Analyser

Virksomhedernes skattebidrag fordelt påkommuner – dokumentationsnotat

DI har siden 2012 lavet en opgørelse over, hvor stor en del af aktiviteten i den private sektor, der er pålagt skatter og afgifter. Formålet har primært været at opgøre, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere samlet bidrager til samfundet i form af skatter og afgifter, der pålægges virksomhederne og deres medarbejdere.

DI’s opgørelse viser, at den produktion, som blev skabt af danske virksomheder og deres medarbejdere i 2017, giver et samlet bidrag til den danske statskasse på cirka 550 mia. kr. Dette svarer til, at cirka halvdelen af de samlede skatter og afgifter, der årligt opkræves i Danmark, er direkte afledt af aktiviteten i den private sektor. Den anden halvdel af det offentlige budget kommer fra blandt andet beskatning af produktionen i den offentlige sektor, skat af offentlige ydelser samt fra udbytter og kursgevinster af private husholdningers opsparing og pensionsordninger, der ligeledes beskattes.

I dette notat redegøres nærmere for, hvilke data, regnemetoder og forudsætninger, der anvendes i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag på landsplan. Endvidere præsenteres en metode, der anvendes til at opgøre skattebidraget fra virksomhedernes aktivitet i 2017 for hver af landets 98 kommuner.

Der tages i beregningerne udgangspunkt i oplysninger fra ADAM, som bygger på nationalregnskabet og input-output tabeller fra Danmarks Statistik.1 Herfra er det muligt at opgøre, hvor stor en andel af aktiviteten i den private sektor, som er pålagt skatter og afgifter på landsplan. Disse data er suppleret med et særudtræk fra Danmarks Statistik, som Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har anvendt til at inddele den kommunale aktivitet på produktionskomponenter analogt til ADAM’s brancheafgrænsning.2

Der anvendes en lidt forskellig brancheafgrænsning i ADAM og CRT’s opdeling af produktionen på kommuner. Samtidig er der behov for en række antagelser med henblik på at kunne fordele visse typer af skatter og afgifter på kommuner. Disse forhold medfører, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere på kommunalt plan. Således er det ikke muligt at fordele knap 52 mia. kr. af det samlede skatteprovenu på i alt cirka 550 mia. kr. ud på kommunerne på en fornuftig måde, hvorfor vi har valgt, at se bort fra disse ikke-fordelbare skatter og afgifter i den kommunale opgørelse

DI vurderer på den baggrund, at opgørelsen giver et retvisende om end forholdsvist konservativt skøn over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag i landets 98 kommuner.

Efter en mere uddybende gennemgang af beregningerne er der afslutningsvis i notatet en oversigt over skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere for hver af landets 98 kommuner, opdelt på forskellige typer af skatter og afgifter. I alle beregningerne er der afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Datagrundlag og regnemetode

Der tages i opgørelsen udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion i den private sektor – inden denne pålægges moms og andre indirekte afgifter – per definition kan inddeles i fire komponenter: 1) forbrug i produktion, 2) indirekte ikke-varetilknyttede skatter, 3) aflønning af medarbejdere samt 4) aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Tabel 1. Definition af skatteindtægter afledt af aktiviteten i den private sektor

For hver af de fire komponenter beregnes de afledte skatter og afgifter. De består af henholdsvis indirekte skatter og afgifter pålagt input, som virksomhederne anvender i produktionen, indirekte ikkevaretilknyttede skatter betalt af virksomhederne, skatter og afgifter af den løn, som virksomhedernes medarbejdere modtager (og bruger) samt skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Opgørelsen fokuserer særskilt på den private sektor opgjort ved den samlede produktion i ADAM fratrukket produktionen i brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester.3 Der ses bort fra boligsektoren, da størstedelen af denne omfatter ejerboliger, der i nationalregnskabet er defineret som virksomheder, men som ikke beskattes ved eventuelle overskud i forbindelse med salg. Med denne brancheafgrænsning ses der derfor bort fra, at en mindre del af selskabsskatteprovenuet kommer fra henholdsvis udlejningsboliger og offentlige tjenester.

Som beskrevet ovenfor, er der visse udfordringer forbundet med at fordele de samlede skatter og afgifter mellem kommuner. ADAMmodellen indeholder alene tal for den nationale økonomi, som ikke kan opdeles regionalt. Herudover er det ud fra Danmarks Statistiks standardafgrænsninger kun muligt at opgøre den samlede produktion på kommuner og ikke for hver af de fire komponenter i produktionen, som anvendes i nærværende opgørelse til at beregne skatteindtægterne afledt af aktiviteten i den private sektor.

For at overkomme disse udfordringer benyttes et særudtræk fra Danmarks Statistik, som CRT har anvendt til at inddele den kommunale produktion på brancher svarende til afgræsningen i ADAM. CRT anvender en lidt bredere afgrænsning af offentlige tjenester, hvilket betyder, at skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere undervurderes i den kommunale opgørelse.

Herudover benyttes en række fordelingsnøgler baseret på andre datakilder, der anvendes til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter mellem kommunerne. Dette gælder blandt andet i forhold til fordelingen af indirekte skatter og afgifter, der pålægges virksomhedernes input i produktionen, beskatning af lønindkomst for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende samt selskabsskat.

Nærmere gennemgang af beregningerne

I det følgende uddybes beregningerne af skattebidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere på landsplan såvel som på kommunalt plan, direkte afledt af aktiviteten i den private sektor i 2017.

Samlet produktionsværdi i den private sektor

Som beskrevet ovenfor, tages der udgangspunkt i den samlede produktion ekskl. produktionen i brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester. I 2017 var den samlede produktion i Danmark på 3.761 mia. kr. inkl. produktionen i den offentlige sektor. Heraf hidrørte cirka 3.000 mia. kr. produktionen fra private erhverv.

Tabel 2. Værdi af samlet produktion fordelt efter erhverv, 2017

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester. Kilde: ADAM-banken, november 2018.

Indirekte skatter og afgifter pålagt virksomhederne

De samlede skatter og afgifter udgjorde lidt over 1.000 mia. kr. på landsplan i 2017. Disse kan overordnet inddeles i følgende tre kategorier: direkte skatter og afgifter i alt på cirka 647 mia. kr., indirekte skatter og afgifter i alt på cirka 351 mia. kr. samt øvrige skatter og afgifter i alt på lidt over 5 mia. kr., jf. tabel 3.

Tabel 3. Skatter og afgifter fordelt efter type, 2017

Kilde: ADAM-banken, november 2018.

I det første trin i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag beregnes de indirekte skatter og afgifter pålagt virksomhedernes produktion. Det vil sige andelen af indirekte skatter og afgifter, der enten er tilknyttet vareforbruget i produktionen eller som pålægges uafhængigt af de varer, som produceres (svarende til henholdsvis punkt 1 og 2 i tabel 2 ovenfor).

Det er ikke lige til at opgøre de indirekte skatter og afgifter, der pålægges produktionen i virksomhederne. Dette skyldes ikke mindst, at en forholdsvis stor del af de indirekte skatter og afgifter også påhviler de danske private husholdninger. Hertil kommer, at visse virksomheder er underlagt særligt lempelige regler. Begge dele er eksempelvis tilfældet for energiafgifter.

I tabel 4 er angivet, hvordan den samlede opkrævning af indirekte skatter og afgifter på 351,2 mia. kr. på landsplan fordelte sig i 2017. Når subsidier er fratrukket, udgjorde de indirekte skatter og afgifter samlet set 305,9 mia. kr. (netto). Disse fordelte sig på henholdsvis 285,1 mia. kr. (netto) til indirekte varetilknyttede afgifter og skatter og 20,8 mia. kr. (netto) til indirekte ikke-varetilknyttede skatter.

Tabel 4. Indirekte skatter og afgifter fordelt efter varetilknytning, 2017

Kilde: ADAM-banken, november 2018.

Af de indirekte varetilknyttede afgifter og skatter på i alt 285,1 mia. kr. (netto) var de 33,3 mia. kr. pålagt virksomhedernes forbrug i produktionen i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse), jf. tabel 5. De resterende indirekte varetilknyttede skatter og afgifter på 241,8 mia. kr. (netto) knyttede sig til forbruget i produktionen i de øvrige erhverv, branchen boligbenyttelse og den offentlige sektor, (36,1 mia. kr.) samt til det indenlandske private og offentlige forbrug, investeringer samt eksport (215,7 mia. kr.).

Tilsvarende fremgår det, at de ikke-varetilknyttede skatter udgjorde 6,1 mia. kr. (netto) af virksomhedernes produktion. Dette beløb er beregnet ud fra, at de indirekte ikke-varetilknyttede skatter var på 25,1 mia. kr. (brutto), som fratrækkes indirekte subsidier på 19,0 mia. kr. Subsidierne er medregnet i vores opgørelse på trods af, at der typisk er knyttet visse betingelser til udbetaling af midlerne, hvor virksomhedernes omkostninger ikke reduceres tilsvarende.

Tabel 5. Indirekte skatter og afgifter fordelt efter forbrug i produktion og endelig anvendelse, 2017

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester. Kilde: ADAM-banken, november 2018.

Det skønnes dermed, at virksomhederne i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) bidrog med 39,4 (33,3+6,1) mia. kr. (netto) på landsplan i 2017 i form af varetilknyttede og ikke-varetilknyttede skatter og afgifter pålagt virksomhedernes forbrug i produktionen.

Hvis der ses bort fra de indirekte ikke-varetilknyttede subsidier på 19 mia. kr., var de samlede indirekte skatter og afgifter på 58,4 mia. kr. Heraf var lidt over halvdelen knyttet til moms, energiafgifter samt ejendomsskatter. Det er ikke muligt at udskille de varetilknyttede subsidier, herunder PSO-finansierede tilskud til produktion af vedvarende energi.

De samlede indirekte varetilknyttede skatter og afgifter på 33,3 mia. kr. (netto) i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) på landsplan er fordelt på kommuner ved at gange virksomhedernes forbrug i den kommunale produktion med de branchespecifikke (opdelt på 10 brancher) andele af indirekte varetilknyttede skatter og afgifter på landsplan. Ud fra denne metode er det således muligt at fordele 31,7 af de i alt 33,3 mia. kr. på landets 98 kommuner.

Af de samlede indirekte ikke-varetilknyttede skatter på 6,1 mia. kr. (netto) i de private erhverv er det muligt at kommunefordele de 4,6 mia. kr. Fordelingen er foretaget af CRT.

Direkte og indirekte beskatning af lønindkomst

I det næste trin i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag beregnes skatter og afgifter af den lønindkomst, som medarbejderne modtager (og bruger). Det gælder både direkte skatter i form af arbejdsmarkedsbidrag og direkte indkomstskat samt indirekte afgifter, når medarbejderne før eller siden forbruger deres lønninger i danske butikker.

Der tages udgangspunkt i den samlede lønsum for den private sektor (ekskl. lønsummen i branchen boligbenyttelse) på 786,1 mia. kr. i 2017. På baggrund af tal fra Skatteministeriet (2018) samt OECD’s rapport ”Taxing wages 2016/2017” anslås det, at den gennemsnitlige sammensatte (direkte og indirekte) beskatning af medarbejdernes lønindkomst var på 49,6 pct. i 2017.

Dette skøn bygger på et gennemsnit af den direkte skat på lønindkomst på 33,3 pct. tillagt en indirekte skat på 16,3 pct. (beregnet som ((100-33,3)/100*24,5)), når lønindkomster anvendes.4 Den gennemsnitlige direkte skat for alle indkomster på 33,3 pct. er baseret på Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.5 Den samlede beskatning på 49,6 pct. svarer ifølge OECD (2017) til en gennemsnitlig sammensat beskatning, der er lidt lavere end beskatningen af enlige uden børn generelt, men til gengæld lidt højere end for ægtepar på forskellige indkomstniveauer med to børn, jf. tabel 6.

Tabel 6. Gennemsnitsskat på lønindkomst for forskellige familietyper, pct., 2017

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 og OECD (2017).

Den direkte og indirekte beskatning af virksomhedernes medarbejdere udgjorde 387,5 mia. kr. på landsplan, idet der foretages en mindre korrektion for, at der gælder særlige beskatningsregler for branchen søtransport. Det antages således, at den gennemsnitlige sammensatte beskatning for denne branche var på 24,8 pct. i 2017 svarende til halvdelen af det nationale gennemsnit.

Ved at anvende denne metode medregnes nutidsværdien af personbeskatningen af fremtidige pensionsudbetalinger, der kan henføres til lønindkomst i 2017. Og dermed, hvor stor en andel af den samlede lønsum i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse), der før eller siden ender i den danske statskasse.

De samlede skatter og afgifter af medarbejdernes lønindkomst er fordelt på kommuner ved at gange de privatansatte medarbejderes lønsum i de enkelte kommuner med den gennemsnitlige sammensatte beskatning af medarbejdernes lønindkomst på landsplan. Beregningerne tager således ikke højde for, at der er forskel i kommuneskatten på tværs af kommuner.6 Desuden er det ikke muligt at tage højde for de særlige beskatningsregler i branchen søtransport, hvorfor der i den kommunale opgørelse antages samme skattesats for alle brancher svarende til det nationale gennemsnit. I CRT’s opgørelse udgør medarbejdernes samlede lønindkomst i de 98 kommuner i alt 367,5 mia. kr., hvilket er 20 mia. kr. lavere end i ADAM.

Det er ikke muligt at fordele de resterende 20 mia. kr. ud på kommunerne på en fornuftig måde, hvorfor vi har valgt at se bort fra disse ikke-fordelbare skatteindtægter i den kommunale opgørelse.

Direkte og indirekte beskatning af bruttorestindkomst

I det tredje og sidste trin i opgørelsen over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag beregnes skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat samt fra selvstændige erhvervsdrivende (samlet betegnet bruttorestindkomsten). I 2017 udgjorde denne 575,5 mia. kr. i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) og fordelte sig på følgende måde:

Tabel 7. Bruttorestindkomst samt forbrug af fast real kapital, 2017

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester. Kilde: ADAM-banken, november 2018.

Bruttorestindkomsten er imidlertid ikke et udtryk for det egentlige overskud i virksomhederne, da der først skal fradrages forbrug af fast realkapital (altså det forhold, at der skal afholdes udgifter til slitage og vedligeholdelse af kapitalapparatet). I det omfang investeringerne modsvarer afskrivningerne i et givent år, kan udgifterne til investeringerne betragtes som de udgifter, der er forbundet med anvendelsen af kapitalapparatet i året. Og dermed kan de indirekte skatter og afgifter på investeringer betragtes som en udgift ved forbruget af kapitalapparatet i virksomhederne.

På baggrund af tal fra ADAM anslås det, at de indirekte skatter og afgifter på investeringer i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) var på 18,8 mia. kr. i 2017. Heri indgår blandt andet registreringsafgift, told, punktafgifter samt moms.

I det omfang virksomhederne har overskud, opkræves der yderligere en række skatter, før overskuddet eventuelt udbetales til virksomhedernes aktionærer. Det gælder først og fremmest selskabsskat, som i 2017 udgjorde 65,9 mia. kr. på landsplan (inkl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed, som var på knap 2 mia. kr.). Herudover betaler virksomhederne i Nordsøen også kulbrinteskat af bruttorestindkomsten, som var på lidt over 2,2 mia. kr. i 2017.

Endelig indgår i beskatningen af bruttorestindkomsten også et bidrag fra selvstændige erhvervsdrivende, som udgjorde 35,7 mia. kr. i 2017. Dette beløb er beregnet ud fra den skattepligtige indkomst, der opgøres som restindkomsten i husholdningssektoren fratrukket den andel af afskrivningerne, der kan henføres til selvstændige erhvervsdrivende.7 Vi forudsætter samme gennemsnitlige sammensatte beskatning for selvstændige erhvervsdrivendes lønindkomst som for lønmodtagere (49,6 pct.), mens kapitalindkomst beskattes med 33,6 pct. Dette svarer til den marginale beskatning, der gælder for negativ kapitalindkomst på under 50.000 kr. i 2017.8

Det skønnes samlet set, at skatten af bruttorestindkomsten udgjorde 122,7 mia. kr. i 2017, jf. tabel 8. Heri er ikke medregnet bidrag fra den indirekte beskatning af afkast fra opsparing, hvilket svarer til den metode, der blev anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af Skattekommissionens rapport. At der ikke er medregnet bidrag fra indirekte skatter på opsparing begrundes med, at de skatteindtægter, som mistes i perioden, hvor opsparingen foretages, modsvares af skatteindtægterne ved den senere realisering af forbruget.

Tabel 8. Direkte og indirekte beskatning af bruttorestindkomst, 2017

Anm.: Øvrige erhverv omfatter brancherne boligbenyttelse og offentlige tjenester. Kilde: ADAM-banken, november 2018.

De samlede skatter fra selvstændige erhvervsdrivende er fordelt på kommunerne ved at gange husholdningernes restindkomst i den kommunale produktion med de branchespecifikke (opdelt på 10 brancher) andele af skatter for selvstændige erhvervsdrivende på landsplan. Ud fra denne metode er det således muligt at fordele 30,3 af de i alt 35,7 mia. kr. på landets 98 kommuner.

Herudover er virksomhedernes selskabsskat (ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed) på landsplan fordelt på landets 98 kommuner ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale fordeling af selskabsskat.9 Til gengæld er det ikke muligt at fordele skatter og afgifter af investeringer samt kulbrinteskat på landets kommuner, hvorfor disse er udeladt i den kommunale opgørelse.

Virksomhedernes samlede skattebidrag

I tabel 9 er sammenfattet det samlede skattebidrag fra aktiviteten i i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2017. Tabellen angiver bidraget fra virksomhederne og deres medarbejdere fra forskellige typer af skatter og afgifter opgjort på henholdsvis landsplan og kommuneplan, hvor der i sidstnævnte opgørelse er set bort fra de skatteindtægter, som ikke er mulige at opdele på kommuner.

Tabel 9. Skattebidrag fra virksomhedernes aktivitet i den private sektor, 2017

Anm.: Tabellen omfatter den private sektor ekskl. branchen boligbenyttelse. Kilde: DI-beregninger på baggrund af ADAM-banken, november 2018 og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), januar 2019.

Af tabellen fremgår, at cirka 550 mia. kr. af den samlede værdi af produktionen i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2017 – som var på godt 3.000 mia. kr. – på et tidspunkt ender i den danske statskasse i form af skatter eller afgifter. Heraf udgjorde beskatningen af medarbejdernes lønindkomst cirka 388 mia. kr. (det svarer til lidt over 70 pct.), mens de resterende skatteindtægter omfattede selskabsskat pålagt enten som indirekte skatter og afgifter eller af selvstændige erhvervsdrivendes lønindkomst.

Virksomhedernes skattebidrag fordelt på kommuner

I tabel 10 er vist det samlede skattebidrag fra aktiviten i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2017 fordelt på landets 98 kommuner i det omfang, at det er muligt at kommunefordele de forskellige typer af skatter og afgifter.

Tabel 10. Skattebidrag fra virksomhedernes aktivitet i den private sektor fordelt på 98 kommuner, 2017

Anm.: Tabellen omfatter den private sektor ekskl. branchen boligbenyttelse. De ikke-fordelbare skatter og afgifter skyldes hovedsageligt en forskellig afgrænsning af den private sektor i ADAM og CRT samt det forhold, at det ikke er muligt at fordele skatter og afgifter af investeringer og kulbrinteskat på kommuner. Kilde: DI-beregninger på baggrund af ADAM-banken, november 2018 og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), januar 2019


 

Litteraturliste

  • ADAM-modellen (2012): ”ADAM – en model af dansk økonomi”, marts
  • Center for Regional- og Turismeforskning (CRT): For en nærmere beskrivelse af CRT og dets arbejde henvises til hjemmesiden: crt.dk
  • OECD (2017): ”Taxing wages 2016/2017”, marts.
  • Skattekommissionens rapport (2009): ”Lavere skat på arbejde”, marts
  • Skatteministeriet (2018a): ”Skatteøkonomisk Redegørelse 2018”, juni
  • Skatteministeriet (2018b): "Skatteværdi af fradrag i 2018"
  • Økonomi- og Indenrigsministeriet (2017): ”Kommunal udligning og generelle tilskud 2018”, juni.

 

Noter

  1. ^ ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi, som udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik.
  2. ^ For en nærmere beskrivelse af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) henvises til crt.dk
  3. ^ Brancheinddelingen i ADAM er følgende: Landbrug, Udvinding af kulbrinter mv., Olieraffinaderier, El-, gas-, og fjernevarmeforsyning, Næringsmiddelindustri, Fremstilling, Bygge- og anlægsvirksomhed, Boligbenyttelse, Søtransport, Finansiel virksomhed, Private tjenester samt Offentlige tjenester.
  4. ^ Den gennemsnitlige sammensatte beskatning af lønindkomst beregnes af Skatteministeriet (2018a) med udgangspunkt i en tilbageløbsfaktor på 24,5 pct
  5. ^ Beregnet på baggrund af figur 1.6 i ”Skatteøkonomisk Redegørelse 2018”.
  6. ^ I modsætning til Danmarks Statistik fordeles lønindkomst ud fra ansættelseskommune og ikke bopælskommune. Dette skyldes, at vi i nærværende opgørelse tager udgangspunkt i virksomhedernes aktivitet og dermed deres beliggenhed, hvilket medfører, at der kan forekomme visse afvigelser i kommunefordelingen af medarbejdernes lønindkomst som følge af pendling på tværs af kommunegrænser.
  7. ^ De selvstændige erhvervsdrivendes indkomst består af løn, kapitalindkomst og afskrivninger. Der findes dog ikke en opgørelse over den faktiske fordeling på disse indkomstelementer. Fordelingen er i nærværende opgørelse derfor antaget at være ligesom fordelingen i selskabssektoren, hvor bruttorestindkomsten er fordelt på afskrivninger samt løn- og kapitalindkomst.
  8. ^ Se Skatteministeriet (2018b).
  9. ^ Se Økonomi- og Indenrigsministeriet (2017).
Relateret