Analyser

Gevinster ved beløbsordningen

Der var i 2018 i alt 7.000 fuldtidsbeskæftigede på beløbs-ordningen. De bidrager med 2 mia. kroner netto til de offentlige finanser. En nedsættelse af beløbsgrænsen til 325.000 kroner vil forøge ordningens omfang med 10.000 i 2025.

Udenlandske statsborgere uden for EU og Norden kan komme til Danmark og arbejde via beløbsordningen, hvis de har et job med en årsløn, der svarer til 427.000 kroner. I 2018 var der i alt 7.000 fuldtidsbeskæftigede på beløbsordningen, og omfanget stiger støt år for år. Personer på beløbsordningen udgør dog fortsat en meget lille del af alle udenlandske medarbejdere, som i 2018 omfattede 215.000 fuldtidslønmodtagere.

Kilde: Jobindsats.dkog DI. Anm.: Det antages, at 90 pct. af personerne med fast-track som opholdsgrundlag anvender beløbsordningen

Finansministeriet har vurderet, at hver person på beløbsordningen i 2014 i gennemsnit bidrog med 238.000 kroner netto til de offentlige finanser (2014-priser). Selve personen på beløbsordningen bidrog med 284.000 kroner, mens der var et negativt bidrag på 46.000 fra medbragte ægtefæller og børn. Det høje nettobidrag skyldes, at der er tale om personer, der er i beskæftigelse i relativt vellønnede job og derfor også betaler meget i skat. Samtidig modtager de kun i meget beskedent omfang offentlige ydelser og har et lavt træk på velfærdsydelser inden for sundhed og uddannelse mv.

Alt i alt er beløbsordningen derfor en stor overskudforretning for Danmark. Dertil kommer at beløbsordningen for mange virksomheder er en vigtig rekrutteringskanal, som er med til at sikre, at de kan få de nødvendige medarbejdere. Det er i sidste ende altafgørende for den fortsatte vækst i Danmark.

Med ordningens omfang i 2018 gav beløbsordningen et årligt positivt bidrag til de offentlige finanser på 2 mia. kroner. Siden 2008 har beløbsordningen samlet givet et bidrag på 10 mia. kroner til de offentlige finanser.

Kilde: DI på grundlag af jobindsats.dkog Finansministeriet (Analyse af ordningen til international rekruttering, januar 2018). Anm.: Hver fuldtidsperson på beløbsordningen antages at bidrage med 245.500 kroner svarende til Finansministeriets tal fra 2014 omregnet til 2018-priser.

DI vurderer, at en nedsættelse af beløbsgrænsen til 325.000 kroner fra det nuværende niveau på 427.000 kroner, vil føre til en markant forøgelse af ordningens anvendelse. Der er mange faglærte jobfunktioner, som typisk ligger i lønintervallet mellem 325.000 og 427.000 (ekskl. feriepenge), og en nedsættelse vil dermed gøre det muligt at få faglærte medarbejdere til Danmark fra lande uden for EU. Det er det stort set ikke i dag.

Hvis der i 2025 vil være lige så mange beskæftigede på beløbsordningen i det nye løninterval (325.000 – 427.000) målt i forhold til alle beskæftigede i intervallet, som der i dag er i lønintervallet over 427.000 kroner, så vil det indebære yderligere 10.000 personer på beløbsordningen i 2025. Det vil give et yderligere bidrag til de offentlige finanser på 2 mia. kroner i 2025, hvor det antages, at personer i det nye interval bidrager 25 pct. mindre til de offentlige finanser end personer på beløbsordningen gør i dag.

Kilde: DI på grundlag af talfra jobindsats.dk og udtræk fra lønstatistik via Danmarks Statistiks forskerordning

Uden nedsættelse af beløbsgrænsen forventes det, at ordningen vil fortsætte med at vokse i samme tempo som i dag. Det vil indebære, at der i 2025 vil være 14.000 på ordningen mod 7.000 i dag. Med en nedsættelse af beløbsgrænsen til 325.000 kroner vil der kunne være 24.000 på ordningen i 2025, som samlet vil give et positivt bidrag til de offentlige finanser på 5 mia. kroner, hvoraf 2 mia. kroner vil komme fra nedsættelsen af beløbsgrænsen.

Relateret