DI Analyser Analyser

Ledighed blandt naturvidenskabelige dimittender

Knap hver tredje dimittend fra de naturvidenskabelige uddannelser går direkte i job, og næsten hver sjette går ledig i mere end et år efter endt uddannelse. Dimittenderne er lige efterspurgte på det offentlige og private marked, men trods høj efterspørgslen efter nogle STEM-uddannelser er det langt fra alle naturvidenskabelige dimittender, som kommer hurtig i job.

Mens 32 pct. af de naturvidenskabelige dimittender går direkte i job efter endt uddannelse, er det tilsvarende 37 pct. af dimittender fra kandidatuddannelserne generelt, og et år efter endt uddannelse står næsten 14 pct. af de naturvidenskabelige dimittender stadig uden arbejde. De naturvidenskabelige dimittender finder både job i det offentlige og i det private. På de efterspurgte uddannelser som datalogi og softwaredesign får 70-75 pct. af dimittenderne job i det private. På de mindre efterspurgte uddannelser som biologi får 85 pct. job i det offentlige.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimmitender som et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistik forskerservice og egne beregninger.

Dykker man ned i de enkelte uddannelser, ses det tydeligt, at visse naturvidenskabelige uddannelser er langt mere efterspurgte end andre.

Der er et klart mønster i, hvilke naturvidenskabelige uddannelser der har lav dimittendledighed. De uddannelser, der på forskellig vis er relateret til data, har lave ledighedsprocenter sammenlignet med dimittender fra andre naturvidenskabelige uddannelser. 11 ud af 20 på listen er relateret til datalogi, matematik-økonomi, statistik og matematik. Dertil er hele tre af uddannelserne på listen relateret til fysik.

Datalogi og forsikringsmatematik på KU er de to naturvidenskabelige uddannelser med de laveste ledighedsprocenter. På datalogi går 74 pct. direkte i job efter endt uddannelse, og ingen forbliver ledige i mere end et år. På forsikringsmatematik går hele 84 pct. direkte i job, og ingen er ledige i mere end et år.

KU står for mere end halvdelen af de uddannelser (11 ud af 20), der optræder på rangeringen over laveste ledighedsprocenter.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, ogtallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger

Det er imidlertid langt fra alle naturvidenskabelige uddannelser, hvis dimittender hurtigt ender i beskæftigelse. Dimittender fra de 20 uddannelser med højeste ledighedsprocenter er meget længere om at komme i beskæftigelse og forbliver i højere grad ledige i mere end et år.

Fælles for mange af uddannelserne, som rangerer på listen over naturvidenskabelige uddannelser med høje ledighedsprocenter, er, at de er biologirelaterede uddannelser. Biologiuddannelsen og andre biologirelaterede uddannelser fremgår 7 ud af 20 gange på listen over naturvidenskabelige uddannelser med højeste ledighedsprocenter. Derudover optræder både medialogi og kemi på listen af to omgange.

Naturressourcer og udvikling på KU topper listen over naturvidenskabelige uddannelser med høj ledighed. 12 pct. af dimittenderne går direkte i job efter endt uddannelse, og hele 38 pct. står uden for arbejdsmarkedet over et år. Geofysik på AU og biologi på AAU rangeres efterfølgende med en ledighedsprocent på 57 pct. For de nyuddannede geofysikere er det kun 4 pct., der går direkte i job efter endt uddannelse og 20 pct. er ledige et år efter endt uddannelse. For biologi på AAU er det 11 pct., der går direkte i job, og 23 pct. der er
ledige et år efter endt uddannelse.

Der er dog ikke noget entydigt mønster i, hvilke institutioner der udbyder de naturvidenskabelige uddannelser med højeste ledighedsprocenter, da alle de institutioner, der udbyder naturvidenskabelige uddannelser, optræder på listen flere gange.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger

De 10 største naturvidenskabelige uddannelser står for 32 pct. af det samlede antal nyuddannede naturvidenskabelige dimittender, der dimitterer fra uddannelser med mere end fem dimittender.

6 af ud af 10 uddannelser har en ledighedsprocent på over 30. Den største naturvidenskabelige uddannelse er biologi på KU, hvor ledighedsprocenten ligger på hele 53 pct., og hvor 29 pct. af dimittenderne forbliver ledige i over et år. Den tiende største uddannelse er biokemi på KU, hvor ledighedsprocenten ligger på 44 pct., og hvor 21 pct. forbliver ledige i over et år.

Dette viser, at en større andel af de 10 største naturvidenskabelige uddannelser er mindre efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Der er stor forskel på, hvor mange naturvidenskabelige dimittender, de enkelte institutioner uddanner. Næsten halvdelen af alle naturvidenskabelige dimittender uddannes på KU. Dernæst er det AU, som uddanner omkring en fjerdedel (23 pct.) af de naturvidenskabelige dimittender. RUC og ITU står for en ganske lille andel (3 pct. og 3 pct.), mens DTU og CBS slet ikke udbyder naturvidenskabelige uddannelser.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender som et gennemsnit af 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Der er store forskelle på, hvornår de naturvidenskabelige uddannelser kommer i beskæftigelse på tværs af de fem universiteter, der uddanner naturvidenskabelige dimittender. Generelt er dimittender fra KU og AU hurtigere i beskæftigelse, hvilket er positivt taget i betragtning af, at syv ud af ti naturvidenskabelige dimittender uddannes fra et af de to universiteter.

På KU, hvor størstedelen af dimittenderne uddannes, går 35 pct. direkte i job, mens omkring 12 pct. af dimittenderne forbliver ledige i mere end et år.

AAU har den laveste andel dimittender, som går direkte i job efter endt uddannelse. Kun en femtedel (21 pct.) af de naturvidenskabelige dimittender fra AAU går direkte i job. Det er dog RUC, som har den største andel af dimittender, som forbliver ledige i mere end et år. På RUC går 29 pct. af de naturvidenskabelige dimittender direkte i job, mens hele 22 pct. forbliver ledige i mere end et år. Dog uddanner RUC kun 3 pct. af det samlede antal naturvidenskabelige dimittender.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender som et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Metode

Resultaterne i analysen er et gennemsnit over ledighedstallene for årene 2017-2018. Dette gælder både for ledighedsprocenterne, ledighedslængderne og antallet af dimittender på uddannelserne.

Ledigheden er defineret som ledighed det første år efter dimission. Den gennemsnitlige årlige ledighed er udregnet som et simpelt gennemsnit af de månedlige ledigheder. Den månedlige ledighed beskriver andelen af ledige nyuddannede ud af det samlede antal nyuddannede inden for de seneste 12 måneder.

Ledighedslængden måles for personer, der har haft ledighed inden for første år af dimission. Ledighedslængden akkumuleres over hele ledighedsperioden med et afbrydelseskriterie på to måneder. Derudover er der set på, hvor stor en andel dimittender, der ingen ledighed har det første år (direkte i job), og hvor stor en andel, der efter et års ledighed endnu ikke er kommet i beskæftigelse eller er startet på en uddannelse. Selvom ”direkte i job” betyder, at dimittenderne ikke oplever ledighed lige efter endt uddannelse, kan det også være tilfældet, at dimittenderne af anden årsag ikke er meldt ledige. Dog tolkes det, at det for størstedelen gælder, at de er endt i ordinær beskæftigelse.

Analysen tager udgangspunkt i de kandidatuddannelser, som uddanner over 5,0 kandidater om året og der er taget et gennemsnit over en toårig periode. Dvs. at uddannelser med i gennemsnit 5,1 er medtaget, men i tabellerne er tallene afrundet.

Den lave grænse for antal dimittender betyder, at der især på mindre uddannelser kan være udsving fra år til år. Der er dog alligevel valgt en grænse på mere end 5,0 kandidater, fordi resultaterne er et gennemsnit over to år, og samtidig giver grænsen analysen mulighed for at sammenligne de små uddannelser på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi er dog bevidste om, at det kan give store udsving på de små uddannelserne.

Gennemsnittet for alle uddannelser er defineret som alle kandidatuddannelser, som dimitterer mere end 5,0 som et gennemsnit over to år.

De humanistiske uddannelser er en sammensætning af humanistiske og teologiske uddannelser og pædagogiske uddannelser. De naturvidenskabelige uddannelser er en sammensætning af uddannelser på naturvidenskab, fødevarer, bio- og laboratorieteknik samt jordbrug, natur og miljø.

Relateret