Analyser

Virksomhedernes skattebidrag og velfærdsaftryk

Den aktivitet, som blev skabt af danske virksomheder og deres medarbejdere i 2017, giver et samlet bidrag til statskassen på cirka 550 mia. kr. For det beløb kan man finansiere hele sundhedsvæsenet, folkeskolen, pleje og omsorg af børn, ældre, handicappede og socialt udsatte, folkepensionen til ældre samt samtlige offentlige investeringer i veje, skoler, plejehjem og forskning. Hvert år.

Der er cirka 200.000 virksomheder, der er skattepligtige i Danmark.1 Disse virksomheder bidrager til at gøre Danmark til et rigere land i kraft af de arbejdspladser, de skaber, samt de produkter og services, de udvikler. Mange produkter og services sælges i udlandet og giver eksportindtægter, som på betalingsbalancen finansierer danskernes import af forbrugsvarer fra hele verden. Og endelig er betalingen af skatter og afgifter fra virksomheder og deres medarbejdere med til at finansiere vores velfærdssamfund.

Skatter og afgifter fra aktiviteten i den private sektor, 2017

Anm.: Den private sektor er opgjort ekskl. branchen boligbenyttelse. Kilde: DI-beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (ADAM), november 2018 og Center for Regionalog Turismeforskning (CRT), januar 2019.

Der er i den forbindelse ofte stort fokus på virksomhedernes selskabsskattebetaling, som i 2017 udgjorde knap 66 mia. kr. Selskabsskatten er imidlertid langt fra virksomhedernes eneste – endsige væsentligste – skattebidrag. Den aktivitet, som blev skabt af danske virksomheder og deres medarbejdere i 2017, resulterer således i et samlet bidrag til statskassen på cirka 550 mia. kr.2 Bidraget kommer både fra skatter og afgifter, der pålægges virksomhederne og deres produktion samt fra skatter af medarbejdernes lønninger og indirekte afgifter af deres forbrug i danske butikker.

550 mia. kr. svarer til omtrent halvdelen af de midler, der hvert år bruges i den offentlige sektor.3 For et beløb af en sådan størrelse kan man f.eks. finansiere udgifterne til hele det danske sundhedsvæsen, folkeskolen, pleje og omsorg af børn, ældre, handicappede og socialt udsatte, folkepensionen til ældre samt samtlige offentlige investeringer i veje, skoler, plejehjem og forskning. Hvert år.

De private virksomheder skaber private arbejdspladser overalt i landet. I alle kommuner. Nord, syd, øst og vest. Og de leverer således afgørende bidrag til lokalsamfund i hele landet og den offentlige service, som kommunerne kan levere.

Virksomhedernes skattebidrag består af flere dele

Foruden selskabssskatten – som betales af virksomhedernes overskud, før overskuddet eventuelt udbetales til aktionærerne – afholder virksomhederne forinden en række øvrige skatter og afgifter. Det gælder f.eks. afgifter af den energi, der anvendes i produktionen, ligesom der betales vægtafgift, ejendomsskatter, AER-bidrag (bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion) mv.

De samlede indirekte skatter og afgifter betalt af virksomhederne i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) var på godt 58 mia. kr. i 2017.4 Fradrages subsidier til løntilskud, tilskud fra EU mv. på 19 mia. kr., udgjorde nettobeløbet lidt over 39 mia. kr.

Nogle virksomheder betaler også skat af deres overskud i form af kulbrinteskat eller - i det omfang aktiviteten ikke er organiseret som et selskab - som indkomstskat fra selvstændige erhvervsdrivende. Herudover er virksomhedernes investeringer pålagt indirekte skatter og afgifter som f.eks. registreringsafgift, told og moms. I 2017 udgjorde øvrige skatter og afgifter af virksomhedernes kapitalapparat og fra selvstændige erhvervsdrivende cirka 57 mia. kr.

Uanset om virksomhederne har overskud eller ej, så udbetales der lønninger til de cirka 1,9 mio. medarbejdere, som er ansat i det private erhvervsliv. I 2017 blev der udbetalt 786 mia. kr. til medarbejdere i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse). Lidt under halvdelen af dette beløb ender på et tidspunkt i den danske statskasse – enten som arbejdsmarkedsbidrag, direkte indkomstskat eller indirekte afgifter, når lønningerne bruges i danske butikker. 388 mia. kr. af det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor kommer fra beskatning af medarbejdernes lønindkomst.

Virksomhedernes aftryk på den lokale velfærd

Virksomhederne skaber hvert år tusindsvis af private arbejdspladser og bidrager sammen med deres medarbejdere med store skatteindtægter til den lokale velfærd rundt om i landet.

Med udgangspunkt i det samlede skattebidrag på landsplan har DI for første gang lavet en opgørelse over virksomhederne og deres medarbejderes skattebidrag fordelt på hver enkelt af landets 98 kommuner. Herudover er skattebidraget i de enkelte kommuner blevet omregnet til offentlig velfærd. Nedenfor er skattebidraget fra virksomhedernes aktivitet i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2017 illustreret for tre udvalgte kommuner: Viborg Kommune, Svendborg Kommune samt Ballerup Kommune.

Virksomhedernes bidrag fra aktiviteten i den private sektor, 2017: tre udvalgte kommuner

Virksomhedernes bidrag fra aktiviteten i den private sektor, 2017: tre udvalgte kommuner

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. for skattebidraget og til nærmeste 100 for antal fuldtidsjob (opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 2017). Kilde: DI-beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (herunder ADAM), november 2018 og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), januar 2019.

Eksempelvis skabte virksomhederne gennem deres aktivitet i Viborg Kommune cirka 23.300 lokale fuldtidsjob i 2017 og bidrog sammen med deres medarbejdere med skatteindtægter for cirka 6,8 mia. kr. Disse skatteindtægter giver mulighed for, at man på landsplan f.eks. kan undervise 26.600 elever i folkeskolen, have 4.500 social- og sundhedsmedarbejdere og 2.500 politibetjente ansat samt bygge 19 km. motorvej. Hvert år.

Et andet eksempel er Svendborg Kommune, hvor virksomhederne skabte cirka 9.800 lokale fuldtidsjob i 2017 og bidrog med skatteindtægter for cirka 2,6 mia. kr. sammen med deres medarbejdere. For disse skatteindtægter kan man på landsplan f.eks. have 1.000 sygeplejersker og 1.200 pædagoger ansat, betale SU til 10.000 studerende samt bygge 100 km. cykelsti. Hvert år.

Det tredje kommuneeksempel, som er fremhævet på landkortet ovenfor, er Ballerup Kommune, som huser nogle af landets største private virksomheder. Her skabte virksomhederne cirka 30.400 lokale fuldtidsjob i 2017 og bidrog sammen med deres medarbejdere med skatteindtægter for cirka 14,8 mia. kr.

I nedenstående tabel er angivet det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor (ekskl. branchen boligbenyttelse) i 2017 for hver af landets 98 kommuner. Resultaterne er uddybet nærmere, og der kan findes eksempler på lokal velfærd for alle landets kommuner, på madebydenmark.dk.

Tallet for skatteindtægter fra virksomhedernes aktiviteter i den pågældende kommune går til finansiering af offentlige udgifter i såvel egen kommune (f.eks. børnepasning og ældreomsorg), andre kommuner via den kommunale udligningsordning, regioner (især sygehuse) samt staten (f.eks. anlæg af motorveje, politi mv.)

Virksomhedernes skattebidrag fra aktiviteten i kommuner, 2017

Anm.: Tabellen omfatter den private sektor ekskl. branchen boligbenyttelse. Det er ikke muligt at fordele 52 mia. kr. af det samlede skatteprovenu på 550 mia. kr. på kommuner, hvorfor der er ses bort fra disse i den kommunale opgørelse. Skattebidragene er opgjort i løbende priser og afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Kilde: DI-beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (ADAM), november 2018 og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), januar 2019.


 

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (ADAM), november 2018 samt Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), januar 2019. Der tages udgangspunkt i, at værdien af den samlede produktion i den private sektor – før denne pålægges moms og andre indirekte afgifter – per definition kan inddeles i fire komponenter: 1) forbrug i produktion, 2) indirekte ikkevaretilknyttede skatter, 3) aflønning af medarbejdere samt 4) aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende.

Definition af skatteindtægter afledt af aktiviteten i den private sektor

For hver af de fire komponenter beregnes de afledte skatter og afgifter. De består af henholdsvis indirekte skatter og afgifter pålagt input, som virksomhederne anvender i produktionen, indirekte ikkevaretilknyttede skatter betalt af virksomhederne, skatter og afgifter af den løn, som medarbejderne i virksomhederne modtager (og bruger) samt skatter og afgifter af den indkomst, der går til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende

Analysen fokuserer særskilt på den private sektor opgjort ved den samlede produktion i ADAM fratrukket produktionen i brancherne boligbenyttelse samt offentlige tjenester. Til at fordele de samlede skatter og afgifter på kommuner trækkes der på et særudtræk fra Danmarks Statistik, som Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har anvendt til at inddele den kommunale produktion på de fire komponenter analogt til ADAM’s brancheafgrænsning.5

Herudover benyttes en række fordelingsnøgler baseret på andre datakilder, der anvendes til at fordele forskellige typer af skatter og afgifter på kommuner. Dette gælder blandt andet i forhold til fordelingen af indirekte skatter og afgifter, der pålægges virksomhedernes input i produktion, beskatning af lønindkomst for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende samt selskabsskat.

Med udgangspunkt i denne metode beregnes det samlede skattebidrag fra virksomhederne og deres medarbejderes aktivitet i den private sektor i 2017 til at udgøre samlet cirka 550 mia. kr. Det er værd at fremhæve, at det ikke er alle skatteindtægter, der ender i statskassen i 2017, da dele af forbruget og beskatningen heraf først finder sted i de efterfølgende år. For at kunne opgøre det samlede skattebidrag af aktiviteten i den private sektor i et givent år, har vi derfor henført betalingen af skatter og afgifter til det år, hvor skatteindtægterne er blevet skabt. Det er ikke muligt at kommune-fordele alle typer af skatter og afgifter (cirka 52 mia. kr.), hvorfor der ses bort fra disse skatteindtægter i den kommunale opgørelse.

For en nærmere beskrivelse af datagrundlag, regnemetoder og forudsætninger henvises til: ”Virksomhedernes skattebidrag fordelt på kommuner – dokumentationsnotat”, DI-analyse (2019), som kan findes på madebydenmark.dk.


 

Noter

  1. ^ Se Skatteministeriet (2018): ”Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde”.
  2. ^ Det er ikke alle skatteindtægterne, der ender i statskassen i 2017, da dele af forbruget og beskatningen heraf først finder sted i de efterfølgende år. For at kunne opgøre det samlede skattebidrag fra aktiviteten i den private sektor i et givent år, har vi henført skattebetalingerne til det år, hvor skatteindtægterne er blevet skabt.
  3. ^ Den anden halvdel af det offentlige budget hidrører fra blandt andet beskatning af produktionen i den offentlige sektor, skat af offentlige ydelser samt fra udbytter og kursgevinster af private husholdningers opsparing, der ligeledes beskattes.
  4. ^ Havde det været muligt at udskille varetilknyttede subsidier, inkl. PSO-tilskud til produktion af vedvarende energi, ville skattebidraget have været endnu større.
  5. ^ Dette skyldes, at ADAM-modellen alene indeholder tal for den nationale økonomi, som ikke kan opdeles regionalt. Herudover er det ud fra Danmarks Statistiks standardafgrænsninger kun muligt at opgøre den samlede produktion på kommuner og ikke for hver af de fire komponenter i produktionen, som vi i denne analyse anvender til at beregne skatteindtægterne afledt af aktiviteten i den private sektor.
Relateret