DI Analyser Analyser

Optimisme i bygge- og anlægsbranchen på trods af coronakrisen

På trods af at coronakrisen har ramt den danske økonomi hårdt, så er aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen steget. Og der er udsigt til, at fremgangen fortsætter. Under krisen er der blevet handlet, renoveret og bygget flere nye boliger. DI forventer en stigning i byg-gebeskæftigelsen på i alt cirka 2.500 medarbejdere i 2021.

Bygge- og anlægsbranchen er en vigtig vækstmotor for dansk økonomi og normalt en strømpil for konjunkturudviklingen. Derfor er det glædeligt, at bygge- og anlægsinvesteringerne faktisk er vokset og har været med til at holde hånden under økonomien under coronakrisen i modsætning til under tidligere kriser, hvor byggeriet typisk er blevet hårdt ramt. Eksempelvis faldt de samlede bygge- og anlægsinvesteringer med hele 18 pct. i kølvandet på finanskrisen, hvor økonomien skrumpede med næsten 5 pct. Til sammenligning ventes bygge- og anlægsinvesteringerne at vokse med godt 4½ pct. i år, selvom der skønnes et fald i BNP på 3½ pct.

Anm.: Skøn for realvækst i BNP er baseret på et gennemsnit af seneste økonomiske prognoser

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Fremgangen i bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at fortsætte i 2021, med mindre nye restriktioner på erhvervet sætter en stopper for det1. Især renoveringsmarkedet vil bidrage til den økonomiske fremgang og beskæftigelsen i branchen, som i 2021 ventes at stige med cirka 2.500 personer (1,4 pct.) efter et mindre fald i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

At bygge- og anlægsbranchen har været mindre ramt af nedlukningen som følge af coronakrisen skyldes blandt andet, at branchen ikke har været ramt af restriktioner på samme måde som andre dele af erhvervslivet. På langt de fleste byggepladser og i private hjem har arbejdet kunnet fortsætte som hidtil under visse forholdsregler.

Boliginvesteringerne, som udgør lidt under halvdelen af de samlede bygge og anlægsinvesteringer, forventes at vokse med knap 5 pct. i  både 2020 og 2021. Dette til trods for at boliginvesteringerne er steget betragteligt i de senere år blandt andet som følge af en kraftig befolkningstilvækst i de større byer, som har skabt en høj aktivitet i nybyggeriet. Det forventes dog, at nybyggeriet af boliger falder lidt i 2020 og 2021, men at det stadigvæk vil være på et højt niveau.

Der ventes fremgang i investeringerne i renoveringer, som dermed fortsat vil udgøre et solidt fundament under aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Dette skyldes blandt andet et rekordhøjt antal bolighandler, hvor der ofte renoveres i forbindelse med ejerskifte, samt et generelt større fokus på energirenoveringer. Samtidig har det historisk lave renteniveau og stigende boligpriser øget friværdien for mange af landets boligejere, som blandt andet anvendes til forbedringer af boliger. Frigivelsen af de indefrosne feriepenge forventes også at give et boost til renoveringsmarkedet.

Med Grøn boligaftale 2020 er der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af den almene boligsektor i perioden fra 2020 til 2026. Allerede nu ligger der projekter klar til at blive renoveret for 18,4 mia. kr. Det gælder både små og store renoveringsprojekter i almene boliger over hele landet. Aftalen skønnes at indebære et ekstra investeringsafløb på 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021, hvilket ligeledes vil bidrage til et højt aktivitetsniveau i branchen2.

Erhververnes bygge- og anlægsinvesteringer vil være på et moderat niveau i 2020 med en forventet fremgang på 3,8 pct. efter et ekstraordinær højt aktivitetsniveau i 2019. Fremgangen fortsætter i 2021 men i et lidt lavere tempo, hvor erhvervsbyggeri og anlæg ventes at vokse med 2 pct. Den lidt lavere vækst skyldes blandt andet, at de bygge- og anlægsaktiviteter, der blev igangsat inden coronakrisen ramte, vil blive færdiggjort, mens vi til næste år vil begynde at se effekten af, at der ikke blev igangsat ret mange nye byggeprojekter, mens coronakrisen var på sit højeste i foråret.

Investeringerne på anlægsområdet forventes at stige i både 2020 og 2021. Fremgangen i 2021 skyldes blandt andet flere investeringer inden for forsyningsområderne vand og spildevand samt energi. Samtidig vil påbegyndelsen af Femern Bælt-forbindelsen også bidrage positivt til investeringerne i 2021.
Suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt indførelsen af et højere anlægsniveau i 2021 forventes også at bidrage positivt til bygge- og anlægsinvesteringerne. De offentlige bygge- og anlægsinvesteringer forventes at stige med 5,5 pct. i 2020 og 4,1 pct. i 2021.

Samlet set forventes de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (ud over boliger) at stige med 4,3 pct. i 2020 for derefter at stige med yderligere 3,5 pct. i 2021.

På den baggrund ventes beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen at falde med cirka 600 personer i 2020, hvorefter der ventes fornyet fremgang på cirka 2.500 personer i 2021, primært drevet af reparationer og vedligeholdelse samt investeringer på anlægsområdet.

Samtidig ventes det, at coronapandemien medfører en række strukturelle ændringer i den måde, vi arbejder og indretter os på. Coronapandemien har medført, at flere arbejder hjemme, og på forskudte tidspunkter, og samtidig bliver mange møder holdt online. Det kan betyde, at flere arbejdspladser vil kunne drage fordel af at have mindre plads. Det er dog usikkert, hvor stor betydning det vil have for investeringsniveauet.

Der er over det seneste halve år, efter coronakrisen ramte Danmark, blevet gennemført en række politiske initiativer for at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen. Det gælder blandt andet den såkaldte Bygningspulje3 , der har til formål at tilskynde flere boligejere til at gøre deres boliger mere energieffektive, Grøn bolig-aftale 2020, suspenderingen af anlægsloftet i 2020, hvor niveauet endvidere vil blive hævet i 2021 samt frigivelsen af de indfrosne feriepenge4.  DI anbefaler, at der også fremadrettet er fokus på byg-ge- og anlægsbranchen, som både kan være med til at holde gang i aktiviteten i økonomien generelt samt bidrage til den grønne omstilling.

1. Boligmarkedet


Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for danskernes privatøkonomi. Boligernes prisudvikling påvirker friværdien. Stigende boligpriser skaber øget friværdi, som husholdningerne kan omsætte til lån i enten boligprojekter eller andet forbrug. Fremgangen på boligmarkedet har derved en positiv effekt på aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen og på den danske økonomi generelt.

Handelsaktiviteten er historisk høj, og den høje efterspørgsel på boliger er drevet af husholdningernes forventninger til deres langsigtede privatøkonomi, som blandt andet skyldes de historisk lave renter samtidig med, at den generelle økonomiske aktivitet er kommet hurtigere tilbage efter genåbningen af landet end først frygtet.

Den høje handelsaktivitet har medført, at priserne på ejerboliger er steget  i stort set hele 2020. Den positive prisudvikling på boligmarkedet giver mere friværdi, som nu sammen med de udbetalte feriepenge vil give gode muligheder for, at boligejerne kan finansiere større boligforbedringer, herunder f.eks. energiforbedringer.

Kilde: Boligsiden.dk

Handelsaktiviteten på markedet for fritidsboliger er også øget meget markant under coronakrisen. De manglende muligheder for at rejse på ferie i udlandet og dermed udsigt til at holde sommerferien hjemme i Danmark har fået mange til at kaste sig ud i livet som sommerhusejere for at sikre et fristed tæt på naturen sammen med familien.

På den anden side vil usikkerheden om udviklingen af coronapandemien medføre større økonomisk usikkerhed for nogle boligejere, som formodentlig kommer til at udskyde investeringer i boligen.

1.1 Boligbyggeriet


Udviklingen i demografien og flyttemønstret har øget behovet for nybyggede boliger.  De kraftige stigninger i byggeriet af nye boliger har været drivkraften i aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen siden 2013.

Det ventes dog, at nybyggeriet vil falde lidt hen over de kommende år. Især etageboligbyggeriet formodes at have toppet i 2018. Nybyggeriet vil dog stadigvæk være på et højt niveau, da efterspørgslen på boliger er stor, og der er en meget høj handelsaktivitet. Efterspørgslen er drevet af behovet for flere boliger i de større byer. Udskydelsen af det nye boligskattesystem vil også give incitament til at bygge og sælge flere boliger inden januar 2024, hvor den nye skat forventes at træde i kraft.

Faldet i etagebyggeri kan bl.a. forklares ved, at der i 2019 er blevet påbegyndt byggeri af mange almene boliger. En stor del af stigningen i 2019 er flygtningeboliger. Dem blev der givet mange tilsagn til i 2016 og 2017, og den sidste store klump af disse boliger blev påbegyndt i 2019. Det er med til at give et midlertidigt løft i boliginvesteringerne, som altså ikke opretholdes i 2020 og 2021. Den samlede fordeling af det almene og private byggeri kan ses i nedenstående  figur.

Anm.: Figuren viser kun udviklingen i privat og alment boligbyggeri og ikke anden helårsbeboelse som kollegier, døgninstitutioner, mv

Kilde: Danmarks Statistisk, Trafik- Bygge- og boligstyrelsen, DI

DI forventer dog, at boligbyggeriet allerede toppede i 2018 med 33.500 boliger. Det er dog aftaget en anelse i de efterfølgende år. Der vil dog stadig blive bygget mange boliger i 2020 og 2021. Vi vurderer, at der i 2019 bliver bygget 32.500 boliger. Det er 1.000 færre end i 2018. I 2020 forventer vi, at boligbyggeriet falder til 31.000 enheder og herefter til 30.500 boliger i 2021.

Vi forventer, at der vil være en forskydning mod nybyggeri af enfamiliehuse, hvor flere flytter til omegnskommuner og bygger nyt. Vi forventer, at antallet af nybyggeri af parcelhuse stiger fra 6.500 i 2018 til 7.500 i 2020 og 2021. Antallet af række-, kæde- og dobbelthuse vil stige fra 6.000 i 2020 til 6.500 i 2021. 

Coronakrisen har øget efterspørgslen efter fritidshuse. Det skal ses i lyset af, at ferie i udlandet er blevet mere besværligt grundet rejserestriktioner på rejse til udlandet. Derfor forventer vi, at der kommer en stigning i nybyggeri af sommerhuse.


2. Erhvervsbyggeri

Den globale økonomiske aktivitet blev voldsomt dæmpet som konsekvens af coronapandemien, og Danmark er, som en lille åben økonomi, meget afhængig af omverdenen. Påvirkningen fra COVID-19 ventes også fortsætte i 2021. Brexit er også en stor usikkerhedsfaktor, hvis EU og Storbritannien ikke får indgået en skilsmisseaftale, kan det få store konsekvenser for handelen mellem Danmark og Storbritannien, som er en af Danmarks største eksportmarkeder. Disse usikkerhedsfaktorer på eksportmarkedet gør, at vi forventer, at virksomhederne vil være tilbageholdende med at ekspandere byggeriet i de kommende år.

En af de brancher, der har oplevet stor tilbagegang på grund af coronapandemien, er turisme og oplevelsesøkonomi. Her ventes der en stor nedgang i investeringer i byggeriet.

Samlet set forventer vi, at alt byggeaktivitet, der blev igangsat inden coronakrisen ramte, vil blive færdiggjort, men næste år vil vi se effekten af, at der ikke blev igangsat så mange nye byggeprojekter. Derfor forventer vi et fald i byggeaktiviteten i 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

2.1 Fabrikker og værksteder

Industrien har haft nogle gode år, hvor omsætningen i grove træk er steget siden 2010. Over samme periode er andelen af ledige lokaler til lager og produktion halveret fra ca. 4 pct.  til ca. 2 pct., som det ses i figuren nedenfor.

Det betyder, at hvis en virksomhed skal udvide produktionen, så er det sværere at finde egnede lokaler end tidligere. Derfor er der også en tendens til, at flere bygger nyt i stedet for at renovere eksisterende bygninger. Det afspejler sig også i et højere lejeniveau for produktionslokaler.

Samlet set forventer vi en tilbagegang i nybyggeriet af fabrikker og værksteder fra 0,41 mio. m² i 2019 til 0,40 mio. m² i 2021.

Anm.: Seneste observation er 3. kvartal 2020

Kilde: Ejendomstorvet.dk

2.2 Administration, handel og lager

Siden 2014 er andelen af ledige kontorlokaler faldet fra mere end 10 pct. ledige lokaler til syv pct i 2018. Siden da er udviklingen vendt, og andelen af ledige lokaler er steget fra ca. syv pct. i 3. kvartal 2018 til otte pct. i 3. kvartal 2020. Det vidner om et marked, som ikke har den samme fremgang som tidligere.

Også inden for detailhandlen har ledighedsprocenten været stigende i de seneste tre år. Her er andelen af ledige lokaler steget fra fem pct. i begyndelsen af 2018 til syv pct i 3. kvartal 2020. Detailhandlen har haft det svært lige siden finanskrisen begyndte, og andelen af ledige erhvervslokaler har de seneste ti år været på et stabilt højt niveau. Restriktionerne under coronakrisen har påvirket danskernes adfærd og dermed også detailhandlen negativt. Risikoen for smitte har fået flere og flere til at benytte sig af internethandel.

Når man sammenholder disse tendenser, så vurderer vi, at markedet toppede i 2019. Vi forventer derfor, at omfanget af nybyggeri af lokaler til administration, handel og lager vil falde fra 0,99 mio. m² i 2019 til 0,85 mio. m² i 2021.


2.3 Landbrug5

Landbrugets investeringer er generelt afhængige af eksport og bytteforhold. Og eksporten af landbrugsvarer afhænger i høj grad af afsætningsforholdene, herunder udviklingen af de to sygdomme Covid-19 og den afrikanske svinepest (ASF) samt Brexit.

COVID-19 har begrænset efterspørgslen på en række landbrugsprodukter globalt set, særligt inden for foodservice-segmentet, hvilket formodes at påvirke eksporten af svine-, okse- og kalvekød. Da ASF brød ud i Kina oplevede dansk landbrug store prisstigninger på svinekød. Kina nedskalerede deres svineproduktion markant, og der opstod et stort kinesisk importbehov.  Siden er effekten dog aftaget på grund af COVID-19 samt udbrud af ASF i Tyskland med efterfølgende eksportforbud ud af EU, som har presset priserne ned gennem et øget udbud af svinekød, der skal afsættes inden for EU. 

Modsat har mælkeproducenterne generelt haft mere stabile forhold, mens minkbranchen er ramt af både svag efterspørgsel og sygdomsudbrud. Samlet set er der udsigt til et dyk i eksporten i 2020. Værdien af minkeksporten ventes fortsat reduceret, både som følge af lave priser og lavere mængder på grund af den massive COVID-19-afledte aflivning af mink.

Påvirkningen fra både COVID-19 og ASF ventes at fortsætte i 2021, samt usikkerheden om en handelsaftale mellem EU  og Storbritannien er med til at gøre udsigterne for 2021 meget usikre. På grund af lidt forringede bytteforhold og den store usikkerhed ventes en større tilbageholdenhed i forhold til investeringer i 2021.

Når man ser på mulighederne for, at landbrugene kan foretage investeringer, så er det store gældsniveau i branchen en udfordring. Det sætter en naturlig grænse for mulighederne for yderligere låneoptag og lægger dermed en dæmper på investeringerne.

Samlet set har priserne på de danske landbrugsprodukter ligget højt i 2019 og 2020, hvilket har medført højere indtjening end normalt og dermed også højere investeringer i 2019 og 2020. I 2019 og 2020 forventer vi, at omfanget af nybyggeri bliver 0,99 mio. m² og falder til 0,95 mio. m² i 2021.


2.4 Offentlige bygninger

Kvalitetsfonden blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Her blev der blandt andet afsat 25 mia. kr. til nybyggeri af 16 superhospitaler, som skulle bygges over en årrække. Det var under forudsætning af, at regionerne også bidrog til finansieringen. En del investeringer foretages som renovering, men der bygges også helt nye hospitaler.

Arbejdet med hospitalsbyggerier har stået på en årrække og ventes aktivitetsmæssigt at toppe i 2019-2021. I årene herefter forventes det, at aktiviteten herfra vil aftage i takt med, at flere af hospitalsbyggerierne bliver færdige.

Samtidig ventes det, at suspendering af anlægsloftet i 2020 og et højere niveau for anlægsloftet i 2021 bidrager til, at der bliver bygget nye institutioner som undervisningslokaler mv.  Samlet set vurderer vi, at nybyggeriet af institutioner stiger fra 0,40 mio. m² i 2019 til 0,46 mio. m² i 2020. I 2021 forventer vi, at der påbegyndes 0,48 mio. m².

3. Anlægsmarkedet

Anlægsmarkedet er præget af forskellige trends. På markedet for forsyning går det godt. Det gælder forsyning inden for vand og spildevand, energi og digital infrastruktur. Blandt andet på grund af den grønne omstilling forventes det, at der vil blive foretaget flere  investeringer de kommende år. På den anden side er udsigterne på trafikområdet ikke særlig gode, da der fra statslig side ikke blev igangsat meget i de indeværende år. Fra 2021 forventes dog ekstra aktivitet fra Femern Bælt-forbindelsen.

I forbindelse med coronakrisen har regeringen valgt at suspendere anlægsloftet for kommunernes og regionernes anlægsinvesteringer i 2020 og hævet grænsen i 2021. Det er penge, der blandt andet bliver investeret i renovering af veje og bygninger og har en positiv indvirkning på anlægsaktiviteten.

På baneområdet er aktiviteten også svagt aftagende, da Banedanmark investerer mindre fremadrettet. Med åbningen af Metro City-ringen og Nordhavnsmetro falder aktiviteten også fra metrobyggeriet. Der er dog stadigvæk en del aktivitet fra byggeriet af Syd-havnsmetroen, og aktiviteten inden for letbanerne stiger også, hvor der primært bygges i Odense og Ring 3 ved København.

Samlet set forventer vi i løbende priser, at aktiviteten inden for anlægsområdet stiger med 2,4 pct. i 2020 og 5,3 pct. i 2021.

Anm.: Det er ikke hele investeringsbeløbet, der vedrører bygge- og anlægsinvesteringer. Men da vi ikke har præcise tal, der viser hvor meget beløbet vedr. bygge- og anlægsinvesteringer, tager vi hele investeringsbeløbet med i anlægstabellen.

Kilde: Dansk Fjernvarme, Energinet.dk, Finansloven, Danmarks Statistik, Metroselskabet, Transport- og Boligministeriet, Byggefakta, BaneDanmark, Danva, Forsyningssekretariatet, Energistyrelsen og Dansk Byggeri

4. Reparation og vedligeholdelse

Det går godt på markedet for renovering og vedligehold. Den høje handelsaktivitet på boligmarkedet fortsætter, og det store salg betyder også stor renoveringsaktivitet for byggeriet. For det er typisk i forbindelse med ejerskifte, at de store renoveringsprojekter sættes i gang.

Stigende boligpriser og lave renter medfører, at boligejere oplever stigende friværdier. Og det gør dem mere investeringsvillige. Oftest bliver friværdien brugt til at forbedre boligen, fx nyt tag, nye vinduer nyt køkken og nyt bad. Figuren på næste side viser udviklingen i friværdierne for parcelhuse, som er steget siden 2013. Vi skønner derfor, at stigende friværdier vil være med til at øge aktiviteten på markedet for renovering og vedligeholdelse.

Anm.: Seneste observation er 2. kvartal 2020

Kilde: Realkredit Danmark

Med udbetaling af de indfrosne feriepenge får boligejerne også gode muligheder for at finansiere større boligforbedringer, herunder fx energiforbedringer.

Med Grøn boligaftale 2020 blev der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering af almennyttige boliger frem mod 2026. Aftalen skønnes at medføre et ekstra investeringsafløb på henholdsvis 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021. De almene boliger, der står i renoveringskøen, består hovedsageligt af ejendoms-komplekser og rækkehuse opført i perioden mellem 1945-1974, dvs. ældre bygninger, der blev bygget, før man stillede krav til bygningernes energiforbrug.

Suspendering af anlægsloftet i 2020 og et højere anlægsniveau i 2021 giver kommunerne mulighed for at renovere flere skoler, daginstitutioner, plejehjem mv. Anlægsinvesteringer i kommunerne kan blandt andet medvirke til energirenoveringer af kommunale bygninger og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug

DI forventer en real stigning i aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger på 10 pct i både 2020 og 2021.

Vi forventer derimod, at erhvervslivets renoverings- og vedligehol-delsesaktivitetsniveau vil være på et mere moderat niveau i den kommende periode. Det skønnes, at erhvervslivets renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet vil stige med 3 pct. i 2020 og 1 pct. i 2021.

Vi skønner, at aktiviteten på markedet for offentlig reparation og vedligeholdelse bliver på ca. 30 pct. 2020 og knap 20 pct. 2021. Bygningsreparation skønnes at stige med 3 pct.  i 2020 og 2 pct.  2021.

6. Byggebeskæftigelsen

I de seneste år er der sket en markant stigning i bygge- og anlægs-beskæftigelsen. Fra 2013 og frem til og med 2020 forventer vi, at beskæftigelsen kommer til at stige med godt 32.500 personer. Det betyder, at der i 2020 vil være 177.000 beskæftigede i branchen. I 2021 forventer vi en lille fremgang i beskæftigelsen på 2.500 personer, således at den samlede beskæftigelse kommer op på 179.500 .

Under den seneste højkonjunktur toppede beskæftigelsen i 2007 med næsten 190.000 beskæftigede. Men den gang var der tale om en uholdbar situation med overophedning i branchen. I den nuværende konjunktursituation ser det ud til, at væksten flader forsigtigt ud uden overophedning. Det er vores vurdering, at det bliver renoveringsmarkedet, der kommer til at løfte byggebeskæftigelsen de kommende år.

Inden for nybyggeri vurderer vi, at beskæftigelsen stiger med 2.100 personer fra 2019 til 2020. Her er det især de mange almene boliger, der giver væksten. Der er dog også aktivitet fra de private boliger, som er blevet påbegyndt i de foregående år. I 2021 forventer vi et lille fald med 1.500 færre personer inden for nybyggeri.

Kilde: Danmarks Statistik for 2000 - 2019. DI beregninger 2020 - 2021

Inden for reparation og vedligeholdelse ventes en markant vækst i beskæftigelsen i 2020 og 2021, blandt andet på grund af Grøn boligaftale 2020 og højere anlægsloft i kommuner og regioner. Der vil også være en del aktivitet fra de private boliger. Her ventes en beskæftigelse på ca. 67.000 personer i 2021, det er en stigning på 5.000 personer fra 2020.

I anlægsbranchen forventer vi et fald i beskæftigelsen fra 2019 til 2020 på ca. 1.400 personer. Derimod forventer vi en lille stigning på 500 personer i 2021. Stigningen i 2021 er trukket af Femern Bælt-forbindelsen. Uden dette projekt ville der i stedet have været et stort fald i beskæftigelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

7. Produktionsværdien

Produktionsværdien viser værdien af den samlede aktivitet i branchen, den medtager både værdiforøgende aktivitet og vedligeholdelse. Vi forventer en stigning i den professionelle bygge- og anlægsaktivitet på 9,4 pct.  i 2019 efterfulgt efterfulgt af mere moderate stigninger i 2020 og 2021 på henholdsvis 4,2 pct. og 4,1 pct. Alle stigningstakter i dette afsnit er i løbende priser.

I 2019 oplevede nybyggeriet en markant stigning på 10,2 pct. I 2020 og 2021 vender billedet dog, hvor der forventes en lille fremgang inden for nybyggeri på 0,4 pct. i 2020 og et fald på 1,7 pct. i 2021.

I 2019 steg produktionsværdien med 6,3 pct. i anlægsbranchen. I 2020 ventes der en moderat vækst på 2,4 pct., men i 2021 vender billedet, hvor der på grund af Femern Bælt-forbindelsen forventes en stigning på 5,3 pct. 

Vi vurderer, at der på renoveringsmarkedet vil være en markant vækst i de kommende år. I 2019 var der en vækst på 11,1 pct.  I 2020 og 2021 vil stigningen være ca. 8,0 pct. i begge år.

Kilde: Danmarks Statistik for 2013-2019. DI for 2020-2021.

Noter

  1. Det er antaget, at hverken uddannelsesinstitutioner eller virksomheder lukkes ned af restriktioner i samme omfang som i foråret. De senest indførte restriktioner sigter i videst muligt omfang mod at holde erhvervslivet kørende.
  2. Læs mere om Grøn boligaftale 2020 på: https://www.trm.dk/politiske-afta-ler/2020/groen-boligaftale-2020-landsbyggefondens-rammer-2021-2026-og-fremrykket-indsats-i-2020/
  3. Læs mere om Bygningspuljen på: https://ens.dk/service/tilskuds-stoette-ordninger/bygningspuljen.
  4. Pr 15. oktober trådte, der også en ny energispareordning i kraft, hvor der blev afsat 245 mio. kr. til bygningsrenovering resten af året samt en pulje på min. 200 mio. kr. igen fra 1. januar og hvert år frem til og med 2024. Plus en lånepulje til kommunal energirenovreing. En tilsvarende erhvervs-pulje på 200 mio. kr., samt en skrotningsordning for oliefyr på 20 mio. kr.
  5. Dette afsnit er skrevet med input fra SEGES. Konklusionerne er dog DI’s egne.

 

Relateret