DI Analyser Analyser

Tydeligere retninger for gymnasierne

Virksomhederne har brug for tekniske kompetencer – både på det faglærte og videregående niveau. Færre og færre søger erhvervsuddannelserne. Samtidig er mere end hver fjerde student ikke kommet videre i sin uddannelse to år efter studentereksamen – det potentiale ønsker DI at udnytte ved at styrke det tekniske fokus i gymnasierne.

Hvis vi skal være en del af en global udvikling, hvor vi spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og kan udnytte de digitale muligheder bedst muligt, bliver der brug for endnu flere dygtige medarbejdere. Medarbejdere med viden om teknik og anvendt naturvidenskab og som kan bruge deres viden kreativt i praksis. De såkaldte STEM-kompetencer findes både blandt erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser).

Anm: STEM-uddannelser er her defineret ud fra den europæiske ISCED-klassifikation, hvor STEM dækker områderne '5', '6' og '7'. Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Eurostat.

Andelen, der tager en STEM-uddannelse på det faglærte og det videregående niveau, er steget lidt fra 2013 til 2018. I 2018 havde ca. 28 pct. af de nyuddannede faglærte STEM-kompetencer, mens andelen af nyuddannede med STEM-kompetencer fra en videregående uddannelse lå på ca. 22 pct. 

Alligevel er antallet af faglærte, der tager en STEM-uddannelse ikke steget fra 2013 til 2018, da det samlede antal, der tager en faglært uddannelse, er faldet.

Teknologipagten fra 2018 har en målsætning om, at 20 pct. flere skal fuldføre en ikke-dimensioneret videregående STEM-uddannelse i 2028, og at 20 pct. flere skal gennemføre en STEM-erhvervsuddannelse i 2028. 

Det er ikke nogen nyhed, at det især er dygtige tekniske faglærte medarbejdere, virksomhederne mangler – og kommer til at mangle. Blandt faglærte med STEM-uddannelser var ledigheden nede på ca. 2,2 pct. af arbejdsstyrken i november 2018. For faglærte med ikke-STEM uddannelser var ledigheden på 3,2 pct.

Hvor skal kompetencerne komme fra?

Det kan være svært at se, hvor særligt de faglærte kompetencer skal komme fra. Samlet er antallet af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse faldet med knap 17.000 personer fra 2010 til 2019, undtaget social- og sundhedsuddannelserne og de pædagogiske uddannelser. Det er især de unge voksne (18-24 år) og de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, der er kommet færre af.

Anm: 2019 medtager kun observationer fra januar til september. Uddannelserne på social og sundhedsområdet og de pædagoiske uddannelser er ikke medtaget. Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistiks forskeradgang.

Antallet af unge i alderen 18 til 24 år, der påbegynder en erhvervsuddannelse, er faldet med godt 8.800 personer fra 2010 til 2019. For de unge i alderen 15-17 år er faldet på ca. 7.900 personer i samme periode. 

De gymnasiale uddannelser er i dag det primære valg for de unge efter folkeskolen. Næsten tre ud af fire elever vælger gymnasievejen efter folkeskolen. Blot hver femte vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. På trods af, at der er lavet mange tiltag for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, har denne andel ligget forholdsvis konstant gennem en årrække. 

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk.

Mange studenter er uafklarede om deres fremtidige uddannelsesvej, når de står med deres studentereksamen i hånden. Blandt dem, der blev studenter i 2017, var 28 pct. i efteråret 2019 endnu ikke i gang med at uddanne sig til en erhvervskompetence. Andelen har været stigende gennem en årrække.

Anm: Opgørelsen tæller kun de ordinære gymnasier. Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistiks forskeradgang.

Det betyder, at ca. 12.600 af dem, der blev studenter i 2017, ikke var i uddannelse mere end to år senere. Der er derfor et stort potentiale for at uddanne flere inden for de tekniske områder både i erhvervsuddannelserne og i de videregående uddannelser, hvis interessen for de tekniske uddannelser øges blandt de unge på gymnasierne.

Derfor mener DI, at gymnasierne langt mere målrettet skal forberede de unge til en uddannelse og karriere inden for teknik og anvendt naturvidenskab. DI forslår, at der oprettes særskilte studieretninger i gymnasiet, især på htx og stx, som er rettet mod udvalgte erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser inden for områder, hvor der er brug for flere med STEM-kvalifikationer. 

Relateret