct. af alle højtuddannede udlændinge i analysen.

Nettobidraget for højtuddannede udlændinge, der arbejder med Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter ligger med 109.000 kroner under gennemsnittet på 140.000 kroner. Der er to jobfunktioner med et gennemsnitligt nettobidrag på over 300.000 kroner. Det drejer sig om Lægearbejde og Arbejde inden for finans og økonomi. Arbejde inden for fysik og geologi og Juridisk arbejde ligger også højt med henholdsvis 298.000 kroner og 290.000 kroner i gennemsnitligt bidrag. Også Ingeniørarbejde ligger markant over gennemsnittet med et gennemsnitligt bidrag på 194.000 kroner.

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Grupperne med høje bidrag omfatter stillinger, hvor lønniveauet ligger relativt højt. Det giver sig udslag i højere skattebetalinger. Omkring nettobidrag for højtuddannede udlændinge gælder der den simple sammenhæng, at jo højere lønniveauet er, desto højere er nettobidraget.

En del af de højtuddannede udlændinge er på den såkaldte forskerskatteordning. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark. Inklusive arbejdsmarkedsbidrag er skattsatsesatsen 31,9 pct. frem til og med 2017 og 32,8 pct. fra 2018. Forskerskatteordningen kunne frem til og 2017 anvendes i op til fem år. Fra 2018 er tidsbegrænsningen hævet til 7 år.

Ordningen kan både anvendes af forskere, som er personer der udfører forskningsarbejde og såkaldte nøglemedarbejdere. For nøglemedarbejdere var lønkravet i 2017 på 63.700 kroner. Det var omkring en femtedel af de 10.200 højtuddannede udlændinge i 2017 som defineret her, der var på forskerskatteordningen i 2017. De har med et nettobidrag på 181.000 kroner et klart højere bidrag end gennemsnittet for de højtuddannede udlændinge på 140.000 kroner. Det hænger i høj grad sammen med, at nøglemedarbejdere på forskerskatteordningen lønmæssigt ligger i den høje ende, og derfor betaler de i gennem-snit relativt meget i skat. De ligger også lavere på udgiftssiden, hvor der især er markant færre udgifter knyttet til posten videregående uddannelser. Det skyldes, at forskere på forskerskatteordningen allerede er færdiguddannede phd’ere ved ankomsten og således ikke er under uddannelse i Danmark.

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Metode og antagelser

I store træk er der i denne analyse tale om en opdatering af den metode, som tænketanken DEA har brugt i deres analyse Er højtuddannede indvandrere en god forretning for Danmark.

Udgangspunktet for analysen er udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark i perioden 2003 til 2016. Hvis de har haft flere indvandringer i perioden, er kun den nyeste medta-get. De er defineret som højtuddannede, hvis de havde et job med en højtuddannet jobfunktion enten i samme år, som de indvandrede eller året efter. Højtuddannede jobfunktioner er jobfunktioner, hvorom det gælder, at mindst halvdelen af de danske statsborgere med den pågældende jobfunktion havde en lang videregående eller forskeruddannelse.

Ved opgørelsen af indtægter og udgifter ses der på året 2017, hvor grundlaget er den del af de højtuddannde udlændinge, som var i Danmark i 2017. Der indgår både indtægter og udgif-ter fra hovedpersonen selv og fra eventuelt medbragt familie.

På indtægtssiden indgår alle direkte skattebetalinger i 2017. På udgiftsiden trækker alle former for offentlige overførselsind-komster fra. Skat og offentlige overførselsindkomster hentes direkte fra indkomstregistret. Derudover ses der også på for-brug af velfærdsydelser inden for sundhed, børnepasning og uddannelse. Via registre tilgængelige via Danmarks Statistiks forskerordning er der for både den højtuddannede udlænding og medbragte familiemedlemmer til den højtuddannede ud-lænding lavet opgørelser af antallet af lægebesøg, indlæggelses-dage på sygehuse, børn i daginstituioner, folkeskole og stude-rende på gymnasialle uddannelser, erhvervsuddannelser og på videregående uddannelser.

Baseret på udtræk fra tabeller fra statistikbanken.dk. regnes der med følgende omkostninger for de forskellige velfærdsydelser.

Kilde: DI på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Prisen per indlæggelsesdag på sygehus er fremkommet ved at dividere regionernes samlede nettoudgifter til sygehuse (tabel REGR31) med antallet af sengedage (tabel IND03).

Prisen per lægekonsultation (inkl. medicintilskud) er fremkommet ved at dividere regionernes samlede nettoudgifter til almen lægehjælp, special lægehjælp, medicin mv. (tabel REGR31 - alle koder fra 1.20.10 til 1.20.30) med antallet af lægebesøg (SYGK1).

Prisen per barn i daginstituion er fremkommet ved at dividere kommunernes nettoudgifter på dagtilbudsområdet (tabel REGK31 - alle koder fra 5.25.10 til 5.25.19) med antallet af fuldtidsomregnede 0-5-årige børn i dagsinstituioner (tabel BOERN2).

Prisen per folkeskoleelev er fremkommet ved at dividere den offentlige forvaltnings samlede udgifter til folkeskoler og lignende (fra tabel OFF29) med antallet af elever i grundskolen (tabel SPECIAL1).

Prisen per elev på ungdoms- og erhvervsuddannelser er fremkommet ved at dividere den offentlige forvaltnings samlede udgifter til ungdomsuddannelser (tabel OFF29) med antallet af elever på gymnasiale og erhvervsuddannelser (tabel UDDAKT30 og UDDAKT34)

Prisen per studerende på videregående uddannelser er fremkommet ved at dividere den offentlige forvaltnings samlede udgifter til højere og videregående uddannelser  med antallet af studerende på videregående uddannelser (tabel UDDAKT40, UDDAKT50, UDDAKT60, UDDAKT70 og PHD3).

Relateret