DI Analyser Analyser

Ledighed blandt humanistiske dimittender

Lidt over hver fjerde humanist går direkte i job efter endt uddannelse, og næsten 40 pct. står uden job et halvt år efter endt uddannelse. Trods ledighedsudfordringerne er der for virksomhederne visse humanistiske uddannelser, som er langt mere efterspurgte end andre.

Langt færre humanister går direkte i job end dimittender fra andre kandidatuddannelser. Hvor 37 pct. af alle nyuddannede dimittender går direkte i job efter endt uddannelse, er det tilsvarende kun 27 pct. af de humanistiske dimittender, som går direkte i job. Et år efter endt uddannelse, er det stadig hele 21 pct. af humanisterne, som er ledige, hvor det er 12 pct. for dimittenderne på alle uddannelser. Omkring 70 pct. af humanisterne får job i det offentlige. Fordelt på uddannelserne er der en overvægt af beskæftigede dimittender i den offentlige sektor på over 90 pct. af de humanistiske kandidatuddannelser.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender som et gennemsnit af året 2017 og 2018.

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Selvom det generelle billede viser, at humanistiske dimittender er længere om at lande i første job, er der markante forskelle på ledigheden blandt de humanistiske uddannelser.

Der er en klar tendens til, at de meget professionsrettede humanistiske uddannelse har de laveste ledighedsprocenter. 9 ud af 20 uddannelser er relateret til didaktik, kommunikation eller pædagogik. Samtidig er der en tendens til, at humanistiske uddannelser, som går på tværs af andre hovedområder, har lave ledighedstal. 6 ud af 20 uddannelser på listen kombinerer kompetencer fra andre hovedområder, eksempelvis fra sundheds- og IT-området.

Audiologopædi på KU rangerer på førstepladsen over humanistiske uddannelser med lav ledighed. Her er det 72 pct. af dimittenderne, som går direkte i job, og ingen forbliver ledige i over et år. Denne uddannelse er ikke en klassisk humanistisk uddannelse, men er en pædagogisk uddannelse, som går på tværs af sundhedsområdet. Andre tværfaglige uddannelser med meget lav ledighed på listen er audiologi, IT og kognition og IT-didaktisk design.

AU har flest uddannelser på listen over humanistiske uddannelser med lave ledighedsprocenter (10 ud af 20). Det er særligt deres pædagogiske uddannelser, som fremgår flere gange på listen.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Det er dog langt fra alle humanistiske uddannelser, som er hurtige
til at afsætte deres dimittender til arbejdsmarkedet. Der er visse humanistiske uddannelser, hvor dimittenderne er meget længere om at komme i beskæftigelse, og hvor en større andel forbliver ledige i mere end et år.

Der er visse fællestræk for de humanistiske uddannelser, som rangerer på listen med de højeste ledighedsprocenter. De humanistiske uddannelser med høj ledighed er i mange tilfælde uddannelser med få studerende. Dette er en indikation på, at uddannelserne sigter efter et meget lille marked, hvor efterspørgslen i forvejen ikke er stor. Samtidig er der en tendens til, at de ikke er klart professionsrettede. Størstedelen af uddannelserne med høj ledighed beskæftiger sig med kulturformidling, sprog og historie. Særligt dimittender på kultur- og landestudier er længst om at komme i beskæftigelse.

Latinamerikanske studier rangerer som nummer 1 på listen over humanistiske uddannelser med højest gennemsnitlig ledighed i perioden 2017-2018. Her er det 20 pct. af dimittenderne, som går direkte i job, og 50 pct. er ledige i mere end et år. Dernæst følger interkulturelle studier og bæredygtig kulturarvsmanagement, hvor andelen, der går direkte i job, i begge tilfælde er 11 pct., og henholdsvis 42 og 44 pct. er ledige i mere end et år. 8 ud af de 20 uddannelser med højest ledighed udbydes på AU, og 5 ud af de 20 uddannelser udbydes på AAU.

Humanistiske uddannelser med højest ledighed

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mindst 5,0 registrerede dimittender, og alle tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger

De 10 største humanistiske uddannelser står for 25 pct. af de samlede gennemsnitlige antal humanister, der dimitterer fra uddannelser med mere end fem dimittender. Disse uddannelser dækker kun over en fjerdedel af det samlede antal dimittender, fordi de humanistiske uddannelser generelt er ret små.

Alle uddannelser på listen har en ledighed på over 30 pct., hvilket er en indikation på høj ledighed. Yderligere fem af dem har en ledighed
på 40 pct. eller derover. Historie på KU har den højeste ledighedsprocent på 46 pct., og 23 pct. af dimittenderne forbliver ledige i over et år. Dog er det uddannelsen digital design og teknologier fra ITU, hvor der er indskrevet flest. Her er det kun 9 pct. der forbliver ledige efter et år. Generelt betyder dette, at de største humanistiske uddannelser døjer med høje ledighedstal.

10 største humanistiske uddannelser

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og alle tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger

Antallet af humanistiske dimittender på de forskellige institutioner varierer. Næsten 40 pct. af alle humanistiske dimittender uddannes på AU. Dernæst er det KU, hvor en fjerdedel af de humanistiske dimittender uddannes. CBS, RUC og ITU står for den mindste andel af humanistiske dimittender.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mindst fem registrerede dimittender, og alle tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger

Det viser sig at være afgørende for dimittendernes ledighed, hvor de uddannes fra. Der ses nemlig store variationer på ledighedslængderne på tværs af universiteterne. Selvom ITU og CBS langt fra uddanner flest humanistiske dimittender, er det deres dimittender, som kommer hurtigst i job.

På AU - hvor størstedelen af dimittenderne uddannes fra - er det 28 pct., som går direkte i job, og 19 pct., som forbliver ledige i over et år. AU udbyder dog også mange uddannelser, hvor dimittenderne hurtigt ender i job. Deres udfordring i forhold til ledighed er især på de mange små udbud, hvor der er en lav efterspørgsel. Sidstnævnte er med til at påvirke den samlede ledighedsprocent, hvorfor de kun ligger på en fjerdeplads over universiteter, hvor dimittenderne går direkte i job.

AAU, er den institution, som oplever de største ledighedsudfordringer, da færrest dimittender går direkte i job, og en større andel er ledige i mere end et år, end for dimittenderne på de andre institutioner. Her er det blot 19 pct. af dimittenderne, der går direkte i job, og hele 26 pct. forbliver ledige i over et år.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimmitender som et gennemsnit af 2017 og 2018.

Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Metode

Resultaterne i analysen er et gennemsnit over ledighedstallene for årene 2017-2018. Dette gælder både for ledighedsprocenterne, ledighedslængderne og antallet af dimittender på uddannelserne.

Ledigheden er defineret som ledighed det første år efter dimission. Den gennemsnitlige årlige ledighed er udregnet som et simpelt gennemsnit af de månedlige ledigheder. Den månedlige ledighed beskriver andelen af ledige nyuddannede ud af det samlede antal nyuddannede inden for de seneste 12 måneder.

Ledighedslængden måles for personer, der har haft ledighed inden for første år af dimission. Ledighedslængden akkumuleres over hele ledighedsperioden med et afbrydelseskriterie på to måneder. Derudover er der set på, hvor stor en andel dimittender, der ingen ledighed har det første år (direkte i job), og hvor stor en andel, der efter et års ledighed endnu ikke er kommet i beskæftigelse eller er startet på en uddannelse. Selvom ”direkte i job” betyder, at dimittenderne ikke oplever ledighed lige efter endt uddannelse, kan det også være tilfældet, at dimittenderne af anden årsag ikke er meldt ledige. Dog tolkes det, at det for størstedelen gælder, at de er endt i ordinær beskæftigelse.

Analysen tager udgangspunkt i de kandidatuddannelser, som uddanner over 5,0 kandidater om året og der er taget et gennemsnit over en toårig periode. Dvs. at uddannelser med i gennemsnit 5,1 er medtaget, men i tabellerne er tallene afrundet.

Den lave grænse for antal dimittender betyder, at der især på mindre uddannelser kan være udsving fra år til år. Der er dog alligevel valgt en grænse på mere end 5,0 kandidater, fordi resultaterne er et gennemsnit over to år, og samtidig giver grænsen analysen mulighed for at sammenligne de små uddannelser på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi er dog bevidste om, at det kan give store udsving på de små uddannelserne.
Gennemsnittet for alle uddannelser er defineret som alle kandidatuddannelser, som dimitterer mere end 5,0 som et gennemsnit over to år.

De humanistiske uddannelser er en sammensætning af humanistiske og teologiske uddannelser og pædagogiske uddannelser. De naturvidenskabelige uddannelser er en sammensætning af uddannelser på naturvidenskab, fødevarer, bio- og laboratorieteknik samt jordbrug, natur og miljø.

Relateret