Analyse

De statslige investeringer i forskning er tilbage på niveau med investeringerne i 2008

De statslige investeringer i forskning og udvikling er stagneret og har endda været faldende siden 2009, hvis man ser på investeringerne i relation til velstandsudviklingen i Danmark (BNP). Investeringerne er i dag på niveau med 2008. Samtidig er de kommunale og regionale investeringer og det internationalt hjemtag øget. Det offentlige investerer dermed samlet set stadig 1 pct. af BNP, men det dækker over, at staten andel af de samlede investeringer er faldende.

Statslige forsknings- og udviklingsbevillinger følger ikke med velstandsudviklingen

Siden 2009 er de statslige investeringer i forskning og udvikling ikke forøget med velstandsudviklingen i samfundet. Derimod er investeringerne faldet relativt til BNP.

Kilde: Danmarks Statistik

De statslige bevillinger udgjorde således 0.90 pct. af BNP i 2009, mens de udgjorde 0,77 pct. af BNP i 2018. Dermed er de statslige investeringer i forskning og udvikling relativt til BNP på samme niveau i 2018, som for 10 år siden i 2008.1

En ambitiøs målsætning

Skiftende regeringer har siden 2006 opereret med en budgetmålsætning for de offentlige investeringer i forskning og udvikling. I VLAK-regeringens grundlag står der eksempelvis, at ”Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning”.

Kilde: Danmarks Statistik

Målsætningen har bidraget til, at de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er forøget med over 50 pct. siden 2001 - fra 14,5 mia. kr. til 22,4 mia. kr. i 2018. Siden 2009 – med undtagelse af 2017 - har det offentlige forskningsbudget ligget over 1 pct.

Budgetmålsætningen om, at det offenlige forskningsbudget skal udgøre mindst 1 pct. af BNP, er indfriet som følge af øgede kommunale og regionale investeringer i forskning og udvikling samt et større internationalt hjemtag – primært fra EU's rammeprogrammer.

De statslige investeringer stagnerer

De statslige bevillinger (finanslovsbevillingerne) til forskning og udvikling har imidlertid været stagnerende – og endog faldende – siden 2011 og faldt med 1,4 mia. kr. fra 2015 til 2016, hvor de statslige bevillinger nåede det laveste punkt i de seneste 10 år. Siden da er de statslige investeringer øget en smule, men er stadig lavere i dag, end de var i 2009.

Kilde: Danmarks Statistik

Udviklingen betyder, at de statlige bevillinger udgør en vigende andel af de samlede offentlige bevillinger.

Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: 2001 = index 100. Bevillinger til Grundforskningsfonden er indeholdt i de statsligebevillinger.

I 2001 udgjorde de statslige bevillinger 89 pct. af de samlede offentlige bevillinger, mens andelen var faldet til 86 pct. i 2009 for i 2018 at udgøre blot 76 pct. af de samlede offentlige bevillinger. Samtidig ses en markant vækst i de kommunale og regionale bevillinger samt i det internationale hjemtag.


 

Noter

  1. ^I november 2018 reviderede Danmarks Statistik væksten i bruttonationalproduktet (BNP) for både 2015 og 2016 op. Nuværende analyse bygger på de tidligere BNP-opgørelser og må derfor antages at overestimere investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP.
Relateret