DI Analyser Analyser

Ledighed blandt teknisk videnskabelige dimittender

Lidt over hver tredje tekniske videnskabelige dimittend går direkte i job efter endt uddannelse, og næsten 8 ud af 10 er i beskæftigelse inden for de første seks måneder. De tekniske dimittender fordeler sig ligeligt på det offentlige og private arbejdsmarked, men ikke alle typer tekniske dimittender er lige efterspurgte.

Mens 37 pct. af alle dimittender fra kandidatuddannelserne går direkte i job, er det 36 pct. af de teknisk videnskabelige dimittender. Andelen af dimittender, der går direkte i job, er dermed nærmest identisk med gennemsnittet, men lidt færre teknisk videnskabelige dimittender forbliver ledige i mere end et år (10 pct.). De teknisk videnskabelige dimittender er ligeligt fordelt mellem det offentlige og private arbejdsmarked.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end fem registrerede dimmitender som et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Kilde: Danmarks staitisks forskerservice og egne beregninger.

Selvom det generelle billede viser, at ledigheden for teknisk videnskabelige dimittender ligger tæt op af gennemsnittet, er der markante forskelle på ledigheden for de forskellige teknisk videnskabelige uddannelser.

Fælles for de teknisk videnskabelige uddannelser med lav ledighed er, at de på forskellig vis er relateret til elektronik, databehandling og computervidenskab. 8 ud af 20 uddannelser på listen er direkte relateret til elektronik eller computervidenskab, såsom robotteknologi, softwareingeniør og elektroteknologi. Et andet fælles træk er, at 18 ud af 20 uddannelser er cand.polyt. fremfor eksempelvis cand.scient.techn.-uddannelser. Forskellen er, at cand.polyt.-uddannelser er rettet mod studerende med en i forvejen teknologisk bachelor, hvor man kan kvalificere sig til cand.scient.techn., hvis man har en mere varieret faglig profil.

Civilingeniøruddannelsen informationsteknologi fra DTU rangerer på førstepladsen over teknisk videnskabelige uddannelser med lavest ledighed. Uddannelsens lave ledighed på 7 pct. skyldes blandt andet, at 73 pct. af de i gennemsnit 87 informationsteknologer går direkte i job efter endt uddannelse. Samtidig er det kun 2 pct., som oplever at være ledige i mere end et år efter studiet.

8 ud af 20 af uddannelserne er fra DTU. AAU fremgår 5 ud af 20 gange på listen. Fire er fra SDU og tre fra AU.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Selvom det generelle billede viser, at de teknisk videnskabelige dimittender er hurtige til at lande deres første job, er det langt fra tilfældet for alle. Det fremgår tydeligt i den anden ende af skalaen med de 20 teknisk videnskabelige uddannelser med højest ledighed.

Blandt de 20 teknisk videnskabelige uddannelser med højest ledighed er halvdelen kombinationsuddannelser, som eksempelvis cand.scient.techn.-uddannelser.

Det mest iøjnefaldende fællestræk for uddannelserne med høj ledighed er, at de næsten alle udbydes på AAU. Hele 18 ud af 20 uddannelser med høj ledighed kan læses på AAU. Dermed er der en stor andel af de teknisk videnskabelige uddannelser på AAU, som ikke er efterspurgte i samme grad som de teknisk videnskabelige uddannelser på andre institutioner.

Urban Design fra AAU rangerer på førstepladsen over teknisk videnskabelige uddannelser med højest ledighed. På denne uddannelse er det blot 18 pct., som går direkte i job, og hele 41 pct., som forbliver ledige i over et år. Uddannelsen er ikke en klassisk civilingeniøruddannelse. Den er i højere grad en tværfaglig uddannelse, som kombinerer arkitektur, design og sociologi. Dette er en karakteristik ved mange af de andre teknisk videnskabelige uddannelser med høje ledighedsprocenter.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

De 10 største teknisk videnskabelige uddannelser står for cirka en tredjedel af det samlede antal teknisk videnskabelige dimittender fra uddannelser på mere end 5,0 dimittender. Kun to af de 10 største uddannelser, har en ledighed på over 30 pct. Det gælder for uddannelserne design og innovation samt bæredygtig energi. De resterende otte uddannelser har en lavere ledighedsprocent, og efter et år er størstedelen af dimittenderne i beskæftigelse. Det betyder, at en stor andel af de teknisk videnskabelige dimittender fordeler sig på uddannelser, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Den teknisk videnskabelige uddannelse, der optager flest studerende er digital innovation og management på ITU, hvor 55 pct. går direkte i arbejde, og blot 3 pct. er ledige i mere end et år.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender, og tallene er et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Ledighed blandt tekniske videnskabelige dimittender varierer afhængigt af, hvor de bliver uddannet. Der store variationer mellem, hvor mange dimittender der går direkte i job på tværs af de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Selvom ITU uddanner en lille andel af de tekniske videnskabelige dimittender, ender over halvdelen af deres dimittender direkte i job. Dernæst er det DTU, hvor hele 43 pct. af alle tekniske videnskabelige dimittender lander i et job direkte efter studiet, og hvor kun 6 pct. forbliver ledige i over et år. Dette er positivt, da DTU uddanner hele 45 pct. af alle dimittender inden for teknisk videnskab.

På AAU – som uddanner næsten en tredjedel af dimittenderne inden for teknisk videnskab – er det kun 25 pct., der lander i et job direkte efter studiet. Værst står det til på RUC, hvor kun 23 pct. går direkte i job, og hvor 17 pct. er ledige i mere end et år.

Ser man på, hvor stor en andel af dimittenderne fra AAU, der ender i job inden for det første halve år, er det hele 48 pct. Det betyder, at den store andel teknisk videnskabelige dimittender fra AAU kommer i job, de er blot længere om det end resten. Den samme tendens gælder for AU, hvor blot 25 pct. går direkte i job, men hvor hele 53 pct. ender i beskæftigelse inden for det første halve år.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender som et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Fordelingen af teknisk videnskabelige dimittender varierer på de respektive institutioner. Tre fjerdedele uddannes på DTU (45 pct.) og AAU (31 pct.). RUC, ITU, SDU og AU står tilsammen for den sidste fjerdedel (24 pct.) af de teknisk videnskabelige dimittender.

Anm.: Der er i opgørelsen alene medtaget uddannelser med mere end 5,0 registrerede dimittender som et gennemsnit af året 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger.

Metode

Resultaterne i analysen er et gennemsnit over ledighedstallene for årene 2017-2018. Dette gælder både for ledighedsprocenterne, ledighedslængderne og antallet af dimittender på uddannelserne.

Ledigheden er defineret som ledighed det første år efter dimission. Den gennemsnitlige årlige ledighed er udregnet som et simpelt gennemsnit af de månedlige ledigheder. Den månedlige ledighed beskriver andelen af ledige nyuddannede ud af det samlede antal nyuddannede inden for de seneste 12 måneder.

Ledighedslængden måles for personer, der har haft ledighed inden for første år af dimission. Ledighedslængden akkumuleres over hele ledighedsperioden med et afbrydelseskriterie på to måneder. Derudover er der set på, hvor stor en andel dimittender, der ingen ledighed har det første år (direkte i job), og hvor stor en andel, der efter et års ledighed endnu ikke er kommet i beskæftigelse eller er startet på en uddannelse. Selvom ”direkte i job” betyder, at dimittenderne ikke oplever ledighed lige efter endt uddannelse, kan det også være tilfældet, at dimittenderne af anden årsag ikke er meldt ledige. Dog tolkes det, at det for størstedelen gælder, at de er endt i ordinær beskæftigelse.

Analysen tager udgangspunkt i de kandidatuddannelser, som uddanner over 5,0 kandidater om året og der er taget et gennemsnit over en toårig periode. Dvs. at uddannelser med i gennemsnit 5,1 er medtaget, men i tabellerne er tallene afrundet.

Den lave grænse for antal dimittender betyder, at der især på mindre uddannelser kan være udsving fra år til år. Der er dog alligevel valgt en grænse på mere end 5,0 kandidater, fordi resultaterne er et gennemsnit over to år, og samtidig giver grænsen analysen mulighed for at sammenligne de små uddannelser på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi er dog bevidste om, at det kan give store udsving på de små uddannelserne.

Gennemsnittet for alle uddannelser er defineret som alle kandidatuddannelser, som dimitterer mere end 5,0 som et gennemsnit over to år.

De humanistiske uddannelser er en sammensætning af humanistiske og teologiske uddannelser og pædagogiske uddannelser. De naturvidenskabelige uddannelser er en sammensætning af uddannelser på naturvidenskab, fødevarer, bio- og laboratorieteknik samt jordbrug, natur og miljø.

Relateret