DI's websystemer er lukket for login søndag d. 26. maj pga. vedligeholdelse. Arrangementstilmelding og øvrige loginfunktioner vil være utilgængelige.

Analyser

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen steget med 126.000 personer. Højere beskæftigelse betyder flere skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster, hvilket styrker den offentlige saldo. Samlet set giver beskæftigelsesfremgangen siden 2013 ca. 35 mia. kr. mere i statskassen årligt.

Beskæftigelsesfremgangen de sidste fem år er især drevet af højere beskæftigelse for personer over 60 år, flere beskæftigede udlændinge og et fald i ledigheden. Fra oktober 2013 til oktober 2018 steg beskæftigelsen med 126.000 målt i fuldtidspersoner. Med en stigning på 67.000 står udlændinge for over halvdelen af fremgangen.

Stor stigning i fuldtidsbeskæftigelsen

Anm.: Kun danske statsborgere indgår i vurderingen af ledighedsudviklingen Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra jobindsats.dk, Danmarks Statistik og udtræk fra forskerordningen og DREAM

Danskere over 60 er ikke langt efter med 51.000, mens faldet i ledigheden har bidraget til beskæftigelsesfremgangen med 49.000 personer. Tilbage er der et negativt bidrag fra danskere under 60 år på -42.000.

Det er først og fremmest danskere under 60 år, som der er blevet færre ledige af. De færre ledige danskere under 60 år er her regnet med som et bidrag fra fald i ledighed. Det negative bidrag fra danskere under 60 år svarer derfor til udviklingen i beskæftigelsen for gruppen, der ikke skyldes fald i ledighed. At dette bidrag er negativt, hænger i høj grad sammen med den negative befolkningsudvikling for danskere under 60 år, jf. også nedenstående boks for yderligere uddybning.

Metode til opgørelse af bidrag til beskæftigelsen

Før bidragene til beskæftigelsesudviklingen kan opgøres, kræver det oplysninger om både beskæftigede og ledige, der kan opde-les på de tre grupper ’danskere under 60 år’, ’danskere på 60+’ og udlændinge. Det kan man ikke umiddelbart få via de tilgæn-gelige statistikkilder for beskæftigelse og ledighed, så de er be-regnet ud fra antagelser om deres fordeling hentet fra andre kilder via Danmarks Statistiks forskerordning.

Tal for den samlede fuldtidsbeskæftigelse for lønmodtagere for grupperne ’under 60 år’ og ’60 +’ i oktober 2013 og oktober 2018 er hentet via jobindsats.dk. Det er ikke muligt at opdele den aldersfordelte beskæftigelse i danskere og udenlandske stats-borgere. Andetsteds på jobindsats.dk er hentet tal for udviklin-gen i beskæftigelsen for udlændinge i samme måneder. Udvik-lingen for udlændinge kan ikke aldersopdeles i jobindsats.dk, så her er der anvendt oplysninger om de udenlandske beskæftige-des alderssammensætning hentet via egne udtræk fra Dan-marks Statistiks forskerordning. Det er herfra estimeret, at an-delen af de udenlandske beskæftigede, der var under 60 år, var henholdsvis 97,5 pct. i 2013 og 97,3 pct. i 2018. Ud fra de andele kan man opdele tallene for udenlandske beskæftigede i jobind-sats.dk i ’under 60 år’ og i ’60+’. Dermed har man de nødven-dige oplysninger for at kunne opdele beskæftigelsen i ’danskere under 60 år’, ’danskere på 60+’ og ’udlændinge’.

Udviklingen i antallet af fuldtidsledige i de samme måneder er hentet fra statistikbanken.dk i Danmarks Statistik. De kan al-dersopdeles, men ikke opdeles på danskere og udlændinge. For at få et estimat for sammensætningen af ledige på de relevante grupper er der via forskerordningen i Danmarks Statistik brugt oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM kombineret med oplysninger om alder og statsborger-skab fra Danmarks Statistik. Herfra estimeres det, at de lediges sammensætning i 2013 fordelte sig på 85 pct. danskere under 60 år, 3 pct. danskere i 60+ gruppen og 12 pct. udlændinge, mens den i 2018 var 70 pct. danskere under 60 år, 6 pct. dan-skere i 60+ og 24 pct. udlændinge. Disse andele bruges sam-men med ledighedstallene fra Danmarks Statistik for at finde antallet af ledige i de tre grupper i både 2013 og 2018.

Når bidragene til beskæftigelsesudviklingen fra de forskellige kilder opgøres, er der lavet den prioritering, at udviklingen i ledighed prioriteres højest for danskere. Samlet har der været et fald i ledigheden for danske statsborgere på 49.000. Det reg-nes som bidraget til beskæftigelsesfremgangen, der kommer fra faldet i ledigheden.

For danskere under 60 år er ledigheden faldet med 51.000, mens der har været en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftige-de danskere under 60 år på 9.000. Når bidraget fra faldende ledighed trækkes ud (fordi det indgår i det samlede fald i ledig-heden), resterer et negativt bidrag til beskæftigelse fra danske-re under 60 år på -42.000.

Forskellige gruppers bidrag til udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen. Fuldtidspersoner (tusinder)

Kilde: DI

For danskere over 60 år har der været en lille stigning i ledigheden på 2.000 personer, mens beskæftigelsen er steget med 49.000. Eksklusive bidraget fra ledighed er der således et bidrag til beskæftigelsen for danskere i 60+ på 51.000 (49.000-(-2.000)).

Der vurderes at være 8.000 flere ledige udlændinge i 2018 sammenlignet med i 2013. Denne udvikling kan imidlertid ho-vedsageligt tilskrives, at man i stort omfang har besluttet at gøre flygtninge jobparate. På den måde regnes de med i ledig-hedstallet. Da det skyldes en politisk beslutning, der ikke har noget med udviklingen i beskæftigelsen at gøre, har vi valgt at se helt bort fra udlændinge, når bidraget fra ledighed opgøres. Udlændinges bidrag til beskæftigelsesudviklingen svarer derfor også blot til den faktiske udvikling i udlændinges beskæftigelse.

For danskere over 60 år har der været en lille stigning i ledigheden på 2.000 personer, mens beskæftigelsen er steget med 49.000. Eksklusive bidraget fra ledighed er der således et bidrag til beskæftigelsen for danskere i 60+ på 51.000 (49.000-(-2.000)).

Der vurderes at være 8.000 flere ledige udlændinge i 2018 sammenlignet med i 2013. Denne udvikling kan imidlertid hovedsageligt tilskrives, at man i stort omfang har besluttet at gøre flygtninge jobparate. På den måde regnes de med i ledighedstallet. Da det skyldes en politisk beslutning, der ikke har noget med udviklingen i beskæftigelsen at gøre, har vi valgt at se helt bort fra udlændinge, når bidraget fra ledighed opgøres. Udlændinges bidrag til beskæftigelsesudviklingen svarer derfor også blot til den faktiske udvikling i udlændinges beskæftigelse.

Når beskæftigelsen stiger, så stiger skatteindtægterne også. Det skyldes både højere og flere arbejdsindkomster og højere aktivitet i samfundet generelt i form af højere produktion og forbrug. Samtidig kan en beskæftigelsesstigning også have betydning for de offentlige udgifter. Når en ledig kommer i beskæftigelse, sparer man således en udgift til forsørgelse i form af dagpenge eller kontanthjælp.

Tilsvarende er det sandsynligt, at en stor del af beskæftigelsesstigningen for personer over 60 år modsvares af en besparelse på udgifterne til efterløn. Omvendt kan stigningen i beskæftigelsen for udlændinge føre en del offentlige udgifter med sig, hvis udlændingene medbringer familie, som benytter sig af offentligt finansierede tilbud som f.eks. skole, dagtilbud, sundhedsvæsen osv.

DI skønner, at den samlede stigning i beskæftigelsen på ca. 126.000 fuldtidspersoner indebærer en forbedring af de offentlige finanser på 35 mia. kr. årligt.

Stigningen i beskæftigelsen for personer over 60 år giver det største bidrag til den offentlige saldo på ca. 24 mia. kr. Skønnet indebærer både øgede skatteindtægter som følge af højere indkomster, forbrug og produktion, og en besparelse på udgifterne til efterløn, som skønnes at forbedre saldoen med ca. 3 mia. kr.

Skønnet for besparelsen på efterløn baserer sig på anmærkninger til finansloven for 2014, hvor besparelsen på efterløn som følge af tilbagetrækningsreformen er beskrevet frem til 2017. Stigningen i efterlønsalderen vil i et vist omfang også indebære øgede udgifter til f.eks. førtidspension og fleksjob, som ikke er indregnet.

Bidrag til den offentlige saldo

Anm.: Kun danske statsborgere indgår i vurderingen af ledighedsudviklingen Kilde: Egne beregningerr på baggrund af Jobindeks og forskerordningen

Faldet i ledighed skønnes at forbedre de offentlige finanser med ca. 22 mia. kr. Forbedringen skyldes både øgede skatteindtægter og færre udgifter til dagpenge og kontanthjælp.

Faldet i beskæftigelse for danskere under 60 år vurderes isoleret set at svække de offentlige finanser med 16 mia. kr. Svækkelsen vedrører alene effekten af lavere skatteindtægter som følge af lavere indkomster, forbrug og produktion. Beskæftigelsesændringen for denne gruppe tolkes dermed som en ændring i den gennemsnitlige arbejdstid. Det understøttes af, at den samlede beskæftigelse (målt i hoveder) for denne gruppe er steget lidt. Dermed er der ikke noget, der tyder på, at beskæftigelsesfaldet modsvares af stigende udgifter til overførsler.

Ændringen i antallet af beskæftigede udlændinge skønnes at forbedre de offentlige finanser med ca. 6 mia. kr. Skønnet baserer sig på nettobidraget til de offentlige finanser for udlændinge med erhverv som opholdsgrundlag. Finansministeriet skønner, at nettobidraget for gruppen var ca. 76.000 kr. i 2015. Det indgår i beregningen, at personer med erhverv som opholdsgrundlag også medbringer ægtefæller og børn. Den enkelte beskæftigede udlænding vil således have et betydeligt højere bidrag til de offentlige finanser end 76.000. Men ved at anvende det gennemsnitlige nettobidrag for gruppen med erhverv som opholdsgrundlag tages der også i grove træk højde for, at den beskæftigede medbringer familie, som trækker på de offentlige udgifter.

Dele af beskæftigelsesstigningen for udlændinge kan skyldes, at herboende udlændinge kommer i beskæftigelse. Det vil indebære et betydeligt større bidrag til de offentlige finanser end 76.000. Der er ikke udarbejdet et selvstændigt skøn for denne gruppe, som vurderes at udgøre en lille del af den samlede beskæftigelsesstigning for udlændinge.

Den beskæftigelsesændring og effekt på de offentlige finanser, som er beskrevet i denne analyse, kan ikke sammenlignes med effekten af tidligere eller fremtidige reformer. Normalt beskrives effekten på de offentlige finanser af strukturelle ændringer (f.eks. skatteregler, aldersgrænser for tilbagetrækning, ændringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik eller lignende). I denne analyse beregnes effekten af den samlede beskæftigelsesstigning.

Beskæftigelsesstigningen kan i dette tilfælde henføres til en række faktorer - herunder demografiske forskydninger, konjunktursituationen og gennemførte reformer. Der er ikke taget stilling til, hvor meget hver især af de tre faktorer bidrager med. Det er dog oplagt, at hovedparten af ledighedsfaldet må tilskrives konjunktursituationen. Analysen er dermed et øjebliksbillede af, hvad en beskæftigelsesstigning i størrelsesordenen 126.000 personer betyder for de offentlige finanser. Men dele af beskæftigelsesstigningen er ikke varig.

Den finanspolitiske planlægning tager udgangspunkt i den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo kan forbedres (eller forværres) gennem reformer eller underliggende demografiske forskydninger, men den er renset for konjunkurmæssige udsving i økonomien og andre midlertidige forhold. Samtidig vil de demografiske forskydninger og effekten af gennemførte reformer allerede i vidt omfang være indregnet i den finanspolitiske planlægning. Effekten på de 35 mia. kr. kan derfor ikke, hverken helt eller delvist, lægges til det eksisterende finanspolitiske råderum.

Relateret