DI Analyser Analyser

DI Prognose: Nye nedlukninger i Europa sætter eksporten under stort pres

Stigende smittetal og nye nedlukninger over hele Europa truer med at slå genopretningen i stykker. DI frygter nu, at dansk eksport vil udvikle sig som det meget omtalte ”W”. Danmarks BNP skønnes at falde 3½ pct. i 2020 – og vokse med blot 1,4 pct. i 2021. Hvis Europa får smittetrykket under kontrol igen, og dansk eksport ikke svækkes afgørende kan vi få en vækst på 2,8 pct. i 2021.

Stigende smittetal og nye nedlukninger er desværre blevet hverdagen igen. Vi frygter, at en reel 2. bølge af corona, der fører til væsentlige nedlukninger i udlandet, vil ramme eksporten, inden den rigtig er kommet op i omdrejninger igen. Udviklingen i eksporten vil således udvikle sig som det meget omtalte ”W”.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Antallet af nye bekræftede coronasmittede er steget stærkt i hele verden i oktober. Særligt Europa har oplevet en kraftig eskalering i smittetallene. De seneste uger har derfor budt på en genindførsel af restriktioner, der især begrænser størrelsen på forsamlinger, øger krav om brug af mundbind og indfører tidligere lukketider blandt restauranter og barer mv. Enkelte lande og regioner har indført endnu skrappere restriktioner. Hvis ikke der meget hurtigt kommer styr på smittesituationen, går vi desværre ind i vintermånederne med udsigt til yderligere restriktioner, der igen kan sætte store aftryk i realøkonomien. Helt nye vurderinger fra de europæiske indkøbschefer viser tegn på faldende aktivitet i vintermånederne – særligt i serviceerhvervene.

Kilde: Macrobond

En vinter med betydelige restriktioner i udlandet og øget usikkerhed vil svække eksporten og erhvervslivets materielinvesteringer. Og de nye og eventuelle yderligere restriktioner herhjemme kan også ramme omsætningen i en række brancher. Dermed svækkes den genrejsning af økonomien, der ellers har været i gang siden sommeren. For efter de voldsomme fald i virksomhedernes omsætning særligt i marts og april – og det største kvartalsvise fald i BNP nogensinde – var der faktisk allerede i maj og juni fremgang at se i mange nøgletal,  en fremgang der fortsatte hen over sommeren og ind i efteråret.

På baggrund af udviklingen i de økonomiske nøgletal og en antaget 2. bølge med betydelige nedlukninger skønner vi et fald i BNP på 3,5 pct. i 2020 efterfulgt af en vækst på blot 1,4 procent i 2021.

Det er antaget, at restriktionerne i forbindelse med 2. bølge ikke rammer dansk økonomi lige så hårdt som i foråret, bl.a. fordi det antages, at hverken uddannelsesinstititioner eller virksomheder lukkes ned af restriktioner i samme omfang som i marts. Privatforbruget skønnes, med det afsæt, kun at blive påvirket i mindre grad (dog med mulige forskydning mellem varetyper og services) på linje med udviklingen indtil nu og hjulpet på vej af udbetalingen af feriepengene. En række brancher er i forvejen ramt hårdt og kan således ikke opleve samme nedgang som i foråret. Mange virksomheder har lært af og ageret på baggrund af krisen i foråret og står bedre rustet til nye nedlukninger, fx som følge af opbygning af lagre, brug af flere leverandører, gode erfaringer med hjemmearbejde samt investeringer i it og ny teknologi. Og endelig så forsøger myndighederne i de fleste lande i videst muligt omfang at holde erhvervslivet fri af restriktionerne.

Væksten i  økonomien kan derfor godt svækkes yderligere. Eksempelvis hvis forbrugerne afledt af restriktionerne herhjemme mister modet og beholder pungen i lommen – eller hvis restriktionerne herhjemme bliver lige så indgribende som i foråret.

Det kan dog også være, at det kan lykkes at få smittetrykket under kontrol uden alt for store restriktioner på erhvervslivet og dermed på væksten. I et positivt scenarie er der lagt til grund, at genopretningen taber fart i slutningen af 2020 og starten af 2021, men at de nye skærpede restriktioner herhjemme og i udlandet ikke afsporer genopretningen af økonomien. I dette tilfælde vil der igennem næste år være en stor indhentning af aktivitetsnedgangen i eksporten og investeringerne. Det er dog fortsat eksporten, der vil være længst tid om at rette sig, idet vores eksportmarkeder stadig vil være hårdere ramt end Danmark. I det positive scenarie vil BNP vokse med knap tre pct. i 2021, og ved udgangen af 2021 vil dansk økonomi stort set være tilbage på samme niveau som før coronak-risen.

Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Det økonomiske tilbageslag medførte en markant nedgang i virk-somhedernes behov for medarbejdere i løbet af foråret. Da krisen kulminerede, var der således brug for omkring 200.000 færre fuld-tidsmedarbejdere end før krisen, hvilket svarer til en reduktion i medarbejderbehovet på omkring 10 pct. Beskæftigelsen er dog ikke faldet nær så meget. Behovet for medarbejdere er tiltaget markant henover sommeren i forbindelse med den gradvise genåbning. Det tegner således kun til et tab på 20-25.000 arbejdspladser i 2020 i forhold til sidste år, hvilket svarer til mindre end en pct. Det skyldes først og fremmest vedtagelsen af en række hjælpepakker, hvoraf især ordningen om lønkompensation har holdt hånden under mange tusinde arbejdspladser. Lønkompensationsordningen har ikke været uden udgifter for virksomhederne, men de har udvist samfundssind og sikret medarbejderne fortsat beskæftigelse. Hjælpepakkerne har også bidraget markant til at afdæmpe stigningen i ledigheden. Til næste år skønnes en fremgang i beskæftigelsen på 6.000 personer, men hvis det lykkes at få smitten under kontrol kan der være udsigt til en fremgang på 24.000 personer.

Usikkerheden i denne prognose er ekstraordinært stor. I den følgende del af prognosen er det antaget, at der desværre kommer realøkonomiske konsekvenser af de nye restriktioner, men at nedgangen ikke er lige så stor som i foråret. Det kan således godt gå værre.  Det er dog også stadig muligt, at der ikke kommer alvorlige negative konsekvenser for økonomien af anden coronabølge, så nedenstående prognose viser sig at være for pessimistisk.


Historisk nedtur for dansk eksport

Verdensøkonomien oplever det største tilbageslag siden anden verdenskrig. Coronakrisen har især givet store økonomiske tab i europæisk økonomi. Svag efterspørgsel fra udlandet og rejserestriktioner har svækket dansk eksport, som står over for den største nedtur i Danmarkshistorien.

Kilde: Macrobond

Vareeksporten faldt med ni procent i 2. kvartal. Og nedgangen havde været endnu større, hvis ikke eksporten af medicin og fødevarer var steget over det seneste år og dermed havde holdt hånden under den samlede eksport. Foreløbige tal for vareeksporten viser fremgang i 3. kvartal.

Tjenesteeksporten har derimod været ramt af kraftig modvind. Tjenesteeksporten faldt kraftigt i både 1. og 2. kvartal og er i første halvår hele 22 procent under niveauet fra året før. Særlig lufttransport og turistindtægter er stærkt svækkede af coronakrisen. De seneste tal for betalingsbalancen viser tegn på yderligere tilbagegang i tjenesteeksporten i 3. kvartal.

De internationale nøgletal for eksempelvis erhvervstillid, industriproduktion og verdenshandel har siden sommeren peget på, at verdensøkonomien var ovre det værste, og at genopretningen var i gang.

Kilde: CPB World Trade Monitor

Den seneste prognose fra IMF (den internationale valutafond) viser, at verdensøkonomien samlet set vil hente det tabte tilbage i 2021. Gruppen af velstillede lande, som aftager hovedparten af dansk eksport, vil dog i 2021 fortsat ikke være tilbage på samme niveau som før krisen. IMF understreger dog, at der er betydelige negative risikofaktorer, og at i et negativt scenarie, hvor det ikke lykkes at inddæmme smittespredningen, svækkes væksten i verdensøkonomien med fire procentpoint i 2021. Den seneste udvikling i smittespredningen tyder desværre på, at det negative scenarie er ved at udvikle sig til virkelighed.

På baggrund af den seneste udvikling forventes et fald i eksporten på knap 13 pct. i 2020 – den største eksportnedgang siden indførslen af nationalregnskabet i 1966.

Eksporten frygtes først at komme ind i et positivt vækstforløb til foråret. Det betyder, at eksporten blot vil vokse med ca. én pct. i 2021. Ved udgangen af 2021 vil eksporten derfor fortsat have lang vej tilbage til niveauet før coronakrisen. Især lufttransport og rejseindtægter forventes at være længe om at komme tilbage.

Fortsætter genrejsningen af verdensøkonomien hen over vinteren kan eksporten udvikle sig mere gunstigt, men selv i et sådant forløb vil eksporten fortsat ved udgangen af 2021 have et godt stykke igen, før det tabte er vundet tilbage.

Privatforbrug

Det private forbrug faldt dramatisk under nedlukningen i marts og april, hvor stort set kun dagligvarehandelen var åben. Den steg til gengæld kraftigt, idet restauranter og barer var lukkede, og vi blev hjemme i Danmark. De udeblevne turisters køb af forbrugsvarer trak dog den modsatte vej.

I takt med genåbningen er danskernes forbrug i stort omfang vendt tilbage. Danskernes køb med kreditkort ligger de seneste måneder faktisk højere end i de samme måneder sidste år. Det skal dog erindres, at danskerne også har forbrug, der ikke betales med kort. Brug af kontanter synes i forbindelse med krisen at være blevet reduceret væsentligt, men det er så også forklaringen på danskernes høje kortomsætning. Øget handel på nettet har i høj grad været med til at drive denne udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Det skal også erindres, at virksomheder, der er rettet mod det private forbrug, får en stor del af deres omsætning fra turister. Dette gælder ikke mindst hoteller og restauranter, i særlig grad i hovedstaden. Feriehuse uden for hovedstaden er i højere grad end normalt blevet udlejet til danskere frem for turister. Turistindtægterne vil være stærkt reducerede i den kommende tid.

Samlet vurderes det private forbrug at falde med tre pct. i 2020. I 2021 ventes mere end det tabte dog at være hentet ind igen, idet forbruget ventes at stige med 3,6 pct. Danskerne havde en stærk privatøkonomi, da krisen ramte. Reallønnen var steget over flere år, renterne rekordlave og beskæftigelsen nåede nye højder. Dette gunstige udgangspunkt er heldigvis ikke blevet forskubbet voldsomt under krisen, og sammen med udbetalingen af de indefrosne feriepenge hjælper det til at få forbruget hurtigt tilbage igen1.

Bliver der indført skrappere restriktioner i Danmark, kan forbrugsvæksten dog blive lavere end skønnet i prognosen. Forløber genrejsningen af økonomien derimod hurtigere end ventet, så vil den øgede vækst og beskæftigelse give anledning til højere forbrugsvækst.


Private investeringer

De samlede erhvervsinvesteringer (ekskl. skibe og energi) ventes at falde med 3,6 pct. i 2020. I 2021 ventes en mindre tilbagegang i erhvervsinvesteringerne (ekskl. skibe og energi) på 0,3 pct.

Det er virksomhedernes investeringer i materiel (ekskl. skibe og energi), som er årsag til tilbagegangen i erhvervsinvesteringerne i 2020. Den øgede usikkerhed og udsigten til fortsat lav vækst i udlandet betyder, at en del af de udskudte materielinvesteringer heller ikke ventes gennemført i 2021, og derfor falder investeringskvoten en anelse. Lykkes det derimod at fastholde sommerens genrejsning på sporet, så kan virksomhedernes udskudte investeringer i materiel derimod godt blive gennemført allerede i 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Særligt anskaffelsen af transportmidler, herunder lastbiler, der faldt med hele 35 pct. i 2. kvartal, var med til at trække materielinvesteringerne ned. Importen af transportmidler er dog stigende og var allerede i juli stort set tilbage på niveauet før coronakrisen.

Investeringerne i materiel befinder sig på et lavt niveau og ventes først at stige igen i takt med genopretningen af økonomien. Det gælder i særdeleshed både investeringer i maskiner og transportmidler, som typisk er meget konjunkturfølsomme. Virksomhedernes investeringer i den digitale omstilling samt forskning og udvikling (FoU) ser ud til være blevet styrket under coronakrisen, hvor digitale arbejds- og mødeformer har været efterspurgt og der har været øget efterspørgsel på online salgskanaler.2 Virksomhedernes investeringer i materiel (ekskl. skibe og energi) ventes at falde med 5,0 pct. i 2020 for derefter at falde med yderligere 1,0 pct. i 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Bygge- og anlægsinvesteringerne ventes derimod at stige med 3,8 og 2,0 pct. i henholdsvis 2020 og 2021. Fremgangen i 2021 skyldes blandt andet, at der investeres mere på anlægsområdet inden for forsyningsområder som vand og spildevand, energi og digital infrastruktur. På trafikområdet har der været en nedadgående tendens, men i 2021 påbegyndes Femern Bælt-forbindelsen, som også vil være med til at trække bygge- og anlægsinvesteringerne op i de kommende år.3 Suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt indførelsen af et højere anlægsniveau i 2021 vil også bidrage positivt til de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer.

På den anden side ventes det, at bygge- og anlægsinvesteringerne, der ikke er offentligt besluttede, vil være på et moderat niveau i 2020 og falde lidt i 2021. De bygge- anlægsaktiviteter, der blev igangsat, inden coronakrisen ramte, vil blive færdiggjort, men vi vil næste år begynde at se effekten af, at der ikke blev igangsat ret mange nye byggeprojekter, mens coronakrisen var på sit højeste.

Normalt er boliginvesteringerne kendetegnet ved stor konjunkturfølsomhed. Boliginvesteringer stiger kraftigt i opgangsperioder og falder meget i nedgangsperioder. Men boligmarkedet har indtil nu klaret sig langt bedre end ventet under coronakrisen.

De sunde fundamentale forhold er den primære årsag til, at der indtil nu har været en relativt god udvikling på boligmarkedet, selvom coronakrisen har ramt økonomien hårdt. Det beviser, at boligejerne generelt er godt rustede til økonomisk modvind.

Handelsaktiviteten er historisk høj, og den høje handelsaktivitet har medført, at priserne på ejerboliger er steget i 2020. Den positive prisudvikling på boligmarkedet giver mere friværdi, som, sammen med de udbetalte feriepenge, vil give gode muligheder for, at boligejerne kan finansiere større boligforbedringer, herunder f.eks. energiforbedringer.

Med Grøn Boligaftale 2020 blev der er afsat 30 mia. kr. fra Lands-byggefonden til renovering af almennyttige boliger i perioden 2020-2026. Aftalen skønnes at medføre et ekstra investeringsafløb på henholdsvis 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021.

Derimod ventes det, at nybyggeriet, der frem til krisen har drevet fremgangen i boliginvesteringerne, vil falde lidt hen over de kommende år. Især etageboligbyggeriet formodes at have toppet. Nybyggeriet vil dog stadig være på et relativt højt niveau. Boliginvesteringer ventes at stige med 4,9 pct. i både 2020 og 2021.


Det offentlige forbrug er påvirket af corona

Det reale offentlige forbrug er faldet i første halvår af 2020. Det skal ses i lyset af hjemsendelser af offentlige medarbejdere, som ikke har været i stand til at arbejde hjemmefra. Finansministeriet skønner, at hjemsendelserne isoleret set reducerer det reale offent-lige forbrug med fem mia. kr. i 2020.

Ved udgangen af 2. kvartal 2020 udgjorde den offentlige beskæftigelse 822.600 personer, hvilket er et fald på ca. 10.000 personer siden udgangen af 3. kvartal 2019. Vi forventer, at den offentlige beskæftigelse retter sig op efter hjemsendelserne til et niveau på omkring 835.000 i sidste del af 2020 og ind i 2021. Det indebærer ca. 1.000 ekstra offentligt ansatte i 2020 ift. 2019 og en stigning på ca. 6.500 personer fra 2020 til 2021.

Vi vurderer i højere grad end regeringen, at den offentlige beskæftigelse skubbes fra 2020 til 2021 på grund af hjemsendelser. Det betyder også, at vi skønner en større virkning på det offentlige forbrug. Vi skønner, at hjemsendelserne isoleret set reducerer det reale offentlige forbrug i 2020 med ni mia. kr.

Selvom hjemsendelserne trækker betydeligt ned i det offentlige forbrug i 2020, skønner vi en relativt høj realvækst på 1,8 pct. Det skal ses i sammenhæng med, at der er planlagt et stort offentligt varekøb til håndteringen af COVID-19. Der er usikkerhed om timingen for varekøbet, og en del af den skønnede realvækst i 2020 kan muligvis blive skubbet til 2021.

I 2021 skønner vi en realvækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct., hvilket er 0,8 procentpoint højere end Finansministeriets vurdering på baggrund af finanslovforslaget for 2021. Vores højere skønnede vækst skal ses i lyset af vores lavere skøn for 2020, og fordi vi har antaget, at der bruges to mia. kr. af regeringens ’krigskasse’ til offentligt forbrug.

Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Krigskassen udgør samlet set 9,2 mia. kr., hvoraf vi har indregnet 1,5 mia. kr. i de offentlige investeringer, to mia. kr. til offentligt forbrug, og de resterende 5,7 mia. kr. til subsidier.

De offentlige investeringer skønnes at stige med 7,9 pct. i 2020. Den høje vækst skal bl.a. ses i lyset af, at kommunerne og regionerne har fået frit lejde til at gennemføre anlægsprojekter i 2020. Det er samme skøn som Finansministeriet har. I 2021 skønner vi en vækst på 3,4 pct.


Arbejdsmarkedet

I februar 2020 blev der registreret det højeste antal beskæftigede lønmodtagere nogensinde med 2.802.000 personer. Den markante beskæftigelsesfremgang på mere end 260.000 lønmodtagerjob siden foråret 2013 stoppede dog brat i marts. I månederne marts, april og maj faldt beskæftigelsen med i alt 79.000 personer.

Tallene for juni, juli og august viste efterfølgende en fremgang i beskæftigelsen blandt lønmodtagere på 41.000 personer, hvilket har bragt det samlede fald siden februar ned på 38.0004 personer. Den positive udvikling i beskæftigelsen henover sommeren skal ses i lyset af den gradvise genåbning af aktiviteten i samfundet.

Coronakrisens slag til arbejdsmarkedet har dog været kraftigere end tallene for beskæftigelsesudviklingen giver udtryk for, idet op mod 280.000 personer har været på lønkompensation i løbet af krisen.5 Personer på lønkompensation blev fortsat regnet for beskæftigede, da de modtog løn fra arbejdsgiveren på samme måde, som de hele tiden havde gjort.

Ifølge DI’s prognose vil beskæftigelsen i 2020 samlet set ligge 22.000 lavere end i 2019. I 2021 forventes en beskæftigelsesfremgang på blot 6.000 personer, og den private beskæftigelse ventes i 2021 at være på samme niveau som i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Coronakrisen har også ført til en stigning i ledigheden fra 3,7 pct. i februar til 5,6 pct. i maj for så at falde igen til 4,9 pct. i august, som er den seneste måned, der findes officielle ledighedstal  på. Udviklingen fra 3,7 pct. til 4,9 pct. svarer til en stigning på 34.000 personer (målt i fuldtidspersoner).

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Foruden de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik har Beskæftigelsesministeriet gennem hele coronakrisen offentliggjort daglige tal for, hvor mange ledige, der er tilmeldt.6 Tallene giver et langt mere aktuelt billede af udviklingen med en generelt faldende ledighed også i september. Pr. 22. oktober lå ledigheden 23.000 personer højere end opgjort den 9. marts 2020. 

DI forventer, at ledigheden for hele 2020 vil ligge 35.000 over niveauet for 2019. I 2021 forventes ledigheden at stige med 3.000 personer. Den nye bølge med coronasmitte bremser genopretningen på arbejdsmarkedet.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 13.000 personer i 2020 og en yderligere udvidelse af arbejdsstyrken på 9.000 personer i 2021. Udviklingen trækkes i positiv retning af senere tilbagetrækning som følge af forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen såvel som øget anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Omvendt påvirker coronakrisen midlertidigt den strukturelle ledighed og tilgangen af udenlandsk arbejdskraft negativt. Også den demo-grafiske udvikling er med til at reducere arbejdsstyrken i 2020.

Den nyligt indgåede politiske aftale om ret til tidlig pension forventes efter planen først at få betydning for arbejdsmarkedet i 2022, hvor den vil reducere arbejdsstyrken. 

SÅDAN HAR VI GJORT

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.

De anvendte skøn for udviklingen i udlandet tager udgangspunkt i, at der kommer mere omfattende nedlukninger på grund af corona, men at situationen i foråret 2021 normaliseres, så restriktionerne fjernes igen. Nedlukningerne antages ikke at være lige så omfattende som i foråret. Det svarer til en antagelse om, at stigende smittetryk håndteres med mere regionale og afgrænsede restriktioner, og at der kommer en vaccine i løbet af 2021. Det er antaget, at der ikke kommer nedlukninger i Danmark, der har nævneværdig effekt på privatforbruget, det offentlige forbrug eller byggeaktiviteten.

DI har taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for lønmodta-gerbeskæftigelsen frem for oplysningerne i nationalregnskabet, idet der er en utroværdig stor afvigelse.

Prognosen er færdigredigeret mandag den 26. oktober 2020.


 

Noter

  1. Udbetalingen af feriepenge stimulerer på nuværende tidspunkt i særlig grad detailhandel og boligforbedringer. De hårdest ramte brancher inden for rejser, kultur, hoteller og restauranter får på grund af restriktioner ikke rigtig del i stimulansen fra feriepengene. Dette taler i høj grad for at undlade eventuelle yderligere udbetalinger af feriepenge, indtil de hårdest ramte brancher kan få del i de ekstra midler. Omvendt kan en reel anden bølge med negative effekter i økonomien nødvendiggøre, at midlerne bringes i spil så hurtigt som muligt.
  2. DI-analyse (2020): ”Coronakrisen sætter turbo på virksomhedernes digitale investeringsplaner”.
  3. Infrastruktur, der finansieres ved brugerbetaling, opgøres som erhvervsinvesteringer, selv om de er offentligt besluttede. Det gælder broer, investeringer i klimatilpasning, der finansieres via vandafledningsafgiften, og hele forsyningsområdet.
  4. Nationalregnskabet og arbejdstidsregnskabet viser et langt større fald i beskæftigelsen for lønmodtagere end lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL). DI anser lønmodtagerbeskæftigelsen for retvisende og har derfor korrigeret nationalregnskabets beskæftigelse for 2. kvartal 2020.
  5. Jf. tal fra Erhvervsstyrelsen
  6. Tallene er i modsætning til tallene fra Danmarks Statistik, ikke angivet i fuldtidspersoner og de er heller ikke sæsonkorrigerede.

Relateret