DI Analyser Analyser

Flere kvinder i store selskabers bestyrelser

Andelen af kvinder fortsætter med at vokse blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de største og mest værdifulde (Large Cap) selskabers bestyrelser. Andelen er nu oppe på ca. en tredjedel svarende til andelen af kvinder blandt heltidsansatte i den private sektor.

Der er sket en tydelig stigning i andelen af kvinder i de store danske selskabers bestyrelser. I 2013 var andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder 18,7 pct., og i dag er andelen steget til 30,8 pct.

Andelen af kvinder blandt de store selskabers generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer svarer dermed stort set til andelen af kvinder, som er beskæftiget i den private sektor (en tredjedel).

Kilde: DI Indsigt (2013) samt selskabernes hjemmesider, juni 2020

Dette er resultatet af en gennemgang af bestyrelserne for de 42 Large Cap-selskaber på OMX. Tre af disse selskaber er A/B selskaber, og der er dermed i alt 39 bestyrelser for Large Cap-selskaber med i alt 386 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 289 er valgt på selskabernes generalforsamlinger. Resten er medarbejdervalgte.


Udviklingen 2003-2020

DI har fulgt udviklingen siden 2013 og også udarbejdet opgørelser for 2008 og 2003; se DI Analyse (2013)1.

Overordnet kan man se, at gennem de sidste 20 år er stadig flere personer med udenlandsk baggrund og ledelseserfaring samt stadig flere kvinder blevet valgt ind i de store selskabers bestyrelser.


Andelen af kvinder blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er nu oppe på 34,9 pct. i disse største selskaber, som vedvarende har været med i Large Cap-indekset.


Andelen af kvinder er steget markant fra omkring 10 pct. for 10-15 år siden til nu omkring en tredjedel. Stigningen er tydelig efter 2008 og efter, at den danske lov om kønssammensætning af ledelse og bestyrelser trådte i kraft i 2013. Andelen af mænd i de store selskabers bestyrelser er faldet fra mere end 80 pct. i 2012/13 til 65,1 pct. i 2020.


Fra 2019 til 2020 stiger andelen af kvinder relativt kraftigt fra 30,4 pct. i 2019 til til 34,9 pct. i 2020. Denne stigning dækker ikke over enkelte selskaber, som træder ind i eller ud af opgørelsen og heller ikke over særligt store stigninger i enkelte selskaber. Der er tværtimod tale om, at mange af Large Cap-selskaberne på deres seneste generalforsamling har valgt en eller to mere kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Der er alt i alt valgt yderligere 15 kvinder ind i selskabernes bestyrelser, og det skal bemærkes, at 13 af disse er udlændinge med ledelseserfaring fra udenlandske koncerner.

Kilde: DI opgørelse for panel af selskaber, som indgik i Large Cap-indekset i 2013. Note: Baseret på 27 bestyrelser for 30 Large Cap-selskaber.

Kvinder i bestyrelser

Den manglende diversitet på CEO-posterne i virksomhederne smitter af på mulighederne for at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer
fra Danmark. I niveauet over den daglige ledelse rekrutteres bestyrelsesmedlemmer normalt fra kredsen af (danske og udenlandske) direktører/VP og CEO’er; se DI Analyse (2018).

Der findes flere forskellige opgørelser af kønsfordelingen blandt bestyrelsesmedlemmer. Disse adskiller sig især ud fra, hvilken buket af virksomheder opgørelsen omfatter.

Det europæiske institut EIGE (European Institute for Gender Equality) opgør kønsfordelingen i bestyrelserne for de såkaldte BlueChip-index for de 28 EU-lande.

Dette er med andre ord for de mest handlede børsnoterede selskaber. For Danmark har der frem til udgangen af 2017 været tale om det såkaldte C20-index. Andelen af kvinder i disse mest handlede selskaber er steget kraftigt gennem de sidste 10 år. I bestyrelserne i C20-indexets selskaber steg andelen af kvinder fra 17,6 pct. i 2009 til 30,3 pct. i 20172. I slutningen af 2017 blev det danske index udvidet til i alt 25 selskaber, som indgår i C25. Andelen af kvinder i bestyrelserne for C25-selskaberne var 27,7 pct. i 2018 og er steget til 33,5 pct. i 2020.

Anm.: Generalforsamlingsvalgte, dog * inkl. medarbejdervalgte. Kilde: EIGE, Erhvervsstyrelsen og DI

Den positive udvikling frem til 2020 ses dermed både i Large Capopgørelsen og i opgørelsen for selskaberne i C25-indekset.

Niveauet for andelen af kvinder i virksomhedernes bestyrelser er lavere, når der ses på en bredere kreds af selskaber. For den brede kreds af små som store, børsnoterede selskaber er andelen af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer steget fra 9,7 pct. i 2013 til 17,4 pct. i 2019.

Dette skal ses i lyset af, at den danske lov om kønssammensætning i ledelse og bestyrelser trådte i kraft 1. april 2013. Godt 1.100 selskaber skulle derefter sætte måltal og formulere politik for at få flere kvinder frem på ledelses- og bestyrelsesposter. Andelen af kvinder i de børsnoterede selskabers bestyrelser er steget siden da.

Den danske lov er blevet mere og mere udbredt og omfatter i dag mere end 2.100 selskaber. Erhvervsstyrelsen (2019) har udarbejdet en sammenlignelig opgørelse af udviklingen i andelen af kvinder, som er generalforsamlingsvalgt til bestyrelserne for selskaber, som er omfattet af den danske lov. Denne viser også en positiv om end begrænset stigning fra 15,8 pct. i 2016 til 17,9 pct. i 2019.

Rekrutteringsgrundlag til bestyrelsesposter

Bestyrelsesmedlemmer rekrutteres normalt fra kredsen af (danske og udenlandske) direktører/VP og CEO’er; se DI Analyse (2018). Andelen af kvinder på disse poster stiger fra år til år. Det er dog fortsat tydeligt, at andelen af kvinder er utilfredsstillende lav, jo nærmere man kommer på topledelsesposter, og dette begrænser rekrutteringsgrundlaget til bestyrelsesposter.

DI’s analyse fra marts 2020 viser, at andelen af kvinder blandt ”direktør/VP” er nået op på 21,8 pct., og på det højeste niveau i daglig ledelse, CEO-posten, var andelen af kvinder 12,8 pct. i 2018.

De største selskaber (C25 og Large Cap) er nået langt med en andel af kvinder på over 30 pct. blandt deres generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Dette er i høj grad sket ved, at disse selskaber rekrutterer bestyrelsesmedlemmer fra udlandet.

Udfordringen er størst for de mindre selskaber, som typisk rekrutterer bestyrelsesmedlemmer fra kredsen af danske mænd og kvinder, som har erfaring fra direktør/VP eller CEO-poster.

Udfordringen med at få flere kvinder frem på bestyrelsesposter i de mindre selskaber består i høj grad i at styrke fødekæden frem til direktør/VP og CEO-poster.


 

Noter

  1. ^Kønsandelen er med enkelte justeringer opgjort for det panel af selskaber, som i 2013 var med i Large Cap-indekset. D/S Norden udgår fra 2015 af opgørelsen. Ved samme lejlighed medtages Genmab og Royal Unibrew. TDC fastholdes i 2020-opgørelsen på trods af, at selskabet lod sig afnotere i 2019. A.P. Møller-Mærsk lod i 2019 Maersk Drilling udskille og børsnotere som The Drilling Company of 1972, som indgår i 2020-opgørelsen.
  2. ^EIGEs opgørelser er inkl. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Referencer

Relateret