Analyser

Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig af størrelse og geografi. Det stiller krav om, at erhvervshusene målretter tilbud. Særligt ses et behov for mere direkte henvendelse til virksomheder med op til 20 ansatte. Men der er også mange fællestræk i virksomhedernes efterspørgsel, viser DI’s kortlægning.

Erhvervshusene fungerer som knudepunkter for virksomhederne i det offentlige erhvervsfremmesystem. Erhvervshusene skal yde specialiseret og uvildig vejledning om drift og udvikling af forretningen til alle virksomheder uanset deres størrelse og geografiske placering.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af DI april-maj 2019 (n=7.364)

Virksomhederne efterspørger imidlertid meget forskellig vejledning fra erhvervshusene. Det er overvejende virksomheder med mere end 100 ansatte, der prioriterer vejledning fra erhvervshusene inden for teknologi, digitalisering og automatisering (23 pct. af alle store virksomheder) samt rekruttering af kvalificerede medarbejdere (22 pct. af alle store virksomheder).

En tidligere DI-undersøgelse over virksomheders digitale investeringslyst viser, at to ud af tre store virksomheder med mere end 100 ansatte vil investere i it. For SMV’ere med under 100 ansatte ligger andelen på 45 pct 1.

Meget indikerer, at store virksomheders digitale fokus også bekræftes i undersøgelsen over virksomhedernes prioritering af vejledning fra erhvervshusene.

Omvendt prioriterer virksomheder med 1–20 ansatte i mindre grad det digitale område (12. pct. af alle små virksomheder). Der kan således være behov for, at erhvervshusene skærper fokus over små virksomheder for at stimulere dem til at øge fokus på nye digitale muligheder i deres forretning.

Erhvervshusenes formål

Erhvervshusene blev etableret pr. 1. januar 2019 og erstatter de tidligere væksthuse. Der er i alt etableret seks erhvervshuse med særskilte bestyrelser og seks filialer. Erhvervshusene er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Vojens, Sorø og København. Filialerne er placeret i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne. DI er repræsenteret i bestyrelserne for alle erhvervshuse.

Erhvervshusene skal fungere som knudepunkter i det forenklede erhvervsfremmesystem. Erhvervshusene skal yde specialiseret og uvildig vejledning om drift og udvikling af forretningen til alle typer af virksomheder i hele landet. Vejledningen skal tage afsæt i den enkelte virksomheds konkrete behov med målet om at åbne op for nye muligheder for virksomhederne samt bygge bro til øget brug af privat rådgivning.

Erhvervshusene skal også bistå med afklaring og vejledning om virksomhedernes efterlevelse af gældende regler og love for erhvervslivet.

Store virksomheder prioriterer også vejledning fra erhvervshusene om rekruttering af medarbejdere højt. Det er naturligt, da jobomsætningen i en stor virksomhed er større. Samtidig rekrutterer store virksomheder ofte flere forskellige typer af medarbejdere.

Samme tendens går igen blandt virksomheder med mellem 21 og 100 ansatte, idet de også primært prioriterer vejledning fra erhvervshusene om teknologi, digitalisering og automatisering samt rekruttering af kvalificerede medarbejdere.

Virksomheder med 1–20 ansatte prioriterer derimod vejledning fra erhvervshusene inden for en bred vifte af områder. Således vægtes alle fem vejledningsområder, der fremgår af ovenstående figur, ligeligt blandt små virksomheder (gennemsnit mellem 10-12 pct.).

Tallene indikerer et behov for, at erhvervshusene tilrettelægger en differentieret vejledning, når de er i kontakt med virksomhederne. Erhvervshusenes tilbud kan derfor tilpasses til virksomhedernes konkrete situation, når først deres behov for vejledning er kortlagt.

Geografiske forskelle spiller også ind

Virksomhedernes geografiske placering spiller også ind på, hvilke områder de primært efterspørger vejledning fra i erhvervshusene. Erhvervshusenes vejledning om teknologi, digitalisering eller automatisering prioriteres eksempelvis højest blandt fynske og midtjyske virksomheder (17 pct. af alle adspurgte).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af DI april-maj 2019 (n=7.364)

Erhvervshusene kan understøtte den digitale transformation i virksomhederne. Det gælder både blandt virksomheder, der allerede er i gang med at indarbejde nye digitale løsninger i deres forretningsmodel samt virksomheder, der endnu mangler at tage fat på den digitale omstilling.

Erhvervshusene skal her fungere som knudepunkt for virksomhederne i erhvervsfremmesystemet og henvise til relevante projekter som eksempelvis SMV:Digital samt styrke deres kontakt til bl.a. private rådgivere og GTS-institutter.

Nordjyske virksomheder prioriterer derimod vejledning fra er-hvervshusene om rekruttering af kvalificerede medarbejdere højest (18 pct. af alle adspurgte). Det kan der være flere forklaringer på. Det kan bl.a. skyldes et målrettet fokus blandt nordjyske erhvervsfremmeaktører for at styrke virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Det kan også hænge sammen med, at flere virksomheder i området forgæves har forsøgt at rekruttere kvalificerede medarbejdere. En tidligere DI-analyse viser eksempelvis, at 60 pct. af de nordjyske virksomheder, der har rekrutteret forgæves, mangler faglærte medarbejdere 2.

Blot 7 pct. af de adspurgte virksomheder fra Sjælland prioriterer vejledning fra erhvervshusene om eksport og internationalisering. Det kan skyldes, at andelen af virksomheder med eksportrelaterede arbejdspladser er lavere i Region Sjælland sammenlignet med resten af landet. Virksomheder med eksportrelaterede job er i høj grad placeret i de jyske regioner 3.

Brug for at udbrede kendskabet til erhvervshusene

Erhvervshusene skal yde specialiseret og uvildig vejledning om drift og udvikling af forretningen til alle typer af virksomheder i hele landet. Erhvervshusene skal derfor tilbyde relevante services til en langt bredere målgruppe end de tidligere væksthuse, der alene skulle vejlede virksomheder med vækstambitioner.

51 pct. af alle adspurgte virksomheder finder det relevant at søge vejledning hos deres erhvervshus. Opdelt på størrelse fremgår det, at det overvejende er virksomheder mellem 21-100 ansatte, der prioriterer at gøre brug af erhvervshusene. Tilslutningen til at søge vejledning fra erhvervshusene ligger dog lavere for virksomheder med mellem 1- 20 ansatte.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af DI april-maj 2019 (n=7.364)

Det er bemærkelsesværdigt, at små virksomheder i mindre grad prioriterer at søge vejledning hos deres erhvervshus. Små virksomheder med 1–20 ansatte udgør 90 pct. af den samlede erhvervsstruktur i Danmark. Små virksomheder er således en central målgruppe for erhvervshusenes vejledning.

Erhvervshusene kan her spille en vigtig en rolle som brobygger mellem små virksomheder og relevante private eller offentlige aktører, der kan styrke deres drift og udvikling. Der er derfor brug for en målrettet kommunikationsindsats, som skærper erhvervshusenes profil i erhvervslivet, så de i højere grad vælges til blandt eksempelvis virksomheder med op til 20 ansatte.

Det er overvejende virksomheder vest for Storebælt, der prioriterer vejledning fra deres erhvervshus. Det fremgår af nedenstående figur, hvor virksomhedernes svar er opdelt på baggrund er erhvervshusenes geografiske dækningsområde. Forskellene mellem prioritering af vejledning for de forskellige erhvervshuse er dog relativt lille.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af DI april-maj 2019 (n=7.364)

Erhvervshusene kan fremadrettet fokusere på at udbrede kendskabet blandt virksomhedernes til deres vejledning og produkter. Det gælder overvejende for Erhvervshus Sjælland og Erhvervshus Hovedstaden, hvor virksomhedernes prioritering af vejledning fra erhvervshusene synes at være lavere end resten af landet.

Lov om Erhvervsfremme

Den 1. januar 2019 trådte Lov om Erhvervsfremme i kraft. Loven sætter rammen for en ny organisering af erhvervsfremmesystemet. Med loven følger bl.a. etableringen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der fremadrettet udmønter midler til nye projekter og sætter rammen for den decentrale erhvervsfremmestrategi.

Den nye organisering af det offentlige erhvervsfremmesystem er et resultat af en politisk aftale, som den daværende VLAK-regering indgik med Dansk Folkeparti i maj 2018. Aftalen bygger på flere års arbejde med analyser, anbefalinger og politiske diskussioner, hvor målet har været at reducere antallet af aktører, reducere overlap i systemet og tilpasse vejledningen efter virksomhedernes behov.

DI støtter ændringer i erhvervsfremmesystemet, der følger af Lov om Erhvervsfremme. DI arbejder for, at erhvervsfremmesystemet fremadrettet er bedre koordineret, har et skarpere fokus og leverer en højere kvalitet over for virksomhederne. Hver eneste skattekrone, der anvendes på at understøtte vækst i virksomhederne og nye private arbejdspladser, skal bruges så effektivt som muligt.

Sådan har vi gjort

  • Data er indsamlet via en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 7.364 virksomheder i perioden april-maj 2019.
  • Virksomheder inden for de brancher, som DI repræsenterer, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Svarkategorier for så vidt angår vejledning fra erhvervshusene er udformet på baggrund af information fra KL og Erhvervsministeriets aftale om rammerne for erhvervshuse for 2019-2020 (offentliggjort den 25. februar 2019).
  • Data i undersøgelsen er opdelt På baggrund af de kommuner, der hører under erhvervshusenes geografiske dækningsområde jf. KL og Erhvervsministeriets aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse (offentliggjort den 25. oktober 2018).
  • Virksomheder har i gennemsnit sat 2,3 krydser i deres prioritering af vejledning fra erhvervshusene. Antallet af krydser er ens i alle tre størrelseskategorier, der indgår i undersøgelsen.

 

Noter

  1. ^DI-Undersøgelse: Virksomheder – 2018 står i digitaliseringens tegn, januar 2018.
  2. ^DI-analyse: Hver tiende virksomhed mister ordrer på grund af mangel på arbejdskraft, august 2018.
  3. ^DI-analyse: Eksport giver job til rekordmange, oktober 2018.
Relateret