DI Analyser Analyser

Virksomheder i Nordjylland kan tabe 6 mia. kr.

Nedlukningen af Nordjylland skønnes at koste erhvervslivet seks milliarder kroner i tabt omsætning i fjerde kvartal. Tabet er et resultat af den mest omfattende regionale nedlukning i Danmark siden coronapandemiens start. Sideløbende ses også en generel opbremsning af genopretningen i dansk økonomi i fjerde kvartal.

I starten af november indtrådte de mest omfattende regionale restriktioner siden coronapandemiens start tilbage i foråret. Det havde store konsekvenser for virksomheder både inde og uden for nedlukningszonen. Virksomheder i nedlukningszonen skønnes i fjerde kvartal samlet set at tabe i omegnen af fire milliarder kroner i omsætning som følge af nedlukningen, mens der i omegnskommunerne ventes et tab på cirka to milliarder kroner12.Tabet i nedlukningszonen svarer til over to ugers tabt omsætning i fjerde kvartal.

Kilde: DI og Danmarks Statistik

Frygten for spredningen af den muterende cluster 5 virus fra mink medførte omfattende restriktioner i syv nordjyske kommuner fra den 5. til 19. november 3.  Nedlukningen af Nordjylland har isoleret set været den mest omfattende regionale nedlukning i Danmarks siden coronavirussens spredning tilbage i marts. De landsdækkende restriktioner i marts havde negative konsekvenser for flere virksomheder, men nedlukning af Nordjylland var isoleret set mere omfattende for virksomhederne. Den mest vidtrækkende restriktion var en stærk begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed internt mellem de syv kommuner og mellem dem og resten af Danmark.

Den store betydning af restriktionerne afspejles i resultaterne fra to spørgeskemaundersøgelser foretaget af DI i midt september og slut november. Virksomheder i nedlukningszonen har således nedjusteret deres forventninger mærkbart. I september forventede virksomhederne et fald i omsætningen i fjerde kvartal på knap to procent, og efter nedlukningen er det forventede fald på godt 20 procent. Det er denne forskel, som er baggrunden for beregningen af omsætningstabet. Virksomheder i omegnskommunerne har også nedskaleret forventningerne, og tabet forventes nu at være fordoblet. Det antages, at der ikke er omsætningstab i andre landsdele som følge af nedlukningen 4.

Anm.: Forventet omsætning er baseret på beskæftigelsesvægtede svar fra 652 virksomheder, som både har svaret i september og november.

Kilde: DI

Nedlukningen i Nordjylland er ikke det eneste, der påvirker virksomhederne i fjerde kvartal. Genindførslen af restriktioner herhjemme og i udlandet grundet de høje smittetal med coronavirus har medført en generel opbremsning i genopretningen af dansk økonomi – både i Nordjylland og resten af landet. Efter coronakrisen ramte dansk økonomi hårdt i andet kvartal, var der ellers forbedring at spore i tredje kvartal, og tilbage i september ventedes denne genopretning at fortsætte i fjerde kvartal. Men nu svarer virksomhederne, at de venter, at omsætningen bremser op i fjerde kvartal. I omsætningstabet som følge af nedlukningen af Nordjylland er den generelle opbremsning af dansk økonomi renset ud (ved at se på nedgangen i de øvrige kommuner), så det ikke har en effekt på resultatet (se bilag 1 for uddybning).

Det forventelige omsætningsfald for fjerde kvartal var noget lavere for virksomheder i nedlukningszonen og omegnskommuner tilbage i september end for øvrige kommuner i Danmark. Det skal bl.a. ses i lyset af, at industrien fylder mere i Nordjylland end på landsplan, hvor service fylder mere. I september var industriproduktionen i fremgang samtidig med, at serviceerhvervene var ramt af nye restriktioner.

Anm.: Den blå søjle er baseret på 1.618 virksomheders svar til vurderingen af omsætningsændringen. Den grå søjle er den faktiske produktion fra nationalregnskabet for den private sektor i løbende priser ekskl. finansiel virksomhed, ejendomshandel og boliger.

Kilde: DI og Danmarks Statistik

80 procent af virksomhederne i nedlukningszonen angiver, at de har været påvirket af nedlukningen, mens 67 procent af virksomhederne i omegnskommunerne har været ramt. For virksomhederne i nedlukningszonen og omegnskommuner er det kun under én procent, som har haft gavn af nedlukningen. Virksomheder i den øvrige del af Danmark har også i en vis udstrækning været ramt af restriktionerne, men her angiver blot 27 procent, at det har haft indvirkning på deres virksomhed.

Anm.: Figuren er baseret på svar fra 1.562 virksomheder. Virksomheder, der har svaret "Ved ikke" er ikke med.

Kilde: DI

Virksomhederne i nedlukningszonen og omegnskommunerne er primært ramt af, at medarbejdere ikke har haft mulighed for at bevæge sig over kommunegrænser. 60 procent af virksomhederne har været ramt af dette. For virksomhederne i omegnskommunerne har udfordringen også været, at de ikke har kunne tilgå arbejdsopgaver i nedlukningszonen. Som konsekvens har leverancer været forsinket.

En tredjedel af virksomhederne i nedlukningszonen har også oplevet faldende efterspørgsel efter deres produkter eller services. Det skyldes, at forbrugere og andre virksomheder har haft begrænset adgang til de ramte virksomheder, samtidig med at sælgere ikke har kunne bevæge sig ud af deres kommune.

Anm.: Figuren er baseret på svar fra 1.562 virksomheder. Virksomheder, der har svaret "Ved ikke", er ikke med. Der er mulighed for flere svar.

Kilde: DI

Bilag 1: Metode bag omsætningstabet

Omsætningstabet er beregnet på baggrund af to spørgeskemaundersøgelser foretaget i midt september og slut november. Der er kun anvendt virksomheder, som har besvaret begge undersøgelser. Det sikrer, at ændringer i besvarelserne ikke skyldes, at der er inkluderet mere optimistiske eller skeptiske virksomheder i den seneste undersøgelse. De anvendte virksomheder beskæftiger godt 80.000 ansatte. For at beregne det isolerede tab fra nedlukningen i Nordjylland er der gjort brug af virksomhedernes forventninger til 4. kvartal i de to spørgeskemaundersøgelser. Forskellen mellem forventningerne i de to undersøgelser for virksomheder placeret i de berørte kommuner udgør omsætningstabet. I omsætningstabet er der dog korrigeret for den generelle opbremsning i dansk økonomi siden september ved at gøre brug af omsætningsforventningerne fra virksomhederne placeret i de øvrige kommuner. Disse virksomheder er brugt til at skabe en kontrafaktisk udvikling for de nordjyske virksomheder. Omsætningstabet er beregnet på brancheniveau for industri, bygge og anlæg, engros- og bilhandel og transport. De resterende brancher er ikke inkluderet, da de ikke er tilstrækkelig repræsenteret i det udsnit af virksomheder, der er gjort brug af i de to undersøgelser.

Dernæst er der brugt omsætningstal fra en særkørsel fra Danmarks Statistiks firmastatistik. Seneste år i statistikken er 2018, men omsætningen er opregnet til 2019-niveau ved at antage, at omsætningen vil følge produktionsudviklingen i nationalregnskabet fra 2018 til 2019. Udviklingen i de to begreber fra firmastatistikken og nationalregnskabet er tæt korreleret, og i sidste ende har opregningen marginal effekt på resultatet.

Svarene fra september-undersøgelsen er angivet i meget brede intervaller. At gøre brug af medianen i de brede intervaller vil ikke være retvisende. Derfor anvendes svar til den ugentlige omsætning i hhv. september- og november-undersøgelsen til at overkomme problematikken. Disse svar er angivet i samme og smalle intervaller i de to undersøgelser. Det antages, at sammenhængen mellem den forventelige (beskæftigelsesvægtede) omsætning i 4. kvartal og nedgangen i den forrige uge i november-undersøgelsen vil være identisk i september-undersøgelsen. Det er selvfølgelig en tilnærmelse, men grundet de dårligere økonomiske udsigter i november, vil denne antagelse undervurdere det endelige omsætningstab.

Beregningen af omsætningstabet er et estimat og er derfor forbundet med en række usikkerhedselementer. Der er derfor lavet flere følsomhedsanalyser for at vurdere resultatets robusthed.

Beregningen af omsætningstabet er ikke betinget på, at virksomhederne i de nordjyske kommuner skal være påvirket af nedlukningen, og modsat er det heller ikke betinget, at virksomhederne i de øvrige kommuner ikke må være påvirket af nedlukningen. Hvis dette lægges til grund, vil det skabe et renere omsætningstab, som mere isoleret kan forklare omsætningstabet som følge af nedlukningen. Følsomhedsberegningen viser, at hvis der tages højde for dette, vil omsætningstabet være marginalt højere. Denne beregningsmetode anvendes ikke som hovedresultat, da de mange betingelser gør, at resultatet bygger på svarene fra færre virksomheder i Nordjylland.

Svarene fra november-undersøgelsen er indsamlet fra morgenstunden 19. november til den 26. november. Om formiddagen den 19. november blev det udmeldt, at restriktionerne ophæves. Svar-forudsætninger for virksomhederne kan derfor være forskellige, og på den baggrund kan omsætningstabet være overvurderet. Følsomhedsanalysen viser, at der ikke er en klar tendens til, at virksomhedernes svar er blevet mere optimistiske efter udmeldingen om formiddagen den 19. november, når der betinges på virksomhedernes omsætning ugen forinden. Restriktionerne blev lempet fra den 16. november. Det må formodes, at disse informationer er taget i betragtning i virksomhedernes vurdering af omsætningen i fjerde kvartal.


 

Noter

  1. Omegnskommunerne er her defineret som Lemvig, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Skive, Struer, Viborg og Aalborg.
  2. Detailhandel, landbrug og dele af servicebranchen er ikke inkluderet i beregningen af omsætningstabet.
  3. Restriktionerne blev gradvist udfaset i perioden 16. til 23. november.
  4. Dermed undervurderes omsætningstabet alt andet lige, da virksomheder uden for nedlukningszonen og omegnskommunerne også angiver, at de er påvirket af nedlukningen.

Relateret