Analyser

Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima

I år er tiende år, DI gennemfører undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. På de ti år, er andelen af virksomheder, der er utilfredse med servicen i deres kommune, faldet markant. Fra 20 pct. i 2010 til nu blot 12 pct. i år.

60 pct. af virksomhederne er i år tilfredse eller meget tilfredse med vilkårene for erhvervslivet i deres kommune, mens 12 pct.er utilfredse eller meget utilfredse. Det er store forandringer på ti år, men omtrent de samme niveauer som sidste år, og tilfredsheden har stort set ikke rykket sig siden 2016. Et kig ned i tallene vidner dog om en ganske dynamisk udvikling på tværs af de enkelte kommuner.

Anm: Andel, der svarer tilfreds eller meget tilfreds, Hverken/eller og utilfreds og meget utilfreds. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2010-2019

Ikast-Brande vinder, og Ringkøbing-Skjern er ny i top 3

Ikast-Brande snupper titlen som landets mest erhvervsvenlige kom-mune for 7. år i træk og for 9. gang ud af de 10 gange, undersøgelsen har været gennemført. Ikast-Brande ligger med i toppen på samtlige kategorier. Kommunen vinder bl.a. i kategorien ”Information og dialog” og på det overordnede erhvervsklima. 

I år udmærker Thisted, Silkeborg, Skive og Lemvig sig og rykker ind i top 10. I de senere år har specielt kommuner længere fra de større byer forbedret erhvervsklimaet.

Ringkøbing-Skjern fortsætter fremgangen fra sidste år, hvor kommunen gik fra en 23. plads til en femteplads. I år kommer kommunen for første gang ind i top tre. Ringkøbing-Skjern klarer sig rigtig fint i flere kategorier, bl.a. vinder kommunen i ”Sagsbehandling” og bliver nummer to i ”Information og dialog” samt på virksomhedernes overordnede tilfredshed. I år har de jyske og fynske kommuner gjort rent bord i top 10.

Anm.: Sidste års placering angivet i parentes.

Thisted er for første gang i top 10 og er blandt de to højdespringere i årets undersøgelse. Kommunen har løbende forbedret sig, siden de i 2015 blot lå nr. 92. I Thisted har kommunen ydet en stor indsats for at forbedre vilkårene for erhvervslivet blandt andet ved at styrke dialogen med virksomhederne på fire årlige business breakfast-møder, opkvalificere ledige medarbejdere til virksomhederne samt en brandingindsats for at tiltrække borgere og virksomheder.

Silkeborg, Skive og Lemvig er også nye i top ti, og de har ligesom Thisted gjort en stor indsats for at fremme det lokale erhvervsklima. I Lemvig har kommunen arbejdet målrettet med virksomhedskontakt, og borgmesteren besøger 1-2 virksomheder hver måned. Virksomhederne har også fået en fast kontaktperson på f.eks. byggesager og på jobcentret. Desuden arbejdes på en mere service-orienteret kultur i den kommunale administration.

LE har sat vilkårene for erhvervslivet på dagsordenen

Lokalt Erhvervsklima har siden lanceringen for 10 år siden været med til at sætte vilkårene for erhvervslivet ude i kommunerne højere på dagsordenen. Kommunerne har taget undersøgelsen til sig og arbejder i dag målrettet med erhvervsvilkårene, som i dag vurderes markant bedre end for ti år siden.

For 10 år siden var godt og vel halvdelen af de adspurgte virksomheder tilfredse eller meget tilfredse. I dag er det 6 ud af 10 virksom-heder, der giver deres kommune en glad smiley.

Der er en række kommuner langs den jyske vestkyst, der virkelig har løftet virksomhedernes vurderinger af vilkårene for erhvervslivet. Blandt andet Lemvig, der nu også er kommet i top ti, har forbedret erhvervsklimaet. I den første LE-undersøgelse var 40 pct. af virksomhederne i Lemvig tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsklimaet, i dag er det mere end 80 pct.

Anm: Tallene viser ændringer i den gennemsnitlige tilfredshed, der ligger på en skala fra 1 til 5, i perioden 2010 til 2019. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2010 og 2019.

Også på Syd- og Vestsjælland har virksomhederne forbedret vilkårene for erhvervslivet over de seneste ti år. I Næstved kommune var kun 20 pct. af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsklimaet i 2010. Det er gået støt frem over de seneste 10 år, og i dag er det 65 pct. af virksomhederne, der svarer, at de overordnet er tilfredse med deres vilkår i kommunen. Samtidig er kommunen gået fra en bundplacering, som nr. 96 i 2010, til en plads i den bedste halvdel som nr. 41 i 2019.

Kommuner længere fra de større byer i fremgang

Det er især kommuner længere væk fra de større byer, som har sikret løbende fremgang i virksomhedernes tilfredshed med erhvervsklimaet. Erhvervsklimaet i de større byer er til gengæld ikke blevet løftet særlig meget, og der har været en stilstand siden 2016.

Kilde: DI, Lokalt Erhvervsklima 2010-2019

Det er fortsat i kommuner tæt på de større byer, at virksomhederne er mest tilfredse med erhvervsklimaet. Det er eksempelvis kommuner som Middelfart, Hedensted og Høje-Taastrup. Virksomhederne i kommuner, der ligger i de større byer, er de mindst tilfredse.

Blandt virksomhederne i de større byer er det særligt i København, at de er mindre tilfredse. København er placeret som nummer 89 i undersøgelsen, hvilket er en plads frem i forhold til sidste år. Både Aarhus og Aalborg er rykket flere pladser frem i år sammenlignet med sidste år og kommer nu ind som henholdsvis nummer 69 og 45. Danmarks tredje største by, Odense, holder fast i sin placering som nummer 72.

Anm: Tallene er den gennemsnitlige tilfredshed på en skala fra 1 til 5. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2019.

Høje-Taastrup bedst i Infrastruktur

I undersøgelsen kåres vindere inden for hver af de ni hovedkategorier. Årets kategorivindere fordeler sig bredt på tværs af landet – fra Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Hovedstadsområdet. Billund fastholder sin vinderplacering på skatter, afgifter og gebyrer, men derudover er der nye kommuner i top på de øvrige otte kategorier.

I kategorien ”Infrastruktur” klarer kommunerne på den Københavnske vestegn sig godt – 4 af kommunerne i top 5 i kategorien er vestegnskommuner. Anden- og fjerdepladsen går til Ishøj og Brøndby, og sidste års kategorivinder, Vallensbæk, får i år en tredjeplads. Vinderen i år er Høje Taastrup, hvor virksomhederne både er tilfredse med kommunens indsats for vejnettet og den kollektive trafik. Kommunen er også blandt dem, der bruger flest penge på vejene i forhold til størrelsen på vejnettet.

Anm.: Sidste års kategorivindere angivet i parentes.

Kommuner bør prioritere Infrastruktur og Arbejdskraft

Virksomhederne angiver igen i år, hvad de synes kommunen bør prioriterer for at styrke deres muligheder for vækst. Det er endnu en gang infrastruktur, der topper ønskelisten. Mere end 4 ud 10 af de adspurgte virksomheder mener, at kommunen bør prioritere infrastruktur.

Anm.: Totalt antal respondenter er fratrukket kategorien "ved ikke". Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2019.

Arbejdskraft ligger igen nummer to på prioriteringslisten fra virksomhederne til kommunen. Det er omtrent hver tredje virksomhed, der synes, at arbejdskraft bør prioriteres i deres kommune. For 10 år siden spurgte DI, hvad kommunen bør prioritere. Den gang var Infrastruktur, som i dag, også det vigtigste. Den næstvigtigste var "Skatter og afgifter" og som nummer tre kom Arbejdskraft.

Relateret