DI Analyser Analyser

Forlængede corona-restriktioner presser virksomhederne på likviditeten

De forlængede restriktioner kommer til at gøre dybe indhug i mange virksomheder, som i forvejen er hårdt ramt af coronakrisen. Hver tiende virksomhed, som har svaret i DI’s Virksomhedspanel, er udfordret af manglende likviditet, og med udsigt til en lang vinter med betydelige omsætningsfald risikerer mange af disse at måtte dreje nøglen om, hvis ikke de får den tiltrængte hjælp i tide.

Coronakrisen har ramt landets virksomheder hårdt, og med den seneste udmelding fra regeringen om at forlænge restriktionerne frem til den 7. februar stiger bekymringen for, at nedlukningen vil fortsætte i de kommende måneder. Det er rigtig kedeligt nyt for danske virksomheder og især for de dele af erhvervslivet, som er udfordret på likviditeten, og derfor står i en særlig kritisk situation.

Anm.: Kategorien "I høj grad" omfatter virksomheder som svarer, at de i høj eller meget høj grad er udfordret af manglende likviditet som følge af coronakrisen.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, januar 2021

I en ny rundspørge foretaget blandt DI’s medlemmer svarer hver tiende virksomhed, at de i høj grad er udfordret af manglende likviditet som følge af coronakrisen. 1 Derudover svarer endnu en tiendedel af virksomhederne, at de i nogen grad føler sig udfordret på likviditet, mens to tredjedele af virksomhederne ikke føler sig udfordret.

Det er særligt virksomhederne inden for transport og de øvrige serviceerhverv, der kæmper med likviditetsmangel. Svarene fra DI’s Virksomhedspanel viser, at godt en femtedel af virksomhederne i de øvrige serviceerhverv i høj eller nogen grad betragter mangel på likviditet som en udfordring, mens det for transportvirksomhederne er 23 pct. Blandt de øvrige serviceerhverv er det især virksomheder inden for flytransport, hoteller, restauration og kultur samt udlejning af leasing og materiel, vikarbureauer mv., der er udfordrede.

Hvis der zoomes ind på de virksomheder, der er mest pressede og i høj grad er udfordret af manglende likviditet, så er andelen højest for transportvirksomhederne med 17 pct. Omvendt er bygge- og anlægsbranchen indtil nu generelt blevet mindre ramt af coronakrisen, og færre virksomheder er derfor presset.

Anm.: Forsyning er ikke vist i figuren på grund af for få besvarelser inden for denne branche.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, januar 2021

Flere af de brancher, som er presset på likviditeten, er desuden karakteriseret ved, at de igen ser ud til at blive ramt på deres omsætning i starten af 2021. Det viser svarene fra DI’s Virksomhedspanel, hvor særligt virksomhederne inden for bilhandel og værksteder, transportsektoren samt de øvrige serviceerhverv forventer at gå nogle barske måneder i møde. 2 Der er dog ingen brancher, som går fri, og i gennemsnit forventer mere end hver femte virksomhed et fald i deres omsætning på mindst 30 pct. i første kvartal 2021 sammenlignet med samme kvartal sidste år. En omsætningsnedgang på mindst 30 pct. svarer til minimumskravet for, at en virksomhed kan søge om kompensation til at få dækket nogle af virksomhedens faste omkostninger som følge af den seneste nedlukning.

Anm.: Forsyning er ikke vist i figuren på grund af for få besvarelser inden for denne branche.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, januar 2021

Likviditeten kan slippe op i de kommende måneder

Blandt den femtedel af virksomhederne, som i høj eller nogen grad er udfordret af manglende likviditet, vurderer 11 pct., at de er i risiko for at gå konkurs, hvis de nuværende restriktioner fortsætter i de næste to måneder. Inden for en tidshorisont på tre måneder er det næsten tre ud af ti af de likviditetspressede virksomheder, som risikerer at gå konkurs, hvis situationen ikke bliver bedre.

Hvis der alene ses på de mest pressede virksomheder, som i høj grad er udfordret af manglende likviditet, så stiger andelen af konkurstruede virksomheder til 47 pct., når der ses tre måneder frem. Det er en alarmerende høj andel af virksomheder, der risikerer at måtte dreje nøglen om, hvis ikke situationen normaliseres.

Anm.: Figuren omfatter virksomheder, som i høj eller i nogen grad er udfordret af manglende likviditet som følge af coronakrisen. Virksomheder som ikke ved, om de er i risiko for at gå konkurs, er ikke medtaget i figuren.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, januar 2021

At der er virksomheder, som allerede er gået konkurs eller er i overhængende risiko for gøre det efter længere periode med stramme restriktioner, er ikke overraskende set i lyset af, at virksomhederne skal afholde deres faste omkostninger. Det gælder uanset, om de er blevet tvangslukket eller kan holde deres forretning kørende på nedsat blus med større eller mindre omsætningstab til følge.

Heldigvis stod danske virksomheder forholdsvis stærkt efter en årrække med konsolidering, så virksomhederne set under ét var relativt velpostrede, da coronakrisen ramte. Det gælder både i forhold til virksomhedernes egenkapital, som er vokset støt siden finanskrisen, og de stigende indlån i de danske banker, som indikerer, at virksomhederne set under ét fortsat har likviditet til rådighed. Og det er formentlig også en af årsagerne til, at vi endnu ikke har set den konkursbølge vælte ind over Danmark, som vi ellers havde frygtet.

Der er dog store forskelle i forhold til virksomhedernes likviditetsreserver mellem de enkelte brancher. I 2018 havde cirka 16 pct. af landets virksomheder likviditetsreserver, der kunne række to måneder. 3 Likviditetsreserven skal forstås som den periode, hvor virksomheder kan dække de faste omkostninger alene ud fra deres likvide beholdninger uden indtjening. For mange af de brancher, som i øjeblikket er tvangslukkede og har været blandt de hårdest ramte af krisen, er likviditetsreserven lavere. Det gælder eksempelvis for hoteller og restauranter samt for visse dele af detailhandlen.

Anm.: Likviditetsreserven er her opgjort som antal måneder, virksomhedernes likvide beholdninger kan dække de faste omkostninger. Likviditetsbeholdningen er kontanter, indestående i pengeinstitutter samt værdipapirer, mv., mens de faste omkostninger omfatter omkostninger til husleje, langtidsleje og operationel leasing samt renteudgifter. Ejendomshandel, forsyning, landbrug og råstofindvinding samt offentlige tjenester er udeladt i figuren.

Kilde: Regnskabsstatistik for 2018 fra Danmarks Statistiks forskeradgang og DI

En anden af hovedforklaringerne på det indtil nu relativt begrænsede antal konkurser er, at kompensationsordningerne har været med til at holde hånden under mange virksomheder og deres medarbejdere i hele landet. Det gælder både lønkompensationsordningen, men i høj grad også de forskellige ordninger, der er blevet indført for at afhjælpe virksomhedernes likviditetsudfordringer, herunder udskydelse af frist for afregning af moms og a-skat, garantiordninger samt kompensation af virksomhedernes faste omkostninger. Svarene fra DI’s Virksomhedspanel viser, at knap to ud af tre virksomheder, som i nogen eller høj grad er udfordret af manglende likviditet, benytter eller forventer at benytte de nuværende kompensationsordninger. For de øvrige virksomheder er det hver femte.


Med udsigt til fortsatte nedlukninger herhjemme og i landene omkring, og et første kvartal i 2021 hvor erhvervslivets omsætning ventes at tage et stort dyk 4 , øges behovet for, at virksomhederne får den kompensation, de har brug for. I den forbindelse er det vigtigt, at der kommer fuld damp på kompensationsordningerne hen over vinteren, og at de ikke sander til i procedurer og sagsbehandling.


Det gælder særligt i forhold til kompensationsordningen for faste omkostninger, hvor mange virksomheder endnu ikke har modtaget kompensation for deres faste omkostninger, selvom det er flere måneder siden, at de politiske aftaler blev indgået. I DI’s Virksomhedspanel svarer op mod hver sjette, 16 pct., af de virksomheder, som er udfordret på deres likviditet, at de endnu ikke har fået hele beløbet udbetalt til dækning af faste omkostninger, som de har ansøgt om, eller at de vil søge, men endnu ikke kunne gøre det, da en eller flere af de relevante ordninger for ikke er åbnet for ansøgning. 5 Det er stærkt utilfredsstillende, at så mange af virksomhederne endnu ikke har fået den hjælp, de har brug for og er berettiget til, og det er med til at presse virksomhederne på deres likviditet og gøre det endnu sværere for dem at komme igennem coronakrisen.

Anm.: Første søjle omfatter virksomheder, som i høj eller i nogen grad er udfordret af manglende likviditet som følge af coronakrisen. Virksomheder som ikke ved, om de har søgt kompensation for faste omkostninger, er ikke medtaget.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, januar 2021

En anden problemstilling, der også volder en del virksomheder kvaler er, at der i ordningen for kompensation af faste omkostninger er vedtaget et støtteloft på 3 mio. kr. euro. Det betyder, at virksomheder i perioden fra november og frem til sommer højst kan få udbetalt 3 mio. euro i kompensation for faste udgifter, hvilket rammer en række virksomheder inden for blandt andet luftfart, rejsebranchen, hoteller samt oplevelsesøkonomien. For virksomheder i de hårdest ramte brancher er dette beløb ofte ikke særlig mange penge i forhold til deres faste udgifter, og de vil derfor hurtigt ramme loftet. Der er akut behov for, at regeringen kommer i dialog med EU og finder en løsning på problemstillingen inden det er for sent. Langsommelighed slår danske virksomheder og arbejdspladser ihjel.

Fakta om DI’s Virksomhedspanel

  • Analysen bygger på svar fra 932 virksomheder i en spørgeundersøgelse, hvor 5.946 virksomheder er blevet adspurgt.
  • Spørgeundersøgelsen er foretaget i perioden fra d. 11. januar til d. 13. januar 2021.
  • Panelet består af et repræsentativt udsnit af DI's medlemskreds. Virksomhederne i panelet dækker lige fra de mindste virksomheder til de største virksomheder i Danmark.
  • Virksomhederne i spørgeundersøgelsen repræsenterer tilsammen 85.000 - 137.000 lønmodtagere

 

Noter

  1. I det følgende omfatter kategorien "I høj grad" de virksomheder, som i DI's Virksomhedspanel svarer, at de enten i høj eller i meget høj grad er udfordret af manglende likviditet som følge af coronakrisen
  2. Forventningerne om et kraftigt fald i bilsalget i første kvartal 2021 skal blandt andet ses i lyset af det rekordstore antal nye indregistrerede personbiler i december 2020, som blev foretaget efter de politiske forhandlinger om nye bilafgifter faldt på plads. Se DI-(2021): "Bilsalget slog rekord i december".
  3. Under normale omstændigheder vil en likviditetsreserve på to måneder være tilstrækkelig til at dække virksomhedernes likviditetsbehov i en længere periode, selv hvis der skulle opstå et begrænset fald i omsætningen. En likviditetsreserve på to måneder er dog ikke ensbetydende med, at virksomheden må lukke efter to måneder uden omsætning, da der er andre kilder til finansiering, herunder egenkapital og ekstern finansiering via f.eks. pengeinstitutter. Dog gælder det, at jo lavere likviditetsreserven er, desto større er risikoen - alt andet lige - for, at virksomheden må gå i betalingsstandsning.
  4. Se DI-analysen (2021): "Erhvervslivets omsætning dykker kraftigt".
  5. Den generelle ordning for kompensation af faste omkostninger blev udvidet kort før dataindsamlingen blev afsluttet, således at den ikke længere kun omfatter tvangslukkede virksomheder, virksomheder der er ramt af forsamlingsforbud og rejserestriktioner, og virksomheder der blev ramt af den lokale nedlukning af de syv nordjyske kommuner. Men nu også virksomheder, der står til at miste mindst 30 pct. af deres omsætning som følge af coronakrisen

Relateret indhold